Lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger\n(Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2011/422@2011-05-10/da
Indhold
Lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 713 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:
1. Efter § 2 indsættes: § 2 a. En kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges i medfør af § 2, stk. 2.
§ 2
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 503 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
1. Efter § 26 c indsættes i kapitel 6 a: § 26 d. En kommune må kun behandle billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning omfattet af § 2 a i lov om tv-overvågning, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen eller 2) behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvågede område. Stk. 2. Optagelser som nævnt i stk. 1 må videregives i de tilfælde, der er nævnt i § 26 a, stk. 1. Stk. 3. Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest 30 dage efter at optagelserne er foretaget.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl