Gelex

Lov om anlæg af Nykøbing Falster Omfartsvej

OphævetVersion 2011-05-18fra 2011-05-18 til 2025-12-16
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2011/458@2011-05-18/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Bilag 1

Lov om anlæg af Nykøbing Falster Omfartsvej

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1.

Stk. 1. Transportministeren bemyndiges til 1) at anlægge en hovedlandevej fra Skovalléen til Gedser Landevej som en omfartsvej øst om Nykøbing Falster, 2) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 501 (rute E55), Nykøbing Falster-Sydmotorvejen, mellem Banegårdskrydset og tilslutningen af omfartsvejen ved Skovalléen til kommunevej og 3) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 506 (rute E55), Nykøbing Falster-Gedser, mellem Banegårdskrydset og tilslutningen af omfartsvejen ved Ged­ser Landevej til kommunevej.

Stk. 2. Strækninger, der henholdsvis skal anlægges og nedklassificeres, fremgår af lovens bilag 1.

§ 2.

Stk. 1. Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af det i loven nævnte projekt, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.

Stk. 2. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 3.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag 1

Bilag 1 Linjeføring for Nykøbing Falster Omfartsvej

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2011-05-18 · til 2025-12-16