Lov om anlæg af Nordlig Omfartsvej ved Næstved
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2011/459@2011-05-18/da
Indhold
Lov om anlæg af Nordlig Omfartsvej ved Næstved
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Stk. 1. Transportministeren bemyndiges til 1) at anlægge en hovedlandevej nord om Næstved fra Slagelsevej til Køgevej, 2) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 151 (rute 14), Næstved-Ringsted, mellem det sydlige rampekryds ved omfartsvejens tilslutning til Ringstedgade og afslutningen af den nuværende hovedlandevej 151 ved Enggårdsvej til kommunevej og 3) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 614 (rute 54), Næstved-Rønnede, mellem tilslutningen af den nordlige omfartsvej ved Køgevej og den nuværende afslutning af hovedlandevej 614 umiddelbart øst for rundkørslen ved Køgevej/Øverup Allé til kommunevej.
Stk. 2. Strækninger, der skal henholdsvis anlægges og nedklassificeres, fremgår af lovens bilag 1.
§ 2.
Stk. 1. Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af det i loven nævnte projekt, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.
Stk. 2. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 3.
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bilag 1
Bilag 1 Linjeføring for Nordlig Omfartsvej ved Næstved
Under Vor Kongelige Hånd og Segl