Gelex

Lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven\n(Fingeraftryk i pas m.v.)

OphævetVersion 2011-06-14fra 2011-06-14 til 2017-01-20
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2011/613@2011-06-14/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
    3. § 3
    4. § 4

Lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven (Fingeraftryk i pas m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 8. september 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 3, affattes således: Stk. 3. I de i stk. 1, nr. 1, omhandlede tilfælde indbringes begæringen for den ret, som har kompetence til at træffe beslutning om fængsling i medfør af retsplejelovens § 694. I de i stk. 1, nr. 2, omhandlede tilfælde indbringes begæringen for den ret, som har afsagt dom i straffesagen i første instans. I de i stk. 1, nr. 3, omhandlede tilfælde indbringes begæringen for den ret, der er nævnt i retsplejelovens § 698. Ved sagens behandling finder reglerne i retsplejelovens 4. bog i øvrigt anvendelse med de fornødne lempelser.

2. I § 4 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke: For udstedelse af pas betales et gebyr, jf. stk. 2-6. For optagelse af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas betales et gebyr, jf. § 4 b. Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.

3. I § 4 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-5«.

4. Efter § 4 a indsættes: § 4 b. For optagelse af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas betales 25 kr. Stk. 2. Gebyret efter stk. 1 pris- og lønreguleres en gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted.

5. § 6 ophæves.

§ 2

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som ændret senest ved lov nr. 463 af 18. maj 2011, foretages følgende ændring:

1. § 44, stk. 2, affattes således: Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen betales et gebyr svarende til gebyret for udste­delse af danske pas og optagelse af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen, jf. paslovens § 4 a og § 4 b.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2011-06-14 · til 2017-01-20