Lov om ændring af lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden\n(Ophævelse af krav om særskilt aflivning af fostre i forbindelse med slagtning)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2012/1351@2012-12-21/da
Indhold
Lov om ændring af lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden (Ophævelse af krav om særskilt aflivning af fostre i forbindelse med slagtning)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov nr. 269 af 21. april 2004 om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 2. Slagtning i medfør af stk. 1 skal udføres af en dyrlæge eller af en person under dennes tilsyn. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om håndtering af fostre i forbindelse med slagtning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. stk. 1.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl