Lov om ændring af udlændingeloven\n(Overførsel af klagesager fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet m.v.)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2013/1617@2013-12-27/da
Indhold
Lov om ændring af udlændingeloven (Overførsel af klagesager fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, foretages følgende ændringer:
1. § 42 a, stk. 4, 3. og 4. pkt., ophæves.
2. I § 42 a indsættes efter stk. 13 som nyt stykke: Stk. 14. Udlændingestyrelsen fastsætter nærmere regler om Udlændingestyrelsens eller udlændinges afholdelse af udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. stk. 1-4, herunder om beregningen af udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser samt gennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode. Stk. 14 bliver herefter stk. 15.
3. § 48, 5. pkt., affattes således: De afgørelser, der er nævnt i 1. pkt., kan påklages til Udlændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 5, og de afgørelser, der er nævnt i 2.-4. pkt., kan påklages til justitsministeren, jf. dog 7. og 8. pkt.
4. § 52 a, stk. 10, affattes således: Stk. 10. Udlændingenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
5. I § 52 b, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »lovligt forfald, jf.«: »§ 9, stk. 30, og«.
6. § 52 b, stk. 1, nr. 5, affattes således: 5) Afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 6, og § 9 f, stk. 8, jf. nr. 1 og 2, samt afgørelser om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse, jf. § 47 b.
7. I § 52 b, stk. 1, indsættes som nr. 9-11: 9) Afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 32. 10) Afgørelser om ophævelse af indrejseforbud, jf. § 32, stk. 7 og 9. 11) Afgørelser om fremmedpas.
8. I § 52 b indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over politiets afgørelser om afvisning, jf. § 28, stk. 1-4. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
9. I § 52 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl