Lov om ændring af udlændingeloven \n(Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2013/432@2013-05-01/da
Indhold
Lov om ændring af udlændingeloven (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 572 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis tilstedeværelse her i landet er påkrævet af efterforsknings- eller retsforfølgningsmæssige hensyn. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over den periode, hvori efterforskningen eller retsforfølgningen pågår. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
2. I § 33, stk. 5, ændres »§ 9 c, stk. 5« til: »§ 9 c, stk. 6«.
3. I § 33, stk. 14, 3. pkt., ændres »100« til: »120«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl