Lov om ændring af gymnasieloven, hf-loven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)\n(Harmonisering af klageadgang)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2013/613@2013-06-12/da
Indhold
Lov om ændring af gymnasieloven, hf-loven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) (Harmonisering af klageadgang)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I gymnasieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 5. juli 2010, foretages følgende ændring:
1. § 39, stk. 1, affattes således: En elev kan klage til børne- og undervisningsministeren over rektors afgørelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 2
I hf-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 5. juli 2010, foretages følgende ændring:
1. § 35, stk. 1, affattes således: En kursist kan klage til børne- og undervisningsministeren over et kursus’ leders afgørelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 3
I lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 5. juli 2010, som ændret ved § 4 i lov nr. 469 af 29. maj 2012, foretages følgende ændring:
1. § 37, stk. 1, affattes således: En elev kan klage til børne- og undervisningsministeren over en skoles afgørelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2013.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl