Gelex

Lov om ændring af færdselsloven\n(Ændring af sanktionssystemet for overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet m.v.)

OphævetVersion 2013-06-12fra 2013-06-12 til 2013-12-12
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2013/627@2013-06-12/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Lov om ændring af færdselsloven (Ændring af sanktionssystemet for overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012, som ændret senest ved lov nr. 1389 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 118, stk. 7, indsættes som 3. pkt.: Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af bestemmelserne om brugen af kontrolapparatet, diagramark og fartskriverkort som omfattet af 2. pkt. skal det indgå som en skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtrædelsen er egnet til at forhindre effektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelserne som nævnt i 2. pkt.

2. I § 126, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »kørselsforløb,«: »samt at frakendelse kun sker ubetinget, hvis der er tale om forhold, der ikke er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 7, alene, idet der dog i særlig grove tilfælde kan ske ubetinget frakendelse, selv om forholdene alene er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 7,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2013.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2013-06-12 · til 2013-12-12