Lov om ændring af sundhedsloven\n(Økonomisk støtte til tandproteser til personer med epilepsi)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2013/62@2013-01-29/da
Indhold
Lov om ændring af sundhedsloven (Økonomisk støtte til tandproteser til personer med epilepsi)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1401 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften før § 135 affattes således: Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader og tandskader som følge af epileptiske anfald
2. I § 135 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder støtte til tandproteser til personer med epilepsi i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af skader på tænder, mund eller kæber opstået ved et epileptisk anfald.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2013.
Stk. 2. Loven finder anvendelse for skader opstået efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl