Gelex

Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.\n(Ophævelse af 70-årsgrænse m.v.)

OphævetVersion 2014-12-23fra 2014-12-23 til 2017-08-29
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2014/1489@2014-12-23/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 78/2000/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, EF-Tidende 2000, nr. L 303, side 16. (Ophævelse af 70-årsgrænse m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 16. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 5 a, stk. 4, ophæves. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

2. § 6 a, 1. pkt., affattes således: Uanset §§ 2-5 er denne lov ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang eller ret til pensions- eller invaliditetsydelser, der er omfattet af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, eller for anvendelse af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3. Bestemmelser i kollektive aftaler eller overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet, når lønmodtageren fylder 70 år eller mere, indgået inden denne lovs ikrafttræden er fortsat gyldige indtil det tidspunkt, hvor den pågældende aftale eller overenskomst kan opsiges til ophør.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2014-12-23 · til 2017-08-29