Gelex

Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer (Tilpasning af adgangen til indhentelse af oplysninger i Køretøjsregisteret)

OphævetVersion 2015-12-29fra 2015-12-29 til 2017-06-09
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2015/1872@2015-12-29/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer 1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF. (Tilpasning af adgangen til indhentelse af oplysninger i Køretøjsregisteret)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 17, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således: Told- og skatteforvaltningen afgør, om en oplysning skal udleveres. Der udleveres ikke oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger, jf. dog stk. 2 og 3, eller om skattemæssige forhold.

2. § 17, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Skatteministeren kan for offentlige myndigheder og for følgende virksomhedstyper fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger: 1) Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer. 2) Autoriserede nummerpladeoperatører. 3) Parkeringsvirksomheder. 4) Advokater og inkassovirksomheder. 5) Genbrugspladser. 6) Redningstjenester. 7) Finansieringsvirksomheder.

3. I § 17 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en udenlandsk myndighed udlevere oplysninger fra Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger til brug for behandlingen af en konkret sag.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2015-12-29 · til 2017-06-09