Lov om ændring af arkivloven (Særlig regulering i arkivloven af Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2015/652@2015-05-18/da
Indhold
Lov om ændring af arkivloven (Særlig regulering i arkivloven af Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Statens Arkiver« til: »Rigsarkivet«.
2. § 3, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
3. Efter § 21 indsættes i kapitel 5: § 21 a. Oplysninger i Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) om enkeltpersoners helbredsmæssige eller øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, der ikke er opnået tilladelse til indsamling af, skal ikke afleveres til Rigsarkivet.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på arkivalier, som er afleveret før lovens ikrafttræden. For sådanne arkivalier finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl