Gelex

Lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Strakstilhold)

GældendeVersion 2016-12-27
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2016/1724@2016-12-27/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
    3. § 3

Lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Strakstilhold)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, som ændret ved § 3 i lov nr. 434 af 1. maj 2013 og § 3 i lov nr. 633 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 indsættes: § 2 a. Tilhold kan gives foreløbigt, hvis 1) en person med rimelig grund er mistænkt for at krænke en anden som anført i § 2, stk. 1, nr. 1, 2) betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, er opfyldt og 3) personen ikke har en rimelig interesse i at kontakte den anden. Stk. 2. Et tilhold efter stk. 1 gælder indtil videre og bortfalder, når der træffes afgørelse efter §§ 2 eller 4 eller om tilbagekaldelse. Stk. 3. En afgørelse efter §§ 2 eller 4 skal så vidt muligt træffes senest 60 dage efter forkyndelsen af afgørelsen efter stk. 1.

2. I § 5, 1. pkt., indsættes efter »indtil 5 år«: », jf. dog § 2 a, stk. 2«.

3. I § 16 indsættes efter 1. pkt.: En afgørelse om tilhold skal ikke forkyndes på ny, hvis der er sket forkyndelse af et tilhold efter § 2 a angående et tilsvarende forbud mod kontakt m.v.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2016-12-27