Gelex

Lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse)

GældendeVersion 2016-06-08
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2016/666@2016-06-08/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
    3. § 3

Lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.) foretages følgende ændring:

1. Efter § 7 indsættes: § 8 Stk. 1. Uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integra­tio‌nsydelse, og som pr. 31. marts 2016 har optjent ret til 5 ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, bevarer deres ret til at afholde de 5 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder. § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Under ferie udbetales integrationsydelse, under forudsætning af at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes. Ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 5 ugers ferie. Stk. 2. Uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integra­ti‌onsydelse, og som pr. 30. juni 2016 har optjent ret til 4 ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved lov nr. 296 af 22. marts 2016, bevarer deres ret til at afholde de 4 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder. § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Under ferie udbetales integrationsydelse, under forudsætning af at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes. Ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 4 ugers ferie.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2016-06-08