Lov om infrastruktur for alternative drivmidler
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2017/1537@2017-12-19/da
Indhold
Lov om infrastruktur for alternative drivmidler 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, EU-Tidende 2014, nr. L 307, side 1.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Stk. 1. Loven finder anvendelse for: 1) Offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer. 2) Offentligt tilgængelige tankstationer. 3) Optankningsfaciliteter til strømforsyning fra land til søfartøjer.
§ 2.
Stk. 1. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrørende infrastruktur til transmission af alternative drivmidler.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om påbud om lovliggørelse ved manglende overholdelse af forskrifter, der er udstedt i medfør af loven.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 3.
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 4.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl