Gelex

Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse for udlændinge, der aktivt har modarbejdet afklaringen af deres identitet i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse her i landet)

OphævetVersion 2017-12-19fra 2017-12-19 til 2019-03-15
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2017/1566@2017-12-19/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
    3. § 3

Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse for udlændinge, der aktivt har modarbejdet afklaringen af deres identitet i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse her i landet)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 13, ændres »eller 16« til: »eller 17«.

2. I § 11, stk. 12, ændres »jf. dog stk. 16« til: »jf. dog stk. 17«.

3. I § 11 indsættes efter stk. 15 som nyt stykke: Stk. 16. En udlænding, der aktivt har modarbejdet afklaringen af sin identitet i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse her i landet, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, medmindre der foreligger ganske særlige grunde. Stk. 16 og 17 bliver herefter stk. 17 og 18.

4. I § 46, stk. 5, ændres »jf. § 11, stk. 3-9, 12, 14 og 16« til: »jf. § 11, stk. 3-9, 12, 14, 16 og 17«.

5. I § 46, stk. 6, ændres »jf. § 11, stk. 3-9, 12, 14 og 16« til: »jf. § 11, stk. 3-9, 12, 14, 16 og 17«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor ansøgningen om opholdstilladelse, som ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse henviser til, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2017-12-19 · til 2019-03-15