Gelex

Lov om ændring af lov om varmeforsyning (Standardisering af regnskabsføring og dataindberetning m.v. for varmeforsyningsvirksomheder til brug for en ny økonomisk regulering)

OphævetVersion 2017-12-27fra 2017-12-27 til 2018-10-11
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2017/1677@2017-12-27/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Lov om ændring af lov om varmeforsyning (Standardisering af regnskabsføring og dataindberetning m.v. for varmeforsyningsvirksomheder til brug for en ny økonomisk regulering)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 663 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr. 1399 af 5. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »§§ 20-20 b« til: »§§ 20 og 20 b«.

2. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 20 a-20 c« til: »§§ 20 b og 20 c«.

3. I § 20, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, er helt eller delvis undtaget fra regler om indregning af driftsmæssige afskrivninger fastsat efter 2. pkt.

4. I § 20, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, er helt eller delvis undtaget fra regler fastsat efter 1. pkt.

5. § 20 a ophæves.

6. I § 21, stk. 4, ændres »§§ 20-20 c« til: »§§ 20, 20 b eller 20 c«.

7. § 22, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes: Energitilsynet udarbejder en standardkontoplan og fastsætter regler om regnskabsføring og budgettering for de anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, herunder om, at regnskabsåret skal følge kalenderåret, og om, at der ved anmeldelse efter § 21, stk. 1, 1. pkt., skal anvendes den standardkontoplan, Energitilsynet har udarbejdet. Stk. 2. Energitilsynet fastsætter regler om indberetning af data fra de anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, til Energitilsynet. Energitilsynet kan herunder fastsætte regler om formen for indberetning og om, at indberetning skal ske elektronisk. Energitilsynet kan endvidere fastsætte regler om, at en indberetning skal ledsages af en erklæring afgivet af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor eller kommunens revisor. Energitilsynet kan give pålæg om indberetning. Stk 3. Energitilsynet fastsætter regler om, at anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, er helt eller delvis undtaget fra regler fastsat efter stk. 1 og 2. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

8. I § 33, stk. 1, indsættes efter »§ 21, stk. 1, 4 eller 5,«: »eller § 22, stk. 2,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2017-12-27 · til 2018-10-11