Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Forhøjelse af procenten for modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved overførsel af midler fra kommunale varmeforsyningsvirksomheder m.v.)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2017/663@2017-06-08/da
Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Forhøjelse af procenten for modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved overførsel af midler fra kommunale varmeforsyningsvirksomheder m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 23 l, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 3. maj 2017 har ejet anlæg til produktion af opvarmet vand eller damp, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 3. maj 2017 har ejet andele i sådanne virksomheder.
2. I § 23 l, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.: Ved registreringen opgøres uddelinger, der hidrører fra forrentning af indskudskapital, der er indregnet i medfør af regler udstedt efter § 20, stk. 2, på en særskilt konto. Ved registreringen opgøres vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der hidrører fra forrentning af indskudskapital, der kan indregnes i medfør af regler udstedt efter § 20, stk. 2, på en særskilt konto.
3. I § 23 l, stk. 10, ændres i 2. pkt. »§ 15, stk. 1-4« til: »§ 15, stk. 1-5«, og efter 2. pkt. indsættes: Uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele, som hidrører fra forrentning af indskudskapital, jf. stk. 3, 2. og 3. pkt., reduceres efter § 15, stk. 1, 2 og 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, når midlerne inden for en kommunal koncernstruktur er anvendt til investering i materielle anlægsaktiver til brug for aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om fjernkøling eller lov om naturgasforsyning.
§ 2
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1756 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 37, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 15, stk. 1-4« til: »§ 15, stk. 1, 2, 4 og 5«.
§ 3
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1755 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 35, stk. 7, ændres »§ 15, stk. 5« til: »§ 15, stk. 6«.
§ 4
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017, som ændret ved lov nr. 431 af 3. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning«: », jf. dog stk. 3«.
2. I § 15, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
3. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Den i stk. 1 og 2 nævnte modregningsprocent ændres til 100 pct., hvis uddelingen eller vederlaget ved afståelse, jf. § 23 l, stk. 1, i lov om varmeforsyning, hidrører fra forrentning af indskudskapital, jf. § 23 l, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 9 og 10, i lov om varmeforsyning. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra den 3. maj 2017.
§ 6
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl