Gelex

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)

OphævetVersion 2017-06-08fra 2017-06-08 til 2017-07-24
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2017/680@2017-06-08/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
    3. § 3

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 463 af 15. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 35 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om vilkår om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler ved godkendelse af havbrug.

2. I § 37 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 41, stk. 3,« til: »§ 41, stk. 4,«.

3. I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Medfører et havbrug, der er godkendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler efter regler udstedt i medfør af § 35, stk. 3, væsentlig forurening eller risiko for væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om at nedbringe næringsstofbelastningen. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at meddele påbud. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2017-06-08 · til 2017-07-24