Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2018/467@2018-05-14/da
Indhold
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, som ændret ved lov nr. 1444 af 12. december 2017 og § 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 35 indsættes som stk. 4: Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om kvælstofpuljer til brug for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af sager om godkendelse efter § 33 af miljø- og ressourceeffektive dambrug og visse havbrug, herunder om godkendelsesmyndighedens pligt til at ansøge ministeren om tildeling af kvælstofpuljer, ansøgningsrunder, ansøgningens indhold og oplysninger samt tildelingskriterier.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om færdigbehandlingen af verserende sager om godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse af miljø- og ressourceeffektive dambrug og visse havbrug, der ikke er færdigbehandlede den 1. juli 2018, herunder om, at færdigbehandlingen kan ske efter de regler, som fastsættes i medfør af § 35, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 1, nr. 1.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl