Gelex

Lov om ændring af barselsloven (Fraværsret til fædre og medmødre, hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, og fraværsret til begge adoptanter, hvis barnet dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet)

OphævetVersion 2018-01-30fra 2018-01-30 til 2018-06-22
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2018/59@2018-01-30/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Lov om ændring af barselsloven (Fraværsret til fædre og medmødre, hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, og fraværsret til begge adoptanter, hvis barnet dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29. marts 2017 og § 4 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »moderen« til: »hver af forældrene«.

2. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »fraværsretten« til: »hendes fraværsret«.

3. § 13, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

4. I § 13, stk. 2, ændres »en« til: »hver«.

5. I § 15 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: Stk. 6. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom. Tilsvarende gælder for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. og 2. pkt. Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

6. I § 30, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmeldelse af fraværet til arbejdsløshedskassen ske senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode.

7. I § 30, stk. 8, ændres »fra fristen i stk. 2 og 3« til: »fra fristen i stk. 2-4 og 6«.

8. I § 30, stk. 8, udgår », hvis de fastsatte regler kan føre til overskridelse af denne frist«.

9. I § 31, stk. 2, udgår », hvis de fastsatte regler kan føre til en overskridelse af denne frist«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2018.

Stk. 2. Loven finder anvendelse for fædre og medmødre til et barn, som den 1. februar 2018 eller senere er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen.

Stk. 3. Loven finder anvendelse for adoptionssøgende forældre til et adopteret barn, som den 1. februar 2018 eller senere dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2018-01-30 · til 2018-06-22