Gelex

Lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om fødevarer og lov om foderstoffer (Strafskærpelse som led i indsatsen mod afrikansk svinepest)

OphævetVersion 2018-06-08fra 2018-06-08 til 2018-07-02
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2018/721@2018-06-08/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
    3. § 3
    4. § 4
    5. § 5

Lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om fødevarer og lov om foderstoffer (Strafskærpelse som led i indsatsen mod afrikansk svinepest)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 11. januar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 70 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af bestemmelser nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat efter stk. 3 skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at der ved overtrædelsen er fremkaldt nærliggende fare for spredning, herunder indslæbning, af de alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr, som er fastsat i medfør af § 25. Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

2. I § 72, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 70, stk. 5« til: »§ 70, stk. 6«.

§ 2

I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11. januar 2017, som ændret ved lov nr. 465 af 14. maj 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 60 indsættes som stk. 7: Stk. 7. Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af bestemmelser nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat efter stk. 3 skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at der ved overtrædelsen er fremkaldt nærliggende fare for spredning, herunder indslæbning, af de alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr, som er fastsat i medfør af § 25 i lov om hold af dyr.

§ 3

I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 11. januar 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 6 indsættes som stk. 4: Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af bestemmelser nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat efter stk. 2 skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at der ved overtrædelsen er fremkaldt nærliggende fare for spredning, herunder indslæbning, af de alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr, som er fastsat i medfør af § 25 i lov om hold af dyr.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2018-06-08 · til 2018-07-02