Lov om ændring af økologiloven og lov om hold af dyr (Indførelse af mulighed for rekvireret vejledning)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2019/1430@2019-12-17/da
Indhold
Lov om ændring af økologiloven og lov om hold af dyr (Indførelse af mulighed for rekvireret vejledning)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:
1. Efter § 20 indsættes i kapitel 5: Rekvireret vejledning § 20 a. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om rekvireret vejledning vedrørende fødevarer på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet med vejledning efter stk. 1.
§ 2
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 57 indsættes i kapitel 11: § 57 a. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om rekvireret vejledning på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet med vejledning efter stk. 1.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl