Gelex

Lov om ændring af færdselsloven (Tilbageholdelse og henstilling af køretøjer og adgang til kontrolbesøg i virksomheder, der udfører vejtransport af farligt gods)

OphævetVersion 2020-12-21fra 2020-12-21 til 2021-08-23
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2020/2081@2020-12-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Lov om ændring af færdselsloven 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 95/50/EF af 6. oktober 1995 om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej, EF-Tidende 1995, nr. L 249, side 35. (Tilbageholdelse og henstilling af køretøjer og adgang til kontrolbesøg i virksomheder, der udfører vejtransport af farligt gods)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 1521 af 18. december 2018 og senest ved lov nr. 139 af 25. februar 2020, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

2. I § 82 indsættes som stk. 8 og 9: Stk. 8. Transportministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler, transportmidler, gods, forretningsbøger og dokumenter, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med overholdelsen af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 4 og 5. Transportministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har herunder adgang til at foretage undersøgelser af dokumenter m.v. og udtage prøver af farligt gods eller emballager med henblik på nærmere undersøgelse. Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse. Stk. 9. Konstateres det i forbindelse med kontrol efter stk. 8, at bestemmelser fastsat i medfør af stk. 4 og 5 er overtrådt, skal de konstaterede overtrædelser bringes til ophør, før transporten forlader virksomheden.

3. Overskriften før § 120 affattes således: Tilbageholdelse og henstilling af køretøjer

4. I § 120 a, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: 2) forskrifter om vejtransport af farligt gods udstedt i medfør af § 82, Nr. 2-7 bliver herefter nr. 3-8.

5. Efter § 120 a indsættes før overskriften før § 121: § 120 b. Politiet kan pålægge føreren af et køretøj at henstille køretøjet på et sted anvist af politiet i tilfælde af overtrædelse af forskrifter om vejtransport af farligt gods udstedt i medfør af § 82, indtil transporten er bragt i overensstemmelse med reglerne.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2020-12-21 · til 2021-08-23