Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget m.v.)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2021/1159@2021-06-08/da
Indhold
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 og senest ved § 4 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 c, stk. 1, 2. pkt., og § 9 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »den tarif« til: »de tariffer«.
2. I § 8 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »den årlige tarif« til: »de årlige tariffer«.
3. I § 8 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »tariffen« til: »tarifferne«.
4. I § 8 c, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »jf. § 18«: », medmindre beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en tarif, der alene er garanteret vedrørende levetidsrisikoen, dog maksimalt for en fjerdedel af garantibidraget i stk. 1«.
5. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »folkepensionsalder«: », jf. dog § 9 a, stk. 2«.
6. I § 9 a, stk. 1, 5. pkt., ændres »Den indstillede årlige tarif« til: »De indstillede årlige tariffer«, og »på grundlag af en markedsværdibaseret optjeningsrente, jf.« ændres til: »i overensstemmelse med«.
7. I § 9 a indsættes som stk. 2: Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales ved opnået folkepensionsalder.
8. I § 14 b, stk. 1, ændres i 1. pkt. »på 40.000 kr.« til: », der fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«, og i 2. pkt. ændres », at separation mellem ægtefællerne har fundet sted« til: »en separation mellem ægtefællerne«.
9. § 14 b, stk. 5, ophæves.
10. I § 14 e, stk. 1, indsættes i 1. pkt. efter »engangsbeløb«: »for hvert barn under 21 år«, og i 2. pkt. ændres »udgør for hvert barn under 21 år 40.000 kr.« til: »fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
11. § 14 e, stk. 4, ophæves.
12. I § 16, stk. 2, ændres »For bidragsbetalende medlemmer, som er fyldt 70 år« til: »Fra og med den 1. i måneden, 5 år efter at et bidragsbetalende medlem har nået folkepensionsalderen«.
13. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »og renter« til: », renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
14. I § 17, stk. 3, udgår »med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1«, og som 2. pkt. indsættes: Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om rentesatsen i 1. pkt. og principper for beregning og opkrævning af renten hos arbejdsgiverne.
15. I § 18, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »opdelingen i garanti- og bonusbidrag m.v.«: »samt opdelingen af garantibidraget i markeds- og rentebidrag«.
16. I § 18, stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
17. § 21, stk. 3, nr. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes: 1) 13 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
18. I § 23, stk. 1, nr. 4, ændres »Landsorganisationen i Danmark« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.
19. I § 23, stk. 1, nr. 6, ændres »Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.
20. § 23, stk. 11, 2. pkt., ophæves.
21. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om efterfølgende reguleringer i indberetninger, herunder frister herfor, og om opkrævning og udbetaling af krav i tilknytning hertil. Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.
22. I § 30, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »Stk. 3« til: »Stk. 4«.
23. I § 36, stk. 1, 1. pkt., ændres »kontoudskrift fra Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende bidraget« til: »underretning om bidragene i årsopgørelsen eller ved anden meddelelse«.
24. I § 36 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Krav på kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, forældes, 15 år efter at beløbet er forfaldet til betaling.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 5, 7, 14 og 24.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl