Lov om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning (Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning, udvidede kontrolbeføjelser ved tilsyn med visse produkter efter lov om sikkerhed til søs, bemyndigelse til at fastsætte regler om ikkestatslige raketopsendelser og ophævelse af frist for udstedelse af havplanen m.v.)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2021/782@2021-05-04/da
Lov om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 107, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 149, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/34/EF af 23. april 2009 om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder, EU-Tidende 2009, nr. L 106, side 7, Rådets direktiv 75/107/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om flasker som målebeholdere, EF-Tidende 1975, nr. L 42, side 14, Rådets direktiv 76/211/EØF af 20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdigpakninger, EF-Tidende 1976, nr. L 46, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF, EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 17, Rådets direktiv 69/493/EØF af 15. december 1969 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om krystalglas, EF-Tidende 1969, nr. L 326, side 36, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/11/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet, EF-Tidende 1994, nr. L 100, side 37, Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af direktiv 71/354/EØF, EF-Tidende 1980, nr. L 39, side 40, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 135. (Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning, udvidede kontrolbeføjelser ved tilsyn med visse produkter efter lov om sikkerhed til søs, bemyndigelse til at fastsætte regler om ikkestatslige raketopsendelser og ophævelse af frist for udstedelse af havplanen m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »produkter«: »m.v.«, og efter nr. 12 indsættes som nye numre: 13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte. 14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter. 15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder. 16) Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om flasker som målebeholdere. 17) Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdigpakninger. 18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter. 19) SI- og andre måleenheder, som er omfattet af Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder. 20) Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om krystalglas. 21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende mærkning af materiale anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet. 22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning. Nr. 13-15 bliver herefter nr. 23-25.
3. I § 2, stk. 2, nr. 2, ændres »nr. 15« til: »nr. 25«, og som nr. 3 indsættes: 3) Måleinstrumenter, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 14-16.
4. I § 2 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse på akkreditering, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kravene til akkreditering.
5. I § 3 ændres »nr. 2-15« til: »nr. 2-25«.
6. I § 4 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: 2) Instrumentejer: Fysisk eller juridisk person, som anvender eller stiller et instrument til rådighed til måling, hvor der på baggrund af målingen skal foretages betaling. Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
7. I § 4, nr. 4, der bliver nr. 5, ændres »nr. 13-15« til: »nr. 22-25«.
8. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Stk. 4. Instrumentejeren, som ikke er erhvervsdrivende, skal ligeledes sikre, at det instrument, som anvendes til måling, hvor der på baggrund af målingen foretages betaling, opfylder kravene i stk. 1 og 2. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
9. § 8 ophæves.
10. Efter kapitel 2 indsættes: Kapitel 2 a Administrative forskrifter § 8. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om de sikkerhedsmæssige, tekniske og formelle krav til et produkt omfattet af § 2, herunder krav til et produkts egenskaber, udførelse, mærkning, markedsføring og anvendelse. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til de erhvervsdrivende, som er forpligtede i henhold til denne lov. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre og håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner vedrørende produkter, der er omfattet af denne lov. § 8 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om måleteknik og anvendelse af måleenheder for metrologi omfattet af § 2, stk. 1, nr. 13-19, og stk. 2, nr. 3, herunder måleteknisk kontrol, anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter, og hvilke varer der skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål og vægt, herunder klassificering og sortering. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler inden for afgrænsede metrologiske felter. Erhvervsministeren udpeger i den forbindelse tillige nationale metrologiinstitutter til at varetage etableringen og vedligeholdelsen. § 8 b. Erhvervsministeren fastsætter regler om akkreditering, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering, herunder regler om udpegning af et nationalt akkrediteringsorgan, dets opgavevaretagelse og kontrollen med akkrediteringsorganet. Stk. 2. Erhvervsministeren indgår de nødvendige aftaler med akkrediteringsorganet, herunder om organets mulighed for at kræve betaling for driftsopgaver, som relaterer sig til akkrediteringsydelsen. Stk. 3. Erhvervsministeren og akkrediteringsorganet kan indgå særskilt aftale om, at organet kan foretage akkreditering i udlandet.
11. Efter § 9 indsættes: § 9 a. Kontrolmyndigheden kan bemyndige en anden offentlig myndighed eller en offentlig eller privat virksomhed til at udføre kontrol efter § 9, stk. 1, på metrologiområdet. Den bemyndigede kan i den forbindelse udøve kontrolmyndighedens beføjelser efter § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1-3. § 9 b. Kontrolbeføjelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på akkrediteringsområdet med undtagelse af beføjelserne i § 9, § 10, stk. 1, og § 24.
12. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: Kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger forbundet med eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. §§ 13 og 14, § 16, stk. 1, og § 16 a, træffes afgørelse over for i forbindelse med undersøgelsen.
13. Efter § 16 indsættes: § 16 a. Er et instrument inden for metrologiområdet ikke i overensstemmelse med regler i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, kan kontrolmyndigheden påbyde instrumentejeren at bringe instrumentet i overensstemmelse med reglerne, hvis instrumentet anvendes til måling, hvor der på baggrund af målingen skal foretages betaling. Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan forbyde instrumentejeren at anvende et instrument til måling, hvor der på baggrund af målingen skal foretages betaling, hvis instrumentet eller instrumentejeren ikke lever op til regler i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.
14. I § 20, stk. 1, ændres »§ 17« til: »§§ 16 a og 17«.
15. I § 21 og § 36, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 17 og 19« til: »§§ 16 a, 17 og 19«.
16. I § 32, stk. 1, indsættes efter »krav til«: »akkreditering,«.
17. § 35 affattes således: § 35. Klage over afgørelser truffet af bemyndigede organer, jf. § 26, og det nationale akkrediteringsorgan udpeget i regler fastsat i medfør af § 8 b kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Den, der har modtaget en afgørelse om afslag på eller kun delvis imødekommelse af en ansøgning om akkreditering eller en afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse eller suspension af en meddelt akkreditering, kan anmode akkrediteringsorganet om at foretage en ny vurdering af sagen. Stk. 3. Fører den fornyede behandling af sagen efter stk. 2 ikke til, at klageren fuldt ud får medhold, kan afgørelsen indbringes for Klagenævnet for Udbud. Stk. 4. Klage efter stk. 1-3 skal indbringes, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
18. I § 37, stk. 1, nr. 1, ændres »stk. 1-3,« til: »stk. 1-4,«.
19. I § 37, stk. 1, nr. 6, indsættes efter: »§ 16, stk. 1 eller 2,«: »§ 16 a«.
20. I § 37, stk. 2, 1. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »13-15,« til: »13-25,«, og »nr. 1 eller 2,« ændres til: »nr. 1-3,«.
21. I § 37, stk. 7, ændres »§ 4, nr. 4« til: »§ 4, nr. 5«.
22. § 46 affattes således: § 46. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens regler om metrologi og akkreditering kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
§ 2
I lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 796 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, udgår », med undtagelse af aktiviteter, der iværksættes efter kapitel 8«.
2. § 7, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
3. Kapitel 8 ophæves.
§ 3
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 1629 af 17. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Fodnote 1 og 2 til lovens titel ophæves, og i stedet indsættes:
2. I § 4 indsættes som stk. 5: Stk. 5. Myndigheder, som forestår tilsyn med regler fastsat i medfør af stk. 1 vedrørende produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om skibsudstyr eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fritidsfartøjer og personlige fartøjer, kan anvende de kontrolbeføjelser, som er tillagt kontrolmyndigheden i lov om produkter og markedsovervågning, i det omfang de pågældende kontrolbeføjelser ikke allerede følger af denne lov.
3. I § 28, nr. 3, indsættes efter »i medfør af loven«: », herunder påbud eller forbud udstedt i medfør af § 4, stk. 5«.
§ 4
I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, som ændret ved § 44 i lov nr. 799 af 9. juni 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 2 d indsættes: § 2 e. Små ikkestatslige raketter, der kan opsendes til maksimalt 100 m over terræn, kan opsendes fra Danmark, hvis regler fastsat i medfør af stk. 2 overholdes. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om opsendelse af små ikkestatslige raketter, jf. stk. 1, herunder krav til raketternes indretning, under hvilke forhold raketterne må opsendes, og kontrollen med disse ikkestatslige raketopsendelser.
§ 5
I lov om maritim fysisk planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 2, 1. pkt., udgår »senest den 31. marts 2021«.
§ 6
Stk. 1. § 5 træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. §§ 1-4 træder i kraft den 1. juli 2021.
§ 7
Stk. 1. Regler fastsat i medfør af kapitel 8 i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lov om produkter og markedsovervågning som ændret ved denne lovs § 1.
Stk. 2. Tilladelser, godkendelser, akkrediteringer og bemyndigelser vedrørende metrologi og akkreditering, som er meddelt i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016, og lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, forbliver i kraft, indtil de udløber eller ophæves i medfør af lov om produkter og markedsovervågning som ændret ved denne lovs § 1.
§ 8
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 22, gælder for Færøerne og Grønland.
Stk. 3. § 3, nr. 2 og 3, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl