Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forsøg med jobrettet indsats for unge)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2022/370@2022-03-28/da
Indhold
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forsøg med jobrettet indsats for unge)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 2590 af 28. december 2021, foretages følgende ændring: Nr. 1. Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31: § 30 a. I perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 kan jobcenteret vælge at deltage i forsøg med en jobrettet indsats og efter en konkret vurdering tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, hvis personen ønsker det. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate. Stk. 2. For personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af jobcenteret, jf. stk. 1, fraviges reglerne i § 30, stk. 4-11. For personer, der ved den første samtale, jf. § 31, stk. 3, får tilbudt en jobrettet indsats, fraviges endvidere § 30, stk. 3. Øvrige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud finder fortsat anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og » Min Plan«, jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om forsøget, herunder regler om indsamling af data, evaluering af forsøget og brug af »Min Plan«.
1. Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31: § 30 a. I perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 kan jobcenteret vælge at deltage i forsøg med en jobrettet indsats og efter en konkret vurdering tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, hvis personen ønsker det. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate. Stk. 2. For personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af jobcenteret, jf. stk. 1, fraviges reglerne i § 30, stk. 4-11. For personer, der ved den første samtale, jf. § 31, stk. 3, får tilbudt en jobrettet indsats, fraviges endvidere § 30, stk. 3. Øvrige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud finder fortsat anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og » Min Plan«, jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om forsøget, herunder regler om indsamling af data, evaluering af forsøget og brug af »Min Plan«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2022.
Stk. 2. For personer, der inden den 31. december 2023 er påbegyndt et tilbud som led i forsøg med en jobrettet indsats, jf. § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, kan tilbuddet færdiggøres efter forsøgets udløb den 31. december 2023.
Stk. 3. Loven ophæves den 31. december 2023.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl