Gelex

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Regulering og forrentning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb)

OphævetVersion 2022-06-21fra 2022-06-21 til 2023-01-09
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2022/909@2022-06-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
    3. § 3

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Regulering og forrentning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018, som ændret senest ved § 75 i lov nr. 285 af 27. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, ændres »jf. dog § 24 a« til: »jf. dog §§ 24 a-24 c«.

2. § 24 a, stk. 5-7, ophæves.

3. Efter § 24 a indsættes: § 24 b. Erstatnings- og godtgørelsesbeløb efter § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 2, § 8, § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14 a i lov om erstatningsansvar, der tilkendes efter reglerne i kapitel 3-4 a, reguleres efter reglerne i § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar og fastsættes på grundlag af de regulerede beløb, der er gældende på afgørelsestidspunktet. Stk. 2. Årslønnen efter § 7 i lov om erstatningsansvar og erstatningen efter § 14 i lov om erstatningsansvar, der tilkendes efter reglerne i kapitel 3-4 a, reguleres efter reglerne i § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar i perioden mellem skadens indtræden og afgørelsestidspunktet. Stk. 3. Erstatnings- og godtgørelsesbeløb efter §§ 1, 2 og 12 i lov om erstatningsansvar, der tilkendes efter reglerne i kapitel 3-4 a, reguleres efter reglerne i § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om erstatningsansvar og fastsættes på grundlag af de regulerede beløb, der er gældende på afgørelsestidspunktet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste med 5 delelige kronebeløb. Stk. 4. Godtgørelse efter § 24 a fastsættes på baggrund af det beløb, der efter § 24 a, stk. 4, er gældende på afgørelsestidspunktet. § 24 c. Udbetales erstatning og godtgørelse senere end 5 uger efter tidspunktet for afgørelsen om tilkendelse af erstatning og godtgørelse, forrentes beløbet fra afgørelsestidspunktet, til betaling sker med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5.

4. I § 46 a ændres »§ 24 a« til: »§§ 24 a-24 c«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2022-06-21 · til 2023-01-09