Gelex

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder til at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler m.v.)

GældendeVersion 2024-06-11
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2024/673@2024-06-11/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
    3. § 3
    4. § 4
    5. § 5
    6. § 6
    7. § 7

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023. (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder til at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler m.v.)

VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret ved lov nr. 1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af 28. marts 2023, og som ændres ved det af Folketinget den 4. juni 2024 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Tydeliggørelse af dansk rets anvendelse på anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone og afskaffelse af kompensation for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker), foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »Ved vedvarende«: »energi og vedvarende«, og efter »geotermisk energi,«: »osmotisk energi,«.

3. I § 3 indsættes som stk. 5-9: Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister regler på vedkommende ministers ressortområde med henblik på at gennemføre eller fastsætte supplerende bestemmelser til EU-regler om fremme af vedvarende energi. Stk. 6. Regler fastsat i medfør af stk. 5 kan vedrøre følgende: 1) Tilladelsesprocessen for vedvarende energi-anlæg og netinfrastruktur, herunder regler om tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format og offentliggørelse af afgørelser, regler om klageadgang og regler om, at manglende svar fra relevante kompetente myndigheder medfører, at mellemliggende administrative skridt skal betragtes som godkendte. 2) Særlige områder til vedvarende energi-anlæg og tilhørende netinfrastruktur. 3) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om udpegning heraf, om afbødende foranstaltninger og om en screeningsproces. Stk. 7. Regler fastsat i medfør af stk. 5, jf. stk. 6, kan efter forhandling med miljøministeren fravige regler, der gennemfører EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, i det omfang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi. Stk. 8. Vedkommende minister fastsætter efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren regler med henblik på at gennemføre EU-regler om tilladelsesprocessen for alle relevante administrative tilladelser til at opføre, at foretage repowering af og at drive anlæg til vedvarende energi, herunder regler om tilladelsesprocedurens startdato, tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format og offentliggørelse af afgørelser og regler om, at manglende svar fra relevante kompetente myndigheder medfører, at mellemliggende administrative skridt skal betragtes som godkendte. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige regler på vedkommende ministers ressortområde, der gennemfører EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, i det omfang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi. Stk. 9. Ministeren for byer og landdistrikter kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om udpegning af områder på land til fremskyndelse af vedvarende energi og om fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om afbødende foranstaltninger.

4. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nye numre: 9) Område til fremskyndelse af vedvarende energi: En bestemt lokalitet eller et bestemt område, enten land-, hav- eller indlandsvandområde, som en medlemsstat har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg til produktion af energi fra vedvarende energi-kilder. 10) Osmotisk energi: Energi produceret ved forskellen i saltkoncentration mellem to væsker, herunder ferskvand og saltvand. Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 11 og 12.

5. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 12, som nyt nummer: 13) Solenergiudstyr: Udstyr, der omdanner energi fra solen til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme- og solcelleudstyr. Nr. 11-15 bliver herefter nr. 14-18.

6. § 27 affattes således: § 27. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af EU-direktiver på naturbeskyttelsesområdet, for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone, regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 22 a, stk. 1, og § 25.

7. I § 29, stk. 3 og 4, ændres »25, 27 og 28 og« til: »25 og 28, regler udstedt i medfør af § 27 eller«.

8. I § 67, stk. 1, ændres »§ 25« til: »§ 22 a, stk. 1, og § 25«, og »§§ 27 og 28 og« til: »§ 28, regler udstedt i medfør af § 27 eller«.

§ 2

I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29. november 2021, foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 16, affattes således: 16) Vedvarende energi og vedvarende energi-kilder: Vedvarende energi og vedvarende energi-kilder som defineret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende energi.

§ 3

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Energi fra vedvarende energi-kilder forstås som defineret i § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi.

§ 4

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, foretages følgende ændring:

1. § 1 a, nr. 3, affattes således: 3) Vedvarende energi eller energi fra vedvarende energi-kilder: Energi, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energi-kilder som defineret i § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi.

§ 5

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. § 22 b, stk. 1, affattes således: Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af EU-direktiver på naturbeskyttelsesområdet, for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone, regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 22 a, stk. 1.

2. I § 51 a, stk. 2 og 3, ændres »§§ 22 a og 22 b« til: »§ 22 a, regler udstedt i medfør af § 22 b«.

§ 6

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023, foretages følgende ændringer:

1. § 4 b affattes således: § 4 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af EU-direktiver på naturbeskyttelsesområdet, for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone, regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 4 a.

2. I § 4 d, stk. 1, nr. 4, ændres »§§ 4 a og 4 b« til: »§ 4 a og regler udstedt i medfør af § 4 b«.

3. I § 24 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 4, stk. 4,«: »eller«.

4. § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, ophæves. Nr. 5 bliver herefter nr. 3.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2024-06-11