Gelex

Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, forvaltning af fondens midler m.v.)

OphævetVersion 2025-12-29fra 2025-12-29 til 2026-07-10
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2025/1774@2025-12-29/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, forvaltning af fondens midler m.v.)

VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 4, 2. pkt., ændres »og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven« til: », og social- og boligministeren fastsætter processen for fastsættelsen af temaerne«.

2. I § 1 indsættes som stk. 5: Stk. 5. Fonden skal til kommuner, regioner, relevante statslige myndigheder og relevante organisationer og aktører formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde, jf. stk. 2.

3. I § 2 indsættes som stk. 2 og 3: Stk. 2. Yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., kan alene indskydes i fonden som følgende: 1) Midler til temaer omfattet af § 1, stk. 4. 2) Formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet niveau inden for de politisk besluttede temaer for fondens arbejde, jf. § 1, stk. 4. Stk. 3. Fondens første disposition over midler, jf. kapitel 2, der er givet som formålsspecifikke kapitalindskud, skal ske i overensstemmelse med formålet med kapitalindskuddet. Efterfølgende dispositioner over midler fra afkast, vederlag og tilbagebetalinger m.v. af sådanne formålsspecifikke kapitalindskud behøver alene ske i overensstemmelse med fondens formål efter § 1, stk. 2.

4. I § 7 indsættes som stk. 4: Stk. 4. Fonden kan i investerings- og udviklingsprojekter, jf. § 1, stk. 3, opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte midler.

5. I § 9, stk. 1, indsættes efter »formand«: », 1 næstformand«, »7« ændres til: »6«, og »medlemmer« ændres til: »bestyrelsesmedlemmer«.

6. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Formanden«: », næstformanden«, og »3« ændres til: »2«.

7. I § 11 indsættes som stk. 2: Stk. 2. I bestyrelsesformandens fravær tegnes fonden af næstformanden.

8. I § 15, stk. 4, indsættes efter »revision«: », likviditetsforskydning«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2025-12-29 · til 2026-07-10