Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00011@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Landbrugsministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige

for anvendelse her i landet af Det europæiske økonomiske

Fællesskabs forordninger om forbedring af landbrugsstrukturernes

effektivitet.

Stk. 2. For foranstaltninger, der henhører under energiministeren

eller miljøministeren, udøves beføjelserne efter denne lov efter

aftale med den pågældende minister.

Kapitel 2

Tilskud til forbedringsplaner

§ 2. Landbrugsministeren kan yde tilskud til investeringer i

forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for

jordbrugsbedrifter.

Stk. 2. Tilskud, der er nævnt i stk. 1, kan ydes til investeringer

med henblik på:

1) en kvalitativ forbedring og omstilling af produktionen efter

markedets behov,

2) en tilpasning af bedriften med det formål at nedsætte

produktionsomkostningerne, forbedre leve- og arbejdsvilkårene,

herunder gennemføre miljøbeskyttelses- og

miljøforbedringsforanstaltninger, eller

3) at gennemføre energiøkonomiske foranstaltninger.

§ 3. For jordbrugsbedrifter, der drives personligt af ejeren, er det

en betingelse for tilskud, at ejeren

1) anvender mere end halvdelen af sin arbejdstid i bedriften,

2) opnår mindst halvdelen af sin samlede indkomst ved bedriften,

3) opfylder de krav til faglig uddannelse, som fastsættes af

landbrugsministeren,

4) opstiller og forpligter sig til at gennemføre en forbedringsplan

for bedriften, der godkendes efter bestemmelserne i § 5,

5) har et rimeligt økonomisk behov for støtte til at finansiere

gennemførelsen af investeringer, der er forudsat i

forbedringsplanen, og

6) forpligter sig til fra forbedringsplanens iværksættelse at føre

regnskab for bedriften efter regler, der fastsættes af

landbrugsministeren.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud, at bedriften har en sådan

karakter, at den giver en arbejdsindkomst pr. heltidsbeskæftiget,

der er mindre end den indkomst, arbejdstagere kan opnå ved

beskæftigelse uden for jordbrugserhverv i det pågældende område.

§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde

og på hvilke betingelser der kan ydes tilskud efter § 2, hvis

bedriften ikke drives af ejeren personlig.

§ 5. De forbedringsplaner, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 4, skal

godkendes af landbrugsministeren.

Stk. 2. Forbedringsplanen skal påvise,

1) at investeringerne er berettigede under hensyn til bedriftens

forhold og økonomiske situation,

2) at bedriften ved planens afslutning vil kunne opnå en væsentlig og

varig forbedring især af arbejdsindkomsten pr. heltidsbeskæftiget

på bedriften,

3) at der ikke ved planens afslutning vil kunne opnås en

arbejdsindkomst pr. heltidsbeskæftiget på bedriften på mere end

120 pct. af den indkomst, der er nævnt i § 3, stk. 2, og

4) at planens målsætning, jfr. nr. 2, kan nås inden udløbet af et i

planen angivet tidsrum, der ikke må overstige 6 år.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2, nr. 2, kan

landbrugsministeren godkende en forbedringsplan, hvis det påvises,

at planen er nødvendig for at opretholde arbejdsindkomsten pr.

heltidsbeskæftiget på det nuværende niveau.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningen af de indkomster, der er nævnt i stk. 2 og 3 og i § 3,

stk. 2.

§ 6. Forbedringsplanen kan omfatte flere bedrifter, hvis

1) der mellem bedrifterne består et driftsfællesskab, der er godkendt

af landbrugsministeren, og

2) betingelserne i § 3, jfr. § 4, er opfyldt for hver af bedrifterne.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud

efter stk. 1.

§ 7. Forbedringsplanen skal indeholde alle oplysninger, der er

nødvendige for en vurdering af, om betingelserne i §§ 2 - 6 er

opfyldt.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om planens

indhold og udformning.

§ 8. Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at iværksættelse af

forbedringsplanen ikke påbegyndes, før der foreligger tilsagn fra

landbrugsministeren om, at tilskud vil blive ydet.

Landbrugsministeren kan undtagelsesvis fravige denne bestemmelse.

§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) størrelsen af de tilskudsberettigede investeringsbeløb pr.

heltidsbeskæftiget person,

2) tilskuddets størrelse, ydelse af tilskud, og

3) at tilskuddet enten ydes som et rentetilskud eller som et

kapitaltilskud, der eventuelt udbetales ratevis.

Stk. 2. Tilskuddet kan højst ydes for 2 heltidsbeskæftigede pr.

bedrift.

§ 10. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for en

ramme, der fastsættes ved tekstanmærkning på de årlige finanslove.

Kapitel 3

Særligt tilskud til yngre jordbrugere

§ 11. Landbrugsministeren kan ud over tilskud, der er nævnt i kapitel

2, yde et særligt tilskud til ansøgere, der første gang som ejer

eller forpagter driver en jordbrugsbedrift.

Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af tilskud efter stk. 1, at

1) betingelserne for ydelse af tilskud efter kapitel 2 er opfyldt,

2) ansøgning indsendes, før ansøgeren er fyldt 40 år, og

3) ansøgning indsendes inden 5 år efter overtagelsen af

jordbrugsbedriften.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddets

størrelse efter stk. 1 og om ydelse af tilskud.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1

og 2, når særlige omstændigheder taler for det.

§ 12. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for en

ramme, der fastsættes ved tekstanmærkning på de årlige finanslove.

Kapitel 4

Garanti

§ 13. Landbrugsministeren kan yde garanti for lån, der optages med

henblik på gennemførelse af godkendte forbedringsplaner.

Ministeren fastsætter de nærmere regler om ydelse af garanti.

§ 14. Tilsagn om garanti efter dette kapitel kan gives inden for et

beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Kapitel 5

Tilskud til etablering af samarbejde mellem jordbrugere

§ 15. Landbrugsministeren kan yde tilskud til

administrationsudgifterne ved igangsætning af samarbejde mellem

jordbrugere med henblik på en mere rationel fælles udnyttelse af

produktionsmidlerne eller en fælles drift.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse

af tilskud efter stk. 1.

§ 16. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et

beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Kapitel 6

Tilskud til etablering af vikarordninger

§ 17. Landbrugsministeren kan yde tilskud til

administrationsudgifterne ved igangsætning af vikarordninger inden

for jordbrugsorganisationer, som har til formål at oprette sådanne

ordninger.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse

af tilskud efter stk. 1.

§ 18. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et

beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Kapitel 7

Tilskud til skovbrugsforanstaltninger

§ 19. Landbrugsministeren kan yde tilskud til følgende

foranstaltninger på jordbrugsbedrifter:

1) tilplantning med skov,

2) forbedring af skovarealer og

3) tilpasning af maskinparken til anvendelse i skovbruget.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud, at ejeren har jordbrug som

hovederhverv, jfr. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter efter aftale med

miljøministeren nærmere regler om de tilskudsberettigede

foranstaltninger efter stk. 1, størrelsen af de

tilskudsberettigede beløb og om ydelse af tilskud.

Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, som ejeren er forpligtet

til at udføre over for offentlige myndigheder.

§ 20. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et

beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Kapitel 8

Almindelige bestemmelser

§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om udformningen af

ansøgninger m.v. efter denne lov og om, at ansøgninger m.v. efter

kapitel 2 og 3 skal udfærdiges med bistand af en person som nævnt

i stk. 2.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse fra De

danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk

Erhvervsgartnerforening eller Dansk Erhvervsfrugtavl godkende

personer til at bistå med at udfærdige ansøgninger m.v.

Landbrugsministeren fastsætter antallet af personer, der kan

godkendes efter 1. pkt.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan bestemme, at andre organisationer end

dem, der er nævnt i stk. 2, kan afgive udtalelse om godkendelse af

personer efter stk. 2.

§ 22. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn

med de arbejder, hvortil der ydes tilskud efter denne lov.

§ 23. Landbrugsministeren kan bemyndige et under ministeriet oprettet

direktorat til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser

efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes

for ministeren.

§ 24. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning

det har for ydelse af støtte efter denne lov, at ansøgeren

tidligere har modtaget støtte efter denne eller anden lov eller

har mulighed for at modtage støtte efter anden lov.

§ 25. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, som tilpasser støtten

efter behovet i de forskellige områder af landet.

§ 26. Støtte efter denne lov bortfalder,

1) hvis en jordbrugsbedrift, hvortil der er ydet støtte, afhændes,

2) hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger

eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

3) hvis tilskudsmodtageren tilsidesætter sin pligt efter regler

udstedt i medfør af § 22, eller

4) hvis forudsætningerne for støtte i øvrigt efter

landbrugsministerens skøn er væsentligt forrykket.

Stk. 2. Støtte til forbedringsplaner bortfalder desuden,

1) hvis brugerforholdene på en jordbrugsbedrift, som er omfattet af

forbedringsplanen, ændres,

2) hvis projektet, der omhandles i forbedringsplanen, viser sig at

lide af væsentlige tekniske fejl eller mangler,

3) hvis forbedringsplanen ikke gennemføres i overensstemmelse med

planens bestemmelser, eller

4) hvis de i henhold til planen opførte bygninger og faste anlæg,

indkøbt materiel og lignende i tilskudsperioden anvendes til andre

formål end forudsat i planen.

Stk. 3. I de tilfælde, der er anført i stk. 1 og 2, kan

landbrugsministeren bestemme, at ydede beløb skal tilbagebetales.

Stk. 4. Når forholdene taler derfor, kan landbrugsministeren gøre

undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 27. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger

efter loven har landbrugsministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil, adgang uden retskendelse til bedrifter, der har

opnået tilsagn om støtte efter loven. På tilsvarende måde har

landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

adgang til bedrifternes regnskaber, forretningsbøger m.m.

Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende.

§ 28. I lov nr. 292 af 14. juni 1974 om tilskud til fremme af

regnskabsføring i jordbrugsbedrifter, som ændret ved § 4 i lov nr.

702 af 21. december 1982, foretages følgende ændring:

I § 2, 2. pkt., ændres »art. 11, stk. 2, i De europæiske

Fællesskabers rådsdirektiv nr. 72/159/EØF.« til: »art. 9 i Det

europæiske økonomiske Fællesskabs forordning (EØF) nr. 797/85 af

12. marts 1985 om forbedring af landbrugsstrukturernes

effektivitet.«.

§ 29. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lov nr. 222 af 26. april 1973 om støtte til modernisering af

jordbrugsbedrifter ophæves. Loven finder dog fortsat anvendelse på

tilskud, hvorom ansøgning er indgivet inden den 1. oktober 1985.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Blad nr 16

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Landbrugsministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige

for anvendelse her i landet af Det europæiske økonomiske

Fællesskabs forordninger om forbedring af landbrugsstrukturernes

effektivitet.

Stk. 2. For foranstaltninger, der henhører under energiministeren

eller miljøministeren, udøves beføjelserne efter denne lov efter

aftale med den pågældende minister.

Kapitel 2

Tilskud til forbedringsplaner

§ 2. Landbrugsministeren kan yde tilskud til investeringer i

forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for

jordbrugsbedrifter.

Stk. 2. Tilskud, der er nævnt i stk. 1, kan ydes til investeringer

med henblik på:

1) en kvalitativ forbedring og omstilling af produktionen efter

markedets behov,

2) en tilpasning af bedriften med det formål at nedsætte

produktionsomkostningerne, forbedre leve- og arbejdsvilkårene,

herunder gennemføre miljøbeskyttelses- og

miljøforbedringsforanstaltninger, eller

3) at gennemføre energiøkonomiske foranstaltninger.

§ 3. For jordbrugsbedrifter, der drives personligt af ejeren, er det

en betingelse for tilskud, at ejeren

1) anvender mere end halvdelen af sin arbejdstid i bedriften,

2) opnår mindst halvdelen af sin samlede indkomst ved bedriften,

3) opfylder de krav til faglig uddannelse, som fastsættes af

landbrugsministeren,

4) opstiller og forpligter sig til at gennemføre en forbedringsplan

for bedriften, der godkendes efter bestemmelserne i § 5,

5) har et rimeligt økonomisk behov for støtte til at finansiere

gennemførelsen af investeringer, der er forudsat i

forbedringsplanen, og

6) forpligter sig til fra forbedringsplanens iværksættelse at føre

regnskab for bedriften efter regler, der fastsættes af

landbrugsministeren.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud, at bedriften har en sådan

karakter, at den giver en arbejdsindkomst pr. heltidsbeskæftiget,

der er mindre end den indkomst, arbejdstagere kan opnå ved

beskæftigelse uden for jordbrugserhverv i det pågældende område.

§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om i hvilke tilfælde og

på hvilke betingelser, der kan ydes tilskud efter § 2, hvis

bedriften ikke drives af ejeren personligt.

§ 5. De forbedringsplaner, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 4, skal

godkendes af landbrugsministeren.

Stk. 2. Forbedringsplanen skal påvise,

1) at investeringerne er berettigede under hensyn til bedriftens

forhold og økonomiske situation,

2) at bedriften ved planens afslutning vil kunne opnå en væsentlig og

varig forbedring især af arbejdsindkomsten pr. heltidsbeskæftiget

på bedriften,

3) at der ikke ved planens afslutning vil kunne opnås en

arbejdsindkomst pr. heltidsbeskæftiget på bedriften på mere end

120 pct. af den indkomst, der er nævnt i § 3, stk. 2, og

4) at planens målsætning, jfr. nr. 2, kan nås inden udløbet af et i

planen angivet tidsrum, der ikke må overstige 6 år.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2, nr. 2, kan

landbrugsministeren godkende en forbedringsplan, hvis det påvises,

at planen er nødvendig for at opretholde arbejdsindkomsten pr.

heltidsbeskæftiget på det nuværende niveau.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningen af de indkomster, der er nævnt i stk. 2 og 3 og i § 3,

stk. 2.

§ 6. Forbedringsplanen kan omfatte flere bedrifter, hvis

1) der mellem bedrifterne består et driftsfællesskab, der er godkendt

af landbrugsministeren, og

2) betingelserne i § 3, jfr. § 4, er opfyldt for hver af bedrifterne.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud

efter stk. 1.

§ 7. Forbedringsplanen skal indeholde alle oplysninger, der er

nødvendige for en vurdering af, om betingelserne i §§ 2 - 6 er

opfyldt.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om planens

indhold og udformning.

§ 8. Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at iværksættelse af

forbedringsplanen ikke påbegyndes, før der foreligger tilsagn fra

landbrugsministeren om, at tilskud vil blive ydet.

Landbrugsministeren kan undtagelsesvis fravige denne bestemmelse.

§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) størrelsen af de tilskudsberettigede investeringsbeløb pr.

heltidsbeskæftiget person,

2) tilskuddets størrelse, ydelse af tilskud, og

3) at tilskuddet enten ydes som et rentetilskud eller som et

kapitaltilskud, der eventuelt udbetales ratevis.

Stk. 2. Tilskuddet kan højst ydes for 2 heltidsbeskæftigede pr.

bedrift.

§ 10. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for en

ramme, der fastsættes ved tekstanmærkning på de årlige finanslove.

Kapitel 3

Særligt tilskud til yngre jordbrugere

§ 11. Landbrugsministeren kan ud over tilskud, der er nævnt i kapitel

2, yde et særligt tilskud til ansøgere, der første gang som ejer

eller forpagter driver en jordbrugsbedrift.

Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af tilskud efter stk. 1, at

1) betingelserne for ydelse af tilskud efter kapitel 2 er opfyldt,

2) ansøgning indsendes, før ansøgeren er fyldt 40 år, og

3) ansøgning indsendes inden 5 år efter overtagelsen af

jordbrugsbedriften.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddets

størrelse efter stk. 1 og om ydelse af tilskud.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1

og 2, når særlige omstændigheder taler for det.

§ 12. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for en

ramme, der fastsættes ved tekstanmærkning på de årlige finanslove.

Kapitel 4

Garanti

§ 13. Landbrugsministeren kan yde garanti for lån, der optages med

henblik på gennemførelse af godkendte forbedringsplaner.

Ministeren fastsætter de nærmere regler om ydelse af garanti.

§ 14. Tilsagn om garanti efter dette kapitel kan gives inden for et

beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Kapitel 5

Tilskud til etablering af samarbejde mellem jordbrugere

§ 15. Landbrugsministeren kan yde tilskud til

administrationsudgifterne ved igangsætning af samarbejde mellem

jordbrugere med henblik på en mere rationel fælles udnyttelse af

produktionsmidlerne eller en fælles drift.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse

af tilskud efter stk. 1.

§ 16. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et

beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Kapitel 6

Tilskud til etablering af vikarordninger

§ 17. Landbrugsministeren kan yde tilskud til

administrationsudgifterne ved igangsætning af vikarordninger inden

for jordbrugsorganisationer, som har til formål at oprette sådanne

ordninger.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse

af tilskud efter stk. 1.

§ 18. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et

beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Kapitel 7

Tilskud til skovbrugsforanstaltninger

§ 19. Landbrugsministeren kan yde tilskud til følgende

foranstaltninger på jordbrugsbedrifter:

1) tilplantning med skov,

2) forbedring af skovarealer, og

3) tilpasning af maskinparken til anvendelse i skovbruget.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud, at ejeren har jordbrug som

hovederhverv, jfr. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter efter aftale med

miljøministeren nærmere regler om de tilskudsberettigede

foranstaltninger efter stk. 1, størrelsen af de

tilskudsberettigede beløb, og om ydelse af tilskud.

Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, som ejeren er forpligtet

til at udføre over for offentlige myndigheder.

§ 20. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et

beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Kapitel 8

Almindelige bestemmelser

§ 21. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om udformningen af

ansøgninger m.v. efter denne lov og om, at ansøgninger m.v. efter

kapitel 2 og 3 skal udfærdiges med bistand af en person, som nævnt

i stk. 2.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse fra De

danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk

Erhvervsgartnerforening eller Dansk Erhvervsfrugtavl godkende

personer til at bistå med at udfærdige ansøgninger m.v.

Landbrugsministeren fastsætter antallet af personer, der kan

godkendes efter 1. pkt.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan bestemme, at andre organisationer end

dem, der er nævnt i stk. 2, kan afgive udtalelse om godkendelse af

personer efter stk. 2.

§ 22. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn

med de arbejder, hvortil der ydes tilskud efter denne lov.

§ 23. Landbrugsministeren kan bemyndige et under ministeriet oprettet

direktorat til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser

efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes

for ministeren.

§ 24. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning

det har for ydelse af støtte efter denne lov, at ansøgeren

tidligere har modtaget støtte efter denne eller anden lov, eller

har mulighed for at modtage støtte efter anden lov.

§ 25. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, som tilpasser støtten

efter behovet i de forskellige områder af landet.

§ 26. Støtte efter denne lov bortfalder,

1) hvis en jordbrugsbedrift, hvortil der er ydet støtte, afhændes,

2) hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger

eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

3) hvis tilskudsmodtageren tilsidesætter sin pligt efter regler

udstedt i medfør af § 22, eller

4) hvis forudsætningerne for støtte i øvrigt efter

landbrugsministerens skøn er væsentligt forrykket.

Stk. 2. Støtte til forbedringsplaner bortfalder desuden,

1) hvis brugerforholdene på en jordbrugsbedrift, som er omfattet af

forbedringsplanen, ændres,

2) hvis projektet, der omhandles i forbedringsplanen, viser sig at

lide af væsentlige tekniske fejl eller mangler,

3) hvis forbedringsplanen ikke gennemføres i overensstemmelse med

planens bestemmelser, eller

4) hvis de i henhold til planen opførte bygninger og faste anlæg,

indkøbt materiel og lign. i tilskudsperioden anvendes til andre

formål end forudsat i planen.

Stk. 3. I de tilfælde, der er anført i stk. 1 og 2, kan

landbrugsministeren bestemme, at ydede beløb skal tilbagebetales.

Stk. 4. Når forholdene taler derfor, kan landbrugsministeren gøre

undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 27. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger

efter loven har landbrugsministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil, adgang uden retskendelse til bedrifter, der har

opnået tilsagn om støtte efter loven. På tilsvarende måde har

landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

adgang til bedrifternes regnskaber, forretningsbøger m.m.

Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende.

§ 28. I lov nr. 292 af 14. juni 1974 om tilskud til fremme af

regnskabsføring i jordbrugsbedrifter, foretages følgende ændring:

I § 2, 2. pkt., ændres »art. 11, stk. 2, i De europæiske

Fællesskabers rådsdirektiv nr. 72/159/EØF.« til: »art. 9 i Det

europæiske økonomiske Fællesskabs forordning (EØF) nr. 797/85 af

12. marts 1985 om forbedring af landbrugsstrukturernes

effektivitet.«.

§ 29. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lov nr. 222 af 26. april 1973 om støtte til modernisering af

jordbrugsbedrifter ophæves. Loven finder dog fortsat anvendelse på

tilskud, hvorom ansøgning er indgivet inden den 1. oktober 1985.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund.

Lovforslaget tilsigter at gennemføre Rådets forordning (EØF) nr.

797/85 af 12. marts 1985 om forbedring af landbrugsstrukturernes

effektivitet1) i Danmark. Forslaget er med enkelte ændringer en

genfremsættelse af lovforslag L 236 (Folketingssamlingen 1984-85).

De vigtigste ændringer er: - ændring af § 2 (samspillet med

miljøministeren), og

- bortfald af kravet om, at der skal være optaget lån i forbindelse

med tilskud til forbedringsplaner.

Med forordningen er der foretaget en revision af den fælles

landbrugsstrukturpolitik, som hidtil har været baseret på 3

direktiver vedtaget i 1973: moderniseringsdirektivet (Dir.

72/159/EØF), ophørsdirektivet (Dir. 72/160/EØF) og

vejledningsdirektivet (Dir. 72/161/EØF).

Forordningen ændrer og erstatter desuden delvis det såkaldte

bjergdirektiv (Dir. 75/268/EØF).

Medlemsstaterne har efter forordningen 6 måneder til at gennemføre

dens obligatoriske bestemmelser. Hovedformålet med lovforslaget er

at tilvejebringe hjemmel for landbrugsministeren til at gennemføre

en række af foranstaltningerne i forordningen. Herudover er

formålet at fastsætte de hovedbestemmelser, der er nødvendige for

forordningens anvendelse i Danmark.

Som følge af den med RFO 797/85 foretagne gennemgribende revision,

foreslås en ny lov til afløsning af den gældende moderniseringslov

i stedet for at foretage ændringer i denne.

Den gældende lov er lov nr. 222 af 26. april 1973 om støtte til

modernisering af jordbrugsbedrifter.

Loven er ændret ved lov nr. 234 af 26.maj 1982.

Om folketingets behandling af lov nr. 222 af 26. april 1973 henvises

til Folketingstidende 1972-73: Forh. sp. 4556, 4904, 5598 og

5645, A. sp. 5841, B. sp. 1303, C. sp. 1303.

Om behandlingen af lov nr. 234 af 26. maj 1982 henvises til

Folketingstidende 1981-82: Forh. sp. 4416, 5283, 7489 og 7680, A.

sp. 4203, B. sp. 799 og 1101, C. sp. 453.

Om behandlingen af lovforslag L 236 (Folketinget 1984-85) henvises

til Folketingstidende 1984-85: Forh. sp. 10388, A. sp. 5939.

2. Rådsforordning 797/85.

Som et led i revisionen af strukturpolitikken har Rådet vedtaget en

ny vejledende 5-års ramme for udgifterne til fælles

foranstaltninger for 1985-89 på 5,2 mia. ECU eller ca. 44 mia. kr.

Heraf er afsat 1988 mill. ECU eller knap 17 mia. kr. til RFO

797/85.

Selvom der er tale om en forøgelse af midlerne til strukturpolitikken

i forhold til perioden 1980-84, hvor der var afsat 3,7 mia. ECU,

er udgiftsrammen efter forhandlingerne i Rådet blevet reduceret på

en sådan måde, at der er opnået en væsentlig forskydning i de

enkelte udgiftsposter til fordel for Fællesskabets svage regioner.

Dette kan betyde, at der vil være færre midler til rådighed for

den egentlige investeringsstøtte, end det var tilfældet i 5-års

perioden 1980-84.

Hovedindholdet i forordningen set i forhold til de gældende

strukturbestemmelser er følgende:

a. Støtte til investeringer på jordbrugsbedrifter.

Der er tale om en obligatorisk støtteordning.

Moderniseringsordningens adgangsbetingelser lempes. Moderniserings-

eller udviklingsplaner erstattes af såkaldte forbedringsplaner,

for hvilke der ikke længere stilles krav om opnåelse af et

specifikt moderniseringsmål (indkomstmål) men blot om en varig og

væsentlig forbedring af den økonomiske situation på bedriften.

Medlemsstaterne kan dog godkende forbedringsplaner, som blot fører

til en stabilisering af indkomsten. I dette tilfælde reduceres

EUGFL's refusion af de statslige udgifter til

forbedringsplanordningen fra normalt 25 pct. til 20 pct.

Reglerne for fastsættelsen af den indkomst (referenceindkomsten), som

lægges til grund for om støtte kan bevilges, ændres, således at

medlemsstaterne frit kan fastsætte referenceindkomsten. Den skal

dog være lavere end den sammenlignelige indkomst. Efter det

gældende direktiv kan referenceindkomsten kun i særlige tilfælde

nedsættes til 85 pct. af den sammenlignelige indkomst.

Som noget nyt indføres en udtrykkelig hjemmel til støtte til

energiøkonomiske investeringer og til investeringer i forbindelse

med miljøbeskyttelse og -forbedring. Det er dog en forudsætning,

at investeringerne gennemføres som led i en forbedringsplan og er

i overensstemmelse med gældende lovgivning. Bestemmelsen tilsigter

ikke at ændre ressortfordelinger.

Betingelserne for støtte er i øvrigt stort set uændrede; således er

hovederhvervs- og uddannelseskravet opretholdt. Kravet til

regnskabsføring lempes, og der er ikke længere noget krav om, at

der skal være mindst en heltidsbeskæftiget på bedriften.

For bedrifter, hvis situation er så gunstig, at den efter planen

forudsete investering vil medføre, at den sammenlignelige indkomst

langt overskrides, indføres en særlig regel. Efter denne regel kan

der ikke ydes støtte til forbedringsplaner, hvis gennemførelse vil

indebære, at den sammenlignelige indkomst overskrides med mere end

20 pct.

Det støtteberettigede investeringsbeløb pr. heltidsbeskæftiget

nedsættes fra 79.000 ECU (667.000 kr.) til 60.000 ECU (504.000

kr.), og der kan kun ydes støtte til 2 heltidsbeskæftigede mod nu

3.

Støtten kan som hidtil ydes enten i form af et kapitaltilskud eller

som et rentetilskud. Har støtten form af kapitaltilskud, kan der

højst ydes 35 pct. i støtte til fast ejendom og 20 pct. til andre

investeringer.

En forbedringsplan skal i lighed med en udviklingsplan gennemføres

inden for 6 år, men der indføres den lempelse, at der inden for

perioden kan godkendes to planer med et samlet investeringsbeløb

op til ovennævnte maksimumgrænser. Efter udløbet af 6 års-perioden

vil der igen kunne godkendes to planer i den næste 6 års-periode.

Disse regler betyder endvidere, at bedrifter med

moderniseringsplaner, som er godkendt efter den gældende ordning,

påny vil kunne opnå støtte efter RFO 797/85.

b. Der kan ydes en særlig etableringsstøtte til yngre jordbrugere

under 40 år, som har landbrug som hovederhverv og tilstrækkelige

faglige kvalifikationer.

c. Der kan som hidtil ydes et særligt tilskud til investeringer (i

forbindelse med forbedringsplaner), som gennemføres af yngre

jordbrugere, der ikke er fyldt 40 år, og som inden for en frist på

5 år efter deres første etablering på en jordbrugsbedrift opfylder

betingelserne for at opnå støtte til en forbedringsplan.

Beregningsgrundlaget for støtten er dog ændret, således at støtten

beregnes som højst 25 pct. af den under a. nævnte støtte til

forbedringsplaner. Efter de gældende regler kan støtten højst

udgøre 10 pct. af det tilskudsberettigede investeringsbeløb inden

for et maksimum på 7.801 ECU (65.600 kr.).

Ved ændringen nedsættes støtten således fra 10 pct. til mellem 5 og

8,75 pct. af investeringsbeløbet, afhængigt af investeringernes

fordeling mellem fast ejendom og andre inveseringer. Afskaffelsen

af loftet over støtten på 7.801 ECU vil dog i en række tilfælde

kunne medføre en højere støtte.

d. De hidtil gældende begrænsninger for støtte i visse sektorer

skærpes, idet grænsen for støtte i mælkesektoren på 40 køer pr.

heltidsbeskæftiget (for højst 1,5 heltidsbeskæftiget) gøres

prohibitiv i den forstand, at enhver støtte bortfalder, hvis denne

grænse overskrides ved investeringen. For større bedrifter kan der

fortsat ydes støtte til en udvidelse med 15 pct. Også denne

bestemmelse er prohibitiv.

I svinesektoren nedsættes grænsen for det antal pladser, der kan opnå

støtte fra 1.000 til 500. Denne grænse vil blive reduceret til 400

pladser i 1987. Reglerne for 1988 og 1989 vil blive fastsat efter

en særlig procedure, hvorefter Kommissionen, hvis der ikke opnås

enighed i Rådet, indfører et prohibitivt loft på mellem 600 og 800

pladser.

For sammenslutninger af bedrifter er der fastsat særlige grænser på

henholdsvis 120 køer og 1500 pladser til svin.

Der gælder fortsat regler om, at der ikke som led i en

forbedringsplan kan ydes støtte til visse investeringer (jord,

levende svin, fjerkræ samt slagtekalve).

Ovenstående staldpladsgrænser gælder kun for investeringer, som

medfører kapacitetsudvidelser.

e. Medlemsstaterne kan ligesom under den gældende ordning yde støtte

til regnskabsføring. Støtten skal fastsættes inden for et interval

på 700 til 1.050 ECU (5.900 til 8.800 kr.) fordelt over mindst 4

år.

f. Der kan fortsat ydes igangsætningsstøtte til visse former for

samarbejde mellem bedrifter. Støtten udgør højst 15.000 ECU (ca.

126.000 kr.) pr. anerkendt sammenslutning.

g. Medlemsstaterne kan på nærmere betingelser yde en

igangsætningsstøtte til vikarordninger til dækning af udgifterne

til deres administration. Støtten udgør 12.000 ECU (ca. 101.000

kr.) pr. vikar.

h. Medlemsstaterne kan som noget nyt yde igangsætningsstøtte til

oprettelse af driftskonsulentordninger. Støtten udgør i dette

tilfælde 12.000 ECU pr. konsulent. Alternativt hertil kan ydes en

igangsætningsstøtte til indførelse af driftsledelse for

jordbrugere, som benytter sig af driftskonsulentordninger. Støtten

kan i dette tilfælde højst udgøre 500 ECU (ca. 4.200 kr.) fordelt

over mindst to år.

i. Som anført ovenfor, ændrer og erstatter forordningen delvis

bjergdirektivet, idet direktivets områdebestemmelser opretholdes,

mens forordningen optager direktivets støttebestemmelser. Områder

med særlige ulemper, jfr. art. 3, stk. 5 i dir. 75/268/EØF, kan

fremover udgøre indtil 4 pct. af en medlemsstats areal mod hidtil

2,5 pct.

j. Medlemsstaterne kan yde støtte til visse skovbrugsforanstaltninger

på jordbrugsbedrifter. Det drejer sig om støtte til følgende

foranstaltninger (støtteberettigede maksimumsbeløb i parentes):

- tilplantning (1.400 ECU pr. ha eller ca. 12.000 kr.),

- læplantning (300 ECU pr. ha eller ca. 2.500 kr.),

- brandbælter og branddamme (90 ECU pr. ha eller ca. 750 kr.) og

- skovveje (14.400 ECU pr. km eller ca. 121.000 kr.).

Det støtteberettigede investeringsbeløb kan ikke overstige 40.000 ECU

pr. bedrift (ca. 336.000 kr.) og 10.000 ECU for

forbedringsinvesteringer (ca. 84.000 kr.).

Inden for en grænse på 80 pct. af disse beløb ved tilplantning og 60

pct. ved de øvrige foranstaltninger ydes refusion af fonden med 25

pct. af de af medlemsstaten afholdte udgifter. Det fremgår i

øvrigt ikke klart af RFO 797 om ovennævnte liste over

skovbrugsforanstaltninger er udtømmende.

k. Foruden en fortsættelse af den hidtil gældende støtte til

videreuddannelse af jordbrugere i forbindelse med kortere kurser,

kan medlemsstaterne yde støtte til supplerende uddannelseskurser,

som skal have en varighed på mindst 150 timer.

l. Fonden kan finansiere gennemførelsen af demonstrationsprojekter

(pilotprojekter), som skal vise jordbrugerne mulighederne i

produktionssystemer, -metoder og -teknikker, der svarer til

målsætningen i forbedringsplanordningen.

m. Udover støttebestemmelserne indeholder RFO 797 en række

bestemmelser om forbud mod national støtte. Disse bestemmelser er,

i forhold til de i det gældende direktiv 72/159/EØF (art. 14)

fastsatte, ændret på følgende punkter:

1) National støtte, som ikke opfylder betingelserne vedrørende

forbedringsplaner, må højst udgøre 75 pct. af fællesskabsstøtten.

Dette gælder dog ikke for støtte i forbindelse med

energiøkonomiske foranstaltninger, miljøbeskyttelse og -forbedring

samt grundforbedring.

2) National støtte skal opfylde betingelserne nævnt under d. ovenfor.

Dette gælder dog ikke støtte til:

- investeringer i æg- og fjerkræsektoren, som er nødvendige for at

opfylde nationale miljøkrav. Det er en betingelse, at

investeringerne ikke medfører en udvidelse af produktionen,

- køb af besætning, når der ikke er tale om første anskaffelse,

bortset fra køb af svin, fjerkræ og slagtekalve.

3) Forordningens forbudsbestemmelser gælder ikke for

- driftskreditter med rentetilskud, hvis løbetid ikke overstiger et

produktionsår,

- støtte til køb af handyr til avl og

- garantier for optagne lån, herunder renter af disse.

4) Med henblik på opretholdelse af det naturlige miljø og for at

sikre landbrugerne en rimelig indkomst kan medlemsstaterne inden

for visse grænser indføre særlige nationale støtteordninger i

miljømæssigt følsomme områder.

n. Landbrugsfonden refunderer som hovedregel 25 pct. af

medlemsstatens udgifter efter forordningen. For nærmere

definerede, tilbagestående områder, først og fremmest i

middelhavsområdet, forhøjes refusionen dog til 50 pct. Dette

gælder også for den særlige støtte til yngre jordbrugere nævnt

under pkt. b. og c.

o. Medlemsstaterne har 6 måneder fra ikrafttrædelsen af forordningen

den 1. april 1985 til at sætte de nødvendige foranstaltninger i

kraft. Samtidig forlænger forordningen de gældende

strukturdirektiver, indtil de nationale gennemførelsesbestemmelser

er sat i kraft. Forlængelsen gælder dog kun til 30. september

1985.

Da RFO 797/85 ikke optager ophørsdirektivet og afsnit I i

vejledningsdirektivet om støtte til erhvervs- og samfundsmæssig

vejledning (ES-vejledning), bortfalder disse ordninger fra

gennemførelsen af national lovgivning senest ovennævnte dato.

Tilsvarende udløber det med moderniseringsdirektivet indførte

tilskud ved omstilling til okse- og fårekødsproduktion.

De gældende lempeligere bestemmelser om støtte i svinesektoren og

mælkesektoren fastsat i henholdsvis RFO 1945/81 og RFO 1946/81 er

ophævet fra 1. april 1985. RFO 797/85 udløber 31. december 1994.

3. De gældende støtteordninger.

a. Moderniseringsstøtte.

Der henvises til pkt. 3 og 4 side 4-6 i bemærkningerne til L 234 af

26. maj 1982.

Den i pkt. 4 i disse bemærkninger omtalte undersøgelse, som Statens

Jordbrugsøkonomiske Institut foretog i 1979, er på grundlag af

regnskabsstatistikken for heltidsbedrifter videreført til 1983/84.

Disse regnskaber viser nu en arbejdsindkomst for bedrifter med

moderniseringsstøtte, som er på højde med indkomsten for de øvrige

heltidsbedrifter. Resultaterne af denne undersøgelse er behæftet

med nogen usikkerhed.

Landbrugsministeriet har i 1985 iværksat en mere dybgående

undersøgelse af virkningerne af moderniseringsstøtteordningen.

Undersøgelsen er et led i en samlet undersøgelse af landbrugets

støtteordninger, som forestås af Statens Jordbrugsøkonomiske

Institut. Undersøgelsens resultater foreligger endnu ikke.

Der er indtil 31. august 1985 godkendt 16.411 ansøgninger om

moderniseringsstøtte og udbetalt 1,6 mia. kr. i rentetilskud.

Ansøgningerne (indgivne) fordeler sig således på de enkelte år:

Gennemsnit 1974-1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 (1/9) 2.674 577 214 347 1.077 456 153

Tabellen viser en afmatning i udnyttelsen af ordningen.

Der er godkendt investeringer på i alt 6,7 mia. kr. efter ordningen.

Fordelingen af investeringerne fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Planlagte investeringer i forbindelse med godkendte

udviklingsplaner fordelt på investeringsart og ansøgningsår.

Efter den i 1982 indførte særlige tilskudsordning for yngre

jordbrugere er godkendt 840 ansøgninger, og der er udbetalt 20

mill. kr. i støtte fordelt på 90 ansøgere i 1983, 256 ansøgere i

1984 og 124 ansøgere i 1985 (1/8).

Der har været meget lille interesse for omstillingspræmie i

forbindelse med omstilling til kødproduktion efter kapitel 3 i den

gældende lov. Der er således kun udbetalt præmie på 0,8 mill. kr.

til 28 ansøgere.

Efter kapitel 4 har 60 foreninger modtaget 1,2 mill. kr. i støtte til

igangsætning af vikarordninger.

Der er i perioden udbetalt 35,2 mill. kr. i støtte til

regnskabsføring til 12.686 ansøgere.

Efter kapitel 2 i den gældende lov er pr. 31. december 1984 ydet

samlede garantier for 27 mill. kr. til 181 ansøgere, og staten har

overtaget fordringer på i alt 4,2 mill. kr. Garantiordningen har

fået stigende betydning og har særlig været udnyttet i

gartnerisektoren.

Der er for samtlige ordninger modtaget en EF-refusion på i alt 347,6

mill. kr. indtil 31. december 1984.

b. Erhvervs- og samfundsmæssig vejledning.

Denne ordning har været baseret på afsnit I i vejledningsdirektivet.

Som nævnt ovenfor ophører denne ordning efter

overgangsbestemmelserne i RFO 797/85, når nationale

gennemførelsesbestemmelser er sat i kraft. Lov nr. 131 af 27.

marts 1985 om ændring af lov om tilskud til den landøkonomiske

konsulentvirksomhed viderefører ordningen med erhvervs- og

samfundsmæssig vejledning her i landet.

c. Videreuddannelse af jordbrugere.

Efter arbejdsministeriets lovgivning er der under afnit II i

vejledningsdirektivet gennemført videreuddannelse af jordbrugere

på specialarbejderskolerne i perioden 1975-84. I alt 1875

jordbrugere har modtaget støtte efter denne ordning. Der er i

denne forbindelse afholdt udgifter på 16,6 mill. kr., og EUGFL

har refunderet 25 pct. heraf.

Efter lov nr. 703 af 22. december 1982 om tilskud til efteruddannelse

inden for jordbrugserhvervene er der under jordbrugsdirektoratet

gennemført jordbrugsfaglige efteruddannelseskurser i 1983 og 1984

for henholdsvis 63 og 565 jordbrugere, til en samlet

refusionsberettiget udgift på 1,2 mill. kr.

De to nævnte ordninger vil blive fortsat, idet der foreligger den

fornødne hjemmel i den gældende lovgivning. L nr. 703 udløber

imidlertid 31. december 1986.

4. Gennemførelsen af de øvrige foranstaltninger i RFO 797/85.

Selv om bestemmelserne har form af en forordning, har forordningen en

sådan karakter (rammeforordning), at dens gennemførelse kræver

lov.

Det er regeringens hensigt at gennemføre de under pkt. a og c nævnte

ordninger, som derfor er omfattet af lovforslaget.

Den under pkt. b nævnte etableringsstøtte til yngre jordbrugere er

gennemført med den af folketinget den 29. marts 1985 vedtagne lov

om statsgaranti med rentetilskud m.m. ved udlån til yngre

jordbrugere.

Med hensyn til gennemførelsen af den obligatoriske støtte til

forbedringsplaner er det regeringens opfattelse, at man af

administrative grunde og som følge af, at ordningen er indarbejdet

og velkendt, skal følge hovedprincipperne i den gældende ordning.

Det overvejes dog at yde støtten til forbedringsplaner i form af et

kapitaltilskud, som vil blive udbetalt i rater, jfr.

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

På baggrund af erfaringerne fra de senere års økonomiske krise i

landbruget, særlig i forbindelse med administrationen af

gældssaneringsordningen, vil et betydeligt antal landmænd i den

kommende 10-årsperiode få behov for at foretage investeringer for

at kunne opretholde indkomsten. Det er regeringens opfattelse, at

RFO 797's bestemmelser om støtte til investeringer med henblik på

en stabilisering af indkomsten, jfr. pkt. a ovenfor, vil kunne

medvirke hertil. Denne foranstaltning er derfor medtaget i

lovforslaget.

Det er desuden hensigten at fortsætte den gældende garantiordning i

forbindelse med forbedringsplaner.

Støtten til regnskabsføring har hidtil haft hjemmel i lov nr. 292 af

14. juni 1974 om tilskud til fremme af regnskabsføring i

jordbrugsbedrifter. Ændringerne i EF-reglerne vil kræve en mindre

tilpasning i loven, jfr. bemærkningerne til lovforslagets enkelte

bestemmelser.

Støtte til samarbejde mellem jordbrugsbedrifter (pkt. f) vil, efter

at støtten til igangsætning af vikarordninger er blevet skilt ud i

en særlig bestemmelse (pkt. g), næppe være af særlig interesse.

Det forudses dog, at ordningen i givet fald vil kunne have

interesse for bl.a. visse former for maskinsamarbejde.

Igangsætningsstøtte til vikarordninger forventes på baggrund af, at

der er oprettet vikarordninger over hele landet dækkende

landbrugssektoren, jfr. ovenfor, ikke at få nogen særlig betydning

fremover. Der kan dog blive tale om oprettelse af vikarordninger,

der dækker specielle produktioner.

Lovforslaget omfatter ikke forordningens bestemmelser om

driftsvejledning i form af igangsætningsstøtte enten til

driftskonsulentordninger eller til jordbrugere, som benytter sig

af driftskonsulentordninger (pkt. h ovenfor). Driftsvejledning af

jordbrugere har eksisteret her i landet i en lang årrække, og

statstilskud hertil ydes efter lov om støtte til den

landøkonomiske konsulentvirksomhed.

De i forordningen omtalte støtteformer på konsulentområdet må ses i

sammenhæng med den allerede etablerede tilskudsordning.

Spørgsmålet om eventuel indførelse af en af disse nye støtteformer

vil blive taget op i forbindelse med igangværende overvejelser om

ændringer i den eksisterende konsulenttilskudsordning.

De af forordningen omhandlede skovbrugsforanstaltninger (pkt. j) har

delvis hjemmel i den gældende læplantningslov (lov nr. 245 af 12.

maj 1976, som ændret ved lov nr. 127 af 25. marts 1981).

Derimod har man ikke fundet de gældende støttebestemmelser vedrørende

skovbrug (hovedsagelig skovstøtteloven, lov nr. 476 af 14.

september 1977 om tilskud til produktions- og beskæftigelses- og

miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug)

hensigtsmæssige som lovgrundlag for de øvrige

skovbrugsforanstaltninger i RFO 797. For det første er sigtet i

skovstøtteloven et andet, og for det andet er såvel

foranstaltningerne som beregningsgrundlaget for tilskud væsentligt

forskelligt i skovstøtteloven og i forordningen.

I øvrigt er spørgsmålet omkring støtteordninger inden for skovbruget

under overvejelse i det af landbrugsministeren nedsatte

skovpolitiske udvalg.

Det er ikke regeringens opfattelse, at man for tiden skal gøre brug

af bestemmelserne i afsnit III i RFO 797 om særlige

foranstaltninger til fordel for landbrug i bjergområder og i visse

ugunstigt stillede områder (bjergdirektivet). Hvis det på et

senere tidspunkt skulle findes formålstjenligt at udnytte disse

bestemmelser, er der i § 1, stk. 1, i lovforslaget hjemmel hertil.

De under k nævnte bestemmelser om støtte til supplerende

uddannelseskurser for jordbrugere er der hjemmel til at udnytte

efter undervisningsministeriets lovgivning.

5. Lovforslagets statsfinansielle virkninger.

En fuldstændig gennemførelse af lovens foranstaltninger forventes at

medføre de i tabel 2 anførte udgifter.

For forbedringsplanernes vedkommende er beregningerne foretaget ud

fra en forventet tilgang på 2.500 ansøgere i 1986 faldende til

2.000 ansøgere i det følgende år. Andelen af yngre jordbrugere

forventes at falde fra nu 46 pct. til 35 pct. fra 1987 og

fremover, fordi tidligere ansøgere i stigende omfang vil gøre brug

af ordningen.

Det årlige antal ansøgere er skønsmæssigt fastsat på grundlag af to

modsat rettede tendenser. På den ene side vil de lempede

adgangsbetingelser og det forhold, at de i perioden 1974-84

godkendte planer efter L 222 igen vil kunne få støtte og

fremtidige ansøgere vil kunne opnå støtte flere gange, medføre en

forøgelse i tilgangen af ansøgninger. På den anden side vil

nedsættelsen af antallet af heltidsbeskæftigede fra 3 til 2, det

nedsatte maksimumsbeløb og særligt begrænsningerne i de for

Danmark vigtigste sektorer, kvæg og svin, medføre en nedgang i

antallet af ansøgere.

Den faktiske udnyttelse af ordningen vil under alle omstændigheder

afhænge stærkt af investeringsklimaet i jordbruget.

De to former for igangsætningsstøtte forventes, som nævnt ovenfor,

udnyttet i mindre omfang.

Udgifterne til skovbrugsforanstaltninger er baseret på en forventet,

tilskudsberettiget tilplantning af 500 ha om året.

De anførte udgifter er brutto, idet fonden med et års forsinkelse

refunderer 25 pct., for det særlige tilskud til yngre jordbrugere,

dog 50 pct.

Nettoudgiften til skovbrugsforanstaltninger vil som helhed ikke kunne

beregnes ud fra tabellen, fordi der kan forventes en yderligere

refusionsindtægt på knap 2 mill. kr. af de nu nationalt

finansierede udgifter til læplantning efter loven herom.

De totale udgifter efter lovforslaget skønnes ikke at gå ud over de

udgifter, som er optaget på finansloven for 1986 og de

efterfølgende BO-år.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser.

Lovforslaget vil kunne administreres inden for det eksisterende

administrative apparat og vil ikke få konsekvenser for kommunernes

administration.

Der skønnes dog at være behov for udgifter til EDB i forbindelse med

oprettelse af et nyt register og visse programændringer på i alt

500.000 kr. Registret vil også komme til at omfatte

administration, herunder refusionsopgørelser til EUGFL vedrørende

lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre

jordbrugere.

Den årlige merudgift til administration anslås foreløbig til 300.000

kr.

Ovennævnte udgifter vil blive afholdt af de til ordningen bevilgede

midler.

7. Lovforslaget (L 236) er notificeret for EF-Kommissionen.

8. Høring.

Lovforslaget har været forhandlet med De danske Landboforeninger,

Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening og Dansk

Skovforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 1 i lov nr. 595 af 22.

december 1972 om administration af det europæiske økonomiske

fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer

m.v. Bestemmelsen giver ministeren en generel hjemmel til ved

bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af

RFO 797/85 og tilsvarende forordninger, og den åbner mulighed for

at indarbejde ændringer af RFO 797, der efter en bestemmelse i

art. 23, stk. 2 vil blive taget op til revision efter 5 år.

Til stk. 2

RFO 797 åbner, som nævnt i de almindelige bemærkninger, mulighed for

fællesskabsfinansieret støtte til energiøkonomiske investeringer

og til miljøinvesteringer i forbindelse med

bedriftsforbedringsplaner. Visse sådanne foranstaltninger vil

kunne opnå støtte efter lovgivning under energiministeren eller

miljøministeren. Med bestemmelsen gives der hjemmel til at

koordinere disse støtteordninger mellem de respektive ministre,

samt til at de pågældende ministre ved bekendtgørelser kan

fastsætte nærmere regler.

Støtte til miljøinvesteringer vil kun blive ydet, når disse

investeringer påviseligt vil kunne føre til en nedsættelse af

produktionsomkostningerne eller til en forbedring af

arbejdsvilkårene. Der vil efter aftale med miljøministeren ved

bekendtgørelse kunne fastsættes krav om, at visse miljøforskrifter

i den af Folketinget vedtagne NPO-handlingsplan skal være opfyldt

inden indgivelse af ansøgning om en forbedringsplan efter stk. 1,

jfr. § 5, eller senest samtidig med gennemførelsen af denne.

Til § 2

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 1 i den gældende lov, men kravet om

låneoptagelse er bortfaldet. Tilskuddet vil efter

landbrugsministerens bestemmelse kunne ydes enten som et

rentetilskud eller som et kapitaltilskud, jfr. § 9, stk. 2, nr. 3.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til formålsbestemmelsen i RFO 797, art. 3, stk.

1. Der åbnes mulighed for støtte til de i paragraffen nævnte

energi- og miljøforanstaltninger.

Der vil efter denne bestemmelse kunne ydes støtte til investeringer

omfattet af forbedringsplaner også efter lovgivning under

henholdsvis energi- og miljøministeren.

Til § 3

Bestemmelserne svarer til § 2 i den gældende lov. Bestemmelsen i stk.

1, nr. 5, tilsikrer, at personer med betydelig formue eller meget

betydelige, uudnyttede belåningsmuligheder kan udelukkes fra

støtte. Bestemmelsen, som må anses for at være i overensstemmelse

med RFO 797, har ikke under moderniseringsordningen givet

anledning til administrative problemer. Den har kun været anvendt

i et mindre antal tilfælde. Det er regeringens opfattelse, at

bestemmelsen bør opretholdes.

Det er hensigten at opretholde kravene til regnskabsføring uanset de

med forordningen åbnede muligheder for at nedsætte disse krav. Der

er herved taget hensyn til sigtet med ordningen og niveauet for

regnskabsføringen i Danmark.

Til stk. 2

Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 2 i den gældende lov er i

overensstemmelse med forordningen bortfaldet og erstattet af den i

forslaget i § 5, stk. 2, nr. 3 anførte bestemmelse.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til § 3 i den gældende lov.

Til § 5

Til stk. 1 og 2

Bestemmelserne svarer til § 4, stk. 1 og 2 i den gældende lov, idet

der er foretaget tilpasning til forordningens bestemmelser, jfr.

de almindelige bemærkninger. Det er hensigten ved bekendtgørelse

at fastsætte nærmere regler, som definerer den i nr. 2 nævnte

væsentlige og varige forbedring af arbejdsindkomsten. 120

pct.-reglen i nr. 3, som ikke må forveksles med den gældende 120

pct.-regel, som omfatter udgangssituationen, jfr. § 2, stk. 2, nr.

2 i den gældende lov, kan gøre det nødvendigt at fremskrive

referenceindkomsten på samme måde, som efter den gældende lov.

Bestemmelsen, hvorefter arbejdstiden er fastsat til 2100 timer er

taget ud af loven, og arbejdstiden vil blive fastsat ved

bekendtgørelse. Ændringen vil give mulighed for at tilpasse

arbejdstiden efter udviklingen på arbejdsmarkedet.

Til stk. 3

Bestemmelsen er ny, jfr. de almindelige bemærkninger. Det er

hensigten ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler, om

hvilke krav der er nødvendige for at en plan kan anses for at føre

til, at arbejdsindkomsten opretholdes.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til § 4, stk. 3 i den gældende lov. Der er ved

bekendtgørelse fastsat regler om, at den sammenlignelige indkomst

kan nedsættes med 5 pct. og i særlige tilfælde med yderligere 10

pct. Som nævnt i de almindelige bemærkninger kan medlemsstaterne

efter RFO 797 nedsætte referenceindkomsten yderligere. Det er

hensigten at fastsætte referenceindkomsten ved bekendtgørelse.

Til § 6

Bestemmelserne svarer til § 5 i den gældende lov. Der er i RFO 797

fastsat yderligere regler om og betingelser for støtte til

driftsfællesskaber. Visse af disse regler vil ikke have betydning

i Danmark. Den hidtil gældende bestemmelse har næsten ikke været

udnyttet, men det kan ikke udelukkes, at den vil blive anvendt i

noget større omfang i fremtiden. Efter forordningen skal

medlemsstaten fastsætte de betingelser, som de sammensluttede

bedrifter skal opfylde, navnlig:

- den retlige form,

- korteste funktionstid, dog mindst seks år,

- tilvejebringelse af indskudskapital,

- medlemmernes deltagelse i driftsledelsen.

Der vil blive fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse.

Til § 7

Bestemmelserne svarer til § 6 i den gældende lov, idet reglerne om

indholdet af en forbedringsplan dog er taget ud af loven og vil

blive fastsat ved bekendtgørelse. Efter forordningen skal en

forbedringsplan mindst indeholde:

- en redegørelse for udgangssituationen,

- en redegørelse for situationen ved planens afslutning, udarbejdet

på grundlag af et skønsmæssigt budget,

- en oversigt over de planlagte foranstaltninger, navnlig over de

planlagte investeringer.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til § 7 i den gældende lov.

Til § 9

Til stk. 1 og 2

Det overvejes at yde støtten i form af kapitaltilskud, der udbetales

i rater, jfr. pkt. 2, a. i de almindelige bemærkninger. For at

lette adgangen til at afpasse ordningens administration enten

efter de til rådighed værende bevillinger, eller efter

renteniveauet, eller for at give mulighed for at føre en selektiv

investeringspolitik, vil tilskudsprocenten og udbetalingsperioden

for tilskuddet blive fastsat ved bekendtgørelse. Der åbnes

samtidig mulighed for at ændre støtten, hvis EF-reglerne ændres,

jfr. § 9, stk. 4 i den gældende lov.

Til stk. 3

Bestemmelsen er i overensstemmelse med art. 4, stk. 2 i forordningen,

hvoraf det fremgår, at antallet af støtteberettigede

heltidsbeskæftigede nedsættes fra 3 til 2.

Til kapitel 3

Kapitlet svarer til kapitel 1a i den gældende lov. Tilskuddet er dog

som nævnt i de almindelige bemærkninger i overensstemmelse med RFO

797 ændret fra 10 pct. af det tilskudsberettigede

investeringsbeløb til 25 pct. af tilskuddet efter kapitel 2. Da

tilskuddet efter kapitel 2 vil blive fastsat enten som et

rentetilskud eller som et kapitaltilskud, og da det som hidtil er

hensigten at yde det særlige tilskud til yngre jordbrugere som et

kapitaltilskud, har bestemmelsen måttet ændres. Tilskudsprocenten

vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter drøftelse med

EF-Kommissionen. Ved fastsættelsen af tilskudsprocenten vil der

blive taget hensyn til den forventede fordeling af investeringerne

mellem fast ejendom og andre investeringer, jfr. de almindelige

bemærkninger.

Til kapitel 4

Ordningen svarer til den i kapitel 2 i den gældende lov omhandlede,

men reglerne for garanti vil blive fastsat i bekendtgørelse.

Til kapitel 5

Bestemmelserne svarer til kapitel 4 i den gældende lov, men støtte

til igangsætning af vikarordninger er i overensstemmelse med RFO

797 optaget i en særlig bestemmelse i kapitel 6. Efter

forordningen vil kun sammenslutninger, som er oprettet efter 1.

april 1985 kunne opnå støtte. I overensstemmelse med art. 10 i

forordningen vil der i givet fald ved bekendtgørelse blive fastsat

nærmere betingelser for anerkendelse af sammenslutninger, herunder

om deres retlige form og om samarbejdet mellem deres medlemmer.

Tilskudsbeløbet, som efter RFO 797 højst udgør 15.000 ECU pr.

sammenslutning, vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Til § 16

Der vil ikke længere være behov for tekstanmærkningsproceduren.

Til kapitel 6

Der henvises til de almindelige bemærkninger. I overensstemmelse med

art. 11, stk. 3, i RFO 797 vil der i givet fald ved bekendtgørelse

blive fastsat nærmere betingelser for anerkendelse af

vikarordninger herunder:

- deres

retlige form,

- betingelserne

i forbindelse med administration og regnskabsføring,

- afløsningsformer,

som kan omfatte afløsning af jordbrugeren, dennes ægtefælle eller en

voksen medhjælper,

- minimum

for deres varighed, som skal være mindst 10 år og

- minimum for antallet

af tilsluttede jordbrugere.

Tilskudsbeløbet pr. vikar, som efter RFO 797 udgør højst 12.000 ECU

pr. vikar, vil ligeledes blive fastsat i bekendtgørelse. Beløbet

skal efter forordningen fordeles på de fem første år, eventuelt

gradvis faldende.

Til kapitel 7

Ordningen er ny. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 19

Til stk. 1

Som anført i de almindelige bemærkninger nævner RFO 797 de

tilskudsberettigede skovbrugsforanstaltninger. Da forordningen i

art. 20, § 1, som tilskudsberettigede foranstaltninger på ikke

udtømmende vis bl.a. anfører: »investering i forbedring af

skovarealer, såsom anlæggelse af læhegn, brandbælter,

vandreservoirer og af skovveje på bedrifterne.«, er det nødvendigt

at fastlægge de tilskudsberettigede foranstaltninger endeligt i

bekendtgørelse.

Til stk. 2

Betingelsen er i overensstemmelse med RFO 797.

Til stk. 3

Det er hensigten ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for

de enkelte støtteforanstaltninger. Administrationen af

projektansøgninger agtes henlagt til jordbrugsdirektoratet, jfr.

bemærkningerne til § 25.

Til stk. 4

Med denne bestemmelse er der hovedsagelig tænkt på skovlovens

bestemmelser om gentilplantning af fredskovspligtige arealer, af

hvilke der findes mange på landbrugspligtig jord, men også

eventuelle andre pligtige arbejder f.eks. i henhold til

privatvejsloven vil kunne komme på tale. Sådanne arbejder vil der

ikke kunne ydes tilskud til.

Til § 21

Bestemmelsen svarer til § 19a i den gældende lov. Som følge af

forordningens gyldighedsperiode på 10 år og med henblik på den

mulighed, at der kan dukke nye forhandlingsberettigede

organisationer op, vil det være hensigtsmæssigt, at andre

organisationer end de i stk. 2 nævnte kan afgive udtalelse om

godkendelse af de i stykket nævnte personer.

Til § 23

Det er hensigten at henlægge beføjelserne efter loven til

jordbrugsdirektoratet, jfr. § 20 i den gældende lov. Som noget nyt

kan landbrugsministeren bestemme, at direktoratets afgørelser ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ændringen må ses

som et led i regeringens moderniseringsprogram.

Til § 24

Bestemmelsen svarer til § 21 i den gældende lov, jfr. bemærkningerne

til § 1 og § 2 om støtte efter lovgivning under andre ministre.

Som anført under pkt. 1, a. i de almindelige bemærkninger vil der

efter RFO 797 kunne ydes supplerende støtte til den samme bedrift.

Der vil f.eks. på visse betingelser kunne ydes støtte til en

forbedringsplan på en bedrift, som tidligere har modtaget støtte

til en moderniseringsplan efter L 222. Der vil ved bekendtgørelse

blive fastsat nærmere regler herom, herunder om hvilke krav der

stilles til planer, som er godkendt under den gældende lov.

1) EF-Tidende nr. L 93 af 30. marts 1985, s. 1-18.

Til § 25

Bestemmelsen svarer til § 22 i den gældende lov.

Til § 26

Bestemmelserne svarer til § 23 i den gældende lov. Der er foretaget

en opdeling, således at de generelle sanktionsbestemmelser er

samlet i stk. 1, medens sanktionsbestemmelser, som vedrører

forbedringsplaner, er samlet i stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr.

1 er dog udstrakt til alle jordbrugsbedrifter, som har modtaget

støtte efter loven og vil derfor også omfatte ansøgere efter

kapitel 7 og 8.

Til § 27

Bestemmelsen svarer til § 24 i den gældende lov.

Til § 28

Som anført i de almindelige bemærkninger er støtte til

regnskabsføring efter moderniseringsdirektivet (dir. 72/159/EØF)

gennemført ved særlig lov (Lov nr. 292 af 14. juni 1974 om tilskud

til fremme af regnskabsføring i jordbrugsbedrifter). Som følge af,

at direktivet erstattes af RFO 797, må der foretages den i

paragraffen anførte tilpasning.

Til § 29

Til stk. 2

L 222 finder kun anvendelse inden for de begrænsninger, som efter

artikel 32 i forordningen gælder for ansøgninger indgivet efter

den 1. april 1985. Af disse begrænsninger har særlig reglerne om

støtte i mælke- og svinesektoren betydning for Danmark, jfr. de

almindelige bemærkninger.

Direktiv 159 udløber, som anført i de almindelige bemærkninger, den

30. september 1985. Der vil derfor ikke kunne bevilges støtte på

grundlag af ansøgninger indgivet efter denne dato.

Versioner

1. 1988-05-21