Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00016@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli

1984, som ændret ved § 15 i lov nr. 248 af 6. juni 1985, foretages

følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 1, ændres »i finansåret 1984 og i finansåret 1985,

jfr. dog § 54b, stk. 1« til: »i finansåret 1985 og indtil 13.500

lejligheder i hvert af finansårene 1986, 1987 og 1988«.

2. § 54b, stk. 1, ophæves.

3. § 56, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Boligministeren fastsætter de nærmere regler om de i stk. 1

nævnte forhold. Den løbende opregulering af rammerne for

anskaffelsesudgifterne sker efter byggeomkostningsindekset.

Boligministeren påser, at der ikke sker en aftrapning af

tillæggene til rammerne, når den gennemsnitlige

lejlighedsstørrelse overstiger et bestemt kvadratermeterantal, og

ministeren skal med virkning fra 1. januar 1986 gennemføre en 5

pct.s forhøjelse af rammerne for anskaffelsesudgifterne.«

4. Efter § 62a indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 9a

Byggeskadefonden

§ 62b. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til

formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag

i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fonden omfatter byggeri,

som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 30, § 63, § 67

eller § 81 efter den 31. december 1985.

Stk. 2. Fonden skal med henblik på at vurdere bygningernes tilstand

og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det

enkelte byggeri under fonden forestå og afholde udgiften ved

gennemførelsen af et eftersyn (femårseftersyn) af byggeriet.

Boligministeren fastsætter de nærmere regler herom.

Femårseftersynet indebærer dog ingen indskrænkning i bygherrens

mulighed for at opnå erstatning, idet der fastsættes en 20-årig

forældelsesfrist for rådgiveres, leverandørers og entreprenørers

ansvar.

Stk. 3. Fonden formidler indvundne erfaringer vedrørende forebyggelse

af byggeskader, årsager til byggeskader og skadernes udbedring.

§ 62c. Fonden yder støtte efter regler, der fastsættes af

boligministeren, til dækning af indtil 100 pct. af bygningsejernes

udgifter til udbedring af byggeskader.

Stk. 2. Dækning fra fonden kan opnås for skader, der anmeldes til

fonden inden 20 år fra byggeriets aflevering. Boligministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Ansøgning om støtte indsendes til fonden gennem

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet ligger.

§ 62d. Fonden ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer. Kommunernes

Landsforening vælger 1 medlem, Københavns og Frederiksberg

kommuner vælger i fællesskab 1 medlem, Boligselskabernes

Landsforening vælger 3 medlemmer, 6 medlemmer vælges af

selskabsbestyrelserne, afdelingsbestyrelserne og

kollegiebestyrelserne i de byggerier, hvortil der er meddelt

tilsagn efter henholdsvis §§ 30, 63, 67 og 81. De 6 medlemmer

vælges af samtlige de nævnte bestyrelsesmedlemmer på et fællesmøde

hvert fjerde år. Valgreglerne fastsættes af fællesmødet på en

sådan måde, at mindretal kan kræve forholdstalsvalg.

Stedfortrædere vælges efter samme regler. Alle valg sker for fire

år ad gangen, og genvalg kan finde sted en gang.

§ 62e. Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren.

Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal

fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af

revisor indsendes til boligministeren. Boligministeren fastsætter

regler for regnskabets form og indhold.

Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor,

der udpeges af boligministeren efter indstilling fra fonden.

Boligministeren fastsætter regler for udøvelsen af revisors

virksomhed.

Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab indsendes

til boligministeren bestyrelsens beretning for fondens virksomhed

og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår.

Boligministeren fastsætter regler for beretningens form og

indhold.

Stk. 5. Fonden skal på forlangende give boligministeren enhver

oplysning om fondens virksomhed.

§ 62f. Fondens midler tilvejebringes gennen bidrag, som indbetales af

de firmaer, som deltager i opførelsen af byggerier, hvortil der er

meddelt tilsagn efter henholdsvis § 30, § 63, § 67 og § 81.

Stk. 2. Kun firmaer, der forpligter sig til at betale det i stk. 1

nævnte bidrag, kan udføre byggeopgaver m.v. i forbindelse med

opførelse af byggerier, hvortil der er meddelt tilsagn efter

henholdsvis § 30, § 63, § 67 og § 81.

Stk. 3. Fondens bestyrelse fastsætter størrelsen af det i stk. 1

nævnte bidrag. Bidragets størrelse skal fastsættes således, at

fondens indtægter løbende vil kunne dække fondens udgifter efter §

62c, dog således, at fonden kan opretholde den til sikring af

likviditeten fornødne formue.

Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte bidrag indbetales kontant senest på

byggeriets afleveringstidspunkt.

Stk. 5. Ved for sen indbetaling skal der tillige fra forfaldsdagen

indbetales renter, der udgør den rente, der er fastsat efter § 5,

stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling.

Stk. 6. Skal der ske inddrivelse af bidrag og renter, foretages denne

af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet er

beliggende. For inddrivelsen betaler firmaet et gebyr til

kommunalbestyrelsen. Boligministeren fastsætter regler for

gebyret. Der tillægges bidragene, renterne og gebyrerne

udpantningsret.«

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget skal først og fremmest ses i lyset af, at spørgsmålet om

den almennyttige byggekvota for 1986 og fremefter endnu er

uafklaret, og på baggrund af, at det af boligministeren den 20.

februar 1985 fremsatte lovforslag (L 184) indeholdt forslag om en

dramatisk reduktion af det almennyttige nybyggeri. Det er derfor

helt nødvendigt med et andet udgangspunkt for en løsning end

boligministerens forslag, som, ifald det bliver genfremsat,

forhåbentlig fortsat vil blive afvist af et flertal i folketinget.

Boligministerens lovforslag indeholdt en i selve ideen meget

perspektivrig nyskabelse, nemlig en byggeskadefond. Imidlertid var

reglerne for denne fonds virksomhed udformet på en måde, så der

især var tale om en ordning til sikring af byggeselskaberne

snarere end til sikring af byggerierne og beboerne. Bl.a. indebar

ministerens forslag en ansvarsfritagelse efter kun 5 år og en

ordning, hvorefter beboerne ville komme til at deltage i

finansieringen af fremtidige byggeskader.

Forslagsstillerne har derfor fundet det nødvendigt at udarbejde et

lovforslag efter helt andre grundprincipper.

Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med B 6 (forslag til

folketingsbeslutning om omlægning af pensionskassernes indsats på

boligmarkedet), der fremsættes samtidig med dette forslag.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Forslaget til kvotafastsættelse for årene 1986, 1987 og 1988 er i

overensstemmelse med den henstilling, som Boligselskabernes

Landsforening er fremkommet med ud fra en analyse af behovet for

almennyttigt byggeri i 1985, hvilket skønnes at være på 13.500

enheder (se henvendelse fra Boligselskabernes Landsforening,

folketingets boligudvalg, L 184, bilag 7, folketingsåret 1984-85).

Det skønnes endvidere, at dette niveau også vil svare til de

faktiske byggemuligheder i de nærmeste år, det vil sige, at det

med de nuværende finansieringsforhold kan anslås, at et niveau på

13.500 enheder årligt nogenlunde vil modsvare ønskerne om

almennyttigt nybyggeri fra de enkelte kommuner.

Det skal fremhæves, at BL påviser, at en kvotanedskæring, som

ministeren har foreslået i L 184 af 20. februar 1985 vil gå ud

over den geografiske spredning af det almennyttige byggeri, at det

vil gå hårdt ud over indsatsen for at skaffe gode boliger for de

ældre, en særdeles påtrængende opgave, samt at det naturligvis

generelt vil forringe mulighederne for de boligsøgende, som har

lave og jævne indkomster.

Det kan tilføjes, at de mennesker, det vil gå ud over, er dem, som

ikke har mulighed for at betale for en bolig i det omsiggribende

pensionskassebyggeri, privat andelsboligbyggeri eller lignende

løsninger for dem, der har deres på det tørre.

Til nr. 2

Forslaget vil sikre, at der ikke gøres indhug i byggekvoten i

forbindelse med finansiering af byggeskader, ombygning af

eksisterende lejligheder el.lign.

Til nr. 3

Forslaget skal sikre, at boligministeren ikke får mulighed for at

gennemføre en yderligere udhuling af rammebeløbet for det

almennyttige nybyggeri, således som der var lagt op til med L 184

(Folketingsåret 1984-85). Tværtimod skal der sikres en

genopretning af rammebeløbet.

Som påpeget i henvendelsen fra BL har rammebeløbet allerede i

perioden fra 1983 været udsat for en væsentlig udhuling. Til i

hvert fald delvis genopretning af denne udhuling sikres en

forhøjelse af rammebeløbet pr. 1. juli 1985 på 5 pct. Dette må ses

som en midlertidig sikring af mulighederne for at opretholde

byggestandarden. Der vil være behov for i efteråret 1985 at

gennemføre en mere langsigtet forbedring af reguleringen af

rammebeløbet.

I øvrigt henvises til BLs analyse af de stærkt negative virkninger af

de af boligministeren påtænkte administrative omlægninger af

reglerne for beregningen af rammebeløbet.

Forhøjelsen af rammebeløbet - som foreslået med 5 pct. - er også

nødvendiggjort af forslaget om en byggeskadefond, der ifølge

ministerens forslag vil medføre merudgifter for nybyggeriet

svarende til en 1 pct.s udhuling af rammebeløbet. Med den under

nr. 4 foreslåede ændring foreslås en helt anden udformning af

byggeskadefonden end den af boligministeren i L 184 foreslåede,

således at det er de ansvarlige byggefirmaer, der finansierer

fonden. Men også efter et sådant princip kan finansieringen af

byggeskadefonden fordyre nybyggeriet og dermed udhule

rammebeløbets værdi, hvilket der jo må tages højde for.

5 pct.-forhøjelsen kan altså ses dels som en delvis genopretning,

dels som en nødvendig konsekvens af indførelsen af en

byggeskadefond.

Til nr. 4

Forslaget om en byggeskadefond er opbygget efter følgende principper:

At det sikres, at lejerne ikke kommer til at betale for andres fejl

og svigt, at de ansvarlige byggefirmaer finansierer

byggeskadefonden, samt at fondens ledelse får en sammensætning,

som sikrer de berørte byggeriers repræsentanter den afgørende

indflydelse.

Forslaget skal naturligvis ses i sammenhæng med nr. 3, idet en

genopretning af rammebeløbet for almennyttigt nybyggeri er en helt

nødvendig forudsætning for, at en forebyggende indsats imod

byggeskader kan lykkes. Hvis rammebeløbet fortsat udhules, vil der

ikke være økonomiske muligheder for at undgå byggeskader, idet der

så må vælges stadig ringere byggematerialer og -metoder.

Da en række skader (f.eks. betonskader) ytrer sig efter en

forholdsvis lang årrække (5-15 år), foreslås en

ansvarsforældelsesfrist på 20 år fælles for rådgivere,

entreprenører og leverandører.

Forslaget sikrer, at alle byggeskadeudgifter fuldt ud dækkes af

fonden, og at dennes midler tilvejebringes af firmaerne.

Forslaget vil naturligvis indebære en særdeles stærk tilskyndelse til

byggefirmaerne til at forebygge og undgå byggeskader. Men

naturligvis vil firmaerne i et vist omfang søge at overvælte

udgifterne på prisen på byggesummen. Også dette forhold taler for

den under nr. 3 foreslåede forhøjelse af rammebeløbet.

Versioner

1. 1988-05-21