Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00017@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september

1985, foretages følgende ændringer:

1. § 15G, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Den lejeværdi, der er beregnet efter stk. 1, skal nedsættes

i det omfang, den overstiger lejeværdien for det forudgående

indkomstår med mere end 3.500 kr. Den lejeværdi, der er beregnet

for de i stk. 2 nævnte skattepligtige, skal nedsættes i det

omfang, den overstiger lejeværdien for det forudgående indkomstår

med mere end 1.000 kr. Dog kan nedsættelse efter 1. eller 2. pkt.

kun ske i det omfang, lejeværdien efter stk. 1 og stk. 2

overstiger det forudgående indkomstårs lejeværdi med mere end 20

pct.«

2. § 15G, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere

regler om beregningen af den lejeværdi for indkomståret og for det

forudgående indkomstår, der skal lægges til grund efter stk. 3,

for følgende ejendomme:

1) Ejendomme, hvis beregningsgrundlag skal opgøres efter § 15B, stk.

3, eller § 15C.

2) Ejendomme, for hvilke lejeværdien nedsættes eller forhøjes efter §

15H.

3) Ejendomme, som den skattepligtige ikke har ejet i hele

indkomståret og hele det forudgående indkomstår, eller som ikke i

hele denne periode har tjent til bolig for den skattepligtige.«

§ 2

Loven har virkning for indkomståret 1985 og følgende indkomstår.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 25

§ 1

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september

1985 foretages følgende ændringer:

1. § 15G, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Den lejeværdi, der er beregnet efter stk. 1, skal nedsættes

i det omfang, den overstiger lejeværdien for det forudgående

indkomstår med mere end 3.500 kr. Den lejeværdi, der er beregnet

for de i stk. 2 nævnte skattepligtige, skal nedsættes i det

omfang, den overstiger lejeværdien for det forudgående indkomstår

med mere end 1.000 kr. Dog kan nedsættelse efter 1. eller 2. pkt.

kun ske i det omfang, lejeværdien efter stk. 1 og stk. 2

overstiger det forudgående indkomstårs lejeværdi med mere end 20

pct.«

2. § 15G, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere

regler om beregningen af den lejeværdi for indkomståret og for det

forudgående indkomstår, der skal lægges til grund efter stk. 3 for

følgende ejendomme:

1) Ejendomme, hvis beregningsgrundlag skal opgøres efter § 15B, stk.

3, eller § 15C.

2) Ejendomme, for hvilke lejeværdien nedsættes eller forhøjes efter §

15H.

3) Ejendomme, som den skattepligtige ikke har ejet i hele

indkomståret og hele det forudgående indkomstår, eller som ikke i

hele denne periode har tjent til bolig for den skattepligtige.«

§ 2

Loven har virkning for indkomståret 1985 og følgende indkomstår.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget er et led i aftalen af 19. juni 1985 mellem

regeringspartierne, Det radikale Venstre og Socialdemokratiet om

en skattereform.

Forslaget går ud på at begrænse den maksimale stigning i lejeværdien

af egen bolig fra et indkomstår til det følgende.

Ved den årlige regulering af enfamilieshusenes kontante

ejendomsværdier pr. 1. april 1984 var den gennemsnitlige stigning

i forhold til året før ca. 24 pct. Stigningerne var ret varierende

fra område til område og for huse af forskellig størrelse. I de

større byområder lå de gennemsnitlige stigningsprocenter for

større enfamilieshuse højere end de 24 pct., navnlig i

hovedstadsområdet, hvor der for disse huse forekom stigninger op

til ca. 50 pct. De forhøjede ejendomsværdier skal benyttes ved

beregning af den skattemæssige lejeværdi, der skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 1985.

Lejeværdien beregnes efter de gældende regler på grundlag af den

ejendomsværdi, der senest er fastsat forud for indkomstårets

begyndelse. For skattepligtige, der ikke er fyldt 67 år inden

udgangen af kalenderåret, udgør lejeværdien 2,5 pct. af

ejendomsværdien og for skattepligtige, der er fyldt 67 år,

beregnes lejeværdien med 1,2 pct. Hvis ejendomsværdien ligger over

en beløbsgrænse, der i 1985 er 818.300 kr., beregnes lejeværdien

af den del af ejendomsværdien, der ligger over beløbsgrænsen dog

med 7,5 pct., hvad enten den skattepligtige er under eller over 67

år.

De gældende regler om lejeværdiberegning sætter visse grænser for,

hvor meget lejeværdien for de fleste ejerboliger kan stige fra det

ene år til det andet. Det hindrer imidlertid ikke, at de ny

ejendomsværdier vil bevirke, at lejeværdien i 1985 eller i løbet

af få år i vid udstrækning vil blive forhøjet med samme procent

som stigningen i ejendomsværdierne fra 1983 til 1984. For mange

ejerboliger med forholdsvis høje ejendomsværdier, vil der i løbet

af nogle år blive tale om stigninger, der i forhold til

1984-lejeværdierne er væsentlig større end de seneste procentvise

forhøjelser af ejendomsværdierne. Det drejer sig om ejerboliger,

der får en del af deres lejeværdi beregnet med den forhøjede

lejeværdiprocent.

Disse stigninger i lejeværdierne sker samtidig med, at aftrapningen

af fradraget for ejerboligernes ejendomsskat afsluttes, idet den

sidste fjerdedel af ejendomsskattefradraget falder bort i 1985.

De forhøjede lejeværdier skyldes først og fremmest, at priserne på

ejerboliger er steget, bl.a. som følge af de senere års rentefald.

Det vil sammen med beskæringen af fradraget for ejendomsskatterne

medføre, at indkomstskat og ejendomsskat af det typiske

enfamilieshus efter gældende regler vil stige med ca. 27 pct. fra

1984 til 1985, medens den gennemsnitlige stigning i de

skattepligtige indkomster kun anslås til knapt 5 pct.

En lignende sammenligning mellem indkomststigning og udviklingen i

beskatningen af ejerboliger i perioden 1981 til 1985 viser, at

medens de skattepligtige indkomster i gennemsnit er steget med ca.

35 pct., vil stigningen i indkomst- og ejendomsskat af et typisk

enfamilieshus udgøre ca. 57 pct., når ejerne er under 67 år og en

noget højere procent, hvis ejerne er over 67 år.

På denne baggrund foreslås to ændringer, der tilsigter at udjævne

stigningerne i lejeværdierne. Ændringerne indebærer, at stigningen

i lejeværdierne fordeles over flere år, således at stigningerne

fra år til år begrænses.

Efter de gældende regler kan lejeværdierne som hovedregel ikke stige

mere end 3.500 kr. fra det ene år til det andet. Dog kan

lejeværdien blive 20 pct. højere end året før, selvom den derved

stiger mere end de 3.500 kr.

Det foreslås for det første at nedsætte maksimumsbeløbet for den

årlige stigning i lejeværdierne for de personer, der er fyldt 67

år, og hvis lejeværdi derfor beregnes efter de særlige lempelige

regler. Beløbet foreslås reduceret fra 3.500 kr. til 1.000 kr.,

dog således at lejeværdien stadig kan blive 20 pct. højere end

året før, selvom den derved stiger mere end 1.000 kr. For personer

under 67 år ændres der ikke ved de gældende grænser for årlig

stigning på 3.500 kr. og 20 pct.

For det andet foreslås det at lade de nævnte begrænsninger i de

årlige stigninger i lejeværdien gælde for alle ejerboliger. Efter

de gældende regler findes der ingen begrænsning af stigningen i

lejeværdien af boliger, som den skattepligtige ikke har ejet og

beboet i hele indkomståret og i hele det forudgående indkomstår.

De gældende regler indeholder heller ingen begrænsninger af de

årlige lejeværdistigninger for ejendomme, hvor grundlaget for

lejeværdiberegningen er ændret i løbet af indkomståret eller det

forudgående indkomstår, f.eks. som følge af bebyggelse, væsentlige

forbedringer eller ændret anvendelse.

Fælles for disse to ændringer er, at lejeværdierne på længere sigt

vil blive beregnet helt efter de gældende regler, men de

foreslåede ændringer i de regler, der begrænser stigningerne fra

år til år, vil i mange tilfælde udsætte det tidspunkt, hvor de

forhøjede ejendomsværdier får fuld virkning på lejeværdierne.

Ligningsloven er senest ændret ved § 2 i lov nr. 244 af 6. juni 1985,

jfr. Folketingstidende 1984-85, sp. 9138, 9528, 10754 og 11256;

Tillæg A sp. 4391; tillæg B, sp. 000 og tillæg C, sp. 691.

Lovforslag L 156, som for deles vedkommende er identisk med

nærværende lovforslag , er omtalt i Folketingstidende 1984-85, sp.

5077 og 5599, samt tillæg A, sp. 2755.

2. Begrænsning af stigning i lejeværdi mellem to år

Ifølge § 15G, stk. 3, i ligningsloven skal den lejeværdi, der

beregnes på basis af ejendomsværdien, nedsættes i det omfang, den

overstiger lejeværdien for det forudgående indkomstår med mere end

3.500 kr.

Dog kan den beregnede lejeværdi kun nedsættes så meget, at den svarer

til det forudgående års lejeværdi forhøjet med 20 pct. For

skattepligtige under 67 år, der får lejeværdien beregnet med 2,5

pct., medfører denne bestemmelse, at lejeværdien kun kan stige med

3.500 kr., hvis beregningsgrundlaget det forudgående år var

700.000 kr. eller derunder. Lejeværdien af de 700.000 kr. er

17.500 kr., og 20 pct. heraf er netop 3.500 kr. Er

beregningsgrundlaget i sammenligningsåret højere end de 700.000

kr., f.eks. 800.000 kr., bliver den beregnede lejeværdi 20.000 kr.

og en stigning på 3.500 kr. ville bringe indkomstårets lejeværdi

op på 23.500 kr. En 20 pct.'s forhøjelse bringer derimod

lejeværdien op på 24.000 kr., og indkomstårets lejeværdi kan

derfor ikke nedsættes yderligere. For skattepligtige, der er over

67 år, vil 20 pct.'s grænsen kun få betydning for lejeværdien i

1985, hvis 1984-lejeværdien er højere end ca. 907.000 kr.

I denne udformning vil begrænsningsreglen ikke få praktisk betydning

for de fleste ejere, der er fyldt 67 år, og som får deres

lejeværdi beregnet med den lave procent på 1,2.

De vil kun få gavn af grænsen på 3.500 kr., hvis deres ejendomsværdi

stiger med mere end ca. 290.000 kr., og så store stigninger fra år

til år i værdien af almindelige ejerboliger vil være meget

sjældne.

Det foreslås derfor, at beløbsgrænsen for skattepligtige over 67 år

m.v. nedsættes til 1.000 kr., således at de nævnte skattepligtige

vil få en mærkbar begrænsning af stigninger i lejeværdien.

Det vil bevirke, at den årlige lejeværdistigning for disse

skattepligtige begrænses til 1.000 kr., hvis beregningsgrundlaget

i sammenligningsåret er lavere end ca. 417.000 kr., og til 20

pct., dersom ejendomsværdien ligger over denne beløbsgrænse.

3. Ejendomme, der er omfattet af reglen om nedsættelse

Ifølge § 15G, stk. 4, i ligningsloven gælder nedsættelsesreglen i

stk. 3 ikke for ejendomme, for hvilke lejeværdien for et af eller

begge de sammenlignede indkomstår opgøres efter særlige regler.

For det første gælder reglen i stk. 3 ikke for ejendomme, som den

skattepligtige ikke har ejet og beboet i begge

sammenligningsårene.

Hvis den skattepligtige således har erhvervet ejendommen i 1984, vil

lejeværdien for indkomståret 1985 ikke blive nedsat, hvilket vil

resultere i en relativt høj lejeværdi for dette år.

Det kan ikke udelukkes, at købere af ejendomme i 1984 ikke har været

opmærksomme på, at lejeværdien for 1985 vil blive af betragtelig

størrelse. Dette gælder især købere, der har erhvervet ejendommen,

før der blev udsendt meddelelse om årsreguleringen pr. 1. april

1984. Udsendelsen skete i forbindelse med udsendelsen af

årsopgørelsen for 1983, dvs. i oktober/november 1984.

Hvis den skattepligtige endvidere har ejet ejendommen i 1984, men

sælger den i 1985, vil den forholdsmæssigt opgjorte lejeværdi for

indkomståret 1985 ikke blive begrænset. Såfremt ejendommen sælges

i slutningen af 1985, kan der opstå situationer, hvor den

forholdsmæssigt opgjorte (men ikke efter stk. 3 nedsatte)

lejeværdi vil udgøre et større beløb end den efter stk. 3 nedsatte

lejeværdi gældende for hele indkomståret.

De gældende regler kan således medføre en væsentlig stigning i

lejeværdien for skattepligtige, som i de kommende år afhænder

deres ejendom. En sådan væsentlig stigning vil ikke mindst føles

urimelig for familier, som skal sælge ejendom på grund af

arbejdsløshed, sygdom eller jobskifte.

For det andet gælder reglen i stk. 3 ikke for ejendomme, hvis

beregningsgrundlag i et af de sammenlignede indkomstår opgøres

efter § 15B, stk. 3, i ligningsloven.

Hvis der således i indkomståret 1984 er afholdt udgifter på mere end

200.000 kr. til forbedringer af grund eller bygninger eller

opførelse af nye bygninger, og beregningsgrundlaget derfor er

blevet forhøjet med 80 pct. af de afholdte udgifter, vil der ikke

ske nedsættelse af lejeværdien for indkomståret 1985.

Der vil ej heller ske nedsættelse af lejeværdien for indkomståret

1985, såfremt de nævnte udgifter afholdes i løbet af 1985.

Efter de gældende regler sker der således ikke nedsættelse af nogen

del af lejeværdien. Stigningen i den del af ejendommens lejeværdi,

der ikke kan henføres til de omhandlede forbedringer m.v., vil

således ske fuldt ud netop på grund af, at forbedringerne m.v. er

foretaget.

De gældende regler vil således for så vidt modvirke iværksættelse af

tilbygnings- og forbedringsarbejder m.v.

For det tredie gælder reglen i stk. 3 ikke for ejendomme, hvis

beregningsgrundlag opgøres efter § 15C i ligningsloven.

I tilfælde, hvor en skattepligtig f.eks. har erhvervet en uvurderet

ejendom i 1984 og tillige anvendt denne til beboelse i 1985, kan

der forekomme en relativt høj lejeværdi for indkomståret 1985.

Dette gælder i de situationer, hvor der er erhvervet en uvurderet

ejendom før den 1. april 1984. Beregningsgrundlaget for

indkomståret 1984 vil være 70 pct. af anskaffelsessummen, medens

beregningsgrundlaget for indkomståret 1985 vil være

kontantejendomsværdien pr. 1. april 1984. Den beregnede lejeværdi

for 1985 vil efter de gældende regler ikke blive nedsat.

Det kan som nævnt ovenfor ikke udelukkes, at købere af ejendomme før

den 1. april 1984 ikke har været opmærksomme på, at lejeværdien

for 1985 vil blive af betragtelig størrelse.

Hvis der ikke er sket vurdering af ejendommen pr. 1. april 1984,

f.eks. fordi denne først er færdigbygget på et senere tidspunkt,

vil der alt andet lige ikke ske stigning i lejeværdien mellem

indkomstårene 1984 og 1985, udover den stigning, der kan henføres

til den afvigende tid, ejendommen har været ejet og har tjent til

beboelse. Dette skyldes, at beregningsgrundlaget i begge

indkomstår skal opgøres efter § 15C.

For det fjerde gælder reglen i stk. 3 ikke for ejendomme, for hvilke

lejeværdien forhøjes eller nedsættes efter § 15H i ligningsloven.

Forhøjelse eller nedsættelse efter § 15H sker forholdsmæssigt, hvis

ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren i et

andet omfang end forudsat ved den vurdering m.v. eller

vurderingsfordeling, der danner grundlag for lejeværdiberegningen.

Den forholdsmæssige forhøjelse eller nedsættelse foretages i

tilfælde, hvor der er tale om en ændret benyttelse af ejendommen,

f.eks. ved en større grad af erhvervsmæssig benyttelse af

ejendommen, eller hvor ejerboligens tilstand i løbet af

indkomståret er ændret f.eks. på grund af forbedringer.

Hvis der efter § 15H sker en forholdsmæssig ændring af lejeværdien

for indkomståret 1984, vil der således ikke ske en nedsættelse af

lejeværdien efter stk. 3 for indkomståret 1985.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor ejerboligens omfang i 1984 og

1985 faktisk har været det samme, men hvor der for indkomståret

1984 er sket ændring af lejeværdien efter § 15H, og det ændrede

omfang af ejerboligen vedrørende lejeværdien for 1985 har givet

sig udslag i et ændret beregningsgrundlag.

Hvis der for indkomståret 1985 sker nedsættelse eller forhøjelse

efter § 15H, vil lejeværdien for dette år ej heller blive nedsat

efter stk. 3.

Konkluderende medfører de gældende regler, at en del skattepligtige

ikke vil være omfattet af nedsættelsesreglen i stk. 3, uanset at

de pågældende må antages at have samme behov for begrænsning af

boligudgifterne som de skattepligtige, der er omfattet af

begrænsningsreglen.

Dette gælder især skattepligtige, der i 1984 har købt deres første

ejendom typisk ved fraflytning fra lejeboliger. I sådanne

situationer vil de pågældendes rådighedsbeløb ofte være ret

beskedent, og en relativt høj lejeværdi vil skabe økonomiske

problemer for dem. Dette gælder specielt i en situation, hvor

lønudviklingen er mærkbart begrænset.

Det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse i stk. 4 ophæves,

således at der også gives nedsættelse i disse tilfælde. Det er

nødvendigt for at kunne gennemføre nedsættelsesberegning udfra

ikke sammmenlignelige indkomstår, at der foretages relativt

komplicerede beregninger. Der må udregnes hypotetiske lejeværdier

for indkomståret eller det forudgående indkomstår, således at der

fremkommer sammenlignelige størrelser.

For at undgå en yderligere komplicering af selve lovgivningen om

lejeværdi af egen bolig foreslås det, at ministeren for skatter og

afgifter fastsætter de nærmere regler om beregningen af

nedsættelsen i disse tilfælde.

Som eksempel herpå kan nævnes, at hvis den skattepligtige ikke har

ejet ejendommen i hele det forudgående indkomstår, eller denne

ikke har tjent den pågældende til bolig i hele denne periode, skal

nedsættelsen efter stk. 3 beregnes udfra den lejeværdi, den

skattepligtige ville have haft, hvis vedkommende havde ejet

ejendommen, og denne havde tjent den pågældende til bolig i hele

det forudgående indkomstår.

4. Eksempler på forslagenes virkning

Virkningerne af de foran omtalte forslag til ændringer af

begrænsningsreglerne er belyst ved nogle eksempler på

lejeværdiberegning for enfamilieshuse med ejendomsværdi af

forskellig størrelse. Eksemplerne, der er anført i vedføjede

bilag, omfatter i tabel 1 lejeværdierne for skattepligtige over 67

år, og i tabel 2 lejeværdierne for skattepligtige under 67 år. I

alle eksemplerne er udgangspunktet nogle udvalgte ejendomsværdier

fra 1983, der varierer fra 200.000 kr. til 1 mill. kr. og som

benyttes ved beregningen af 1984-lejeværdien. Desuden er disse

lejeværdier anført. Ved beregningen af 1985-lejeværdierne er det

forudsat, at alle ejendomsværdierne er steget med 30 pct. fra 1983

til 1984. På basis af de således forhøjede ejendomsværdier er

1985-lejeværdierne beregnet.

Virkningen af forslaget om ændring af begrænsningsreglen for

skatteydere over 67 år kan aflæses i tabel 1 ved at sammenligne

1985-lejeværdierne beregnet med den gældende begrænsningsregel

(3.500 kr./20 pct.) med de tilsvarende lejeværdier beregnet efter

den foreslåede regel (1.000 kr./20 pct.). Lovforslagets virkning

for over 67-årige ejere, der på grund af ejendomshandel m.v. ikke

er omfattet af de gældende regler om begrænsning af

lejeværdistigninger, kan aflæses ved at sammenligne

1985-lejeværdierne uden begrænsning med de tilsvarende lejeværdier

beregnet efter den foreslåede begrænsningsregel (1.000 kr./20

pct.).

I tabel 2 viser sammenligning af 1985-lejeværdien henholdsvis uden

begrænsning og med begrænsning på 3.500 kr./20 pct. forslagets

virkning for ejere under 67 år, der ikke er omfattet af de

gældende begrænsningsregler.

5. Forslagets administrative konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have væsentlige administrative

konsekvenser. Dog må udregningen af de under 3 nævnte

beregningsfaktorer forventes at medføre en vis meradministration

for et meget begrænset antal skattepligtige.

6. Forslagets provenumæssige konsekvenser

Den gældende regel om begrænsning af de årlige stigninger i

lejeværdien til 3.500 kr. eller 20 pct. skønnes i 1985 at medføre

en begrænsning af den samlede lejeværdi på omkring 400 mill. kr.

for ca. 150.000 husejere.

Den foreslåede ændring af reglen om begrænsning af den årlige

lejeværdistigning for husejere over 67 år fra 3.500 kr. til 1.000

kr. skønnes at reducere lejeværdien i 1985 for ca. 60.000 husejere

over 67 år med tilsammen ca. 30 mill. kr. Dette skønnes at give et

provenutab på godt 15 mill. kr. fordelt med ca. halvdelen på

henholdsvis stat og kommune.

Nedsættelsen af grænsen for den maksimale stigning i lejeværdien

mellem to år fra 3.500 kr. til 1.000 kr. for personer, der er

fyldt 67 år, kan også give provenutab i 1986 og efterfølgende år.

Det er imidlertid ikke muligt at skønne over disse provenutab,

idet de vil være afhængige af den fremtidige udvikling i

ejendomsvurderingerne.

Nogle ejerboliggrupper har ifølge ligningslovens § 15G, stk. 4,

hidtil ikke været omfattet af lejeværdibegrænsningen. Det gælder

bl.a. ejendomme, som er blevet omsat eller væsentligt ombygget i

det forudgående eller det løbende indkomstår. Det er forbundet med

nogen usikkerhed at skønne over de provenumæssige konsekvenser ved

at begrænse de årlige stigninger i lejeværdien for disse

ejerboliggrupper. For 1985 skønnes det, at provenutabet vil være

af størrelsesordenen 50 mill. kr. fordelt nogenlunde ligeligt

mellem stat og kommune.

+++FIGIR+++

Versioner

1. 1988-05-21