Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00026@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Almindelige betingelser og beregning

§ 1. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden

erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen fra 60 til 67 år, der

nedsætter deres arbejdstid.

Stk. 2. For personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt

fastsætter socialministeren regler om arbejde før og efter

overgang til delpension, om opgørelse af arbejdstid, om opgørelse

af indtægt før og efter overgang til delpension og kan herunder

fravige §§ 2-4.

§ 2. Retten til delpension er betinget af,

1) at modtageren arbejder her i landet eller på dansk skib,

2) at modtageren har fast bopæl her i landet,

3) at der for modtageren inden for de seneste 20 år før overgang til

delpension er indbetalt bidrag til ATP, der svarer til mindst 10

års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget, og

4) at modtageren inden for de sidste 12 måneder før overgangen til

delpension har arbejdet som lønmodtager her i landet eller på

dansk skib i mindst 9 måneder.

Stk. 2. For personer, der modtager efterløn efter lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., skal de

betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, være opfyldt ved

overgangen til efterløn.

Stk. 3. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om

fravigelse af reglen i stk. 1, nr. 2.

§ 3. Ved overgang til delpension skal den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid nedsættes med mindst 9 timer eller mindst 1/4 af den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid under de sidste 9 måneders

arbejde før overgangen. Den nedsatte arbejdstid skal i den første

6 måneders periode efter overgangen og årligt svare til en

gennemsnitlig arbejdstid på mindst 15 og højst 30 timer om ugen.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der er mindst 20

arbejdsdage inden for hvert kvartal.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

opgørelse af arbejdstiden for personer, der ved overgang til

delpension modtager efterløn efter lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v., samt for lønmodtagere med ukendt

arbejdstid.

§ 4. Delpension beregnes og reguleres forholdsmæssigt efter et årligt

basisbeløb. Basisbeløbet svarer til dagpengenes højeste beløb

efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, beregnet på

årsbasis.

Stk. 2. Den årlige delpension udgør 1/39 af basisbeløbet for hver

hele time, den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes. Den

del af den hidtidige arbejdstid, der overstiger 39 timer ugentlig,

tages ikke i betragtning ved beregningen.

Stk. 3. Når delpension har været udbetalt i 21/2 år, kan den ikke

overstige 80 pct. og efter yderligere 2 år 70 pct. af beløbet

efter stk. 2. Perioder med efterløn efter lov om arbejdsformidling

og arbejdsløshedsforsikring m.v. ligestilles med perioder med

delpension.

Stk. 4. Ved den første pensionsberegning kan den årlige delpension

ikke overstige 90 pct. af forskellen mellem den årlige lønindtægt

før overgang til delpension og den forventede lønindtægt efter

overgangen. Dette gælder dog ikke ved overgang fra efterløn efter

lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. til

delpension. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte nærmere

regler om opgørelse af lønindtægten samt om grænsen for

delpensionens størrelse ved omregning.

Stk. 5. Den beregnede delpension afrundes til nærmeste kronebeløb,

der kan deles med 12.

Ansøgning, udbetaling, ændring m.v.

§ 5. Ansøgning om delpension indgives til det sociale udvalg i

bopælskommunen, der træffer afgørelse om ret til pension.

§ 6. Delpension udbetales tidligst med virkning fra den 1. i måneden

efter, at der er ansøgt om pension. Delpension udbetales månedsvis

bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at lovens

betingelser er opfyldt. Hvis arbejdstiden nedsættes fra den 1. i

måneden, kan delpension dog udbetales med virkning fra dette

tidspunkt.

§ 7. Det sociale udvalg skal påse, at den gennemsnitlige arbejdstid

svarer til den nedsatte arbejdstid, der ligger til grund for

beregningen af delpension. Udvalget skal indhente oplysninger

herom mindst en gang om året, jfr. § 8, samt om arbejdstiden i den

første 6 måneders periode efter overgangen til delpension.

§ 8. Delpensionen fastsættes hver 1. april på grundlag af

arbejdstiden i det foregående kalenderår, jfr. § 4, stk. 2.

Stk. 2. Delpensionen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid i det løbende kalenderår ændres med mere end 2 timer.

Omregningen sker med virkning fra den 1. i måneden efter

arbejdstidsændringen.

Stk. 3. For den første 6 måneders periode fastsættes delpensionen på

grundlag af den forventede arbejdstid i denne periode. For tiden

efter periodens udløb og indtil førstkommende 1. april, hvor der

har været ret til delpension hele det foregående kalenderår,

fastsættes delpensionen på grundlag af arbejdstiden i den første 6

måneders periode. Ved ændring af den gennemsnitlige arbejdstid

finder bestemmelserne i stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Perioder, hvor modtageren har været fraværende fra arbejdet

på grund af sygdom eller har været arbejdsløs, indgår ikke i

fastsættelsen af delpension efter stk. 1-3.

§ 9. Retten til delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor

modtageren ikke længere opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr.

1 og nr. 2. Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned,

hvor betingelserne i § 3 ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Hvis den pågældende på ny opnår ret til delpension,

fastsættes denne på grundlag af arbejdstiden i hele den periode,

der ville være lagt til grund for beregningen, hvis delpensionen

ikke havde været bortfaldet.

§ 10. Retten til delpension bortfalder med udgangen af den måned,

hvori modtageren har været fraværende fra arbejdet på grund af

sygdom eller har været arbejdsløs i en sammenhængende periode på

13 uger.

Stk. 2. Udbetalingen af delpension kan genoptages, når

deltidsarbejdet genoptages, jfr. § 6, uanset om betingelserne i §

2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, ikke længere er opfyldt.

§ 11. Delpension kan ikke udbetales sammen med førtidspension efter

lov om social pension.

Stk. 2. Delpension udbetales sidste gang for den måned, hvori

modtageren fylder 67 år.

§ 12. Modtageren skal oplyse det sociale udvalg om forandringer i

sine forhold, der kan formodes at medføre nedsættelse eller

bortfald af delpensionen.

Stk. 2. Modtageren skal oplyse det sociale udvalg om flytning. Ved

flytning til en anden kommune skal henvendelse om fortsat

udbetaling ske til tilflytningskommunen.

§ 13. Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 12,

stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget

delpension, skal modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det

beløb, der er udbetalt med urette.

§ 14. Krav på delpension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller

andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre

måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om

sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt delpension kan

modregnes i delpension, sygedagpenge og pension efter lov om

social pension.

§ 15. Det sociale udvalg kan kræve, at ansøgeren selv, offentlige

myndigheder og andre stiller de oplysninger til rådighed, der er

nødvendige for afgørelse om delpension og beregning heraf.

§ 16. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

ansøgning, udbetaling, beregning, ændring og kontrol af

delpension, herunder nærmere regler om, i hvilket omfang

bestemmelserne i §§ 7-10 kan fraviges for personer med anden

erhvervsindtægt end lønindtægt.

Klageadgang

§ 17. Det sociale udvalgs afgørelser om delpension efter denne lov

kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg

kommuner til den sociale ankestyrelse.

Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog optage

en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af

principiel betydning.

Stk. 3. Klage til amtsankenævn eller den sociale ankestyrelse skal

indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen. Anmodning til ankestyrelsen om optagelse af en sag til

behandling efter stk. 2, 2 pkt., skal indgives inden for samme

tidsfrist. Amtsankenævnet og ankestyrelsen kan se bort fra

overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.

Afgørelsen herom træffes af formanden for amtsankenævnet,

henholdsvis chefen for ankestyrelsen.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen

af klagesager.

§ 18. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne lov

afgøres af det amtsankenævn, som den kommune, som forpligtelsen

gøres gældende mod, hører under. § 17, stk. 2 og stk. 3, 2.-4.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Gøres forpligtelsen gældende mod Københavns eller

Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af den sociale

ankestyrelse.

Administration m.v.

§ 19. Det sociale udvalg i bopælskommunen varetager administrationen

af denne lov, medmindre andet er bestemt.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen kan pålægge kommunale

myndigheder at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

§ 20. Staten betaler kommunernes udgifter til delpension efter denne

lov.

Stk. 2. Betalingen finder sted forskudsvis månedlig på en af

socialministeren fastsat dato forud for kommunernes udbetaling af

delpension. Endelig berigtigelse af statens betaling foretages i

det følgende regnskabsår.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betalingen,

herunder regler for kommunernes opgørelse og anmeldelse af

udgifterne, regnskabsaflæggelse og revision.

Overgangsbestemmelse

§ 21. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, kan delpension i

perioden indtil den 1. januar 1992 tillægges en person, for hvem

der i de seneste 10 år før overgang til delpension hvert af årene

er indbetalt bidrag til ATP, der tilsammen udgør, hvad der mindst

svarer til 2/3 af fuldt bidrag til en fuldtidsbeskæftiget.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 22. Loven træder i kraft den 1. oktober 1986. Delpension kan

udbetales med virkning fra den 1. januar 1987.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 50

Almindelige betingelser og beregning

§ 1. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden

erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen fra 60 til 67 år, der

nedsætter deres arbejdstid.

Stk. 2. For personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt

fastsætter socialministeren regler om arbejde før overgang til

delpension, om opgørelse af arbejdstid, om opgørelse af indtægt

før og efter overgang til delpension og kan herunder fravige §§

2-4.

§ 2. Retten til delpension er betinget af,

1) at modtageren arbejder her i landet eller på dansk skib,

2) at modtageren har fast bopæl her i landet,

3) at der for modtageren inden for de seneste 20 år før overgang til

delpension er indbetalt bidrag til ATP, der svarer til mindst 10

års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget, og

4) at modtageren inden for de sidste 12 måneder før overgangen til

delpension har arbejdet som lønmodtager her i landet eller på

dansk skib i mindst 9 måneder.

Stk. 2. For personer, der modtager efterløn efter lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., skal de

betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, være opfyldt ved

overgangen til efterløn.

Stk. 3. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om

fravigelse af reglen i stk. 1, nr. 2.

§ 3. Ved overgang til delpension skal den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid nedsættes med mindst 9 timer eller mindst 1/4 af den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid under de sidste 9 måneders

arbejde før overgangen. Den nedsatte arbejdstid skal i den første

6 måneders periode efter overgangen og årlig svare til en

gennemsnitlig arbejstid på mindst 15 og højst 30 timer om ugen.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der er mindst 20

arbejdsdage inden for hvert kvartal.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

opgørelse af arbejdstiden for personer, der ved overgang til

delpension modtager efterløn efter lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. samt for lønmodtagere med ukendt

arbejdstid.

§ 4. Delpension beregnes og reguleres forholdsmæssigt efter et årligt

basisbeløb. Basisbeløbet svarer til dagpengenes højeste beløb

efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, beregnet på

årsbasis.

Stk. 2. Den årlige delpension udgør 1/39 af basisbeløbet for hver

hele time, den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes. Den

del af den hidtidige arbejdstid, der overstiger 39 timer ugentlig,

tages ikke i betragtning ved beregningen.

Stk. 3. Når delpension har været udbetalt i 21/2 år, kan den ikke

overstige 80 pct. og efter yderligere 2 år 70 pct. af beløbet

efter stk. 2. Perioder med efterløn efter lov om arbejdsformidling

og arbejdsløshedsforsikring m.v. ligestilles med perioder med

delpension.

Stk. 4. Ved den første pensionsberegning kan den årlige delpension

ikke overstige 90 pct. af forskellen mellem den årlige lønindtægt

før overgang til delpension og den forventede lønindtægt efter

overgangen. Dette gælder dog ikke ved overgang fra efterløn efter

lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. til

delpension. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte nærmere

regler om opgørelse af lønindtægten samt om grænsen for

delpensionens størrelse ved omregning.

Stk. 5. Den beregnede delpension afrundes til nærmeste kronebeløb,

der kan deles med 12.

Ansøgning, udbetaling, ændring m.v.

§ 5. Ansøgning om delpension indgives til det sociale udvalg i

bopælskommunen, der træffer afgørelse om ret til pension.

§ 6. Delpension udbetales tidligst med virkning fra den 1. i måneden

efter, at der er ansøgt om pension. Delpension udbetales månedsvis

bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at lovens

betingelser er opfyldt. Hvis arbejdstiden nedsættes fra den 1. i

måneden, kan delpension dog udbetales med virkning fra dette

tidspunkt.

§ 7. Det sociale udvalg skal påse, at den gennemsnitlige arbejdtid

svarer til den nedsatte arbejdstid, der ligger til grund for

beregningen af delpension. Udvalget skal indhente oplysninger

herom mindst en gang om året, jfr. § 8, samt om arbejdstiden i den

første 6 måneders periode efter overgangen til delpension.

§ 8. Delpensionen fastsættes hver 1. april på grundlag af den

forventede arbejdstid i det løbende kalenderår, jfr. § 4, stk. 2.

Samtidig sker der efterregulering af delpensionen for det

foregående kalenderår på grundlag af den faktiske arbejdstid i

året. Hvis betingelserne om nedsættelse af arbejdstiden og den

gennemsnitlige arbejdstid, jfr. § 3, ikke har været opfyldt,

bortfalder delpensionen med virkning fra den 1. januar det

foregående kaldenderår. Hvis der kun er ret til delpension i en

del af året gælder dog, at betingelserne om nedsættelse af

arbejdstiden og den gennemsnitlige arbejdstid skal være opfyldt,

og at delpensionen skal fastsættes og beregnes for denne periode.

Stk. 2. Delpensionen fastsættes for den første 6 måneders periode på

grundlag af den forventede arbejdstid i denne periode. Hvis

betingelserne om nedsættelse af arbejdstiden og den gennemsnitlige

arbejdstid, jfr. § 3, ikke har været som forudsat eller ikke har

været opfyldt i den nævnte periode, sker der efterfølgende

regulering eller bortfald af delpensionen på grundlag af den

faktiske arbejdstid i perioden.

Stk. 3. Har modtageren været fraværende fra arbejdet på grund af

sygdom eller været uden beskæftigelse, indgår sådanne perioder

ikke i beregningen efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Delpensionen skal omregnes i løbet af året, hvis den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ændres med mere end 1 time.

Ved omregningen kan der samtidig ske efterregulering for den

forløbne del af kalenderåret.

Stk. 5. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte regler, hvorefter

bestemmelserne om efterregulering og bortfald af delpension kan

fraviges ved arbejdsløshed og sygdom, samt i øvrigt når særlige

omstændigheder taler for det. Det kan herunder fastsættes, at krav

om tilbagebetaling af delpension begrænses eller bortfalder helt.

§ 9. Retten til delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor

modtageren ikke længere opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr.

1 og nr. 2. Delpensionen bortfalder fra den 1. i måneden ved

kvartalets begyndelse, hvis betingelsen i § 3, stk. 1, 3. pkt.,

ikke er opfyldt.

§ 10. Retten til delpension bortfalder med udgangen af den måned,

hvor modtageren har været fraværende fra arbejdet på grund af

sygdom eller har været uden beskæftigelse i en sammenhængende

periode på 13 uger.

Stk. 2. Udbetalingen af delpension kan genoptages, når

deltidsarbejdet genoptages, jfr. § 6, uanset om betingelserne i §

2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4 ikke længere er opfyldt.

§ 11. Delpension kan ikke udbetales sammen med førtidspension efter

lov om social pension.

Stk. 2. Delpension udbetales sidste gang for den måned, hvori

modtageren fylder 67 år.

§ 12. Modtageren skal oplyse det sociale udvalg om forandringer i

sine forhold, der kan formodes at medføre nedsættelse eller

bortfald af delpensionen.

Stk. 2. Modtageren skal oplyse det sociale udvalg om flytning. Ved

flytning til en anden kommune skal henvendelse om fortsat

udbetaling ske til tilflytningskommunen.

§ 13. Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 12,

stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget

delpension, skal modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det

beløb, der er udbetalt med urette.

§ 14. Krav på delpension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller

andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre

måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om

sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt delpension kan

modregnes i delpension, sygedagpenge og pension efter lov om

social pension.

§ 15. Det sociale udvalg kan kræve, at ansøgeren selv, offentlige

myndigheder og andre stiller de oplysninger til rådighed, der er

nødvendige for afgørelse om delpension og beregning heraf.

§ 16. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

ansøgning, udbetaling, beregning, ændring og kontrol af

delpension, herunder nærmere regler om, i hvilket omfang

bestemmelserne i §§ 7 og 8 kan fraviges for personer med anden

erhvervsindtægt end lønindtægt.

Klageadgang

§ 17. Det sociale udvalgs afgørelser om delpension efter denne lov

kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg

kommuner til den sociale ankestyrelse.

Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog optage

en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af

principiel betydning.

Stk. 3. Klage til amtsankenævn eller den sociale ankestyrelse skal

indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen. Anmodning til ankestyrelsen om optagelse af en sag til

behandling efter stk. 2, 2 pkt., skal indgives inden for samme

tidsfrist. Amtsankenævnet og ankestyrelsen kan se bort fra

overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.

Afgørelsen herom træffes af formanden for amtsankenævnet,

henholdsvis chefen for ankestyrelsen.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen

af klagesager.

§ 18. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter denne lov

afgøres af det amtsankenævn, som den kommune, som forpligtelsen

gøres gældende mod, hører under. § 17, stk. 2 og stk. 3, 2.-4.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Gøres forpligtelsen gældende mod Københavns eller

Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af den sociale

ankestyrelse.

Administration m.v.

§ 19. Det sociale udvalg i bopælskommunen varetager administrationen

af denne lov, medmindre andet er bestemt.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen kan pålægge kommunale

myndigheder at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

§ 20. Staten betaler kommunernes udgifter til delpension efter denne

lov.

Stk. 2. Betalingen finder sted forskudsvis månedlig på en af

socialministeren fastsat dato forud for kommunernes udbetaling af

delpension. Endelig berigtigelse af statens betaling foretages i

det følgende regnskabsår.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betalingen,

herunder regler for kommunernes opgørelse og anmeldelse af

udgifterne, regnskabsaflæggelse og revision.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 21. Loven træder i kraft den 1. oktober 1986. Delpension kan

udbetales med virkning fra den 1. januar 1987.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Forslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. 230, fremsat den 8.

maj 1985 (Folketingstidende 1984-85, sp. 9692, 10119) med enkelte

redaktionelle ændringer.

Det nuværende pensions- og efterlønssystem åbner i visse tilfælde

mulighed for tilbagetrækning fra arbejdslivet for personer, der er

fyldt 60 år, i andre tilfælde først fra det 67. år.

Tilbagetrækningen forudsættes i almindelighed at være fuldstændig,

således at overgangen mellem erhvervsaktivitet og

pensionisttilværelse som oftest bliver meget brat og betyder en

meget stor omvæltning i den enkeltes tilværelse.

Regeringen finder dette system for stift og ufleksibelt og foreslår

derfor, at der indføres en adgang til delpension kombineret med

deltidsbeskæftigelse.

Forslagets formål er at give den enkelte mulighed for selv at

tilrettelægge pensioneringens forløb og omstillingen fra

arbejdslivet ud fra egne ønsker og behov. Der foreslås skabt en

fleksibel ordning, hvorefter en smidig og gradvis overgang fra

arbejde til pensionering bliver en reel mulighed for så mange

mennesker som muligt. Herved gives der mulighed for sammehæng og

kontinuitet også i denne del af livsforløbet.

Pensionsudvalgets betænkning

Socialministeriets forslag bygger på en betænkning om bl.a.

delpension afgivet af pensionsudvalget (betænkning nr. 1028,

socialministeriet, november 1984).

Udvalget, der blev nedsat af socialministeriet i juni 1984 med

baggrund i regeringens ønske om at skabe mulighed for en gradvis

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, fik til opgave at stille

forslag om indførelse af en delpensionsordning. Udvalget havde

endvidere til opgave at stille forslag om løsning af

samspilsproblemer og om ændrede regler om tjenestemænds

samordningsfradrag og førtidspension

Udvalget har udarbejdet forslag om indførelse af en

delpensionsordning og har opstillet en række principper for en

sådan ordning og de betingelser, der bør gælde for adgang til

ordningen. Socialministeriet kan i vid udstrækning tilslutte sig

udvalgets overvejelser herom, og der kan derfor om baggrunden for

lovforslaget også henvises til betænkningen.

Udvalgets forslag er udmøntet i 3 forskellige konkrete modeller, der

imidlertid alle opfylder de principper og betingelser, der er

opstillet for ordningen. Lovforslaget knytter sig især til den af

udvalgets modeller, der er benævnt model A i udvalgets betænkning.

Gældende ordninger og hensyn bag forslaget

Der er i dag ret til folkepension for personer, der er fyldt 67 år.

Folkepensionen ydes til alle, men kan eventuelt være bortreguleret

på grund af indtægter for personer i alderen 67-70 år. Der er

herudover adgang til førtidspension efter pensionsloven, når der

foreligger enten helbredsmæssige eller sociale grunde. Især

efterlønsordningen er imidlertid af interesse i forbindelse med

overgangen fra arbejdslivet til alderspensionen. Efterløn kan ydes

til arbejdsløshedsforsikrede personer mellem 60 og 67 år, når

visse nærmere betingelser om medlemskab af arbejdsløshedskasse er

opfyldt.

For såvel pension som efterløn gælder det, at ordningerne normalt

forudsætter fuld tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Specielt for

efterløn gælder, at det ikke er tilladt at have erhvervsarbejde i

mere end 200 timer om året.

I dag er det således mest almindeligt, at folk arbejder på fuld tid,

lige indtil de trækker sig tilbage og går på efterløn eller

pension. Arbejdsevnen aftager derimod ofte gradvist med alderen.

På mange arbejdspladser kan det imidlertid være vanskeligt at tage

særlig hensyn til de ældre. Resultatet kan blive et arbejdsophør,

selvom vedkommende kunne have fortsat nogen tid endnu, hvis der

havde været mulighed og økonomisk baggrund for at gå ned i

arbejdstid.

En brat overgang fra det erhvervsaktive liv til pensionisttilværelsen

har vist sig at kunne give problemer, også af helbredsmæssig art.

Det er en vanskelig omstilling, når man pludselig mister den

daglige kontakt med arbejdskollegaer og den udfordring og

prestige, som arbejdet giver. Samtidig skal pensionisten søge at

skabe sig nye interesser og nye kontakter.

En adgang til deltidsarbejde sammen med en delpension i en periode

inden den endelige overgang til pension vil i mange tilfælde kunne

lette omstillingen. I denne periode kan der arbejdes i et omfang,

som den ældre måske bedre kan overkomme. Fordelene ved stadig at

være aktiv bevares. Men samtidig bliver der tid og mulighed for at

vænne sig til og at forberede sig på tilværelsen som pensionist.

Der er betydelig forskel på, hvornår alderen begynder at gøre sig

gældende i forhold til arbejdsevnen. Det afhænger også af

arbejdets karakter og af den enkeltes helbred og lyst til fortsat

arbejde. Samtidig vil det være forskelligt, hvilke muligheder der

vil være for at opnå deltidsarbejde. Det vil også være højst

forskelligt, hvor lang en omstillingsperiode med delpension den

enkelte har behov for og lyst til, og hvor længe det er muligt at

få deltidsarbejde.

Disse forhold taler alle for, at en delpensionsordning udformes så

fleksibel som muligt, således at de individuelle behov for arbejde

og pensionering kan imødekommes.

Ældrekommissionen, der afsluttede sit arbejde i maj 1982, lagde i

sine 3 delrapporter betydelig vægt på, at der ved indførelse af en

delpensionsordning skabtes større mulighed for gradvis

tilbagetrækning fra arbejdslivet til tilværelsen som pensionist.

Kommissionen fremlagde således i sin afsluttende rapport fra maj

1982 »Sammenhæng i ældrepolitikken« forskellige modeller.

Socialministeriet finder, at ordningen skal kunne komme så vid en

personkreds som muligt til gode. Det vil derfor være nødvendigt,

at delpensionen bliver af en sådan størrelse, at der også

økonomisk kan blive sammenhæng og kontinuitet for den enkelte.

Forslagets hovedindhold

Lovforslagets indhold er nærmere udformet ud fra de foran beskrevne

hovedhensyn.

Det foreslås herefter, at delpension kan udbetales til lønmodtagere

og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen

60-67 år. Selvstændige erhvervsdrivende, herunder medhjælpende

ægtefæller, er således omfattet af forslaget. De foreslåede regler

om adgangskriterier og indtægts- og arbejdsopgørelse kan

imidlertid ikke umiddelbart anvendes for denne gruppe. Der knytter

sig på disse områder nogle særlige problemer til de selvstændiges

deltagelse i delpensionsordningen, og det foreslås derfor, at

socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der fraviger

de regler i §§ 2-4, der direkte omfatter lønmodtagere.

Bemærkningerne i det følgende knytter sig på denne baggrund især til

lønmodtagernes adgang til delpension.

Som følge af hensynene bag ordningen skal den pågældende have nedsat

sin arbejdstid og have adgang til deltidsbeskæftigelse ved

overgang til delpension.

Den øvre aldersgrænse for delpension foreslås fastsat til 67 år.

Socialministeriet er herved opmærksom på, at hensynene bag

ordningen også kunne tale for, at personer over denne aldersgrænse

fik mulighed for en mere gradvis overgang til

pensionisttilværelsen. Denne gruppe har imidlertid ikke samme

behov som de 60-67 årige for en egentlig delpensionsordning, fordi

der er en vis mulighed for både at have arbejde og folkepension.

Socialministeriet finder derfor - også ud fra samfundsøkonomiske

hensyn - ikke at ordningen i første omgang skal omfatte personer

over 67 år.

Det foreslås, at adgang til delpension skal være betinget af såvel

tidligere som aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. For det

første forudsættes det, at den pågældende har haft en

længerevarende og rimelig stabil erhvervsaktivitet. Det foreslås,

at dette dokumenteres gennem medlemsskab af ATP, der vil kunne

afgive de fornødne oplysninger herom. For det andet forudsættes

det, at den pågældende fortsat er tilknyttet arbejdsmarkedet, men

nedsætter sin arbejdstid. Det foreslås derfor, at den pågældende

skal være i beskæftigelse - idet der dog kan ses bort fra kortere

syge- og arbejdsløshedsperioder - både lige inden og efter

overgangen til delpension. Det er endvidere en forudsætning, at

der sker en ikke uvæsentlig lettelse i arbejdsbyrden, hvorfor det

foreslås, at arbejdstiden skal nedsættes med mindst 9 timer

ugentlig eller med mindst 25 pct. til gennemsnitlig mellem 15 og

30 timer ugentlig.

Det er socialministeriets opfattelse, at den enkelte må sikres en

rimelig økonomisk kompensation for indkomstbortfaldet ved

arbejdstidsnedsættelsen. Det foreslås derfor, at

delpensionsbeløbet fastsættes således, at delpensionen sammen med

den resterende arbejdsindtægt bliver større end ydelsen ved fuld

tilbagetrækning, dvs. efterlønnen, men mindre end den hidtidige

indtjening. Da formålet med en delpensionsordning også er at sikre

en gradvis overgang til pensionisttilværelsen, foreslås det

tillige, at delpensionen aftrappes over perioden.

Bortset fra, at ydelsen begrænses til 90 pct. af forskellen mellem

den hidtidige arbejdsindtægt og den nedsatte arbejdsindtægt efter

overgangen, foreslås det, at delpensionen fastsættes uafhængig af

indkomsten, dvs. med samme beløb til alle kun afhængig af omfanget

af arbejdstidsnedsættelsen.

Det foreslås, at delpensionsydelsen beregnes på grundlag af et

basisbeløb svarende til sygedagpengenes højeste beløb. Den

faktiske udbetalte ydelse udgør samme procentdel af basisbeløbet

som arbejdstiden nedsættes i forhold til fuld normal arbejdstid,

som 1. januar 1987 vil være 39 timer ugentlig. Under hensyn til

kravene til arbejdets omfang kan den udbetalte ydelse ikke

overstige 24/39 af basisbeløbet svarende til en nedsættelse af

arbejdstiden fra 39 til 15 timer.

Det foreslås, at delpensionen aftrappes efter samme princip som

efterlønnen, dvs. at ydelsen efter 21/2 år nedsættes til 80 pct.

af det fulde beløb, efter yderligere 2 år til 70 pct. heraf og

efter yderligere 21/2 år bortfalder delpensionen. Retten til

delpension bortfalder dog seneste ved det fyldte 67. år, hvor

retten til folkepension indtræder.

Socialministeriet har lagt til grund for den foreslåede aftrapning af

delpensionen, at den er kendt fra efterlønsordningen og

socialministeriet finder, at de to ydelser, selv om de udbetales

ud fra forskellige motiver og kriterier, bør aftrappes efter samme

skala. Det vil også skabe den fornødne overskuelighed og

fleksibilitet for den enkelte lønmodtager, der skal vælge mellem

efterløn, dvs. fuld tilbagetrækning, og delpension.

Socialministeriet har ud fra ønsket om, at ordningen skal kunne

imødekomme den enkeltes særlige ønsker og behov, fundet, at

tilslutning til ordningen bør kunne ske på et hvilket som helst

tidspunkt inden for 60-67-årsperioden og således, at delpension

fra tilslutningstidspunktet udbetales med satsen for 1. trin. Det

undgås herved, at der lægges unødige bindinger på den enkeltes

mulighed for og ønsker om pensioneringstidspunktet.

Adgangen til deltidsbeskæftigelse

Som tidligere nævnt er det en betingelse for ydelse af delpension, at

den pågældende har adgang til deltidsbeskæftigelse.

Socialministeriet er opmærksom på, at ikke alle lønmodtagere i dag

har adgang til deltidsbeskæftigelse, men at en række

overenskomster på det private arbejdsmarked rummer mulighed

herfor. I den offentlige sektor vil der normalt være adgang til

deltidsbeskæftigelse.

Selv om adgang til deltidsbeskæftigelse er afgørende for om

delpensionsordningen vil komme til at fungere, er det

socialministeriets opfattelse, at løsningen af dette spørgsmål må

overlades til arbejdsmarkedets parter.

Socialministeriet finder imidlertid, at de hensyn til den enkelte

lønmodtager, der ligger bag ønskerne om en delpensionsordning,

vejer så stærkt til, at det meget kraftigt bør henstilles, at

parterne følger lovforslaget op ved at skabe en bred adgang til

deltidsbeskæftigelse for den gruppe, der her er tale om.

Socialministeriet vil følge udviklingen med henblik på, om der

viser sig behov for særlige initiativer for at fremme mulighederne

for overgang til delpension og deltidsbeskæftigelse i

overensstemmelse med den enkeltes ønsker og behov.

Økonomiske konsekvenser

Det er ifølge sagens natur ikke muligt med sikkerhed at beregne de

økonomiske konsekvenser ved indførelse af en delpensionsordning,

fordi disse konsekvenser afhænger af en række forskellige forhold,

f.eks. mulighederne for deltidsbeskæftigelse, tilslutningen til

ordningen og størrelsen af den arbejdstidsnedsættelse den enkelte

ønsker etc.

I pensionsudvalgets betænkning er de økonomiske konsekvenser ved

indførelse af en delpensionsordning derfor også beregnet under

flere forskellige forudsætninger. I nedenstående opgørelse over

de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er en bestemt

kombination af beregningsforudsætninger udvalgt fra

pensionsudvalgets betænkning. Denne kombination skønnes

realistisk, men som det fremgår af de ovenstående bemærkninger og

dels af de alternative udgiftsberegninger i udvalgets betænkning,

er der stor usikkerhed knyttet til opgørelsen af de udgiftsmæssige

konsekvenser.

Det antages, at den personkreds, der vil kunne tilslutte sig en

delpensionsordning, svarer til de 60-66-årige, der i dag enten er

erhvervsaktive eller efterlønsmodtagere.

Der forudsættes en tilslutningsprocent fra denne personkreds på 20

vedrørende lønmodtagere og 5 vedrørende selvstændige, svarende til

i alt ca. 35.500 personer, når delpensionsordningen efter et antal

år har nået et ligevægtsniveau, hvor den årlige tilgang svarer til

afgangen. Det antages, at ca. halvdelen af ordningens medlemmer

vil være personer, der ellers ville være gået på efterløn.

Yderligere forudsættes det, at 2/3 af ordningens medlemmer vil have

nedsat arbejdstiden med ca. 50 pct., mens 1/3 af ordningens

medlemmer kun vil nedsætte arbejdstiden med ca. 25 pct.

Under disse forudsætninger kan bruttoudgiften ved indførelse af

delpensionsordningen beregnes til ca. 1.280 mill. kr. årligt (PL:

januar 1985).

Som nævnt er dette beløb et udtryk for bruttoudgiften, når ordningen

har nået et ligevægtsniveau.

Det må imidlertid antages, at dette niveau først opnås efter en

årrække, idet de nuværende efterlønsmodtagere næppe i større

omfang vil forlade efterlønsordningen til fordel for delpension,

ligesom det antages, at der vil gå nogle år, før

delpensionsordningens konsekvenser er så kendte i befolkningen, at

man når op på den fulde forventede nytilgang til ordningen.

Forudsættes der efter en betydelig tilgang i den første periode en

jævnt stigende tilslutning, kan udgifterne i de første tre år

beregnes til nedenstående beløb (PL: januar 1985).

1. år: ca. 300 mill. kr.

2. år: ca. 500 mill. kr.

3. år: ca. 600 mill. kr.

I forbindelse med forslagets ikrafttræden må der påregnes udgifter

til information m.v. på ialt ca. 550.000 kr. for staten i 1986-87

vedrørende annonceringer, udsendelse af folder og trykning af

vejledning, cirkulære og bekendtgørelse samt undervisning.

Hertil kommer en statslig engangsudgift på ca. 250.000 kr. i 1986 til

udvikling af statistik og en løbende årlig udgift på ca. 300.000

kr. vedrørende bearbejdelse heraf, samt en løbende årlig udgift på

ca. 1.000.000 kr. i forbindelse med en personaleforøgelse fra 1.

januar 1987 på tilsammen 5 akademikere og 2 kontorfunktionærer i

departementet, sikringsstyrelsen og den sociale ankestyrelse.

De samlede udgifter ved gennemførelsen af lovforslaget foreslås

afholdt af den sociale pensionsfond. Som nævnt er det ikke muligt

med sikkerhed at beregne de økonomiske konsekvenser ved indførelse

af en delpensionsordning, bl.a. på grund af usikkerhed med hensyn

til tilslutningen til ordningen, men på langt sigt forudsættes

udgifterne at svare til de resterende udisponerede midler i den

sociale pensionsfond.

Administrative konsekvenser

Forslaget vil medføre administrativt merarbejde for kommunerne, der

foreslås at skulle administrere nyordningen. Der vil blive tale om

såvel afgørelse om ret til delpension som den løbende

sagsbehandling i de enkelte delpensionssager. Det første år

ordningen er i kraft forudsættes et antal ansøgninger på ca.

10.000 og et gennemsnitligt antal modtagere på ca. 7.500. Når

ordningen er i ligevægt udgør de tilsvarende tal ca. 8.000

ansøgere og ca. 35.500 modtagere.

Selv om der normalt ikke bliver tale om vanskelige undersøgelser i

forbindelse med afgørelse om retten til delpension, og selv om den

løbende sagsbehandling i den enkelte sag forventes at blive

beskeden, vil der alligevel samlet blive tale om et vist

merarbejde for kommunerne.

Ligeledes må forventes et vist merarbejde i amtsankenævnene.

På centralt plan vil der også blive tale om administration af et nyt

område. Arbejdet vil blive fordelt mellem socialministeriet og

sikringsstyrelsen efter tilsvarende retningslinier som f.eks. for

lovgivningen om social pension, hvilket vil medføre, at

hovedparten af opgaverne især på lidt længere sigt vil blive

varetaget af sikringsstyrelsen.

Der vil endelig blive tale om et vist merarbejde i den sociale

ankestyrelse.

Det foreslås, at udgifterne til delpension afholdes af staten.

Delpension udbetales af kommunerne på statens vegne. Om de nærmere

regler om finansieringen henvises til bemærkningerne til § 20.

Ikrafttræden

Det foreslås, at ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes således, at

der gives kommunerne en rimelig tid til den administrative

tilrettelæggelse af nyordningen. På denne baggrund foreslås det,

at loven træder i kraft den 1. oktober 1986, således at de første

delpensioner kan udbetales med virkning fra den 1. januar 1987.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

For at være omfattet af loven er det en betingelse, at lønmodtageren

eller den selvstændige erhvervsdrivende er i arbejde, og at

arbejdstiden nedsættes i forhold til den arbejdstid, den

pågældende hidtil har haft.

Den nedre aldersgrænse foreslås fastsat til 60 år, det svarer til det

tidspunkt, hvorfra der tidligst er ret til efterløn. Den øvre

aldersgrænse på 67 år svarer til aldersgrænsen for folkepension.

Lønmodtagere forstås på samme måde som i loven om ATP, dvs. personer,

der udfører lønarbejde for en arbejdsgiver, til hvem der består et

tjenesteforhold uanset aflønningsformen, og uanset om den

pågældende er dansk statsborger.

Da de i §§ 2-4 foreslåede regler om adgangskriterier og indtægts- og

arbejdsforhold som nævnt i de almindelige bemærkninger ikke

umiddelbart kan anvendes for selvstændige, foreslås det, at

socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der for så

vidt angår de selvstændige fraviger de nævnte regler gældende for

lønmodtagere, samt regler for personer, der inden overgang til

delpension har arbejdet både som lønmodtager og selvstændig. Ved

selvstændige forstås personer, der har anden erhvervsindtægt, som

i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats, jfr.

dagpengelovens § 2 og socialministeriets bekendtgørelse nr. 689 af

20. december 1982.

Til § 2

Den arbejdsmæssige tilknytning både før og efter overgangen til

delpension er afgørende for retten til delpension. Det er en

betingelse, at lønmodtageren arbejder her i landet. Arbejde på

dansk skib sidestilles i alle tilfælde med arbejde her i landet.

Retten til delpension er ligesom retten til efterløn betinget af, at

modtageren har fast bopæl her i landet. I stk. 2 foreslås det, at

chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

fravigelse af bopælsbetingelsen. Der kan især vise sig at være

behov for adgang til delpension for grænsearbejdere, der arbejder

i Danmark, men bor i et andet land, typisk i Sverige eller

Tyskland.

En forudgående ret stabil erhvervsaktivitet før overgang til

delpension er en forudsætning for deltagelse i ordningen. Det

foreslås, at denne tilknytning måles og dokumenteres gennem

medlemskab af ATP-ordningen. Inden for de seneste 20 år skal der

være indbetalt bidrag til ATP, der mindst svarer til fuldt

ATP-bidrag i 10 år. Et års anciennitet i ATP-ordningen opnås af

medlemmer, der ikke er fyldt 60 år, ved indbetaling i årets løb af

bidrag for 44 uger eller 11 måneder og af medlemmer, der er fyldt

60 år, ved indbetaling af bidrag for 36 uger eller 9 måneder.

Bidragsindbetalinger i det enkelte år herudover godskrives medlemmet

i andre bidragsår i det omfang, det måtte være nødvendigt for at

opnå fuld anciennitet. Det foreslås efter denne bestemmelse, at

betingelsen om 10 års medlemskab opfyldes alene gennem de

indbetalte bidrag. De lønmodtagere, der arbejder på deltid, eller

for hvem der i længere perioder på grund af sygdom eller ledighed

ikke betales bidrag, vil være mere end 10 år om at opfylde

betingelsen. Hvis erhvervsaktiviteten i øvrigt er stabil vil selv

en lønmodtager, der i de sidste 20 år har arbejdet på halv tid,

kunne deltage i ordningen.

Oplysningerne om indbetaling til ATP kan fås fra ATP's

lønmodtagerregister. Oplysningerne for et kalenderår er først

tilgængelig den 1. maj året efter. Det kan derfor i visse

tilfælde, hvor der mangler f.eks. 1 års bidrag for at betingelsen

er opfyldt, blive nødvendigt at supplere disse oplysninger, f.eks.

med oplysninger fra den pågældendes arbejdsgiver.

For at sikre, at der reelt bliver tale om en gradvis overgang fra

arbejdslivet til pensionisttilværelsen og for at sikre, at

delpensionen gives som kompensation for en bortfalden

arbejdsindtægt, er forudsætningen for delpension et krav om

forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet af nyere dato. Denne

forudgående tilknytning dokumenteres ved, at den pågældende har

haft mindst 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 12

måneder før overgang til delpension. Det foreslås, at alene

beskæftigelse her i landet medregnes.

Kravet om 9 måneders beskæftigelse inden for en 12-måneders periode

medfører, at sygeperioder eller arbejdsløshedsperioder på op til 3

måneder inden for de seneste 12 måneder ikke afskærer den

pågældende fra delpension.

Kravet til den forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet

opretholdes i de tilfælde, hvor en efterlønsmodtager ønsker at

overgå til delpension.

Den pågældende må i disse tilfælde dokumentere at have haft den

krævede beskæftigelse, inden overgangen til efterløn.

Til § 3

Det er en grundlæggende forudsætning for ret til delpension, at

lønmodtageren nedsætter sin arbejdstid som lønmodtager i forhold

til den arbejdstid, den pågældende hidtil har haft. Det tidligere

arbejde kan have været heltids- eller deltidsarbejde. Der foreslås

i bestemmelsen en mindste og en højeste arbejdstid, der angiver

inden for hvilke grænser deltidsarbejdet skal ligge efter

nedsættelsen af arbejdstiden.

Det foreslås, at arbejdstiden skal nedsættes med mindst 9 timer

ugentlig eller med mindst 1/4 af den opgjorte arbejdstid under de

sidste 9 måneders arbejde før overgangen. Arbejdstid ud over 39

timer medregnes ikke. Arbejdstidsnedsættelsen skal ske i den

samlede arbejdstid som lønmodtager, dvs. at en person, der har

haft bibeskæftigelse som lønmodtager, også skal medregne denne

beskæftigelse i sin arbejdstid. Der stilles ikke krav om, at

arbejdstidsnedsættelse sker hos samme arbejdsgiver eller i samme

arbejdsforhold. Det foreslås, at en arbejdstid på 15 timer i

gennemsnit pr. uge fastsættes som den minimumsarbejdstid, der må

være opfyldt, for at kravet om en reel erhvervsaktivitet, der kan

kombineres med delpension, kan anses for opfyldt. For at sikre, at

der på den anden side bliver tale om en væsentlig lempelse af den

enkeltes arbejdsbyrde, foreslås det, at der efter overgang til

delpension højst kan arbejdes 30 timer pr. uge. Lønmodtagere, der

efter en arbejdstidsnedsættelse har 14 timers beskæftigelse og

derunder, vil herefter være udelukket fra at komme ind i

ordningen. Det samme gælder lønmodtagere, der arbejder mere end 30

timer pr. uge.

Kravene til arbejdstidsnedsættelsen og den gennemsnitlige arbejdstid

skal være opfyldt i den første 6 måneders periode og i øvrigt på

årsbasis, idet arbejdet i det foregående kalenderår lægges til

grund ved fastæsttelse af delpensionen hver 1. april, jfr. § 8.

Herudover overlades arbejdstidens placering til aftale mellem

lønmodtager og arbejdsgiver. Det foreslås dog, at der skal være

mindst 20 arbejdsdage i hvert kvartal. Herved sikres det, at

arbejdstiden placeres uden urimeligt lange arbejdsfri perioder

samtidig med, at ønsker om orlovsperioder m.v. kan tilgodeses.

Ferie sidestilles med arbejdsfri perioder. Det sociale udvalg

kontrollerer, om arbejdstidsaftalen opfyldes, jfr. bemærkningerne

til § 8.

Det foreslås i stk. 2, at chefen for sikringsstyrelsen bemyndiges til

at fastsætte nærmere regler for opgørelse af arbejdstiden for

lønmodtagere, hvor det ikke er muligt at konstatere antallet af

arbejdstimer. Det vil f.eks. være tilfældet for hjemmearbejdende

syersker. Reglerne tænkes fastsat i overensstemmelse med den

beregningsmåde, som anvendes efter ATP-loven, hvorefter der hvert

år fastsættes en timefortjeneste for henholdsvis mandlige og

kvindelige lønmodtagere. Samme beregningsmåde anvendes i

dagpengeloven til brug ved beregning af, om beskæftigelseskravet

er opfyldt.

Chefen for sikringsstyrelsen bemyndiges endvidere til at fastsætte

nærmere regler for opgørelsen af arbejdstiden for personer, der

ved overgang til delpension modtager efterløn.

Reglerne tænkes fastsat således, at der tages udgangspunkt i den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, den pågældende havde ved

overgangen til efterløn.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder reglerne om beregning af delpensionens

størrelse.

Udgangspunktet for beregningen er efter stk. 1 et årligt basisbeløb,

der til enhver tid svarer til det højste beløb, der årligt kan

opnås i sygedagpenge. Herved opnås et basisbeløb, der er i niveau

med efterlønnen. Pr. 1. januar 1985 ville basisbeløbet udgøre

104.416 kr.

Det foreslås, at regulering af delpensionen følger reguleringen af

sygedagpengene. Er delpensionen nedsat som følge af 90 pct.

begrænsningen i stk. 4, reguleres delpensionen forholdsmæssigt

svarende til ændring i basisbeløbet. Pristalsreguleringen af

sygedagpengenes højeste beløb er suspenderet til og med

reguleringen efter pristallet for januar 1986, jfr. lov nr. 240 af

23. maj 1984.

Basisbeløbet kan betragtes som et teoretisk beløb, der ville være

muligt at opnå for en lønmodtager med 39 timers arbejde om ugen

(fuld tid), hvis ordningen gav mulighed for udbetaling af pension

ved en nedsættelse af arbejdstiden med alle 39 timer om ugen.

Da delpensionens størrelse beregnes efter omfanget af

arbejdstidsnedsættelsen, begrænses pensionens størrelse af de

krav, der i § 3 er stillet til denne og den aktuelle arbejdstid.

Delpensionen beregnes på årsbasis med samme andel af basisbeløbet,

som arbejdstidsnedsættelsen udgør af den fulde arbejdstid på 39

timer. Med andre ord udgør den årlige delpension 1/39 af

basisbeløbet for hver hele time arbejdstiden nedsættes, jfr. § 4,

stk. 2.

Arbejdstidsnedsættelsen kan dog højst regnes fra en ugentlig

arbejdstid på 39 timer.

Kravet i § 3 om en mindste ugentlig arbejdstid på 15 timer sætter en

øvre grænse for delpensionens størrelse. Den største delpension

kan således blive 24/39 af basisbeløbet svarende til, at

arbejdstiden nedsættes fra 39 til 15 timer om ugen.

Den mindste delpension vil være 5/39 af basisbeløbet svarende til, at

arbejdstiden nedsættes fra 20 til 15 timer om ugen.

Med et basisbeløb på 104.416 kr. bliver den højeste pension således

64.260 kr. årligt, medens den laveste pension bliver 13.392 kr.

årligt.

For at opnå, at der bliver tale om en glidende overgang fra

lønindtægt til alderspension, er der i stk. 3 foreslået en

aftrapningsordning for delpensionen. Aftrapningsordningen er

udformet på samme måde som aftrapningsordningen for efterløn.

Herved opnås en samordning mellem de to ordninger, og der bliver

ikke tale om for hyppige nedsættelser af delpensionen.

Delpensionen kan således efter 21/2 år ikke overstige 80 pct. af den

niogtredivtedel af basisbeløbet, som den pågældende er berettiget

til, og efter yderligere 2 år ikke overstige 70 pct. heraf. Ved

opgørelse af disse perioder medregnes eventuelle perioder, hvor

lønmodtageren har modtaget efterløn.

Bestemmelsen i stk. 4 sætter en øvre grænse for, hvad den enkelte

lønmodtager kan modtage i delpension. Ved den første beregning kan

den beregnede årlige delpension ikke overstige 90 pct. af

forskellen mellem den årlige lønindtægt før overgangen til

delpension og den forventede årlige lønindtægt efter overgangen.

Når en person overgår fra efterløn til delpension stilles der ikke

krav om en særlig øvre grænse for, hvad den pågældende kan modtage

i delpension.

Der er foreslået en bemyndigelse for chefen for sikringsstyrelsen til

at fastsætte nærmere regler om opgørelse af lønindtægten og om 90

pct. grænsen ved omregning.

Ansøgerens delpension kan som nævnt ikke overstige 90 pct. af

forskellen mellem den årlige lønindtægt før overgang til

delpension og lønindtægten efter overgangen. Hvis den beregnede

delpension overstiger denne forskel, skal pensionen nedsættes,

således at de 90 pct. ikke overskrides.

Kontrollen af om den beregnede delpension overstiger - og eventuelt

skal nedsættes til - de 90 pct., skal foretages ved den første

delpensionsberegning samt efter nærmere fastsatte regler ved

omregning som følge af ændringer i arbejdstiden. Der sker således

ikke omregning af delpensionen alene som følge af ændringer i

indkomsten. Hvis den pågældende er udtrådt af ordningen, men på ny

genindtræder, skal beregningen ske på grundlag af den seneste

indtjening, den pågældende har haft.

Til § 5

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 19, stk. 1, hvorefter

administrationen af loven er henlagt til det sociale udvalg.

Ansøgning om delpension skal således, på samme måde som ansøgning om

social pension, normalt indgives til det sociale udvalg i

bopælskommunen.

Det sociale udvalg undersøger, om betingelserne for delpension er

opfyldt, og udvalget beregner og udbetaler ydelsen. Om indhentelse

af oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder m.fl. i

forbindelse med ansøgning og beregning af delpension henvises til

bemærkningerne til §§ 7 og 15.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 16 om bemyndigelsen

for chefen for sikringsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler

om bl.a. ansøgning om pension.

Til § 6

Reglen svarer til reglen i lov om social pension om, at pensionen

tidligst udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der

er søgt pension, og lovens betingelser er opfyldt.

Delpension kan således først udbetales for måneden efter den måned,

hvori arbejdtiden er nedsat. Hvis arbejdstiden nedsættes fra den

1. i en måned, kan delpension dog udbetales allerede med virkning

fra denne dato.

I modsætning til hvad der gælder for social pension, der udbetales

månedsvis forud foreslås det, at delpension udbetales månedsvis

bagud. Dette hænger sammen med, at de fleste lønmodtagere er

lønnet bagud.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til § 16.

Til § 7

Det foreslås, at det sociale udvalg foretager en kontrol for at

sikre, at den arbejdstidsnedsættelse, der rent faktisk er sket,

svarer til den nedsættelse af arbejdstiden, der ligger til grund

for beregningen af delpension. Ved en sådan kontrol er

arbejdsgiverens medvirken nødvendig.

Det sociale udvalg skal til brug herfor mindst en gang om året, se

også bemærkningerne til § 8, indhente oplysninger om modtagerens

arbejdstid i det forløbne år. Kontrollen kan ske ved, at det

sociale udvalg sender et skema til arbejdsgiveren, hvori denne

alene skal give oplysninger om, hvor mange timer lønmodtageren har

arbejdet i den forløbne periode og aktuelt arbejder. Det foreslås

dog, at der under alle omstændigheder sker en førstegangskontrol

af arbejdstiden, når de første 6 måneder efter overgangen til

delpension er forløbet. Yderligere kontrol kan ske ved, at det

sociale udvalg - evt. stikprøvevis - indhenter oplysninger fra

skattemyndighederne og andre. Det kan herigennem påses, om der er

væsentlig uoverensstemmelse mellem det oplyste om

arbejdstidsomfanget og den pågældendes indkomstforhold.

Det er således ikke hensigten at indføre et omfattende og

administrationskrævende kontrolsystem, hvilket heller ikke er

nødvendigt, fordi delpensionen, bortset fra ved

førstegangsberegningen, alene er afhængig af arbejdstidens omfang.

De oplysninger i forbindelse med ansøgning og beregning af

pension, der skal indhentes fra den pågældende selv og dennes

arbejdsgiver m.fl., vil således normalt være enkle og

lettilgængelige og derfor kunne afgives uden væsentligt besvær. De

administrative rutiner i forbindelse med kontrollen af modtagerens

arbejdstid skønnes ikke at være særlig belastende.

Til § 8

I § 8, stk. 1, foreslås det, at delpensionen fastsættes hvert år den

1. april på grundlag af den forventede arbejdstid i det løbende

kaldenderår, således som den foreligger oplyst. Ved den årlige

fastsættelse af delpensionen foretages der samtidig på grundlag af

de oplysninger, der foreligger om den faktiske arbejdstid, jfr. §

7, i det foregående kalenderår, efterregulering af delpensionen,

såfremt modtagerens faktiske arbejdstid i denne periode har

afveget fra den arbejdstid, der lå til grund for beregningen af

delpensionen.

På grundlag af oplysningerne vedrørende modtagerens faktiske

arbejdstid i det foregående kalenderår, kan det sociale udvalg

samtidig kontrollere, om betingelserne vedrørende nedsættelse af

arbejdstiden og den gennemsnitlige arbejstid, jfr. § 3, har været

opfyldt. Har de nævnte betingelser ikke været opfyldt, bortfalder

delpensionen fra 1. januar det foregående år, dvs. for hele

perioden, såfremt den pågældende har modtaget delpension hele det

foregående kalenderår. Har den pågældende kun haft ret til

delpension i en del af kalenderåret, skal betingelserne om

arbejdstiden være opfyldt i denne periode, og delpensionen skal

fastsættes for denne periode.

Det følger af bestemmelserne om den gennemsnitlige arbejdstid, at

delpensionsmodtageren kan påtage sig begrænset overarbejde, der

afspadseres, uden at delpensionen ændres.

Bestemmelsen i stk. 2, sikrer, at der på samme måde sker

efterregulering og eventuelt bortfald af delpensionen i den første

6 måneders periode.

Modtageren har pligt til at oplyse om varige ændringer i

arbejdstiden, der følger af udtrykkelig eller stiltiende aftale

med arbejdsgiveren, overenskomstændringer m.v., jfr. § 12. Efter

bestemmelsen i stk. 3 betragtes de perioder med sygdom og

arbejdsløshed, den pågældende kan have uden at miste retten til

delpension, jfr. § 10, som døde perioder, når delpensionen

beregnes. Bestemmelsen i stk. 4 sikrer, at der i løbet af

kalenderåret sker omregning af delpensionen, hvis der sker

ændringer i modtagerens gennemsnitlige arbejdstid. Den aftalte

eller forventede arbejdstid lægges da til grund for den fremtidige

beregning, og i givet fald kan der ske efterregulering for den

periode, der er forløbet, siden arbejdstidsændringen blev

effektueret.

Der kan vise sig at være helt særlige omstændigheder, der i det

enkelte tilfælde bevirker, at det vil være urimeligt at lade

delpensionen bortfalde, eller efterregulere efter reglerne i stk.

1 og 2 navnlig i tilfælde af arbejdsløshed og sygdom.

Det forstås derfor, at chefen for sikringsstyrelsen bemyndiges til at

fastsætte næmere regler herom, herunder at krav om tilbagebetaling

af delpension begrænses eller bortfalder helt.

Til § 9

Delpensionen bortfalder fra den 1. i den måned, hvor modtageren ikke

længere opfylder betingelserne om arbejde her i landet eller på

dansk skib, samt betingelsen om fast bopæl her i landet.

Delpensionen bortfalder fra den 1. i måneden ved kvartalets

begyndelse, hvis betingelsen om mindst 20 arbejdsdage inden for

hvert kvartal ikke er opfyldt.

Den pågældende kan komme ind i ordningen igen, hvis betingelserne er

opfyldt. Der stilles således samme krav som ved en

førstegangsansøgning, og der vil blive tale om en ny beregning af

delpensionen efter § 4.

Til § 10

Delpension forudsætter fortsat erhvervsaktivitet i form af

indtægtsgivende deltidsarbejde. Selv om arbejdsindtægten

bortfalder midlertidigt på grund af sygdom eller arbejdsløshed,

bør delpension dog fortsat kunne udbetales for en kortere periode.

Hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor,

forudsættes det, at der i denne periode samtidig kan udbetales

syge- eller arbejdsløshedsdagspenge. Det forslås, at retten til

delpension bortfalder, når modtageren har været fraværende fra

arbejdet på grund af sygdom eller været uden beskæftigelse i en

sammenhængende periode på 13 uger.

Oplysning om en sammenhængende sygeperiode vil foreligge i social- og

sundhedsforvaltningen i kommunen, når der udbetales sygedagpenge,

i tilfælde med arbejdsgiverperiode dog først efter ca. 14 ugers

sygdom. Oplysninger om perioder med arbejdsløshedsdagpenge kan

kontrolleres i arbejdsløshedskasserne. Hvis lønmodtageren i en

sammenhængende periode på 13 uger har været uden beskæftigelse

uden at have ret til arbejdsløshedsdagpenge, f.eks. fordi den

pågældende ikke er arbejdsløshedsforsikret, kan kommunen eventuel

været i besiddelse af oplysninger herom, fordi den pågældende har

modtaget hjælp efter bistandsloven. Det vil dog ofte alene være

lønmodtageren selv, der kan give oplysningerne. Det skal dog

understreges, at der i alle tilfælde påhviler den pågældende en

sådan oplysningspligt.

Retten til pension genindtræder, når et deltidsarbejde genoptages,

selv om betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, ikke er opfyldt

på dette tidspunkt. Hvis disse betingelser skulle være opfyldt i

denne situation, ville det udelukke personer, der en gang havde

mistet retten til delpension på grund af manglende beskæftigelse,

fra umiddelbart at genindtræde i ordningen.

Når retten til delpension genindtræder, vil modtagere få udbetalt en

delpension, der svarer til den sats, jfr. § 4, stk. 3, som den

hidtil udbetalte delpension gav ret til.

Hvis den pågældende, før retten til delpension bortfaldt, f.eks. fik

udbetalt delpension med 80 pct. af det fulde beløb efter § 4, stk.

2, fortsættes på den sats efter, at der på ny er ret til

delpension.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 4, stk. 4.

Til § 11

Delpension kan ikke udbetales sammen med førtidspension, der er

tilkendt efter § 14 i lov om social pension, men derimod sammen

med invaliditetsydelse. Retten til delpension bortfalder ved det

fyldte 67. år, hvor retten til folkepension indtræder.

Til §§ 12 og 13

Bestemmelserne om oplysningspligt og tilbagebetaling svarer til

bestemmelserne i §§ 41 og 42 i lov om social pension.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til § 47 i lov om social pension. Dog er der

efter § 14, stk. 2, også adgang til at modregne krav på for meget

udbetalt delpension i modtagerens krav på sygedagpenge, udbetalt

af det sociale udvalg. derimod kan der ikke modregnes i

modtagerens krav på boligstøtte.

Til § 15

Bestemmelsen, der i hovedsagen svarer til § 45 i lov om social

pension, giver det sociale udvalg adgang til at kræve, at

offentlige myndigheder og andre stiller de oplysninger til

rådighed, som er nødvendige for at tage stilling til, om der er

ret til delpension og for at beregne delpensionen.

Til § 16

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til chefen for

sikringsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler hovedsagelig om

administrative forhold. Der kan f.eks. være tale om, til hvilken

kommune ansøgningen skal indgives, når ansøgeren har bopæl i

udlandet, men arbejder her i landet, om dispositionsdato for

delpensionen, om indhentelse af oplysninger, jfr. bemærkningerne

til § 7 og § 8 om omregning af delpension og om beregning af

arbejdsperioder m.v. Der kan ligeledes fastsættes nærmere regler,

der fraviger de sidstnævnte bestemmelser for så vidt angår

selvstændige.

Til §§ 17 og 18

Bestemmelserne svarer til §§ 50 og 51 i lov om social pension.

Til § 19

Administrationen af loven foreslås, som det er tilfældet for lov om

social pension, henlagt til kommunernes sociale udvalg. Om de

administrative konsekvenser af loven henvises til de almindelige

bemærkninger.

Til § 20

Det foreslås, at staten fuldt ud afholder udgifterne til delpension,

idet betingelserne for delpension er snævert fastsat i loven og

kommunerne derfor kun i meget begrænset omfang vil få mulighed

for at påvirke tilgangen til ordningen. Ligeledes har kommunerne

ikke ansvaret for alternative ordninger, hvorfor heller ikke

hensyn til samordning mellem forskellige ydelser taler for

kommunal medfinansiering.

Stk. 2 og stk. 3 svarer i princippet til, hvad der gælder for social

pension. Da delpension udbetales månedsvis bagud, tilstræbes det,

at betalingen til kommunerne finder sted den 6. sidste bankdag i

måneden, få dage inden kommunerne udbetaler delpensionen for den

forløbne måned. Den forskudvise betaling til kommunerne er

begrundet i ønsket om at undgå belastning af kommunernes

likviditet.

Til § 21

Med den forslåede ikraftrædelsesbestemmelse sikres det, at

ansøgninger om delpension kan indgives og behandles inden

delpension første gang kan komme til udbetaling med virkning fra

1. januar 1987.

Versioner

1. 1988-05-21