Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00029@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli

1984, som ændret ved § 15 i lov nr. 248 af 6. juni 1985, foretages

følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Boligministeren kan godkende forretningsførerselskaber

(hovedselskaber), der har udøvet almennyttig boligvirksomhed på

grundlag af den før den 30. april 1946 gældende lovgivning. Ved

godkendelsen sidestilles selskabet med almennyttige

forretningsførerselskaber, der er godkendt i medfør af stk. 1.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

2. I § 3, stk. 5, nr. 4, ændres »med støtte efter § 54« til: »eller

ombygget med støtte efter § 54, § 54 a eller kap. 9 a«.

3. I § 5, stk. 5, ændres »boligministeren« til:

»kommunalbestyrelsen«.

4. I § 8, stk. 4, ændres »til enhver tid fastsatte officielle

diskonto med tillæg af 2 pct. p.a.« til: »rente, der er fastsat

efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling«.

5. I § 10 indsættes efter stk. 9:

»Stk. 10. Selskabets ledelse kan ved aftale med kommunalbestyrelsen

fravige bestemmelserne i stk. 3 for boliger, der udlejes til

kommunen og anvendes som kommunale pensionistboliger, jf. kap. 12

i lov om individuel boligstøtte.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

6. I § 10, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »9« til: »10«.

7. I § 15, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»Afdelingsbestyrelsen kan være til stede ved 5 års eftersynet, jfr. §

62 b, stk. 2, og skal orienteres om den rapport, der udfærdiges på

baggrund af eftersynet.«

8. I § 15, stk. 9, indsættes efter »varmefordelingsmåler,»:

»elektricitetsmåler,».

9. I § 18 indsættes efter stk. 2:

»Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om, at

overdragelse af ledige lejligheder i almennyttige boligselskaber

skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde,

finder reglerne om klageadgang i lov om individuel boligstøtte

tilsvarende anvendelse, såfremt en boligsøgende afvises under

hensyn til, at husstandsindkomsten er for lav i forhold til

boligafgiften.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

10. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til:

»stk. 2 og 4«.

11. I § 26, stk. 3, ændres »udgør 1 pct. månedlig for hver påbegyndt

måned efter forfaldsdagen at regne« til: »fra forfaldsdagen at

regne udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i

lov om renter ved forsinket betaling«.

12. § 30, stk. 1, affattes således:

»Efter reglerne i dette kapitel og med udlånsmidler som anført i § 31

kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde lån til almennyttige

boligselskaber til opførelse af det antal lejligheder,

boligministeren i det enkelte finansår har tilsagt at ville yde

støtte efter reglerne i kap. 7 og 8. Af den årlige bevillingskvota

skal mindst 1.000 lejligheder indrettes således, at de er velegnet

til beboelse for ældre og handicappede.«

13. § 30, stk. 3, ophæves.

14. I § 38, stk. 2, nr. 1, tilføjes efter »omgivelser«: », herunder

miljøforbedrende foranstaltninger,».

15. § 48, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Rentebidrag, afdragsbidrag og garanti kan ydes til indtil

9.000 lejligheder i finansåret 1986, jfr. dog § 54 b, stk. 1.«

16. I § 48 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til

det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets

kvota tillægges kvoten for det følgende finansår.«

17. I § 54, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Det er en betingelse,

at der til byggeriet er meddelt tilsagn om offentlig støtte inden

1. juli 1986.«

18. § 54, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Sidstnævnte betingelse kan dog fraviges ved byggeri, hvortil der er

bevilget driftssikring i medfør af lov om midlertidig offentlig

støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier,

og byggeri, hvortil der er givet tilladelse til omprioritering til

indekslån eller bevilget støtte i medfør af lov om omprioritering

m.m. af visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om

realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri.«

19. § 54, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lånet skal udgøre 10 pct. af udbedringsudgiften og

tilvejebringes ved stats- og kommunelån til fonden på henholdsvis

7 pct. og 3 pct. Lånet ydes i øvrigt på vilkår som anført i kap.

4.«

20. I § 54, stk. 3, ændres »77 pct.« til: »90 pct.«.

21. I § 54 a, stk. 2, udgår », heraf indtil 10 mill. kr. til delvis

finansiering af miljøforbedrende foranstaltninger«.

22. I § 54 b, stk. 2, indsættes efter »for«: »lån til«.

23. § 54 b, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Boligministeren kan give tilsagn om rentebidrag og

afdragsbidrag til indekslån til udbedring af byggeskader som nævnt

i § 54, stk. 1, og til indekslån, der optages i forbindelse med

udførelse af foranstaltninger som nævnt i § 54 a, stk. 1. Den

nævnte støtte gives efter tilsvarende regler som i kap. 7, dog kan

afdragsbidrag til lån til udbedring af byggeskader kun udgøre et

beløb, der svarer til afdraget på den del af lånet, der ved lånets

optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte udbedringsudgifter.«

24. Overskriften i kapitel 8 a affattes således:

»Udskillelse samt ejerlejlighedsopdeling af visse arealer«.

25. Efter § 54 c indsættes som ny paragraf:

»§ 54 d. Ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, kan

opdeles i ejerlejligheder efter bestemmelserne i lov om

ejerlejligheder, såfremt beboelsesarealet og alle sædvanlige

fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør

en ejerlejlighed.«

26. § 56, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Det støttede byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i

planmæssig og teknisk henseende, og det skal under hensyntagen til

kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige

beløb. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre

parter om kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften

af byggeriet. Ejendommene skal holdes forsvarligt ved lige.«

27. I § 58, stk. 1, ændres »130 m2« til: »110 m2«.

28. I § 59 udgår »skal holdes forsvarligt ved lige og«.

29. Efter § 62 a indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 9 a

Byggeskadefonden

§ 62 b. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til

formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag

i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fonden omfatter byggeri,

som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, § 63, § 67

eller § 81 efter den 30. juni 1986.

Stk. 2. Fonden skal med henblik på at vurdere bygningernes tilstand

og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det

enkelte byggeri under fonden forestå og afholde udgiften ved

gennemførelsen af et eftersyn (5 års eftersyn) af byggeriet.

Boligministeren fastsætter de nærmere regler herom.

Stk. 3. Fonden formidler indvundne erfaringer vedrørende

forebyggelse af byggeskader, årsager til byggeskader og skadernes

udbedring.

§ 62 c. Fonden yder støtte efter regler, der fastsættes af

boligministeren, til dækning af indtil 95 pct. af bygningsejernes

udgifter til udbedring af byggeskader. Fonden kan dog gøre støtte

betinget af, at bygningsejeren forpligter sig til at stille

pantesikkerhed i det pågældende byggeri efter bestemmelserne i §

60 g, stk. 2.

Stk. 2. Dækning fra fonden kan opnås for skader, der anmeldes til

fonden inden 20 år fra byggeriets aflevering. Boligministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Ansøgning om støtte indsendes til fonden gennem

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet ligger.

§ 62 d. Fonden ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer. Kommunernes

Landsforening vælger 1 medlem, Københavns og Frederiksberg

kommuner vælger i fællesskab 1 medlem, Boligselskabernes

Landsforening vælger 3 medlemmer. Boligministeren vælger

bestyrelsens øvrige medlemmer, hvoraf 3 skal repræsentere

byggerier, hvortil der er meddelt tilsagn efter henholdsvis § 63,

§ 67 og § 81, og et skal have særlig sagkundskab inden for fondens

virksomhedsområde. Stedfortrædere vælges efter samme regler. Alle

valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

§ 62 e. Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren.

Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal

fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af

revisor indsendes til boligministeren. Boligministeren fastsætter

regler for regnskabets form og indhold.

Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor,

der udpeges af boligministeren efter indstilling fra fonden.

Boligministeren fastsætter regler for udøvelsen af revisors

virksomhed.

Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab indsendes

til boligministeren bestyrelsens beretning for fondens virksomhed

og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår.

Boligministeren fastsætter regler for beretningens form og

indhold.

Stk. 5. Fonden skal på forlangende give boligministeren enhver

oplysning om fondens virksomhed.

§ 62 f. Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag, som indbetales

af det enkelte byggeri, der omfattes af fonden.

Stk. 2. Bidraget for det enkelte byggeri udgør 1 pct. af den inden

byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum. Bidraget

indbetales kontant senest på byggeriets afleveringstidspunkt.

Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af fondens udgifter, kan

fonden efter boligministerens nærmere bestemmelse opkræve et

løbende bidrag fra samtlige byggerier, der omfattes af fonden.

Stk. 4. Ved for sen indbetaling skal der tillige fra forfaldsdagen

indbetales renter, der udgør den rente, der er fastsat efter § 5,

stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling.

Stk. 5. Inddrivelse af bidrag og renter foretages af

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet er beliggende.

For inddrivelsen betaler bygningsejeren et gebyr til

kommunalbestyrelsen. Boligministeren fastsætter regler om gebyret.

Der tillægges bidragene, renterne og gebyrerne udpantningsret.

§ 62 g. Bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader kan

efter fradrag af støtte fra fonden finansieres gennem optagelse af

indekslån.

Stk. 2. Fonden kan efter boligministerens nærmere bestemmelse

beslutte, at fondens andel af udgiften til udbedring af

byggeskader delvis finansieres gennem optagelse af indekslån i det

pågældende byggeri med pantesikkerhed efter eventuelle lån efter

stk. 1. Fonden betaler samtlige ydelser på lånet til det

långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret

opgørelse fra instituttet.

Stk. 3. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om

garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets

optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi,

jfr. § 60, og højst inden for en lånegrænse på 90 pct. af

udbedringsudgifterne. Garantien omfatter til enhver tid så stor en

del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som

det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af

restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for

den garanterede del af restgælden.

Stk. 4. Det er en betingelse for statens påtagelse af garanti, at

kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre

statskassen halvdelen af statens eventuelle tab som følge af

garantiforpligtelsen.

§ 62 h. Realkreditinstitutter kan yde de indekslån, der er nævnt i §

62 g, stk. 1 og 2, efter samme regler, som i henhold til lov om

indeksregulerede realkreditlån gælder for lån til opførelse af

byggerier, hvortil der ydes rentebidrag.«

30. § 63, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

4.000 andelsboliger i finansåret 1986. Udnyttes bevillingskvoten i

et finansår ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere

meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal boliger til

det følgende finansår. Meddelte tilsagn fra tidligere år, der

bortfalder, overføres til 1986.«

31. I § 63 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til

det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets

kvota tillægges kvoten for det følgende finansår.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

32. I § 63 a, stk. 2, indsættes efter »boligen«: »og ydes med en

forholdsmæssig andel af det samlede rentebidrag for ejendommen«.

33. I § 64 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give

kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af

foreningens økonomiske forhold, såfremt disse efter

kommunalbestyrelsens skøn kan indebære risiko for udløsning af

garantien efter stk. 1.«

34. § 67, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

2.500 værelsesenheder i finansåret 1986.«

35. I § 67 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til

det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets

kvota tillægges kvoten for det følgende finansår.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

36. I § 70, stk. 1, ændres »25 pct.« til: »20 pct.«.

37. § 70, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ud over statslån efter stk. 1 kan efter boligministerens

nærmere bestemmelse ydes statslån til finansiering af rimelige

udgifter til møblering og montering.«

38. I § 72 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »eventuelle« til: »eventuelt«.

39. I § 73 a indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. For kollegier, der med tilslutning fra folketingets

finansudvalg har fået bevilget henstand med betaling af renter og

afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden

til 31. juli 1987.«

40. § 81, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

1.000 lette kollektivboliger i finansåret 1986.«

41. I § 81 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til

det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets

kvota tillægges kvoten for det følgende finansår.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

42. Efter § 83 indsættes:

Ȥ 83 a. Selskabet eller institutionen kan opsige lejeaftalen med 3

måneders varsel ved lejerens død. § 87 i lov om leje finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Opsigelse efter stk. 1 kan kun ske, når lejerens efterladte

ægtefælle eller, såfremt lejeren dør uden at efterlade sig

ægtefælle, en anden person, der i mindst 2 år har haft fælles

husstand med lejeren, samtidig anvises en anden passende

lejlighed.«

43. I § 86, stk. 3, ændres »boligbebyggelse« til:

»boligbyggerilove«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1986. Dog træder nr. 27

først i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2. § 1, nr. 4 og 11, finder anvendelse i det omfang, der skal

betales rente for et tidsrum, efter at loven er trådt i kraft.

Stk. 3. § 1, nr. 9, finder anvendelse på afgørelser truffet efter den

31. december 1985.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 53

§ 1

I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli

1984, som ændret ved § 15 i lov nr. 248 af 6. juni 1985 foretages

følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Boligministeren kan godkende forretningsførerselskaber

(hovedselskaber), der har udøvet almennyttig boligvirksomhed på

grundlag af den før den 30. april 1946 gældende lovgivning. Ved

godkendelsen sidestilles selskabet med almennyttige

forretningsførerselskaber, der er godkendt i medfør af stk. 1.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

2. I § 3, stk. 5, nr. 4, ændres »med støtte efter § 54« til: »eller

ombygget med støtte efter § 54, § 54a eller kap. 9a«.

3. I § 5, stk. 5, ændres »boligministeren« til:

»kommunalbestyrelsen«.

4. I § 8, stk. 4, ændres »til enhver tid fastsatte officielle

diskonto med tillæg af 2 pct. p.a.« til: »rente, der er fastsat

efter § 5, stk. 1 og 2 i lov om renter ved forsinket betaling«.

5. I § 10 indsættes efter stk. 9:

»Stk. 10. Selskabets ledelse kan ved aftale med kommunalbestyrelsen

fravige bestemmelserne i stk. 3 for boliger, der udlejes til

kommunen og anvendes som kommunale pensionistboliger, jf. kap. 12

i lov om individuel boligstøtte.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

6. I § 10, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »9« til: »10«.

7. I § 15, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»Afdelingsbestyrelsen kan være til stede ved 5-års-eftersynet, jfr. §

62b, stk. 2, og skal orienteres om den rapport, der udfærdiges på

baggrund af eftersynet.«

8. I § 15, stk. 9, indsættes efter »varmefordelingsmåler,»:

»elektricitetsmåler,»

9. I § 18 indsættes efter stk. 2:

»Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om, at

overdragelse af ledige lejligheder i almennyttige boligselskaber

skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde,

finder reglerne om klageadgang i lov om individuel boligstøtte

tilsvarende anvendelse, såfremt en boligsøgende afvises under

hensyn til, at husstandsindkomsten er for lav i forhold til

boligafgiften.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

10. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til:

»stk. 2 og 4«.

11. I § 26, stk. 3, ændres »udgør 1 pct. månedlig for hver påbegyndt

måned efter forfaldsdagen at regne« til: »fra forfaldsdagen at

regne udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2 i lov

om renter ved forsinket betaling«.

12. I § 30, stk. 1, affattes således:

»§ 30. Efter reglerne i dette kapitel og med udlånsmidler som anført

i § 31 kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde lån til

almennyttige boligselskaber til opførelse af det antal

lejligheder, boligministeren i det enkelte finansår har tilsagt at

ville yde støtte efter reglerne i kap. 7 og 8. Af den årlige

bevillingskvote skal mindst 1.000 lejligheder indrettes således,

at de er velegnet til beboelse for ældre og handicappede.«

13. § 30, stk. 3 ophæves.

14. § 31 affattes således:

»§ 31. Udlånsmidler tilvejebringes ved stats- og kommunelån til

fonden i medfør af kap. 6. Lånene skal udgøre 18 pct. af de

belånte ejendommes værdi, jfr. § 60. Kommunelånene udgør 6 pct. af

ejendommens værdi, dog mindst en trediedel af grundudgifterne.

Statslånene udgør herefter den resterende del af udlånsbeløbet.«

15. I § 32 ændres »Lånet skal udgøre mindst 18 pct. af ejendommens

værdi, jfr. § 60, og« til: »Lån fra stat og kommune skal«.

16. I § 38, stk. 2, nr. 1, tilføjes efter'omgivelser': », herunder

miljøforbedrende foranstaltninger,».

17. I § 43, stk. 2, indsættes efter »6 pct. af værdien«: »,dog

mindst en trediedel af grundudgifterne,».

18. I § 44, stk. 1, indsættes efter »§ 43, stk. 2«: », dog højst

svarende til 3 pct. af ejendommens værdi opgjort efter § 60,».

19. § 48, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Rentebidrag, afdragsbidrag og garanti kan ydes til indtil

9.000 lejligheder i finansåret 1985 og indtil 7.500 lejligheder i

finansåret 1986, jfr. dog § 54b, stk. 1. Udnyttes bevillingskvoten

i et finansår ikke fuldt ud, overføres den resterende del til det

følgende finansår. En eventuel uudnyttet del af bevillingskvoten

for 1985 overføres til 1986«.

20. I § 54, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Det er en betingelse,

at der til byggeriet er meddelt tilsagn om offentlig støtte inden

1. juli 1986.«

21. § 54, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Sidstnævnte betingelse kan dog fraviges ved byggeri, hvortil der er

bevilget driftssikring i medfør af lov om midlertidig offentlig

støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier og

byggeri, hvortil der er givet tilladelse til omprioritering til

indekslån eller bevilget støtte i medfør af lov om omprioritering

m.m. af visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om

realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri.«

22. § 54, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lånet skal udgøre 10 pct. af udbedringsudgiften og

tilvejebringes ved stats- og kommunelån til fonden på henholdsvis

7 pct. og 3 pct. Lånet ydes i øvrigt på vilkår som anført i kap.

4.«

23. I § 54, stk. 3 ,ændres »77 pct.« til: »90 pct.«.

24. I § 54a, stk. 2, udgår »,heraf indtil 10 mill. kr. til delvis

finansiering af miljøforbedrende foranstaltninger«.

25. I § 54b, stk. 2, indsættes efter »for« : »lån til«.

26. § 54b, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Boligministeren kan give tilsagn om rentebidrag og

afdragsbidrag til indekslån til udbedring af byggeskader som nævnt

i § 54, stk. 1, og til indekslån, der optages i forbindelse med

udførelse af foranstaltninger som nævnt i § 54a, stk. 1. Den

nævnte støtte gives efter tilsvarende regler som i kap. 7, dog kan

afdragsbidrag til lån til udbedring af byggeskader kun udgøre et

beløb, der svarer til afdraget på den del af lånet, der ved lånets

optagelse overstiger 77 pct. af de godkendte udbedringsudgifter.«

27. § 56, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Det støttede byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i

planmæssig og teknisk henseende, og det skal under hensyntagen til

kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige

beløb. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre

parter om kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften

af byggeriet. Ejendommene skal holdes forsvarligt vedlige.«

28. I § 58, stk. 1, ændres »130 kvm« til: »110 kvm«.

29. I § 59 udgår »skal holdes forsvarligt ved lige og«.

30. Efter § 62a indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 9a

Byggeskadefonden

§ 62b. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til

formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag

i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fonden omfatter byggeri,

som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, § 63, § 67

eller § 81 efter den 30. juni 1986.

Stk. 2. Fonden skal med henblik på at vurdere bygningernes tilstand

og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det

enkelte byggeri under fonden forestå og afholde udgiften ved

gennemførelsen af et eftersyn (5-års-eftersyn) af byggeriet.

Boligministeren fastsætter de nærmere regler herom.

Stk. 3. Fonden formidler indvundne erfaringer vedrørende

forebyggelse af byggeskader, årsager til byggeskader og skadernes

udbedring.

§ 62c. Fonden yder støtte efter regler, der fastsættes af

boligministeren, til dækning af indtil 95 pct. af bygningsejernes

udgifter til udbedring af byggeskader. Fonden kan dog gøre støtte

betinget af, at bygningsejeren forpligter sig til at stille

pantsikkerhed i det pågældende byggeri efter bestemmelserne i §

60g, stk. 2.

Stk. 2. Dækning fra fonden kan opnås for skader, der anmeldes til

fonden inden 20 år fra byggeriets aflevering. Boligministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Ansøgning om støtte indsendes til fonden gennem

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet ligger.

§ 62d. Fonden ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer. Kommunernes

Landsforening vælger 1 medlem, Københavns og Frederiksberg

kommuner vælger i fællesskab 1 medlem. Boligselskabernes

Landsforening vælger 3 medlemmer. Boligministeren vælger

bestyrelsens øvrige medlemmer, hvoraf 3 skal repræsentere

byggerier, hvortil der er meddelt tilsagn efter henholdsvis § 63,

§ 67 og § 81 og et skal have særlig sagkundskab inden for fondens

virksomhedsområde. Stedfortrædere vælges efter samme regler. Alle

valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

§ 62e. Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren.

Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal

fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af

revisor indsendes til boligministeren. Boligministeren fastsætter

regler for regnskabets form og indhold.

Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor,

der udpeges af boligministeren efter indstilling fra fonden.

Boligministeren fastsætter regler for udøvelsen af revisors

virksomhed.

Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab indsendes

til boligministeren bestyrelsens beretning for fondens virksomhed

og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår.

Boligministeren fastsætter regler for beretningens form og

indhold.

Stk. 5. Fonden skal på forlangende give boligministeren enhver

oplysning om fondens virksomhed.

§ 62f. Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag, som indbetales

af det enkelte byggeri, der omfattes af fonden.

Stk. 2. Bidraget for det enkelte byggeri udgør 1 pct. af den inden

byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum. Bidraget

indbetales kontant senest på byggeriets afleveringstidspunkt.

Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af fondens udgifter, kan

fonden efter boligministerens nærmere bestemmelse opkræve et

løbende bidrag fra samtlige byggerier, der omfattes af fonden.

Stk. 4. Ved for sen indbetaling skal der tillige fra forfaldsdagen

indbetales renter, der udgør den rente, der er fastsat efter § 5,

stk. 1 og 2 i lov om renter ved forsinket betaling.

Stk. 5. Inddrivelse af bidrag og renter foretages af

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet er beliggende.

For inddrivelsen betaler bygningsejeren et gebyr til

kommunalbestyrelsen. Boligministeren fastsætter regler om gebyret.

Der tillægges bidragene, renterne og gebyrerne udpantningsret.

§ 62g. Bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader kan

efter fradrag af støtte fra fonden finansieres gennem optagelse af

indekslån.

Stk. 2. Fonden kan efter boligministerens nærmere bestemmelse

beslutte, at fondens andel af udgiften til udbedring af

byggeskader delvis finansieres gennem optagelse af indekslån i det

pågældende byggeri med pantsikkerhed efter eventuelle lån efter

stk. 1. Fonden betaler samtlige ydelser på lånet til det

långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret

opgørelse fra instituttet.

Stk. 3. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om

garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets

optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct, af ejendommens værdi,

jfr. § 60 og højst inden for en lånegrænse på 90 pct. af

udbedringsudgifterne. Garantien omfatter til enhver tid så stor en

del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som

det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af

restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for

den garanterede del af restgælden.

Stk. 4. Det er en betingelse for statens påtagelse af garanti, at

kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre

statskassen halvdelen af statens eventuelle tab som følge af

garantiforpligtelsen.

§ 62h. Realkreditinstitutter kan yde de indekslån, der er nævnt i §

62g, stk. 1 og 2, efter samme regler, som i henhold til lov om

indeksregulerede realkreditlån gælder for lån til opførelse af

byggerier, hvortil der ydes rentebidrag.«

31. § 63, stk. 2, affattes således:

»stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

4.000 andelsboliger i hvert af finansårene 1985 og 1986. Udnyttes

bevillingskvoten i et finansår ikke fuldt ud, overføres den

resterende del til det følgende finansår. En eventuel uudnyttet

del af bevillingskvoten for 1985, overføres til 1986.«

32. I § 63a, stk. 2, indsættes efter »boligen«: »og ydes med en

forholdsmæssig andel af det samlede rentebidrag for ejendommen«.

33. I § 64 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give

kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af

foreningens økonomiske forhold, såfremt disse efter

kommunalbestyrelsens skøn kan indebære risiko for udløsning af

garantien efter stk. 1.«

34. § 67, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

2.000 værelsesenheder i finansåret 1985 og indtil 2.500 enheder i

finansåret 1986. Udnyttes bevillingskvoten i et finansår ikke

fuldt ud, overføres den resterende del til det følgende finansår.

En eventuel uudnyttet del af bevillingskvoten for 1985, overføres

til 1986.«

35. I § 70, stk. 1, ændres »25 pct.« til: »20 pct.«.

36. § 70, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Udover statslån efter stk. 1 kan efter boligministerens

nærmere bestemmelse ydes statslån til finansiering af rimelige

udgifter til møblering og montering.«

37. I § 72b, stk. 1, 2. pkt., ændres »eventuelle« til: »eventuelt«.

38. I § 73a indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. For kollegier, der med tilslutning fra folketingets

finansudvalg har fået bevilget henstand med betaling af renter og

afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden

til 31. juli 1987.«

39. § 81, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

1.000 lette kollektivboliger i hvert af finansårene 1985 og 1986.

Udnyttes bevillingskvoten i et finansår ikke fuldt ud, overføres

den resterende del til det følgende finansår. En eventuel

uudnyttet del af bevillingskvoten for 1985, overføres til 1986.«

40. Efter § 83 indsættes:

Ȥ 83a. Selskabet eller institutionen kan opsige lejeaftalen med 3

måneders varsel ved lejerens død. § 87 i lov om leje finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Opsigelse efter stk. 1 kan kun ske, når lejerens efterladte

ægtefælle eller, såfremt lejeren dør uden at efterlade sig

ægtefælle, en anden person, der i mindst 2 år har haft fælles

husstand med lejeren, samtidig anvises en anden passende

lejlighed.«

41. I § 86, stk. 3, ændres »boligbebyggelse« til:

»boligbyggerilove«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1986, jfr. dog stk. 4.

Stk. 2. § 1, nr. 4 og 11, finder anvendelse i det omfang, der skal

betales rente for et tidsrum efter at loven er trådt i kraft.

Stk. 3. § 1, nr. 9, finder anvendelse på afgørelser truffet efter

den 31. december 1985.

Stk. 4. § 1, nr. 14, 15, 17, 18 og 28, træder i kraft den 1. juli

1986.

Stk. 5. § 1, nr. 14, 15, 17 og 18, finder kun anvendelse, hvor

tilsagn om statsstøtte efter § 48 i lov om boligbyggeri er afgivet

efter den 30. juni 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er i alt væsentligt en genfremsættelse af det forslag

til lov om ændring af lov om boligbyggeri, der blev fremsat den

20. februar 1985 som L 184. Lovforslaget var til 1. behandling i

folketinget den 27. februar 1985 og blev her henvist til

folketingets boligudvalg. Lovforslaget nåede ikke at blive

færdigbehandlet inden udgangen af folketingssamlingen 1984-85.

Der er dog i forslaget indarbejdet enkelte ændringer i forhold til

det tidligere fremsatte lovforslag. Der foreslås indført en

generel adgang for boligministeren til at overføre en eventuel

uudnyttet del af kvoterne for henholdsvis almennyttige boliger,

ungdsomsboliger, private andelsboliger og lette kollektivboliger

til det nærmest følgende finsansår. Der ønskes endvidere åbnet

adgang til, at kommunale pensionistboliger i almennyttigt byggeri

kan undtages fra bestemmelserne om istandsættelse ved fraflytning,

og at afdelinger, der omprioriteres eller opnår støtte efter lov

om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger kan

opnå støtte til udbedring af byggeskader, selvom

udbedringsudgiften ikke overstiger 10 pct. af bygningsværdien.

Vedrørende byggeskadefonden er indføjet en bestemmelse om, at

bygningsejeren skal tiltræde, at fonden kan optage indekslån med

sikkerhed i den udbedrede ejendom og at denne pantsætning kan ske

uden boligministerens samtykke. Endelig ønskes begrænsningen i §

54a, om at kun indtil 10 mill. kr. - af lånerammen på 40 mill. kr.

til ombygning af ledige lejligheder og miljøforbedrende

foranstaltninger - kan anvendes til delvis finansiering af de

miljøforbedrende arbejder ophævet. Desuden er

ikrafttrædelsesdatoer og skæringstidspunktet for byggerier, der

bliver omfattet af byggeskadefonden i stedet for den gældende

byggeskadefinansieringsordning rykket et halvt år, således at

forslaget generelt træder i kraft den 1. januar 1986, mens

finansieringsomlægningen til byggeskadefonden og ændringen af

kommunens andel af grundkapitalindskud ved høje grundpriser først

får virkning fra den 1. juli 1986. Ikrafttrædelsesdatoen for

omlægningen af finansieringen af byggeskader efter § 54 og for

ændringen af grundkapitalindskuddet til ungdomsboliger er

opretholdt til den 1. januar 1986. Dette lovforslags bemærkninger,

herunder konsekvenserne for de offentlige udgifter er udarbejdet i

overensstemmelse hermed.

Lovforslaget indeholder herefter for det offentligt støttede byggeri

i det væsentligste følgende elementer:

I. Bevillingskvoter for 1986 for det offentligt støttede boligbyggeri

(almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger, andelsboliger, lette

kollektivboliger), en generel adgang til at overføre andele af

bevillingskvoterne fra et finansår til det nærmeste følgende, samt

ønske om 4-årige rullende planlægningsperioder.

II. Godkendelse af forretningsførerselskaber fra før 1946, således at

de kan blive omfattet af bestemmelserne om almennyttig

boligvirksomhed og bragt ind under det kommunale regnskabstilsyn.

III. Mulighed for at kommunerne og boligselskaberne for kommunale

pensionistboliger i almennyttigt byggeri ved aftale kan fravige de

generelle bestemmelser om istandsættelse ved fraflytning.

IV. Harmonisering af klagereglerne for kommunal afvisning af

boligsøgende under henvisning til lav husstandsindkomst i forhold

til boligafgiften med klagereglerne i lov om individuel

boligstøtte.

V. Ændring af fordelingen af statens og kommunernes andel af

grundkapitalen i almennyttigt byggeri, således at kommunens andel

ved høje grundudgifter gøres afhængig heraf.

VI. Nedsættelse af det maksimale tilladte bruttoetageareal i

offentligt støttet boligbyggeri fra 130 kvm til 110 kvm.

VII. Omlægning af en del af den offentlige støtte ved udbedring af

byggeskader i almennyttigt boligbyggeri opført med tilsagn inden

1. juli 1986 fra grundkapital til realkreditlån, hvortil der ydes

statslige rente- og afdragsbidrag.

VIII. Adgang til at byggerier, der omprioriteres eller opnår støtte i

henhold til lov om omprioritering m.m. af visse almennyttige

boligafdelinger og om ændring af lov om realkreditinstitutter og

lov om boligbyggeri, kan opnå støtte til udbedring af byggeskader

uanset lovens generelle regel om, at udbedringsudgiften skal

udgøre over 10 pct. af bygningsværdien.

IX. Ophævelse af den særlige økonomiske begrænsning af udlån til

miljøforbedrende foranstaltninger.

X. Etablering af en byggeskadefond og regler for finansiering af

udbedring af byggeskadearbejder i offentligt støttet boligbyggeri

opført med tilsagn fra og med 1. juli 1986. Herunder en

præcisering af bl.a. bygherrens ansvar for kvalitetssikring ved

opførelsen, bygherrens ansvar for at byggeriet holdes forsvarligt

ved lige samt indførelse af et 5-års-eftersyn.

XI. Nedsættelse af den statslige grundkapital til ungdomsboliger fra

25 til 20 pct.

XII. Forlængelse af henstandsordning for betaling af afdrag og renter

for 9 kollegier.

Herudover indeholder lovforslaget mindre væsentlige ændringer

hovedsagelig af redaktionel og præciserende karakter.

ad I:

Lovforslaget indeholder forslag om bevillingskvoter for det støttede

byggeri for finansåret 1986, idet den gældende boligbyggerilov

ikke indeholder bevillingskvoter for tiden efter 1985.

Den samlede kvote for det støttede byggeri foreslås fastsat til

15.000 enheder i 1986.

Da der har vist sig at være en meget stor efterspørgsel efter

ungdomsboliger, og da væksten i det private boligbyggeri ikke

tilgodeser denne efterspørgsel, foreslås kvoten for ungdomsboliger

forøget med 500 enheder fra 2.000 enheder i 1985 til 2.500 i 1986.

På baggrund af udviklingen i det private boligbyggeri og den øgede

byfornyelsesaktivitet foreslås kvoten for almennyttige boliger

reduceret med 1.500 boliger, således at der i 1986 kan gives

tilsagn om offentlig støtte til 7.500 almennyttige boliger mod

9.000 i år. Kvoterne for private andelsboliger og lette

kollektivboliger foreslås uændret fastsat til henholdsvis 4.000 og

1.000 boliger.

Af teknisk administrative grunde foreslås åbnet adgang til, at en

eventuel uudnyttet andel af kvoten til henholdsvis almennyttigt

boligbyggeri, ungdomsboliger, private andelsboliger og lette

kollektivboliger kan overføres til det nærmest følgende finansår.

En sådan overførselsadgang vil indebære en mere hensigtsmæssig

planlægning af tilsagnsgivningen.

For at opnå en længererækkende bevillingspraksis for

boligministeriets (boligstyrelsens) tilsagnsgivning om offentlig

støtte til boligbyggeri (almennyttige boliger, private

andelsboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger) og dermed

også smidiggøre den kommunale planlægning af det støttede

nybyggeri, vil boligministeren - fra og med dette forslag - ved

de årlige forslag til kvoter for det efterfølgende finansår

samtidig angive nogle under hensyn til bl.a. udviklingen i den

samlede byggeaktivitet foreløbigt planlagte kvoter for de 3 derpå

følgende finansår (budgetoverslagene).

Hensigten hermed er, at kommunerne på baggrund af de kvoter

folketinget vedtager og de af boligministeren for

budgetoverslagsårene opstillede foreløbige og vejledende kvoter

skal anmelde deres ønsker om de forskellige typer af støttet

byggeri i hvert af årene i hele den 4-årige periode.

Med udgangspunkt i disse ønsker forhandler boligstyrelsen og den

enkelte kommune sig herefter frem til et tilsagnsforløb for

kommunen i hele 4-års-perioden.

Tilsagnene til kommunerne vedrørende det første år er, i og med at

folketinget har vedtaget dette års kvoter, bindende, mens

tilsagnene for de 3 budgetoverslagsår, naturligvis kun kan være

vejledende og foreløbige. De vil herefter indgå i den næste

forhandlingsrunde mellem boligstyrelsen og kommunerne. Denne vil

finde sted det følgende år på baggrund af de kvoter, folketinget

til den tid vil have vedtaget og de vejledende kvoter,

boligministeren på det tidspunkt har fremlagt for folketinget for

de derpå følgende 3 budgetoverslagsår.

Den 4-årige rullende planlægning for det støttede byggeri vil bedre

end det nuværende kvotetildelingssystem muliggøre en fælles

planlægning af byfornyelsesindsatsen og nybyggeriet i kommunerne.

Samtidig vil en sådan koordineret tilrettelæggelse af

byggeaktiviteten lettere kunne knyttes sammen med den øvrige

kommunale planlægning og udgiftsdisponering. Her tænkes i særlig

grad på den fysiske og økonomiske planlægning samt planlægningen

på serviceområderne, der hyppigt rækker adskillige år frem i

tiden.

En sådan øget integrering af kommunernes planlægning på bygge- og

boligområdet med den øvrige planlægning samt en længere

tidshorisont for beslutningerne vil kunne medvirke til en mere

gnidningsfri og planlagt gennemførelse end ellers af både statens

og kommunernes bygge- og boligpolitiske foranstaltninger.

Som udgangspunkt for dette års forhandlinger mellem boligstyrelsen og

kommunerne arbejdes med følgende vejledende bevillingskvoter for

perioden 1987-89:

--------------------------------------------------------------------- 1987 1988 1989 --------------------------------------------------------------------- Almennyttigt boligbyggeri 7.000 7.000 7.000 Andelsboliger 4.000 4.000 4.000 Ungdomsboliger (værelsesenheder) 2.500 2.500 2.500 Lette kollektivboliger - - -

Når der i perioden 1987-89 ikke er sat antal på de lette

kollektivboliger hænger det sammen med regeringens bebudede

ældreboligreform, der forudsættes at træde i kraft den 1. januar

1987. Det er således ikke udtryk for et aktivitetsfald, ligesom

forslagene om bevillingskvoter for 1986 og de i tabellen anførte

foreløbige og vejledende kvoter for de øvrige offentlige støttede

boligtyper for årene 1987-89 heller ikke er udtryk for reduktioner

i den aktivitet og dermed statens indsats på bygge- og

boligområdet - der har været gennem en årrække. Forslagene skal

således ud over ældreboligreformen dels ses i sammenhæng med og

som konsekvens af den fortsatte vækst i aktiviteten inden for

byfornyelsesområdet og dels som en konsekvens af den mindre

kvotenedskrivning den foreslåede omlægning af

byggeskadefinansieringen betyder. Fordelingen af kvoter på de

forskellige typer af støttet byggeri i de enkelte år skal

ligeledes ses på baggrund af det ændrede efterspørgselsmønster,

som både befolkningsudviklingen, befolkningssammensætningen og

udviklingen i det private boligbyggeri allerede har og fortsat må

forventes at give anledning til.

ad II:

For at bringe Københavns Almindelige Boligselskab, der udøver en

forretningsførervirksomhed, som stort set svarer til andre større

almennyttige forretningsførerselskabers, ind under

boligbyggerilovens bestemmelser om kommunalt tilsyn, om adgang til

at foretage udlån samt om Boligselskabernes Landsbyggefonds

indeståelse for tab på lån til afdelinger og/eller

datterselskaber, foreslås boligministerens bemyndigelse til at

godkende almennyttige forretningsførerselskaber udvidet til også

at omfatte forretningsførerselskaber, der har udøvet almennyttig

boligvirksomhed på grundlag af den før 30. april 1946 gældende

lovgivning.

ad III:

Det foreslås, at boligselskabernes ledelse ved aftale med

kommunalbestyrelsen for kommunale pensionistboliger i almennyttigt

byggeri kan fravige bestemmelserne om istandsættelse ved

fraflytning.

ad IV:

Det foreslås, at reglerne om klageadgang i lov om individuel

boligstøtte også skal finde anvendelse ved en kommunalbestyrelses

afvisning af boligsøgende under henvisning til, at indkomsten er

for lav i forhold til boligudgiften.

ad V:

Man har i boligministeriet ved tilsagnsgivningen hæftet sig ved, at

de gennemsnitlige grundudgifter i de senere år ved opførelse af

almennyttigt boligbyggeri har ligget på 16-17 pct. af de samlede

anskaffelsesudgifter, og at denne andel har haft en svagt stigende

tendens, selv om der i perioden 1979-83 var betydelige fald i

priserne på byggegrunde til ejerboliger.

Det må samtidig konstateres, at den nuværende udformning af

rammebeløbsordnigen ikke indeholder noget særskilt incitament for

parterne til at søge at holde grundpriserne nede på et rimeligt

niveau.

Der foreslås derfor indført en ordning, hvorefter kommunerne - der i

praksis ofte er involveret i grundkøbet og under alle

omstændigheder har afgørende indflydelse på opstillingen af krav

til grundmodning - får et særligt økonomisk incitament til at søge

grundudgifterne og dermed også anskaffelsessummen og lejernes

boligudgift begrænset mest muligt.

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at både anskaffelsessummerne og

stigningstakten i anskaffelsessummerne vil blive søgt yderligere

begrænset gennem ændringer i de administrativt fastsatte regler

for rammebeløbene. Således vil opreguleringen af rammebeløbene

blive foretaget kvartalsvis på baggrund af stigningen i

industriens timelønsindeks mod nu byggeomkostningsindekset og

tillæggene til rammebeløbene for det enkelte byggeri vil blive

påbegyndt aftrappet, når den gennemsnitlige lejlighedsstørrelse i

bruttoetageareal overstiger 70 kvm. Hensigten hermed er dels at

begrænse væksten i starthuslejerne i det støttede boligbyggeri til

at følge lønudviklingen og dels at give et økonomisk incitament

til at lejlighedssammensætningen og lejlighedsstørrelserne i det

enkelte byggeri tilpasses den stigende efterspørgsel efter mindre

og billigere lejligheder.

ad VI:

Med baggrund i udlejningssituationen for store nye almennyttige

lejligheder foreslås en nedsættelse af de maksimalt tilladte

bruttoetagearealer pr. lejlighed i alt offentligt støttet byggeri.

ad VII:

Som et led i regeringens fortsatte bestræbelser på at nedsætte de

offentlige udgifter og for at få parallellitet til

realkreditlovgivningens belåningsregler for forbedrings- og

vedligeholdelsesarbejder foreslås en ændret byggeskadefinansiering

for almennyttigt byggeri opført med tilsagn før 1. juli 1986.

ad VIII:

For at sikre det økonomiske grundlag for at også mindre byggeskader

udbedres i byggerier, der omfattes af lov om omprioritering m.v.

af visse almennyttige boligafdelinger, foreslås at disse byggerier

undtages fra den generelle 10 pct. regel. En tilsvarende

bestemmelse er allerede optaget i loven for byggeri, hvortil der

er bevilget driftssikrng i medfør af lov om midlertidig offentlig

støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier.

ad IX:

Forslaget om at ophæve 10 mill. kr.s begrænsningen til

miljøforbedrende foranstaltninger skal ses i sammenhæng med de

tiltag, der er indeholdt i lov nr. 248 af 6. juni 1985 om bl.a.

omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger, og på

baggrund af de erfaringer boligministeriet allerede har indhøstet

gennem administrationen af § 54a. Det er således boligministeriets

opfattelse, at den nævnte begrænsning vil kunne stille mig

hindrende ivejen for de løsningsforslag boligselskaberne og

kommunerne i fællesskab anser for de mest hensigtsmæssige og

virkningsfulde til at løse udlejningsproblemerne i de konkrete

bebyggelser.

ad X:

Forslaget om indførelse af en byggeskadefond omfatter det byggeri,

der efter den 30. juni 1986 modtager tilsagn om offentlig støtte i

medfør af lov om boligbyggeri (almennyttigt boligbyggeri, private

andelsboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger).

Forslaget har sin baggrund i det forhold, at byggeskader kan

begrænses i antal og omfang, men aldrig helt undgås, og at det

ofte vil være umuligt over det enkelte støttede byggeris drift at

finansiere udbedring af skader.

Fondens formål er at sikre økonomiske midler til udbedringer, således

at det støttede byggeri trods opståede skader kan bevare sin

brugsværdi til gavn for samfundet og for byggeriets beboere.

Fonden skal kunne stille økonomiske midler til rådighed for udbedring

af skader uafhængigt af om det efter gældende ret vil være muligt

at drage nogen civilretligt til ansvar.

For at begrænse fondens udgifter til skadesudbedring og for i det

hele taget i øget omfang at få forebygget skader - hvilket

samfundsmæssigt er at foretrække frem for at udbedre - vil der til

fonden blive knyttet bestemmelser, som skal sikre kvaliteten i

byggeri under fonden, og som sigter på at bevare kvaliteten, når

byggeriet er i drift. Byggeskadefonden indgår således i en

kvalitetssikrings- og ansvarsreform, hvis hovedsigte er at

forebygge skader og andre svigt i det fremtidige byggeri.

En væsentlig del af de skader og andre mangler, der har kunnet

konstateres i byggeriet i de senere år, har vist sig at kunne

føres tilbage til to sæt af forhold:

a) Udviklingsfejl, dvs. fejl, der skyldes, at materialer og

konstruktioner opfører sig anderledes, end det på projekterings-

eller byggetidspunktet kunne forventes med den på det pågældende

tidspunkt kendte viden blandt fagfolk og med indsats af sædvanlig,

professionel omhu i udførelse og vedligeholdelse.

b) Fejl, der er opstået uanset tilstrækkelig viden, og som må

tilskrives tilsidesættelse af denne viden, eller manglende omhu i

produktion og udførelse, utilstrækkelig afleveringskontrol eller

manglende vedligeholdelse og overvågning af bygningerne, efter at

de er gået i drift.

Kvalitetssikring vil især kunne forebygge fejl og deraf følgende

skader af den art, som er nævnt under b). Udviklingsfejl som nævnt

under a) kan modvirkes ved velovervejet igangsættelse og

omhyggelig gennemførelse af forsøgsbyggeri og af projekter, der

omfatter nye konstruktioner og materialer. Fondsbestemmelserne vil

også tage sigte på udviklingsfejl.

En bedre kvalitetssikring under opførelsen vil indebære en række

gavnlige virkninger:

Samfundets forsyning med byggeri bliver mere effektiv, byggeriets

brugere får bedre produkter, byggeskader kan begrænses, og dansk

byggeri bliver direkte eller indirekte bedre stillet i eksporten.

Forbedring af byggeriets drift må ses på baggrund af, at dårlig eller

forkert vedligeholdelse og utilstrækkelig eller sen udbedring af

byggeskader medfører betydelige tab og er nogle af årsagerne til,

at bebyggelser kan komme ind i en udvikling, der præges af

vantrivsel, hærværk, udskiftning af beboere og sociale problemer.

Der er således betydelige samfundsmæssige interesser af social og

økonomisk karakter i at modvirke byggeskader og i at få udbedret

opståede skader så hurtigt som muligt, således at de ikke kommer

til at true byggeriets funktion og økonomi og dermed beboerne.

Udgangspunktet for en øget indsats på dette område har været

byggeskaderne i det almennyttige boligbyggeri.

Siden 1978 har der eksisteret en statslig støtteordning til delvis

dækning af udgifterne til udbedring af byggeskader i dette

byggeri.

Denne støtteordning foreslås afløst af en byggeskadefond, som baserer

sig på forsikringsmæssige betragtninger, og som har de to allerede

nævnte opgaver: At sikre, at der er midler til udbedring af

byggeskader, og at præcisere, at byggeriets kvalitetssikring skal

være i orden, således at skader begrænses mest muligt.

Ifølge forslaget skal alt nybyggeri med støtte efter lov om

boligbyggeri - og ikke som hidtil alene det almennyttige

boligbyggeri - indgå i ordningen. Alt støttet byggeri skal

obligatorisk bidrage til fonden og til gengæld have ret til at få

dækket 95 pct. af eventuelle byggeskadeudgifter - også ved mindre

skader - forudsat at bestemte betingelser er opfyldt. Når fonden

på denne måde bliver selvbærende, er der baggrund for at forlade

det princip ved den nuværende støtteordning for det almennyttige

byggeri, at støtten omregnes til et antal lejligheder, der

afskrives på kvoten for støttet almennyttigt nybyggeri.

For almennyttigt byggeri opført med tilsagn om støtte før den 1. juli

1986 bevares hovedprincipperne bag den hidtidige støtteordning

efter § 54, hvorefter der kan ydes offentlig støtte til

finansiering af byggeskadearbejder i form af grundkapital,

rentebidrag samt statsgaranti for de optagne realkreditlån.

Nærværende forslags nr. 22, 23 og 26 vil dog betyde, at en del af

støtten omlægges fra ydelse af grundkapital til lån med

rentebidrag, hvortil staten tillige yder afdragsbidrag. I det

omfang der ydes støtte til udbedring af byggeskader, sker der som

ovenfor nævnt en tilsvarende formindskelse af kvoten for

almennyttigt nybyggeri. Nedskrivning af kvoten vil dog blive

mindre i fremtiden som følge af den foreslåede ændring af § 54.

Jvf. forslagets bemærkninger om de økonomiske og administrative

konsekvenser samt bemærkningerne til nr. 22, 23 og 26.

Som det allerede er fremgået vil kvalitetssikringen blive stærkt

betonet i de regler, der påtænkes fastsat for byggeskadefonden.

Byggeri under fonden skal allerede fra projekteringsfasen, gennem

udførelsesfasen og frem til afleveringen tilrettelægges og udføres

under stadig kontrol af kvaliteten, ligesom afleveringens og

mangelafhjælpningens gennemførelse skal præciseres. De færdige

byggerier skal overvåges og holdes ved lige efter bestemte planer

og instrukser. I det omfang, bygherren ikke selv forestår disse

forhold, skal bygherren stille fornødne krav herom til byggeriets

andre parter. Det må forventes, at disse forholdsregler vil

betyde, at skadesdækning fra fonden får betydeligt mindre omfang

end efter den nuværende støtteordning.

Kvalitetssikringen under byggeriets drift vil blive søgt fremmet

gennem krav om, at der for fremtiden skal projekteres under

hensyntagen til drift og vedligeholdelse, og at der sammen med

projektet skal udarbejdes planer for driften og vedligeholdelsen

samt de fornødne brugsanvisninger. Disse vedligeholdelsesmanualer

skal følges under byggeriets drift og lægger således op til en

mere effektiv løbende overvågning af bygningernes tilstand.

Desuden skal fonden gennemføre et bygningseftersyn 5 år efter

afleveringen. Dette eftersyn skal give et samlet overblik over

bygningernes tilstand og skal herunder sikre, at skader og tegn på

skader så vidt muligt opdages og erkendes senest på dette

tidspunkt med henblik på en snarlig afhjælpning.

Ifølge de gældende regler fører kommunalbestyrelsen tilsyn med de

almennyttige byggeriers vedligeholdelsestilstand.

Kommunalbestyrelsen fører ligeledes tilsyn med ungdomsboliger

opført i medfør af kap. 11 i lov om boligbyggeri. For så vidt

angår lette kollektivboliger skal kommunen godkende

lejefastsættelsen, der sker efter boligbyggerilovens § 7, dvs. at

kommunen også her skal påse, at der i budgettet er afsat beløb til

byggeriets vedligeholdelse. For private andelsboligforeninger

opført med støtte efter boligbyggerilovens kap. 10 gælder, at

kommunalbestyrelsen ikke fører tilsyn med driften af byggeriet.

Med henblik på at sikre overholdelse af den nødvendige løbende

overvågning af bygningerne påtænkes det at optage forhandlinger

med de kommunale organisationer om tilsynet med det støttede

byggeri.

Byggeskadefonden vil også mere generelt kunne sætte ind med

forebyggende virksomhed, idet det må forventes, at fonden gennem

5-års-eftersynene og skadesagerne får samlet et meget stort

erfaringsmateriale, som vil være af betydning for byggeriet som

helhed. Erfaringsmaterialet bør derfor ikke alene være et

anliggende for parterne i det enkelte byggeri, men bør mere

systematisk indgå i byggeriets erfaringsformidling. Stoffet bør

bearbejdes og udsendes og herunder stilles til rådighed for

forsknings- og udredningsinstitutioner som f.eks. Statens

Byggeforskningsinstitut, og informationsorganer som Byg-ERFA, der

udsender byggeriets erfaringsblade.

Ved de foreslåede regler er der endvidere tilvejebragt baggrund for

harmonisering af ansvarsperioden (forældelsesfristerne) for

byggeriets rådgivere, leverandører og entreprenører. I dag er

perioderne som udgangspunkt henholdsvis 5, 1 og 20 år, og de søges

nu erstattet af en fælles ansvarsperiode på 5 år. Herved vil der

ikke længere være forskel hos byggeriets parter i incitamenterne

til sikring af kvalitet. Desuden ligger der i den generelle

5-års-regel en tilskyndelse til samlet skadeopgørelse på et

tidspunkt, hvor det er lettere end på senere tidspunkter at gøre

eventuelt erstatningsansvar gældende over for byggeriets parter.

5-årsreglen skal indføres for statens byggeri og byggeri med

offentlig støtte efter lov om boligbyggeri, og gennemførelsen

forudsættes at ske ved hjælp af standardforbehold,

leveringsbetingelser og administrative forskrifter. På

leverandørområdet har der ikke hidtil foreligget noget udkast til

ordning, men i form af byggestyrelsens »redegørelse om

leverandøransvar« af maj 1985 er der nu i samarbejde med

leverandørorganisationerne fremkommet et samlet forslag om at

ændre leverandørernes ansvarsperiode fra 1 til 5 år (i visse

tilfælde 6 år).

Det skal afslutningsvis nævnes, at hele byggeskadeproblematikken har

været behandlet i en arbejdsgruppe under boligministeriet.

Arbejdsgruppen afgav en beretning den 25. januar 1985, som er

tilstillet folketingets boligudvalg.

ad XI:

Som et yderligere led i bestræbelserne på at nedsætte statens

udgifter og for at få parallellitet til realkreditlovgivningens

lånegrænser for lån til opførelse af alle andre former for

boligbyggeri foreslås, at grundkapitalen til ungdomsboliger

nedsættes fra 25 til 20 pct., mod at det indeksfinansierede

realkreditlån, hvortil der ydes såvel rente- som afdragsbidrag,

forøges tilsvarende.

ad XII:

Ved gennemførelsen af den generelle 3-årige huslejetilskudsordning

for ungdomsboliger blev der ikke taget højde for, at den

henstandsordning for betaling af afdrag og renter på nogle optagne

statslån, 9 ældre kollegier ved akt 489 af 3. juni 1981 fik

bevilget, udløber midt i den periode, huslejetilskudsordningen

løber.

For at de 9 kollegier kan bevare en husleje, der er rimelig i forhold

til den i huslejeordningen gældende, foreslås derfor, at

henstandsordningen forlænges til udløb samtidig med den nugældende

huslejestøtteordning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget påregnes på længere sigt, at medføre lettelser i den

offentlige administration, som følge af overdragelse af

byggeskadefinansieringen for det fremtidige støttede boligbyggeri

til byggeskadefonden. På kort sigt forestår imidlertid

administrativt merarbejde med udarbejdelse af de i lovforslagets

øvrige bemærkninger nævnte retningslinier for byggeskadefondens

virksomhed og opfølgningen heraf. Dertil kommer, at

boligministeriet (boligstyrelsen) stadig skal forestå

tilsagnsgivningen for offentlig støtte til udbedring af

byggeskader i almennyttigt boligbyggeri opført med tilsagn inden

1. juli 1986.

Forslaget om en egentlig klageadgang for boligsøgende, der får afslag

på ansøgning om tildeling af en bolig i almennyttigt boligbyggeri

i kommuner med såkaldt »kommunal godkendelsesordning«, indebærer,

at amtsankenævnene må påregnes at skulle behandle et større antal

sager end hidtil. Det skal dog bemærkes, at der i vidt omfang er

parallellitet mellem sager om afslag på ydelse af

beboerindskudslån og boligstøtte - hvor amtsankenævnet efter de

gældende regler er ankemyndighed og sager om afslag på ansøgning

om tildeling af en bolig i almennyttigt boligbyggeri, samt at det

allerede nu ved vurderingen af, om husstandsindkomsten er for lav

i forhold til boligudgiften, kan være vejledende, om den

boligsøgende er berettiget til individuel boligstøtte efter

reglerne herom i boligstøtteloven.

Ved tilrettelæggelsen af de senere års samlede bygge- og boligpolitik

har sanerings- og byfornyelsesaktiviteten fået en mere og mere

fremtrædende rolle og er i de sidste år blevet næsten fordoblet.

De øgede offentlige udgifter hertil, den mindre kvotereduktion som

følge af omlægningen af finansieringen af byggeskader i det

almennyttige boligbyggeri og det ændrede efterspørgselsmønster,

befolkningsudviklingen og udviklingen i det private byggeri giver

anledning til har dannet baggrund for forslaget om ændrede kvoter

for almennyttigt boligbyggeri og ungdomsboliger. Dette vil

isoleret set, men samlet, betyde såvel statslige som kommunale

mindreudgifter fra 1986.

Kvoten for almennyttigt byggeri foreslås i 1986 nedsat til 7.500

boliger. I årene 1987-89 arbejdes med en kvote på 7.000 boliger

årligt. Dette giver sig allerede i 1986 udslag i mindre offentlige

udgifter til grundkapital, der udbetales af staten med 12 pct. af

anskaffelsessummen og 6 pct. fra kommunen. Fra 1987 vil der

tillige være tale om besparelser på rente- og

afdragsbidragskontiene.

For ungdomsboliger foreslås kvoten hævet til 2.500 ungdomsboliger

årligt. Dette betyder isoleret set allerede fra 1986 øgede

udgifter i form af statslig grundkapital. I takt med

ungdomsboligernes færdiggørelse kommer hertil tillige øgede

udgifter til rente- og afdragsbidrag. Den samtidig foreslåede

omlægning af finansieringen af ungdomsboliger, jfr. herom senere,

forventes dog i de nærmeste år, at give mindreudgifter af

nogenlunde samme størrelsesorden.

I tabel 1 nedenfor ses en oversigt over mindre- og merudgifter som

følge af de foreslåede og i de almindelige bemærkninger forudsatte

kvoteændringer i perioden 1986-89. Beløbene er opgjort i faste

1984-priser, således at sammenligning med finanslov 1985

umiddelbart er mulig. Det bemærkes, at der i tabeller og ved

beregningen af de statslige og kommunale mer- og mindreudgifter

ikke er taget hensyn til en evt. overførsel af en uudnyttet andel

af kvoterne til et efterfølgende finansår og at opgørelsen i tabel

1 for ungdomsboligernes vedkommende bygger på de nugældende

finansieringsregler.

Tabel 1. Offentlige mindreudgifter ved ændrede kvoter 1986-89.

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1986 1987 1988 1989 --------------------------------------------------------------------- Almennyttige boliger 146 197 220 247 Ungdomsboliger -18 -25 -28 -32 --------------------------------------------------------------------- Besparelser ved kvoteændringer 128 172 192 215 Heraf kommunale besparelser 49 65 65 65 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Negative beløb angiver en merudgift.

Forslaget om at harmonisere finansieringsreglerne for ungdomsboliger

og byggeskader med de regler, der i realkreditlovgivningen er

gældende for byggeriet i øvrigt, vil betyde ændrede

udgiftsprofiler for det offentlige. Således vil besparelsen i

grundkapitalen modsvares af senere offentlige merudgifter til

rente- og afdragsbidrag.

Ungdomsboliger finansieres nu med statslig grundkapital til 25 pct.

af anskaffelsessummen og indekslån med rentebidrag til resten (75

pct.). Af det samlede rentebidrag betaler kommunen 10 pct. og

staten 90 pct. Endelig yder staten afdragsbidrag til

ungdomsboligernes finansiering i intervallet 50-75 pct. af

anskaffelsessummen.

Ved at øge realkreditbelåningen til 80 pct. af anskaffelsessummen

harmoniseres finansieringsreglerne med reglerne for ejerboliger,

almennyttige boliger, andelsboliger samt privat udlejningsbyggeri.

Samtidig reduceres grundkapitalandelen fra 25 pct. til 20 pct. af

anskaffelsessummen, hvilket som nævnt resulterer i umiddelbare

mindreudgifter for staten. For at sikre at byggeriets

kapitaludgifter - og dermed huslejen - ikke stiger som følge

heraf, foreslås såvel rente- som afdragsbidrag udvidet med 5

pct.-point til at omfatte henholdsvis intervallet 0-80 pct. og

50-80 pct. af anskaffelsessummen mod nu 0-75 pct. og 50-75 pct.

Med iværksættelse af finansieringsomlægningen den 1. januar 1986 og

ved en årlig kvote på 2.000 boliger henholdsvis 2.500 boliger

skønnes de ændrede finansieringsregler i den 4-årige

planlægningsperiode at give offentlige mindreudgifter af en

størrelsesorden som vist i tabel 2.

Tabel 2. Offentlige mindreudgifter ved ændring af finansieringsregler

for ungdomsboliger.

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. kvote = 2.000 bol.kvote = 2.500 bol. 1986 14 18 1987 20 25 1988 19 24 1989 17 21 ---------------------------------------------------------------------

For kommunerne vil der, som følge af det ekstra rentebidrag, hvoraf

de skal yde 10 pct., blive tale om merudgifter. De vil dog blive

af en endog meget begrænset størrelsesorden.

Byggeskader i almennyttigt byggeri finansieres nu med realkreditlån

(indekslån) til 77 pct. af investeringen og offentlig grundkapital

til de sidste 23 pct. Grundkapitalen fremkommer med 17 pct. fra

staten og 6 pct. fra kommunen. Der ydes endvidere statslige

rentebidrag til indekslånene.

Såfremt byggeskader som foreslået fremtidigt finansieres med 10 pct.

grundkapital og indekslån med rentebidrag til 90 pct. af

investeringen, og der samtidig ydes afdragsbidrag til finansiering

i intervallet 77-90 pct., opnås tillige, at afdelingernes udgifter

og dermed beboernes huslejer ikke bliver påvirket af

finansieringsomlægningen.

De offentlige mindreudgifter i finansåret 1986 og

budgetoverslagsperioden som følge af de foreslåede ændringer i

finansieringsreglerne er beregnet under forudsætning af, at den

nye finansiering iværksættes pr. 1. januar 1986, og at de senere

års niveau for byggeskader, dvs svarende til en kompensation på

nybyggeriets kvote på ca. 500 boliger, fortsætter. De samlede

årlige byggeskadeinvesteringer er på baggrund af disse erfaringer

skønsmæssigt ansat til ca. 190 mill. kr. om året.

De årlige mindreudgifter til grundkapital til byggeskader kan opgøres

som forskellen mellem udgiften til grundkapital til nyt

almennyttigt byggeri (18 pct.) og til byggeskader (10 pct.) ved

den nævnte investering på ca. 190 mill. kr. om året. Herved

fremkommer årlige mindreudgifter af størrelsesordenen 15 mill. kr.

Som følge af den øgede belåning af byggeskader (90 pct. mod 80

pct. for nybyggeriet) og et større afdragsbidrag til byggeskader

end til nyt almennyttigt byggeri fremkommer der dog tillige øgede

udgifter til rente- og afdragsbidrag.

Mindreudgifterne i de enkelte år skønnes at udgøre 15 mill. kr. i

hvert af årene 1986-88 og 14 mill. kr. i 1989. Heraf vil de

kommunale besparelser, som følge af at deres andel af

grundkapitalen nedsættes fra 6 til 3 pct., udgøre 5-6 mill. kr. om

året.

Det skal hertil bemærkes, at den ændrede finansiering vil medføre at

kompensationen på nybyggeriets kvote reduceres med ca. en

trediedel. Således skal der ved en investering på f. eks. de

nævnte 190 mill. kr. afskrives ca. 330 boliger mod nu 500.

Endelige indbærer forslaget en ændring af kommunernes andel af

grundkapitaltilskuddet, således at de fremtidig skal betale et

grundkapitalindskud på en trediedel af grundudgifterne, dog mindst

6 pct. af anskaffelsessummen.

For projekter, hvor grundudgiftsandelen er mindre end, eller svarer

til landsgennemsnittet (ca. 17 pct. af anskaffelsessummen), vil

det kommunale grundkapitalindskud således uændret være 6 pct. af

anskaffelsessummen. For projekter med højere grundudgiftsandel

betyder forslaget øgede kommunale udgifter, såfremt

grundudgiftsandelen - eksempelvis ved kommunalbestyrelsens

mellemkomst - ikke sænkes.

Hvis det forudsættes, at gennemførelsen af den skitserede ændring af

kommunens andel af kapitaltilskuddet udløser en adfærd, hvor

grundudgifterne nedsættes, således at den fastsatte udgiftsandel

for kommunen i alle tilfælde ikke overstiger 6 pct. af det enkelte

byggeris grundkøbesum, vil ordningen betyde, at den samlede

grundkøbesum for en årgangs almennyttige boliger reduceres med ca.

7 pct. eller et beløb af størrelsesordenen 50 mill. kr.

Såfremt forslaget mod forventning ikke ved kommunernes mellemkomst

skulle føre til reduktion af grundudgifterne for byggerier, hvor

grundudgifterne udgør mere end 18 pct. af anskaffelsessummen, kan

det på baggrund af oplysninger om tilsagnsgivningen i 1980-83

skønnes, at de kommunale merudgifter ved en kvote på f. eks.

7.500 almennyttige boliger vil blive af størrelsesordenen 15-20

mill. kr. årligt, dog kun 5-10 mill. kr. i 1986.

Da statens andel af grundkapitalen nedsættes i samme omfang, som

kommunernes forøges, vil de eventuelle kommunale merudgifter blive

modsvaret af en tilsvarende statslig besparelse.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Forslaget tager sigte på det forhold, at Københavns Almindelige

Boligselskab (K.A.B.), der siden 1920'erne som

forretningsførerselskab har udøvet en virksomhed, der stort set

svarer til andre større almennyttige forretningsførerselskabers

virksomhed, ikke formelt er godkendt i henhold til

boligbyggerilovgivningen efter 1946. Selskabets oprindelige

vedtægter er således ikke godkendt i medfør af den dagældende

lovgivning, hvorimod alle senere vedtægtsændringer er blevet

godkendt af boligministeriet.

Da et almennyttigt boligselskab skal være godkendt i medfør af de

love, der er nævnt i § 2, stk. 1 i lov om boligbyggeri (jfr.

boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli 1984) for

at være omfattet af bestemmelserne om almennyttig boligvirksomhed,

vil det være nødvendigt at tilvejebringe hjemmel til en formel

godkendelse af K.A.B., således at selskabet bliver ligestillet med

andre almennyttige boligselskaber (forretningsførerselskaber). En

godkendelse vil indebære, at K.A.B.'s virksomhed kan omfattes af

bestemmelserne i § 6 i lov om boligbyggeri om adgangen til at

foretage udlån.

En sådan godkendelse vil endvidere være en forudsætning for at bringe

selskabet ind under det for almennyttige boligselskaber gældende

kommunale regnskabstilsyn m.v. Københavns kommune vil herefter i

egenskab af hjemstedskommune skulle føre tilsyn med K.A.B. på lige

fod med andre almennyttige boligselskaber, herunder

forretningsførerselskaber, med hjemsted i Københavns kommune, som

f. eks. Dansk Boligselskab, Borgerligt socialt Boligselskab og

Lejerbo.

En godkendelse vil ikke være til hinder for, at K.A.B. fortsat kan

forvalte og være forretningsfører for selskaber og ejendomme, der

ikke har almennyttig status og dermed ikke omfattes af reglerne i

lov om boligbyggeri. En sådan forvaltning forudsætter dog, at der

er en klar økonomisk og regnskabsmæssig udskillelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at betingelserne for optagelse af realkreditlån til

finansiering af ombygning af store lejligheder og miljøforbedrende

foranstaltninger, jfr. § 54a og til finansiering af byggeskader

efter kap 9a (byggeskadefonden), ligestilles med

byggeskadefinansiering efter § 54. Udstedelse af pantebreve til

dette formål vil herefter ikke forudsætte boligministerens

samtykke, men kan ske, såfremt kommunalbestyrelsen ved en

påtegning på pantebrevet erklærer, at prioriteringen er omfattet

af lovens § 3, stk. 5, nr. 4.

Til nr. 3

For at undgå dobbeltadministration foreslås, at beføjelsen til at

godkende størrelsen af vederlag, der tillægges almennyttige

boligselskabers bestyrelser, overføres til kommunalbestyrelsen som

led i regnskabstilsynet med boligselskaberne.

Forslaget vil ikke indebære øget kommunal administration, idet

boligministeriet efter de gældende regler altid indhenter en

udtalelse fra den tilsynsførende kommunalbestyrelse i de tilfælde,

hvor et boligselskab søger om forhøjelse af bestyrelens vederlag

ud over de generelt fastsatte beløb.

Boligministeren vil fortsat fastsætte de nærmere retningslinier for

godkendelse af bestyrelsesvederlag.

Til nr. 4

Forslaget bringer rentesatsen for statens udlæg i forbindelse med

huslejeaktioner i overensstemmelse med den i lov om renter ved

forsinket betaling generelt fastsatte rente. Jvf. i øvrigt

bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 5 og 6

Den nuværende formulering af § 10 indebærer, at de lejligheder,

kommunerne i henhold til lovgivningen fra før 1975 har lejet i

almennyttigt boligbyggeri med henblik på etablering af kommunale

pensionistboliger, er omfattet af de almindelige regler om

vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning.

En kommunes udlejning af sådanne lejligheder til pensionister må i

denne sammenhæng sidestilles med almindelig fremleje. I de

selskaber, der har valgt den såkaldte A-ordning (gradvis

overtagelse af istandsættelsesudgifter ved fraflytning), medfører

skift af fremlejetager - pensionist - derfor ikke lejemålets

ophør, hvorfor boligselskabet ikke skal overtage nogen del af de

istandsættelsesudgifter, der følger af kontrakten mellem kommunen

og pensionisten. Konsekvensen heraf er, at kommunen efter de

gældende regler løbende over huslejen skal bidrage til opsparing

på en henlæggelseskonto med henblik på afholdelse af

istandsættelsesudgifter, uden at den ved lejerskifte kan få andel

i de opsparede midler. Kommunens bidrag til ordningen får derfor

nærmest karakter af et kommunalt tilskud til de andre lejemål i

selskabets afdelinger. Kun i de tilfælde, hvor kommunen påtænker

at opsige lejemålet med boligselskabet og dermed nedlægge den

kommunale pensionistbolig, har ordningen et reelt indhold, idet

boligselskabet i disse tilfælde vil skulle overtage

istandsættelsesudgifterne ved fraflytning.

Det foreslås derfor at give selskaber og kommuner mulighed for gennem

aftaler at fravige de almindelige regler, således at kommunen

enten får mulighed for at være fritaget fra ordningen eller får

mulighed for at modtage modydelser for sit bidrag til ordningen.

Med forslaget er der ikke taget stilling til indholdet af

aftalerne mellem selskaberne og kommunerne. Man kan således efter

ønske og efter lokale forhold vælge f.eks. at lade de kommunale

pensionistboliger få andel i midlerne efter nærmere bestemte

regler ved skift af pensionistlejer, eller man kan f.eks. vælge at

lade de kommunale pensionistboliger helt udgå af ordningen - også

med hensyn til bidrag - mod at kommunen overtager ansvaret for

istandssættelsen ved lejemålets eventuelle ophør.

Til nr. 7

Ifølge boligbyggerilovens § 15, stk. 6 og 7 fører

afdelingsbestyrelsen bl.a. tilsyn med afdelingens

vedligeholdelsestilstand og har yderligere beslutningskompetence

med hensyn til, hvilke vedligeholdelsesarbejder selskabet skal

lade udføre i afdelingen. Det foreslås i forlængelse heraf, at

afdelingsbestyrelsen får adgang til at overvære - og få

oplysninger om - det eftersyn, byggeskadefonden ifølge

lovforslagets § 1, nr. 30 skal foretage inden 5 år efter

byggeriets aflevering.

Til nr. 8

Der blev ved lov nr. 705 af 22. december 1982 om ændring af lov om

boligbyggeri fastsat bestemmelse om, at afdelingsbestyrelsen efter

reglerne i lov om leje kan træffe beslutning om

fordelingsgrundlaget for varme og el, herunder om udgifterne til

el skal ske på grundlag af bl.a. elektricitetsmåler.

Efter forslaget svarer bestemmelsen herefter til den oprindelige

formulering.

Til nr. 9 og 10

Hvis en boligsøgende ansøger om individuel boligstøtte eller lån til

betaling af beboerindskud efter reglerne i lov om individuel

boligstøtte, kan vedkommende - såfremt kommunen afslår at yde

støtte eller lån - påklage afgørelsen til amtsankenævnet, og

amtsankenævnets afgørelse kan - dog kun hvis den er af principiel

karakter - optages til behandling af boligministeriet

(boligstyrelsen). I Københavns og Frederiksberg kommuner

indbringes kommunens afgørelse direkte for boligstyrelsen.

Har en kommunalbestyrelse med hjemmel i bekendtgørelse nr. 497 af 3.

september 1982 om almennyttig boligvirksomhed truffet beslutning

om, at overdragelse af almennyttige boliger skal godkendes i hvert

enkelt tilfælde, vil kommunalbestyrelsen i visse tilfælde kunne

afvise en boligsøgende med den begrundelse, at den pågældendes

husstandsindkomst er for lav i forhold til boligudgiften. Afvises

en boligsøgende med denne begrundelse, kan vedkommende indbringe

spørgsmålet for boligstyrelsen som øverste tilsynsmyndighed med de

almennyttige boligselskaber, uanset at der ikke er fastsat

formelle klageregler herom.

Det må anses for såvel rimeligt som hensigtsmæssigt at stille

boligsøgende ens i klageretlig henseende med hensyn til afslag på

ansøgning om boligstøtte/beboerindskudslån i henhold til

bestemmelserne i lov om individuel boligstøtte og afslag fra

kommunalbestyrelsen på ansøgning om tildeling af en almennyttig

bolig. Det vil ofte kunne virke tilfældigt, om den pågældende

udelukkes fra en almennyttig lejlighed som følge af afslag på

individuel boligstøtte, eller fordi den pågældende ikke får

mulighed for at indgå lejekontrakt. Det foreslås derfor, at

bestemmelserne om klageadgang, klagevejledning m.v. i lov om

individuel boligstøtte også skal gælde, hvor kommunalbestyrelsen

som godkendende myndighed afviser boligsøgende under henvisning

til, at husstandsindkomsten er for lav i forhold til

boligudgiften.

Til nr. 11

Forslaget bringer rentesatsen i overensstemmelse med den i lov om

renter ved forsinket betaling fastsatte rente. I § 5, stk. 1 i lov

om renter ved forsinket betaling er bestemt, at renten efter

forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den

fastsatte, officielle diskonto med et tillæg på 6 pct. I stk. 2

bestemmes samtidig, at justitsministeren hvert andet år efter

forhandling med Danmarks Nationalbank og økonomiministeriet kan

ændre renten.

Aktuelt betyder det, at renten fastsættes til diskontoen på 7 pct.

med et tillæg på 6 pct., hvilke vil sige 13 pct. p.a. Det svarer

til en forøgelse af rentebyrden på ca. 0,3 pct. p.a., idet 1 pct.

pr. måned svarer til ca. 12,7 pct p.a.

Til nr. 12 og 13

Bevillingskvoten for almennyttigt boligbyggeri foreslås af

redaktionelle grunde alene fastsat i § 48, jfr. ændringsforslag

nr. 19. Der bliver herefter en generel hjemmel for

Boligselskabernes Landsbyggefond til at yde lån til det antal

boliger, der i det enkelte finansår opnår tilsagn om rentebidrag,

afdragsbidrag og garanti efter kap. 7 og 8. Der er iøvrigt ikke

tale om realitetsændringer i forhold til den nugældende affattelse

af § 30.

Til nr. 14, 15 og 17

Det foreslås, at kommunernes andel af udlånet til Boligselskabernes

Landsbyggefond til videreudlån til almennyttige boligselskaber til

nyt, almennyttigt boligbyggeri (grundkapitalen) skal udgøre mindst

en trediedel af grundudgifterne. Samtidig foreslås statens andel

nedsat tilsvarende.

Da reglen om, at kommunerne altid skal yde mindst 6 pct. af

ejendommens værdi som grundkapitallån, søges opretholdt, får

forslaget kun betydning for de almennyttige nybyggerier, hvor

grundudgifterne overstige 18 pct. af ejendommens værdi, opgjort

efter lovens § 60.

Baggrunden for forslaget er som nævnt i de almindelige bemærkninger

et ønske om at give kommunerne et økonomisk incitament til at søge

grundudgifternes størrelse begrænset.

Beregninger foretaget i boligministeriet på baggrund af

tilsagnsgivningen i 1980-83 viser, at godt halvdelen af de

tilsagn, der blev givet til nyt almennyttigt boligbyggeri i

perioden ikke ville have påført beliggenhedskommunen større

udgifter, selv om den foreslåede ordning havde været gældende. Ca.

en fjerdedel af tilsagnene ville have medført kommunale

udgiftsstigninger på mellem 0 og 10 pct. Den resterende fjerdedel

af tilsagnene ville typisk have ført til stigninger i

beliggenhedskommunens udgifter til grundkapital på 10-20 pct., dog

således at de i enkelte tilfælde ville overstige 20 pct. Det

bemærkes, at ændringen kun vedrører fordelingen af statens og

kommunernes andel af långivningen til grundkapital og således ikke

påvirker den øvrige belåning, beboerindskuddet eller afdelingernes

udgifter og dermed huslejerne, samt at forslaget ikke vil have

statslige eller kommunale udgiftskonsekvenser for de almennyttige

projekter, der har grundudgifter omkring eller under

landsgennemsnittet.

Til nr. 16

Det foreslås præciseret, at Boligselskabernes Landsbyggefonds adgang

til at yde lån og tilskud til forbedring af almennyttige

bebyggelsers omgivelser også omfatter lån og tilskud til

miljøforbedrende foranstaltninger.

Til nr. 18

Hovedstadsrådet har ingen praktisk mulighed for at påvirke

grundpriserne og dermed grundudgifterne i forbindelse med

opførelse af almennyttigt boligbyggeri.

Det foreslås derfor, at hovedstadsrådet fortsat kun er pligtig til at

berigtige et lån til kommunerne i hovedstadsområdet på indtil 3

pct. af ejendommens værdi, opgjort efter lovens § 60. Således

fritages hovedstadsrådet for at berigtige lån til kommunerne for

den del af lånet, der skyldes, at grundpriserne overstiger 18 pct.

af ejendommens værdi.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag nr. 14, 15 og

17.

Til nr. 19

Bevillingskvoten for almennyttigt boligbyggeri foreslås i 1986

fastsat til 7.500 lejligheder. Samtidig foreslås indført adgang

til, at en eventuel uudnyttet del af kvoten til almennyttigt

boligbyggeri i et finansår vil kunne overføres til det nærmest

følgende. Denne hjemmel skal ifølge forslaget allerede have

virkning for kvoten i 1985, således at en eventuel uudnyttet del

af indeværende års kvote vil kunne overføres til og tilsagn

meddeles i 1986. Vedrørende overførselsadgangen og

kvotefastsættelsen henvises iøvrigt til de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 20

Som en naturlig konsekvens af forslaget om oprettelse af en

byggeskadefond og en dermed ændret finansiering af byggeskader for

offentligt støttet byggeri opført med tilsagn efter den 30. juni

1986 ophæves den gældende byggeskadefinansieringsordning for

almennyttigt byggeri opført med tilsagn efter denne dato.

Finansiering af byggeskader i almennyttigt byggeri opført med

tilsagn inden 1. juli 1986 vil fortsat kunne få støtte efter

reglerne i § 54. Vedrørende byggeskadefonden og den fremtidige

finansieringsordning henvises til de almindelige bemærkninger og

ændringsforslag nr. 30.

Til nr. 21

Ifølge lov nr. 248 af 6. juni 1985 om omprioritering m.m. af visse

almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om

realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri, kan boligministeren

under visse nærmere angivne omstændigheder give tilladelse til

omprioritering til indekslån og/eller tilsagn om rente- og

afdragsfrie lån til særligt vanskeligt stillede almennyttige

afdelinger. Hensigten med loven er at sikre, at afdelinger med

økonomiske vanskeligheder vil kunne videreføres som almennyttige

afdelinger.

I en betydelig del af de afdelinger, der må forventes at blive

omfattet af omprioriteringsloven vil der endvidere blive behov for

at yde støtte til udbedring af byggeskader. For at begrænse

driftsudgifterne og dermed huslejen i disse »samspilsramte

afdelinger« mest muligt foreslås, at afdelinger, der får

tilladelse til omprioritering eller tilsagn om støtte efter

omprioriteringsloven undtages fra den generelle bestemmelse om, at

der kun kan ydes støtte til udbedring af byggeskader, såfremt

udbedringsudgiften - efter fradrag af udbetalte erstatnings- og

forsikringsbeløb - overstiger 10 pct. af bygningsværdien inden

skadens indtræden.

En tilsvarende undtagelse er allerede optaget i loven for så vidt

angår byggerier, der modtager driftsstøtte efter reglerne i lov om

midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og

statsstøttede kollegier.

Til nr. 22, 23 og 26

Forslagene indebærer tilsammen en delvis omlægning af finansieringen

af udbedringsudgifterne til byggeskader i det almennyttige

boligbyggeri opført med tilsagn inden 1. juli 1986.

Ved forslag nr. 22 nedsættes statens og kommunernes lån til

udbedringsudgifterne fra 23 til 10 pct., således at staten i

fremtiden skal bidrage med et lån på 7 pct. af ejendommens værdi,

opgjort efter lovens § 60, og kommunerne med et lån på 3 pct. mod

nu henholdsvis 17 og 6 pct.

Den foreslåede ændring af § 54, stk. 3 (forslag nr. 23), hvorefter

der kan ydes statsgaranti for indekslån indenfor en lånegrænse på

90 pct. - mod tidligere 77 pct. - af de godkendte

udbedringsudgifter, indebærer, at de 13 pct. af finansieringen,

der ikke længere bliver finansieret med stats- og kommunelån, også

vil kunne blive finansieret med indekslån med statsgaranti.

Efter den foreslåede affattelse af § 54b, stk. 4 (forslag nr. 26) kan

boligministeren fortsat give tilsagn om rentebidrag til

forrentning og administrations- og reservefondsbidrag, jfr. lovens

§ 49, stk. 1, svarende til udgiften ved hele det optagne indekslån

ved finansiering af udbedringsudgifterne, således også til den

yderligere indeksbelåning, som vil være en konsekvens af

nedsættelsen af stats- og kommunelånet. Endvidere indebærer

forslaget som noget nyt, at boligministeren vil kunne give tilsagn

om afdragsbidrag til den yderligere indeksbelåning, som efter

forslaget skal optages i forbindelse med udbedring af byggeskader,

dvs. den del af lånet som ved optagelsen overstiger 77 pct. af den

godkendte anskaffelsessum.

Det betyder, at staten påtager sig alle udgifter, afdelingerne får

som følge af reduktionen af stats- og kommunelånene og den dermed

forøgede indeksbelåning. Afdelingernes kapitaludgifter - og dermed

beboernes boligudgifter - efter arbejdernes gennemførelse vil

derfor ikke blive berørt af den foreslåede finansieringsomlægning.

Det bemærkes, at den foreslåede affattelse af § 54b, stk. 4 ikke vil

medføre ændringer for indekslån, der optages i forbindelse med

ombygning af ledige lejligheder eller foranstaltninger til

forbedring af miljøet i bebyggelser i henhold til lovens § 54b.

Således vil til disse arbejder fortsat kunne optages indekslån til

80 pct. af de godkendte ombygningsudgifter og ydes et

afdragbidrag, der svarer til afdraget på den del af det

indeksregulerede realkreditlån, som ved lånets optagelse

overstiger 75 pct. af værdien af det udførte ombygningsarbejde.

Med affattelsen, efter tilsvarende regler som, præciseres alene,

at værdien af de udførte arbejder skal lægges til grund ved

låneudmålingen.

Til nr. 24

For i videst muligt omfang, at kunne imødekomme de ønsker,

boligselskaberne og kommunerne har til foranstaltninger, der kan

medvirke til at bringe en bebyggelse ud af en vanskelig

udlejningssituation foreslås, at grænsen på 10 mill. kr. til

miljøforbedrende arbejder - ud af den samlede ramme på 40 mill.

kr. til lejlighedsombygninger og miljøforberende foranstaltninger

ophæves.

Til nr. 25

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 27

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, foreslås

det, at der - for i videst muligt omfang at undgå byggeskader i

fremtidens byggeri - stilles skærpede krav til nybyggeriets

kvalitet og vedligeholdelse. Dækning fra byggeskadefonden, jfr.

lovforslagets § 1, nr. 30, skal således alene betragtes som en

subsidiær udvej.

Det foreslås derfor, at bygherren ved offentligt støttet byggeri skal

stille krav om, at der under opførelsen - i alle byggeriets faser

- sker en løbende kontrol af byggeriets kvalitet. Af forslaget

fremgår ligeledes, at det er bygherrens ansvar, at byggeriets

andre parter dvs. rådgivere, leverandører og entreprenører

allerede ved projekteringen tager byggeriets drift og

vedligeholdelse i betragtning.

Der vil samtidig med etablering af byggeskadefonden blive fastsat

nærmere regler og retningslinier for de øgede krav til byggeriets

kvalitet og til en betryggende drift og vedligeholdelse.

Til nr. 28

Det foreslås, at den maksimale størrelse for nye, almennyttige

boliger nedsættes fra 130 kvm til 110 kvm.

Forslaget skal ses på baggrund af de udlejningsvanskeligheder, der

navnlig i løbet af det sidste års tid er opstået i en del af den

almennyttige boligmasse, og som næsten udelukkende har berørt de

større lejligheder, hvor såvel den månedlige boligafgift som

opvarmningsudgiften er ganske betydelig. På denne baggrund blev

der ved lov nr. 283 af 6. juni 1984 om ændring af lov om

boligbyggeri bl.a. åbnet adgang til at yde økonomisk støtte til

ombygning af store lejligheder til mindre.

Hertil kommer, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse i dag er

væsentlig mindre end i 1967, hvor den maksimale

lejlighedsstørrelse blev hævet fra 110 kvm til 130 kvm

bruttoetageareal.

Forslaget forventes kun at ville berøre forholdsvis få almennyttige

byggeprojekter, da de almennyttige bygherrer under indtryk af

udlejningsmulighederne for store lejligheder i dag kun opfører

ganske få boliger på 110 kvm eller derover. Således var kun ca.

1/2 pct. af de almennyttige lejligheder med støttetilsagn i 1983

på 110 kvm eller derover. Den gennemsnitlige lejlighedsstørrelse i

nybyggeriet var i 1983 77-78 kvm bruttoetageareal, hvilket var

uændret i forhold til de umiddelbart foregående år.

Som følge af den foreslåede nedsættelse af maksimalstørrelsen vil de

administrativt fastsatte regler om almennyttige boligers størrelse

ligeledes blive ændret.

Ud fra tilsvarende synspunkter vil der, som nævnt under VI i de

almindelige bemærkninger, administrativt blive indført ændrede

tillæg i forhold til projekternes gennemsnitlige

lejlighedsstørrelse for herved at give et incitament til en

rimelig spredning i forskellige størrelser af boliger samt en

begrænset reduktion i den gennemsnitlige lejlighedsstørrelse i

nybyggeriet. Man vil herigennem i højere grad søge at tilpasse

byggeriet til den gennemsnitlige husstandsstørrelse hos

boligsøgende, der efterspørger almennyttigt byggeri.

Forslaget og de nævnte ændringer i de administrativt fastsatte regler

vil også have virkning for private andelsboliger, der opføres med

støtte efter lov om boligbyggeri. Dette vil dog ikke få større

praktisk betydning, da kun et endog meget ringe antal

andelsboliger, hvortil der indtil nu er givet tilsagn om offentlig

støtte, har været 110 kvm eller derover.

Til nr. 29

Forslaget er en konsekvens af, at bygherrens vedligeholdelsespligt

præciseres i den foreslåede affattelse af § 56, stk. 1, 1. pkt.,

jfr. nr. 27.

Til nr. 30

ad lovforslagets § 62b

Som nævnt i de almindelige bemærkninger vil byggeskader trods

kvalitetssikring og andre forebyggende foranstaltninger aldrig

helt kunne undgås, og der er derfor fortsat behov for midler til

udbedring af skader. Det bliver fondens opgave at yde støtte til

finansiering af nødvendige udbedringsarbejder i det offentligt

støttede boligbyggeri, således at det kan genvinde eller bevare

sin brugbarhed og fysiske kvalitet.

Fonden tager sigte på skader, der stammer fra opførelsen.

Vedligeholdelsesskader falder således uden for fondens

dækningsområde. Da mangelfuld vedligeholdelse kan forsinke

opdagelsen af byggeskader og fordyre udbedringen heraf, vil det

dog samtidig i reglerne for fonden og for det støttede byggeri

blive betonet, at drift og vedligeholdelse skal være i orden.

Fonden vil herigennem også bidrage til at modvirke skader, der har

deres årsag i driften eller en eventuelt manglende eller forkert

vedligeholdelse af det færdige byggeri.

I reglerne for fonden vil det bliver understreget, at byggeriets

forebyggende kvalitetssikring skal være i orden. Reglerne vil tage

udgangspunkt i det velkendte forhold, at byggeriets kvalitet beror

på udbudsgrundlaget, på projekteringen, på udførelsen og på tilsyn

og kontrol med byggeriet.

Den foreslåede 5-års-eftersyns-ordning - hvorom boligministeren

fastsætter nærmere regler - er som nævnt i de almindelige

bemærkninger et led i en række tiltag, der tilsammen skal forbedre

byggeriets kvalitetssikring under opførelsen og betrygge

bygningernes tilstand, efter at de er gået i drift. Herigennem

skal bl.a. byggeskader modvirkes.

5-års-eftersynet tjener til at give byggeskadefonden en vurdering af

tilstanden i de bygninger, der indgår under fonden, særlig med

henblik på skader, som omfattes af fondens dækning.

Eftersynet er endvidere et led i den løbende bygningsovervågning, der

skal belyse bygningens vedligeholdelsestilstand og herunder

registrere skader og tegn på skader, som først viser sig nogle år

efter opførelsen, og som derfor ikke er opdaget ved afleveringen

eller i de første driftsår. Skader skal registreres, hvad enten de

kan have deres årsag i opførelsen, vedligeholdelsen eller i

driften i øvrigt.

Når tegn på kommende skader opdages, kan der sættes ind med udbedring

af svigt tidligere end ellers, hvilket bådet teknisk og økonomisk

er meget ønskeligt.

Eftersynet skal ifølge forslaget foretages inden udløbet af en

periode på 5 år efter bygningens aflevering og har således

sammenhæng med den fælles 5-årige forældelsesperiode, der som

nævnt i de almindelige bemærkninger ønskes gennemført over for

rådgiveres, leverandørers og entreprenørers ansvar. Herefter vil

bygherrens erstatningsmulighed ophøre, medmindre der er reklameret

forinden udløbet af 5-års-perioden.

Eftersynet skal således danne baggrund for det endelige ansvarsopgør

med byggeriets rådgivere, leverandører og entreprenører. Det vil

gennemgående være lettere at placere et eventuelt ansvar 5 år

efter afleveringen end på senere tidspunkter, hvor bevisførelsen

er sværere. I eftersynsordningen ligger derfor også en del af

begrundelsen for, at en fælles 5-årig ansvarsperiode for

rådgivere, leverandører og entreprenører er acceptabel.

Desuden skal eftersynet virke som en kontrol af bygningsejerens drift

og vedligeholdelse i bygningens første 5 driftsår. Herved får

fonden belyst bygningens vedligeholdelsesforhold.

Eftersynet vil igennem sine ansvarspræciserende funktioner påvirke

adfærden hos byggeriets parter i retning af mere omhu med deres

ydelser - parterne ved, at ydelserne bliver efterfølgende

vurderet.

Endelig skal eftersynet som nævnt i de almindelige bemærkninger være

et led i byggeriets erfaringsformidling, således at man ved senere

byggeri kan undgå tilsvarende fejl og mangler og få en bedre og

mere fyldestgørende viden om den rigtige og nødvendige

vedligeholdelse af byggerierne.

Den, der udfører tilsynet, skal have byggeteknisk sagkundskab og

forudsættes normalt at virke inden for byggeriets praksis. Der

skabes herigennem mulighed for en umiddelbar overførsel af

erfaringer. Af habilitetsgrunde vil det i reglerne om

5-års-eftersynet blive fastsat, at de pågældende skal være

uvildige i forhold til det byggeri, der skal foretages eftersyn

af.

Forslaget om byggeskadefond, 5-års-eftersyn m.v. omfatter byggerier,

der modtager tilsagn om offentlig støtte efter 30. juni 1986.

ad lovforslagets § 62c

Ifølge forslaget har bygningsejere af byggerier under fonden efter et

forsikringslignende princip et egentligt retskrav på at få dækket

indtil 95 pct. af udbedringsudgifterne vedrørende byggeskader.

Samtidig foreslås dog optaget en bestemmelse om at fonden kan gøre

det til en betingelse for at yde støtte til udbedring af

byggeskader i et byggeri, at bygningsejeren tiltræder at stille

pantesikkerhed for de lån, fonden optager i realkreditinstitutter

til finansiering af udgiften til byggeskadeudbedringen. Det

forudsættes, at eventuelle erstatninger og dækning fra

forsikringsselskaber skal fragå inden byggeskadefondens dækning

beregnes, idet det dog samtidig skal understreges, at fonden skal

kunne yde dækning selv om det efter gældende ret ville være muligt

at drage nogen civilretligt til ansvar for en byggeskade.

Forslaget indebærer, at bygningsejerens selvrisiko for det enkelte

byggeri skal udgøre 5 pct. af udbedringsudgiften. Baggrunden for

denne selvrisiko er at fremme motivationen hos bygningsejeren og

beboerne til at holde ejendommen forsvarligt ved lige og søge

skader udbedret på det tidligst mulige tidspunkt.

Det foreslås endvidere, at boligministeren fastsætter nærmere regler

om fondens dækningsområde, og at fondens dækning kan opnås for

skader, der anmeldes til fonden inden 20 år regnet fra

afleveringen af bygningen.

Det foreslås, at ansøgning om støtte - efter tilsvarende regler, som

gælder for den hidtidige byggeskadefinansiering af almennyttigt

byggeri - skal indsendes gennem kommunalbestyrelsen i byggeriets

hjemstedskommune med henblik på en teknisk og juridisk vurdering.

Fonden træffer den endelige administrative afgørelse om dækning for

udbedring af byggeskader. Eventuel tvist om skadesdækning vil

således ikke kunne indbringes for boligministeren og må derfor

afgøres ved retlig behandling, normalt ved Byggeriets

Voldgiftsret, der er anerkendt af staten som forum for tvister om

byggeforhold.

ad lovforslagets § 62d

Bestyrelsen foreslås sammensat således, at den repræsenterer et

dækkende udsnit af de interessegrupper og offentlige myndigheder,

fondens virke berører, og som har en vis indflydelse på

byggeriets kvalitet og vedligholdelse. De enkelte medlemmer, der

vælges, forudsættes at kunne tilføre fonden sagkundskab og

erfaringer inden for fondens virkefelt.

Det foreslås på denne baggrund, at Boligselskabernes Landsforening

vælger 3 medlemmer, og at såvel de private andelsboligforeninger,

ungdomsboligerne som de lette kollektivboliger bliver

repræsenteret med hver et medlem. Der findes ikke egentlige

landsdækkende organisationer for de sidstnævnte tre grupper, som

har indflydelse på byggeriets standard. Det er imidlertid tanken i

alt fald i den første valgperiode at lade henholdsvis

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Landsforeningen

Ungbo og EGV-Boligfonden udpege hver et medlem til bestyrelsen.

Endvidere foreslås, at kommunerne som støtte- og tilsynsmyndighed

vælger 2 medlemmer. 3 medlemmer af bestyrelsen foreslås valgt af

boligministeren. Heraf skal det ene være i besiddelse af særlig

sagkundskab inden for fondens virksomhedsområde, mens de 2 vil

blive udpeget med henblik på at sikre en løbende indsigt i fondens

virke og erfaringsformidling til brug for ministeriets virksomhed.

Forslaget indebærer, at bestyrelsen vil skulle konstituere sig selv

og vælge formand af sin midte. Alle valg sker for 4 år ad gangen.

Bestyrelsen træffer selv nærmere bestemmelse om varetagelsen af den

daglige administration af fondens anliggender og fastlægger selv

retningslinier for arbejdets tilrettelæggelse.

ad lovforslagets § 62e

Bestemmelser om vedtægter, regnskabsaflæggelse og revision foreslås

fastsat efter tilsvarende retningslinier, som gælder for

Boligselskabernes Landsbyggefond.

Ved boligministerens godkendelse af fondens vedtægter vil der bl.a.

blive lagt vægt på, at vedtægterne indeholder bestemmeler, der

sikrer en forsvarlig tilrettelæggelse af fondens virksomhed med

henblik på opfyldelse af dens formål.

Da det foreslåede regelsæt har til formål at begrænse byggeskadernes

omfang, anses det for at være af stor værdi, at de erfaringer, der

indvindes dels gennem 5-års-eftersynene, dels ved behandlingen af

de byggeskader, der trods alt må forventes at ville opstå,

videregives til byggeriets parter. Der er derfor i stk. 4 åbnet

mulighed for, at boligministeren kan fastsætte nærmere regler for

udformningen af fondens årsberetning.

I stk. 5 er endvidere bestemt, at fonden på boligministerens

forlangende skal give enhver ønsket oplysning om fondens

virksomhed. Det omfatter også oplysninger om bestyrelsens skøn

over omfanget af fondens fremtidige virksomhed og størrelsen af de

forventede udgifter til såvel 5-års-eftersyn som udbedring af

skader.

ad lovforslagets § 62f

Forslaget om en byggeskadefond bygger på, at fonden skal kunne

opfylde sit formål uden direkte tilskud fra stat og kommune.

Fondens økonomiske midler skal tilvejebringes gennem bidrag, som

det enkelte byggeri, der opføres med offentlig støtte, indbetaler

til fonden. Engangsbeløbet beregnes som en fast procentdel af

anskaffelsessummen og skal holdes inden for de prisrammer

(rammebeløb), der gælder for offentligt støttet boligbyggeri.

Det offentliges tilskud til byggeskadefondens opbygning består

således - for så vidt angår almennyttigt byggeri og ungdomsboliger

- dels i grundkapitalens andel heri, dels i rente- og

afdragsbidrag til finansiering af byggeriets merudgift som følge

af dette engangsbeløb. For så vidt angår private andelsboliger og

lette kollektivboliger ydes der alene offentligt tilskud i form af

rentebidrag.

Procenten foreslås fastsat til 1 pct. af anskaffelsessummen på

tidspunktet for godkendelse af anskaffelsessummen før byggeriets

påbegyndelse.

Beløbet indbetales kontant, senest på byggeriets

afleveringstidspunkt, dvs. på det tidspunkt fra hvilket det er

muligt for offentligt støttet byggeri at opnå dækning fra fonden.

Byggeskadefonden skal ifølge forslaget, efter tilsvarende regler

som gælder for Boligselskabernes Landsbyggefond, påse bidragenes

rettidige indbetaling.

Engangsbidraget skal ud over dækning af byggeskadeudgifter finansiere

5-års-eftersynet og fondens daglige administration.

Da det ikke er muligt med større sikkerhed at forudberegne, hvilke

skader der bliver tale om, og hvor store udbedringsudgifterne

bliver, har man fundet det hensigtsmæssigt, at der ud over

engangsbeløbet åbnes adgang for fonden til efter boligministerens

nærmere bestemmelse - om nødvendigt - at opkræve et løbende bidrag

fra byggeri under fonden, såfremt fondens formue ikke kan honorere

kravet på udbetalinger fra de byggerier, der allerede har

indbetalt engangsbidrag. Ministeren vil senere kunne stille krav

om beløbets nedsættelse eller bortfald, såfremt der ikke længere

skønnes at være behov herfor.

Det foreslås endvidere, at beløb der ikke er rettidigt indbetalt fra

forfaldsdagen skal forrentes med den til enhver tid fastsatte

rente i lov om renter ved forsinket betaling, og at

kommunalbestyrelsen i byggeriets beliggenhedskommune skal forestå

en eventuel tvangsinddrivelse af skyldige beløb, herunder renter.

Inddrivelsen sker efter reglerne for opkrævning af kommunal

indkomstskat. For inddrivelsen skal bygningsejeren til

kommunalbestyrelsen indbetale et gebyr, som fastsættes af

boligministeren efter forhandling med indenrigsministeren.

Det siger sig selv, at fondens renteindtægter og eventuelle andre

indtægter skal anvendes til fondens formål, og at det er

bestyrelsens pligt at påse, at fondens midler anbringes bedst

muligt.

ad lovforslagets § 62g og 62h

Som nævnt under bemærkningerne til § 62c foreslås, at bygningsejeren

selv skal afholde 5 pct. af udbedringsudgifterne. For at denne

udgift ikke skal belaste boligudgifterne ekstraordinært meget i et

enkelt eller nogle få år foreslås samtidig givet adgang til, at

udgiften kan lånefinansieres på indeksvilkår. Et sådant lån skal

have pantesikkerhed forud for eventuelle lån til byggeskadefondens

dækningsområde, således at statsgaranti for lånet ikke bliver

nødvendig.

Fonden udreder inden for dækningsområdet udgifterne ved

byggeskadernes udbedring. Dette vil enten ske kontant eller ved,

at der med pant i det skadesramte byggeri optages indekslån, mod

at byggeskadefonden betaler samtlige ydelser på lånet. Det

foreslås, at der ydes statsgaranti for en del af dette lån og

kommunal regaranti for halvdelen af statens eventuelle tab. Da det

samtidig foreslås, at der højst kan gives statsgaranti med

kommunal regaranti inden for en lånegrænse på 90 pct. af

udbedringsudgiften, kan fonden højst få dækket 85 pct. af

udbedringsudgiften gennem låneoptagelse, såfremt bygningsejeren

bruger sin adgang til at lånefinansiere selvrisikoen på 5 pct. Det

betyder igen, at fonden kontant skal udrede et beløb svarende til

mindst 10 pct. af udgifterne til udbedringen af byggeskaderne.

Bestemmelserne i § 62g, stk. 3 og 62h svarer i øvrigt i det

væsentlige til lovens § 54, stk. 3 og § 54b, stk. 2 om

statsgaranti og realkreditinstitutters ydelse af indekslån og

betyder i praksis, at lånene kan ydes på samme betingelser, som

gælder for indekslån, hvortil staten yder rentebidrag.

Til nr. 31

Bevillingskvoten for private andelsboliger med offentlig støtte

foreslås fastsat til 4.000 boliger i finansåret 1986. Det

bemærkes, at forslagene om en generel en adgang til at overføre en

eventuel uudnyttet andel af kvoten fra et finansår til det

efterfølgende ændrer det reale indhold af den for

andelsboligkvoten allerede eksisterende overførselsadgang. Således

vil overførslen i fremtiden ikke udelukkende skulle knytte sig til

bortfaldne tilsagn. Der henvises i øvrigt til de generelle

bemærkninger.

Til nr. 32.

Ændringen er af redaktionel og præciserende karakter.

Til nr. 33

Bestemmelsen tilsigter at sikre kommunalbestyrelsen indsigt i

foreningens forhold i de ganske få tilfælde, hvor der opstår

risiko for, at den kommunale garanti udløses, f.eks. i forbindelse

med en forenings anmodning til realkreditinstituttet om henstand

med betaling af afdrag på lånet. Det er ikke hensigten, at der

løbende skal indsendes regnskaber og budgetter til

kommunalbestyrelsen til orientering.

Til nr. 34

Bevillingskvoten for ungdomsboliger foreslås fastsat til 2.500

enheder i finansåret 1986, og der ønskes tilvejebragt en adgang

til, at en eventuel uudnyttet andel af kvoten kan overføres til

det efterfølgende finansår. Der henvises i øvrigt til de generelle

bemærkninger.

Til nr. 35

Det foreslås, at statens grundkapitalindskud nedsættes fra 25 pct. af

ejendommens anskaffelsessum til 20 pct. Som følge heraf øges

indeksbelåningen til 80 pct. af anskaffelsessummen, hvilket svarer

til den maksimale lånegrænse efter realkreditloven (lånegrænsen er

efter realkreditlovens § 10, stk. 2 for ejendomme til

helårsbeboelse, herunder ungdomsboliger, 80 pct. af ejendommens

værdi). Vedrørende de økonomiske konsekvenser heraf henvises til

de almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

Efter den hidtil gældende bestemmelse i boligbyggeriloven kan

monteringslån ydes med indtil 6.400 kr. pr. værelsesenhed

(prisbasis 1. oktober 1982). Efter pkt. 43 i boligstyrelsens

cirkulære af 11. juni 1982 om offentlig støtte til ungdomsboliger,

finansieret med indekslån vil monteringslånet i almindelighed kun

kunne forventes bevilget med et samlet beløb, der svarer til 50

pct. af det fastsatte maksimumsbeløb. Det er ikke hensigten, at

ændre det hidtil gældende maksimumbeløb for monteringslån. Men det

er fundet uhensigtsmæssigt, at der i loven er fastsat et

maksimumsbeløb. Der er således ikke i reglerne for støtte til

almennyttigt boligbyggeri fastsat maksimumsbeløb for den støtte,

der vil kunne ydes.

Det foreslås endvidere, at der i lighed med, hvad der er gældende for

almennyttigt boligbyggeri, ikke i loven fastsættes en bestemt

reguleringsmekanisme.

Til nr. 37

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 38

Kollegier, der siden 1963 er opført med statsstøtte er delvis blevet

finansieret med rente- og afdragsfrie statslån, hvorimod

kollegier, der før dette tidspunkt er opført med støtte efter

byggestøttelovene af 1946 og 1955 må betale renter og afdrag på

statslånene. Det drejer sig om 9 kollegier med i alt knap 2.000

værelsesenheder. Den årlige ydelse på lånene vil fra 1986 udgøre i

alt godt 1,3 mill. kr.

Disse kollegier fik i 1981 i henhold til aktstykke nr. 489 af 3. juni

1981 bevilget henstand med betaling af renter og afdrag på

statslånene i en 5-årig periode.

Det foreslås, at boligministeren bemyndiges til at forlænge

henstandsperioden med ca. 11/2 år, således at denne udløber

samtidig med den 3-årige huslejetilskudsordning for statsstøttede

kollegier m.v., som er gennemført i medfør af bestemmelserne i §

73a.

I tilfælde, hvor der er givet kommunegaranti, vil yderligere henstand

blive betinget af, at kommunegarantien vedstås.

Til nr. 39

Bevillingskvoten for lette kollektivboliger foreslås fastsat til

1.000 boliger i finansåret 1986, og der ønskes tilvejebragt en

adgang til at overføre en eventuel uudnyttet andel af kvoten fra

1985 til 1986. Der henvises i øvrigt til de generelle

bemærkninger.

Til nr. 40

Efter den gældende lovs § 81 opføres lette kollektivboliger til brug

for ældre, syge og svagelige.

Det er ikke i domspraksis afklaret, hvorvidt et lejemål vedrørende en

let kollektivbolig kan opsiges efter lejelovens § 83, litra f,

såfremt betingelserne, hvorunder lejemålet blev udlejet, efter

lejerens død ikke længere opfyldt, dvs. hvis lejeren dør og

efterlader sig en yngre ægtefælle eller et andet husstandsmedlem,

der ikke opfylder betingelserne for at bebo en let kollektivbolig.

Det findes rimeligt, at en sådan opsigelsesadgang fastslås i

boligbyggeriloven, jfr. den tilsvarende bestemmelse i § 77, stk. 9

vedrørende ungdomsboliger.

Efter § 75 i lov om leje har en efterlevende ægtefælle ret til at

fortsætte lejeforholdet efter lejerens død. Det samme gælder for

visse andre efterladte husstandsmedlemmer.

For at sikre, at efterladte efter lejeren af en let kollektivbolig

ikke ved opsigelse efter den foreslåede § 83a, stk. 1 stilles

ringere end lejere af private udlejningsboliger, foreslås, at det

gøres til en betingelse for opsigelse i tilfælde af lejerens død,

at en eventuel ægtefælle eller andre efterladte husstandsmedlemmer

anvises en anden passende lejlighed.

Til nr. 41

Ændringen er af redaktionel karakter.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. I § 2 indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Boligministeren kan godkende forretningsførerselskaber

(hovedselskaber), der har udøvet almennyttig boligvirksomhed på

grundlag af den før den 30. april 1946 gældende lovgivning. Ved

godkendelsen sidestilles selskabet med almennyttige

forretningsførerselskaber, der er godkendt i medfør af stk. 1.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

2. I § 3, stk. 5, nr. 4 ændres » med støtte efter § 54« til: »eller

ombygget med støtte efter § 54, § 54a eller kap. 9a«.

--/

Stk. 5. Afhændelse eller væsentlig forandring af ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, kan kun ske med boligministerens samtykke. Det samme gælder udstedelse af pantebreve i almennyttige boligselskabers ejendomme bortset fra pantebreve, der udstedes i forbindelse med:

1) ejendomserhvervelse,

2) optagelse af byggelån,

3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,

4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret med støtte efter § 54, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og boigforbedring, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom, samt

6) pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond.

/--

3. I § 5, stk. 5 ændres »boligministeren« til »kommunalbestyrelsen«.

--/

Stk. 5. Tillægges der bestyrelsen vederlag for dens arbejde, skal vederlagets størrelse godkendelse af boligministeren.

/--

4. I § 8, stk. 4, ændres »til enhver tid fastsatte officielle

diskonto med tillæg af 2 pct. p.a.« til: »rente, der er fastsat

efter § 5, stk. 1 og 2 i lov om renter ved forsinket betaling«.

--/

Stk. 4. De fordringer, staten har overtaget efter stk. 3, kan med tillæg af renter og gebyr for ikke rettidigt betalt leje inddrives efter reglerne i kildeskattelovens §§ 72 og 73. Renten udgør den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med tillæg af 2 pct. p.a. og beregnes fra det tidspunkt, da staten overtager fordringerne. Gebyret, der tilfalder selskabet eller afdelingen, udgør for hver måneds leje m.v. 50 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Inddrivelsen, herunder pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal foretages af kommunalbestyrelsen, når boligministeren anmoder herom. Fremsætter boligtageren indsigelse mod et pålæg om indeholdelse i løn m.v., afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Indeholdelsen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.

/--

5. I § 10 indsættes efter stk. 9:

»Stk. 10. Selskabets ledelse kan ved aftale med kommunalbestyrelsen

fravige bestemmelserne i stk. 3 for boliger, der udlejes til

kommunen og anvendes som kommunale pensionistboliger, jfr. kap. 12

i lov om individuel boligstøtte.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

6. I § 10, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »9« til: »10«.'

--/

Stk. 10. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-9 nævnte forhold.

/--

7. I § 15, stk. 6 indsættes efter 1. pkt.:

»Afdelingsbestyrelsen kan være til stede ved 5-års-eftersynet, jfr. §

62b, stk. 2, og skal orienteres om den rapport, der udfærdiges på

baggrund af eftersynet.«

--/

Stk. 6. Afdelingsbestyrelsen fører tilsyn med afdelingens vedligeholdelsestilstand og pasning samt påser, at der er god orden i afdelingen. Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om ledelsens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer.

/--

8. I § 15, stk. 9 indsættes efter »varmefordelingsmåler,»:

»elektricitetsmåler,».

--/

Stk. 9. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at der i afdelingen skal udføres rimelige moderniseringsarbejder eller kollektive anlæg, såfremt afdelingsbestyrelsen samtidig tiltræder den lejeforhøjelse, der er nødvendig til gennemførelse heraf. Afdelingsbestyrelsen kan efter reglerne i lov om leje træffe beslutning om, hvorvidt fordeling af udgifterne til varme og el skal ske på grundlag af enten varmefordelingsmåler, bruttoetageareal eller rumfang. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte at ændre den husorden, selskabets ledelse forelægger.

/--

9. I § 18 indsættes efter stk. 2:

»Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om, at

overdragelse af ledige lejligheder i almennyttige boligselskaber

skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde,

finder reglerne om klageadgang i lov om individuel boligstøtte

tilsvarende anvendelse, såfremt en boligsøgende afvises under

hensyn til, at husstandsindkomsten er for lav i forhold til

boligafgiften.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

10. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til:

»stk. 2 og 4«.

--/

Stk. 4. Boligministeren har tilsvarende beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter stk. 2 og 3. Boligministeren kan envidere søge opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse, forretningsfører eller revisor, fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder statskassen.

/--

11. I § 26, stk. 3 ændres »udgør 1 pct. månedlig for hver påbegyndt

måned efter forfaldsdagen at regne« til: »fra forfaldsdagen at

regne udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2 i lov

om renter ved forsinket betaling«.

--/

Stk. 3. Fonden påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. Er indbetaling ikke sket inden den 3. i den anden måned efter kvartalets udgang, skal der tillige indbetales renter, der udgør 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i de bidragspligtige ejendomme efter ejendomsskatter. Inddrivelse, der sker efter de for opkrævning af den kommunale indkomstskat gældende regler, foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Inddrivelsen sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse fastsættes af boligministeren efter forhandling med indenrigsministeren.

/--

12. § 30, stk. 1, affattes således:

»§ 30. Efter reglerne i dette kapitel og med udlånsmidler som anført

i § 31 kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde lån til

almennyttige boligselskaber til opførelse af det antal

lejligheder, boligministeren i det enkelte finansår har tilsagt at

ville yde støtte efter reglerne i kap. 7 og 8. Af den årlige

bevillingskvote skal mindst 1.000 lejligheder indrettes således,

at de er velegnet til beboelse for ældre og handicappede.«

--/

§ 30. Efter reglerne i dette kapitel og med udlånsmidler som anført i § 31 kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde lån til almennyttige boligselskaber til opførelse af byggerier med indtil 9.000 lejligheder i finansåret 1984 og i finansåret 1985, jfr. dog § 54 b, stk. 1. Af den årlige bevillingskvota indrettes 1.000 lejligheder således, at de er velegnede til beboelse for ældre og handicappede.

/--

13. § 30, stk. 3 ophæves.

--/

Stk. 3. Lån kan kun ydes til byggerier, hvortil boligministeren har tilsagt at ville yde rentebidrag efter reglerne i kap. 7 og 8.

/--

14. § 31 affattes således:

»§ 31. Udlånsmidler tilvejebringes ved stats- og kommunelån til

fonden i medfør af kap. 6. Lånene skal udgøre 18 pct. af de

belånte ejendommes værdi, jfr. § 60. Kommunelånene udgør 6 pct. af

ejendommens værdi, dog mindst en trediedel af grundudgifterne.

Statslånene udgør herefter den resterende del af udlånsbeløbet.«

--/

§ 31. Udlånsmidlerne tilvejebringes ved stats- og kommunelån til fonden i medfør af kap. 6. Statslånene udgør 12 pct. af de belånte ejendommes værdi, jfr. § 60. Kommunelånene udgør 6 pct. af værdien.

/--

15. I § 32 ændres »Lånet skal udgøre mindst 18 pct. af ejendommens

værdi, jfr. § 60, og« til: »Lån fra stat og kommune skal«.

--/

§ 32. Lånet skal udgøre mindst 18 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60, og have oprykkende panteret efter lån i institutter, som er godkendt i medfør af lov om realkreditinstitutter, jfr. dog § 62. Summen af disse låns nettoprovenu og landsbyggefondens lån skal udgøre 98 pct. af ejendommens værdi.

/--

16. I § 38, stk. 2, nr. 1 tilføjes efter »omgivelser«: », herunder

miljøforbedrende foranstaltninger,».

--/

Stk. 2. Lån kan ydes til:

1) opførelse, om- og tilbygning, modernisering og brandsikring af almennyttigt byggeri og forbedring af bebyggelsens omgivelser samt opførelse, ombygning, forbedring og brandsikring af bygninger med socialt eller kulturelt formål i tilknytning til almennyttigt byggeri,

2) erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje,

3) delvis dækning af projekteringsudgifter ved byggeri,

4) erhvervelse af ejendomme med henblik på sanering eller gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring af et eksisterende byområde.

/--

17. I § 43, stk. 2 indsættes efter »6 pct. af værdien«: », dog mindst

en trediedel af grundudgifterne,».

--/

Stk. 2. Statslån kan kun ydes i det omfang, kommunen udlåner 6 pct. af værdien til landsbyggefonden til videre udlån til finansieringen, jfr. § 44. 2 pct. af værdien tilvejebringes ved indskud fra boligtagerne.

/--

18. I § 44, stk. 1 indsættes efter »§ 43, stk. 2«: », dog højst

svarende til 3 pct. af ejendommens værdi opgjort efter § 60,».

--/

§ 44. Halvdelen af det beløb, som i hovedstadsområdet, jfr. lov om et hovedstadsråd, indskydes som kommunelån til Boligselskabernes Landsbyggefond for at opfylde vilkårene i

§ 43, stk. 2, berigtiges ved udlån til fonden fra hovedstadsrådet. Hovedstadsrådets lån til landsbyggefonden ydes på samme vilkår som kommunens lån til fonden.

/--

19. § 48, stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Rentebidrag, afdragsbidrag og garanti kan ydes til indtil

9.000 lejligheder i finansåret 1985 og indtil 7.500 lejligheder i

finansåret 1986, jfr. dog § 54b, stk. 1. Udnyttes bevillingskvoten

i et finansår ikke fuldt ud, overføres den resterende del til det

følgende finansår. En eventuel uudnyttet del af bevillingskvoten

for 1985 overføres til 1986«.

--/

Stk. 2. Rentebidrag, afdragsbidrag og garanti kan i finansåret 1984 og i finansåret 1985 ydes til 9.000 lejligheder, jfr. dog § 54 b, stk. 1.

/--

20. I § 54, stk. 1 indsættes efter 1. pkt.: »Det er en betingelse, at

der til byggeriet er meddelt tilsagn om offentlig støtte inden 1.

juli 1986.«

21. § 54, stk. 1, 3. pkt. affattes således:

»Sidstnævnte betingelse kan dog fraviges ved byggeri, hvortil der er

bevilget driftssikring i medfør af lov om midlertidig offentlig

støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier og

byggeri, hvortil der er givet tilladelse til omprioritering til

indekslån eller bevilget støtte i medfør af lov om omprioritering

m.m. af visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om

224 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.

Versioner

1. 1988-05-21