Gelex

1985 LSF 30 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STEMPELAFGIFT AF TOPOGRAFISKE KORT

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00030@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov nr. 29 af 18. februar 1929 om stempelafgift af topografiske

kort, som ændret senest ved lov nr. 589 af 19. december 1972,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Regler om afgiftens størrelse fastsættes af forsvarsministeren.«

2. I § 2, stk. 3, og to steder i § 3, stk. 2, ændres

»krigsministeriet« til: »forsvarsministeren«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 1, ændres »1:500.000« til: »1:800.000«.

4. I § 3, indsættes som stk. 3:

»Forsvarsministeren kan bemyndige Geodætisk Institut til at udøve de

beføjelser, der er tillagt ministeren i henhold til stk. 2.

Forsvarsministeren kan endvidere fastsætte regler om adgangen til

at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,

herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

5. § 7, 1. punktum, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1986. § 1, nr. 3, finder dog kun

anvendelse på kort, der udleveres, jfr. § 2, stk. 1 og 2, i lov om

stempelafgift af topografiske kort, efter 1. juni 1986.

Forsvarsministeriet, den . 1985

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Formålet med loven er gennem fastsættelse af en afgift for privat

udgivelse af kort over riget at sikre, at virksomheder og

personer, der erhvervsmæssigt udnytter Geodætisk Instituts

grundmateriale, bidrager til at dække en del af omkostningerne ved

instituttets tilvejebringelse af dette materiale. Instituttets

kortmateriale er også beskyttet af den almindelige

ophavsretslovgivning, men det er i praksis af bevismæssige grunde

vanskeligt for instituttet at sikre dets rettigheder. I henhold

til loven om stempelafgift af topografiske kort er det selve

udgivelsen af et kort, der skal betales afgift for, og denne lov

medvirker derfor på en effektiv måde til at sikre Geodætisk

Instituts eneret til udgivelse af kortværker. Loven om

stempelafgift af topografiske kort er senest ændret ved lov nr.

589 af 19. december 1972.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

For at forenkle administrationen af loven foreslås, at

forsvarsministeren fastsætter regler om afgiftens størrelse. Det

skal bemærkes, at siden lovændringen i 1972 har folketingets

finansudvalg 6 gange fået forelagt forslag om forhøjelse af

afgiften begrundet med prisudviklingen i samfundet. Det er

hensigten også i fremtiden at forhøje afgiften i overensstemmelse

med prisudviklingen.

Til nr. 2

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 3

Ifølge den nugældende lovs § 3, nr. 1, er kort i en målestok, der er

mindre end 1:500.000 eller større end 1:15.000 fritaget for

afgift. Geodætisk Institut har oplyst, at der nu af private

firmaer efterhånden bliver udgivet en del kort af forskellig art i

målestokforhold lige under 1:500.000, f.eks. i 1:510.000, hvilke

kort efter loven er afgiftsfrie. Instituttet peger på, at der

næppe kan være tvivl om, at udarbejdelsen af disse kort helt eller

delvis må antages at være baseret på materiale, hvortil instuttet

har ophavsret, f.eks. instituttets kort i 1:500.000. Instituttet

har imidlertid af bevismæssige grunde ment at burde afstå fra

gennem en retssag at få fastslået, om dets ophavsrettigheder er

blevet krænket.

Instituttet har derfor fundet det rimeligt at foreslå området for

stempelafgift udvidet til 1:800.000 for derigennem at undgå

bevismæssig tvivl om, hvilke kortmaterialer, der har været anvendt

ved privates, fortrinsvis firmaers, kortfremstilling.

Det er forsvarsministeriets opfattelse, at der med den foreslåede

udvidelse i målestoksforholdet er fundet en praktisk løsning, der

ikke vil medføre nye sager af omhandlede karakter, idet

ministeriet kun har til hensigt at forfølge sager om ophavsret til

kort i mindre målforhold, hvis det ligger klart, at Geodætisk

Instituts materiale direkte er anvendt.

Det er af instituttet oplyst, at det er yderst vanskeligt at skønne

over størrelsen af merindtægter ved forslaget, og at instituttet

først og fremmest har ønsket at få tilvejebragt klarhed og

ensartede retningslinier på området.

Til nr. 4

Bestemmelsen er i overensstemmelse med de bestemmelser, som er

indarbejdet i en række love i de senere år.

Til nr. 5

Bestemmelsen bortfaldt ved konkursloven af 8. juni 1977. Ophævelsen

af bestemmelsen har derfor kun ordensmæssig karakter.

Til § 2

Det findes rimeligt, at lovens § 3, stk. 1, nr. 1, først finder

anvendelse efter et passende tidsrum således, at forhandlere og

producenter af kort har mulighed for at tilpasse sig de nye

regler.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1. Af ethvert kort over riget eller over en del heraf, som her i

riget udbydes til salg eller uddeles, skal der, jfr. dog § 3,

erlægges en stempelafgift.

Stk. 2. Regler om afgiftens størrelse fastsættes af

forsvarsministeren.

--/

§ 1. Af ethvert kort over riget eller over en del heraf, som her i riget udbydes til salg eller uddeles, skal der, jfr. dog § 3, erlægges en stempelafgift.

Stk. 2. Regler om afgiftens størrelse fastsættes af forsvarsministeren med tilslutning af folketingets finansudvalg.

/--

§ 2 Afgiften berigtiges for de her i landet fremstillede kort af den,

der udgiver dem, forinden de udleveres fra den pågældendes

virksomhed.

Afgiften berigtiges for de fra udlandet indførte kort af den, der har

indført dem, forinden de udleveres fra den pågældendes virksomhed.

Afgiftsberigtigelsen sker ved, at der påtrykkes hvert enkelt kort et

særligt stempel. De nærmere regler for afgiftsberigtigelsen m.v.

fastsættes af forsvarsministeren, der tillige kan foreskrive en

særlig bogføring vedrørende afsætningen af kort fra de ovennævnte

virksomheder.

--/

§ 2 Afgiften berigtiges for de her i landet fremstillede kort af den, der udgiver dem, forinden de udleveres fra den pågældendes virksomhed. Afgiften berigtiges for de fra udlandet indførte kort af den, der har indført dem, forinden de udleveres fra den pågældendes virksomhed. Afgiftsberigtigelsen sker ved, at der påtrykkes hvert enkelt kort et særligt stempel. De nærmere regler for afgiftsberigtigelsen m.v. fastsættes af krigsministeriet, der tillige kan foreskrive en særlig bogføring vedrørende afsætningen af kort fra de ovennævnte virksomheder.

/--

§ 3. Fritagne for afgift efter denne lov er:

1. Kort i en målestok, der er mindre end 1:800.000 eller større end

1:15.000.

2. Kort udgivne af eller udarbejdede og trykte af eller for

statsinstitutioner og kommunale institutioner.

3. Byplaner, bykort, arbejdsplaner og planbogsmålinger.

4. Søkort og havnekort.

5. Rids og skitser i teksten i dagblade, tidsskrifter og bøger, når

de ikke uddeles eller sælges som særskilte kort.

Forsvarsministeren er derhos bemyndiget til at bevilge fritagelse for

afgift, for så vidt angår kort til videnskabeligt brug, til brug

ved undervisning eller til andre almennyttige formål, derunder

kulturkort. Det samme gælder for kort i bøger, tidsskrifter eller

dagblade, når kortet knytter sig som forklaring til teksten, og

for kort over nabolandene, hvori Danmark kun indgår som en lille

del af kortet, samt for andre kort, når særlige grunde taler

derfor. Endvidere kan der af forsvarsministeren meddeles

fritagelse for afgift i tilfælde, hvor retten til benyttelse af

Geodætisk Instituts kortmateriale til udgivelse af kort er

overdraget til andre.

Forsvarsministeren kan bemyndige Geodætisk Institut til at udøve de

beføjelser, der er tillagt ministeren i henhold til stk. 2.

Forsvarsministeren kan endvidere fastsætte regler om adgangen til

at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,

herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.

--/

§ 3. Fritagne for afgift efter denne lov er: 1. Kort i en målestok, der er mindre end 1:500.000 eller større end 1:15.000. 2. Kort udgivne af eller udarbejdede og trykte af eller for statsinstitutioner og kommunale institutioner. 3. Byplaner, bykort, arbejdsplaner og planbogsmålinger. 4. Søkort og havnekort. 5. Rids og skitser i teksten i dagblade, tidsskrifter og bøger, når de ikke uddeles eller sælges som særskilte kort. Krigsministeriet er derhos bemyndiget til at bevilge fritagelse for afgift, for så vidt angår kort til videnskabeligt brug, til brug ved undervisning eller til andre almennyttige formål, derunder kulturkort. Det samme gælder for kort i bøger, tidsskrifter eller dagblade, når kortet knytter sig som forklaring til teksten, og for kort over nabolandene, hvori Danmark kun indgår som en lille del af kortet, samt for andre kort, når særlige grunde taler derfor. Endvidere kan der af krigsministeriet meddeles fritagelse for afgift i tilfælde, hvor retten til benyttelse af Geodætisk Instituts kortmateriale til udgivelse af kort er overdraget til andre.

/--

§ 7. Afgiften bliver i tilfælde af manglende betaling at inddrive ved

udpantning.

--/

§ 7. For skyldig afgift er statskassen priviligeret fordringshaver overensstemmende med lov om konkurs m.m. af 25. marts 1872 § 33. 2 c. Afgiften bliver i tilfælde af manglende betaling at inddrive ved udpantning.

/--

Versioner

  1. 1988-05-21