Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00032@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Industriministeren kan indtil 31. december 1986 inden for et

beløb af 500 millioner kr. yde garanti af statskassen for lån, der

optages i Danmarks skibskreditfond til ny- eller ombygning af

skibe kontraheret af danske rederier.

§ 2. For garantierne betales til industriministeriet en risikopræmie,

der indsættes på en særlig konto i Danmarks Nationalbank.

Udbetalinger i medfør af stillede garantier dækkes forlods af

denne konto.

§ 3. Til bistand ved behandlingen af spørgsmål vedrørende garantierne

nedsætter industriministeren et udvalg, der består af en formand,

repræsentanter for industriministeriet og finansministeriet samt

sagkyndige.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

Stk. 3. Industriministeren kan fastsætte, at udvalget træffer

afgørelse i sagerne, og fastsætte regler om adgang til at klage

over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan

indbringes for ministeren.

§ 4. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 56

§ 1.Industriministeren kan indtil 31. december 1986 inden for et

beløb af 500 millioner kr. yde garanti af statskassen for lån, der

optages i Danmarks Skibskreditfond til ny- eller ombygning af

skibe, kontraheret af danske rederier.

§ 2. For garantierne betales til Industriministeriet en risikopræmie,

der indsættes på en særlig konto i Danmarks Nationalbank.

Udbetalinger i medfør af stillede garantier dækkes forlods af

denne konto.

§ 3. Til bistand ved behandlingen af spørgsmål vedrørende garantierne

nedsætter industriministeren et udvalg, der består af en formand,

repræsentanter for Industriministeriet og Finansministeriet, samt

sagkyndige.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

Stk. 3. Industriministeren kan fastsætte, at udvalget træffer

afgørelse i sagerne og fastsætte regler om adgang til at klage

over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes

for ministeren.

§ 4. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Bygning af skibe her i landet bliver hyppigt finansieret ved lån i

Danmarks Skibskreditfond. Dette gælder uanset, om skibene beordres

af danske eller udenlandske rederier. Til sikkerhed for lånene

gives der pant i skibene, men denne sikkerhed er ikke

tilstrækkelig til at opfylde Skibskreditfondens krav, og der

stilles derfor krav om supplerende sikkerhed. Denne sikkerhed vil

normalt, når det drejer sig om udenlandske rederier, blive opfyldt

ved en eksportkreditgaranti. Når det drejer sig om danske

rederier, vil sikkerheden som regel bestå i bankgarantier, hvilket

udgør omkostninger for rederiet, eller deponering af værdipapirer,

hvilket belaster rederiernes likviditet. Man kan således sige, at

danske rederier, som afgiver ordrer til danske værfter, er ringere

stillet end udenlandske rederier.

Det gennem mange år eksisterende svage fragtmarked har medført stor

tilbageholdenhed hos danske rederier med afgivelse af ordrer. I de

tilfælde, hvor der alligevel er afgivet ordrer, har det i stigende

omfang været til udenlandske værfter, som kan tilbyde bedre

finansieringsbetingelser end danske værfter.

Med henblik på at tilskynde til, at danske rederier i stigende grad

afgiver deres ordrer til danske værfter, søges der gennem

lovforslaget tilvejebragt en ligestilling mellem danske og

udenlandske rederier i finansieringsmæssig henseende ved afgivelse

af ordrer til danske værfter.

Til § 1:

Da garantier i henhold til loven kan stilles indtil udgangen af 1986,

skønnes en garantiramme på 500 mio. kr. at ville være

tilstrækkelig. Lovens gyldighedsperiode er valgt under hensyn til,

at det EF-direktiv, der omhandler støtte til værfterne, udløber

den 31.12.1986. En eventuel fortsættelse af garantiordningen bør

derfor afvente en afklaring af, hvorledes Fællesskabets politik på

området vil udvikle sig. Lykkes det at mindske de statslige

subsidier i andre EF-lande, bør den danske værftspolitik og de

eksisterende ordningers berettigelse også gøres til genstand for

fornyet overvejelse.

Til § 2:

Risikopræmien må af hensyn til det nævnte formål, at ligestille

danske og udenlandske rederier ved kontrahering på danske værfter,

fastsættes på samme måde som for eksportkreditgarantier. De

indbetalte risikopræmier bør som i eksportsituationen dække

eventuelle udbetalinger. Der vil dog for skibenes vedkommende være

tale om en betydelig koncentration af risiko, idet hvert skib kan

udgøre en betydelig beløbsmæssig risiko, hvortil kommer, at

risikoen kun vil blive aktuel, hvis et dansk rederi kommer i

alvorlige vanskeligheder, og garantien derfor muligvis samtidig

kan blive aktuel for flere skibe. Der vil således kunne opstå

betydelige tab, som kun ville kunne forventes dækket af den

almindelige risikopræmie, dersom ordningen bestod i en længere

årrække.

Til § 3:

Udvalget forudses sammensat af sagkyndige fra de interesserede

erhverv samt Danmarks Nationalbank og Danmarks Skibskreditfond.

Lovens administration, herunder afgørelse af de fleste spørgsmål,

der måtte opstå i forbindelse med de udstedte garantier, vil blive

overdraget Direktoratet for Egnsudvikling, der allerede

administrerer en eksisterende ordning for mindre fragtskibe.

I forbindelse med den eksisterende garantiordning for mindre

fragtskibe er der indgået en samarbejdsaftale med

Skibskreditfonden, der med rederiets tilladelse stiller alle de

faktiske oplysninger, Fonden har, til rådighed for

Industriministeriet. En tilsvarende ordning forventes at kunne

indføres for de heromhandlede garantier. Fonden vil som sikkerhed

for sit lån normalt kræve pant i skibet og derudover en

supplerende sikkerhed. Fonden vil afkræve rederiet en vis del af

den supplerende sikkerhed, der f.eks. vil kunne opfyldes ved en

bankgaranti, således at det statslige engagement ikke typisk vil

omfatte hele den del af lånet, der ikke sikres ved pant i skibet.

Det enkelte rederis økonomiske situation bør indgå i Udvalgets

overvejelser, inden der tages stilling til, hvor stor en del af

lånet Udvalget finder at kunne garantere for. Der bør dog ikke

garanteres for mere end halvdelen af hvert lån. I øvrigt må

Udvalget stille sådanne betingelser i forbindelse med garantien,

som i de enkelte tilfælde findes fornødne.

I de tilfælde, hvor fremmede rederiers køb af skibe ved danske

værfter finansieres ved hjælp af en eksportkreditgaranti,

indebærer eksportkreditordningens almindelige regler, at værftet

bærer en vis selvrisiko. Det følger derfor naturligt af

lovforslagets formål, at værftet ved kontrakter fra danske

rederier bærer en tilsvarende selvrisiko. Dette kan opnås for den

foreslåede garantiordning ved, at værftet over for Staten

kautionerer for en del af et eventuelt tab.

Versioner

1. 1988-05-21