Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00040@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20.

juni 1984, foretages følgende ændring:

I § 16 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. Ydelser efter stk. 1-5 og stk. 8 kan ikke medføre fradrag i

beregningen af arbejdsløshedsunderstøttelse og efterløn efter lov

om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge

efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, indtægtsregulerede

ydelser, herunder personlige tillæg, efter lov om social pension

samt kontanthjælp efter lov om social bistand.«

§ 2

I lov om Københavns kommunes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 314

af 20. juni 1984, foretages følgende ændring:

I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Vederlag efter stk. 1 kan ikke medføre fradrag i beregningen

af arbejdsløshedsunderstøttelse og efterløn efter lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge efter

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, indtægtsregulerede

ydelser, herunder personlige tillæg, efter lov om social pension

samt kontanthjælp efter lov om social bistand.«

§ 3

I lov om et hovedstadsråd, jfr. lovbekendtgørelse nr. 315 af 20. juni

1984, foretages følgende ændring:

I § 12, nr. 2, ændres »§ 16, stk. 2-8« til: »§ 16, stk. 2-9«.

§ 4

Loven træder i kraft 1. januar 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Oprindelig blev hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem betragtet som

et ulønnet æreshverv. Fra 1950 blev der indført hjemmel til at yde

diæter. Reglerne blev i de følgende år ændret flere gange, men det

grundlæggende princip forblev uantastet - nemlig, at diæter var en

slags erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Dette princip blev forladt i 1979, hvor det blev bestemt, at

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes ved siden af diæterne.

Diæterne gik herefter over til at være en form for begrænset

lønordning for deltagelse i møder.

I 1980 blev der indført en ordning med faste vederlag til alle

kommunalbestyrelsesmedlemmer ud over diæterne. Efter denne ordning

kan kommunalbestyrelsesmedlemmer vælge at få erstatning for

dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i stedet for vederlaget.

Foruden diæter og vederlag/erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

kan kommunalbestyrelsesmedlemmer oppebære befordringsgodtgørelse

samt godtgørelse for fravær fra hjemstedet i forbindelse med

varetagelse af kommunale hverv.

Ud over disse ordninger findes der særlige regler om økonomiske

ydelser til borgmestre, rådmænd, viceborgmestre, udvalgsformænd og

andre personer, som varetager kommunale hverv. I øvrigt gælder der

specielle regler for magistratskommuner og for Københavns kommune.

Den nugældende økonomiske ordning stiller

kommunalbestyrelsesmedlemmer, der f.eks. oppebærer

arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, pension eller

kontanthjælp efter bistandsloven, ringere end andre

kommunalbestyrelsesmedlemmer. I betænkning nr. 1027 fra 1984 fra

det af indenrigsministeren den 15. april 1983 nedsatte udvalg om

diæter og vederlag er problemet vedrørende forholdet mellem

dagpengereglerne i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen og de

økonomiske ydelser, der oppebæres af kommunalbestyrelsesmedlemmer,

behandlet. Det fremgår heraf, at vederlag eller erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste medfører fradrag i dagpengene for ledige

kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det er i den forbindelse uden

betydning, om hvervet udføres i eller uden for formel arbejdstid.

Diæter til kommunalbestyrelsesmedlemmer medfører ikke i sig selv

fradrag.

Udvalget konkluderer, at det ikke er ganske rimeligt, at ledige

kommunalbestyrelsesmedlemmer efter de gældende regler må tåle

fradrag i dagpengene på grund af modtagelse af vederlag som

kommunalbestyrelsesmedlem, og at det er ønskeligt, at spørgsmålet

afklares, et synspunkt, som forslagsstillerne helt deler, selv om

vi nok ville have udtrykt det noget stærkere.

Der findes ikke en lignende gennemgang af problemerne for

kommunalbestyrelsesmedlemmer, der modtager social pension,

kontanthjælp efter bistandsloven og lignende, men så vidt

forslagsstillerne er orienteret, får kontanthjælpsmodtagere

fratrukket diæter, vederlag m.v. fuldt ud i kontanthjælpen, idet

der formodentlig kun foretages en delvis reduktion, hvis den

pågældende har omkostninger forbundet med udøvelsen af hvervet.

Også for pensionister medfører et hverv som f.eks.

kommunalbestyrelsesmedlem forskellige former for fradrag i de

offentlige ydelser, de pågældende modtager.

Konsekvensen er efter forslagsstillernes opfattelse en urimelig

forskelsbehandling mellem de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der

modtager de nævnte offentlige ydelser, og de øvrige

kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ofte har en økonomisk fordel af

medlemskabet. Denne forskelsbehandling tilsigter lovforslaget at

ophæve. Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget også omfatter

kommunale hverv, som udføres af andre end

kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Forslagsstillerne har overvejet, om den foreslåede ændring skulle

indarbejdes i de respektive love, men har fundet det mest

hensigtsmæssigt blot at ændre de kommunale styrelseslove, fordi

det er en relativt lille præcist afgrænset gruppe, der vil få gavn

af lovforslagets gennemførelse.

Versioner

1. 1988-05-21