1985 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DE KOMMUNALE STYRELSESLOVE (DIÆTER, FAST VEDERLAG M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00040@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20.
juni 1984, foretages følgende ændring:
I § 16 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Ydelser efter stk. 1-5 og stk. 8 kan ikke medføre fradrag i
beregningen af arbejdsløshedsunderstøttelse og efterløn efter lov
om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge
efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, indtægtsregulerede
ydelser, herunder personlige tillæg, efter lov om social pension
samt kontanthjælp efter lov om social bistand.«
§ 2
I lov om Københavns kommunes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 314
af 20. juni 1984, foretages følgende ændring:
I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Vederlag efter stk. 1 kan ikke medføre fradrag i beregningen
af arbejdsløshedsunderstøttelse og efterløn efter lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge efter
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, indtægtsregulerede
ydelser, herunder personlige tillæg, efter lov om social pension
samt kontanthjælp efter lov om social bistand.«
§ 3
I lov om et hovedstadsråd, jfr. lovbekendtgørelse nr. 315 af 20. juni
1984, foretages følgende ændring:
I § 12, nr. 2, ændres »§ 16, stk. 2-8« til: »§ 16, stk. 2-9«.
§ 4
Loven træder i kraft 1. januar 1986.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Oprindelig blev hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem betragtet som
et ulønnet æreshverv. Fra 1950 blev der indført hjemmel til at yde
diæter. Reglerne blev i de følgende år ændret flere gange, men det
grundlæggende princip forblev uantastet - nemlig, at diæter var en
slags erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Dette princip blev forladt i 1979, hvor det blev bestemt, at
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes ved siden af diæterne.
Diæterne gik herefter over til at være en form for begrænset
lønordning for deltagelse i møder.
I 1980 blev der indført en ordning med faste vederlag til alle
kommunalbestyrelsesmedlemmer ud over diæterne. Efter denne ordning
kan kommunalbestyrelsesmedlemmer vælge at få erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i stedet for vederlaget.
Foruden diæter og vederlag/erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
kan kommunalbestyrelsesmedlemmer oppebære befordringsgodtgørelse
samt godtgørelse for fravær fra hjemstedet i forbindelse med
varetagelse af kommunale hverv.
Ud over disse ordninger findes der særlige regler om økonomiske
ydelser til borgmestre, rådmænd, viceborgmestre, udvalgsformænd og
andre personer, som varetager kommunale hverv. I øvrigt gælder der
specielle regler for magistratskommuner og for Københavns kommune.
Den nugældende økonomiske ordning stiller
kommunalbestyrelsesmedlemmer, der f.eks. oppebærer
arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, pension eller
kontanthjælp efter bistandsloven, ringere end andre
kommunalbestyrelsesmedlemmer. I betænkning nr. 1027 fra 1984 fra
det af indenrigsministeren den 15. april 1983 nedsatte udvalg om
diæter og vederlag er problemet vedrørende forholdet mellem
dagpengereglerne i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen og de
økonomiske ydelser, der oppebæres af kommunalbestyrelsesmedlemmer,
behandlet. Det fremgår heraf, at vederlag eller erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste medfører fradrag i dagpengene for ledige
kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det er i den forbindelse uden
betydning, om hvervet udføres i eller uden for formel arbejdstid.
Diæter til kommunalbestyrelsesmedlemmer medfører ikke i sig selv
fradrag.
Udvalget konkluderer, at det ikke er ganske rimeligt, at ledige
kommunalbestyrelsesmedlemmer efter de gældende regler må tåle
fradrag i dagpengene på grund af modtagelse af vederlag som
kommunalbestyrelsesmedlem, og at det er ønskeligt, at spørgsmålet
afklares, et synspunkt, som forslagsstillerne helt deler, selv om
vi nok ville have udtrykt det noget stærkere.
Der findes ikke en lignende gennemgang af problemerne for
kommunalbestyrelsesmedlemmer, der modtager social pension,
kontanthjælp efter bistandsloven og lignende, men så vidt
forslagsstillerne er orienteret, får kontanthjælpsmodtagere
fratrukket diæter, vederlag m.v. fuldt ud i kontanthjælpen, idet
der formodentlig kun foretages en delvis reduktion, hvis den
pågældende har omkostninger forbundet med udøvelsen af hvervet.
Også for pensionister medfører et hverv som f.eks.
kommunalbestyrelsesmedlem forskellige former for fradrag i de
offentlige ydelser, de pågældende modtager.
Konsekvensen er efter forslagsstillernes opfattelse en urimelig
forskelsbehandling mellem de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der
modtager de nævnte offentlige ydelser, og de øvrige
kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ofte har en økonomisk fordel af
medlemskabet. Denne forskelsbehandling tilsigter lovforslaget at
ophæve. Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget også omfatter
kommunale hverv, som udføres af andre end
kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Forslagsstillerne har overvejet, om den foreslåede ændring skulle
indarbejdes i de respektive love, men har fundet det mest
hensigtsmæssigt blot at ændre de kommunale styrelseslove, fordi
det er en relativt lille præcist afgrænset gruppe, der vil få gavn
af lovforslagets gennemførelse.