Gelex

1985 LSF 46 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (REFUSIONSMÆSSIG LIGESTILLING AF FLYGTNINGE)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00046@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli

1984, som ændret senest ved lov nr. 262 af 6. juni 1985, foretages

følgende ændring:

§ 134, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Staten afholder udgifterne ved forsørgelsen af personer,

der har opnået opholdstilladelse efter bestemmelserne i

udlændingelovens §§ 7-8. Dette gælder dog ikke, når den pågældende

har klaret sig uden hjælp i en sammenhængende periode på 2 år.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1986.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 84

§ 1

I lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli

1984, som ændret senest ved lov nr. 262 af 6. juni 1985, foretages

følgende ændring:

§ 134, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Staten afholder udgifterne ved forsørgelsen af personer,

der har opnået opholdstilladelse efter bestemmelserne i

udlændingelovens § 7-8. Dette gælder dog ikke, når den pågældende

har klaret sig uden hjælp i en sammenhængende periode på 2 år.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Efter de gældende regler i bistandslovens § 134, stk. 3, afholder

staten udgifterne ved forsørgelsen af personer, der kommer her til

landet som flygtninge eller på anden måde særligt modtages her til

forsørgelse.

Når flygtninge har klaret sig selv uden hjælp i 2 år, betragtes de

som ligestillede med danske statsborgere, og eventuel hjælp til

dem i tiden derefter ydes og refunderes som for danske

statsborgere, dvs. som hovedregel med 50 pct.

Efter praksis er såvel flygtninge, der er omfattet af

flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventionsflygtninge),

som flygtninge, der af lignende grunde som anført i konventionen

eller af andre tungtvejende grunde bør have opholdstilladelse (de

facto-flygtninge), omfattet af bestemmelsen i § 134, stk. 3, så

længe de er under Dansk Flygtningehjælps forsorg.

Efter ophøret af Dansk Flygtningehjælps forsorg anvendes reglen om

fuld statsrefusion i § 134, stk. 3, kun på konventionsflygtninge.

Derimod er de facto-flygtninge i refusionsmæssig henseende

sidestillet med andre udlændinge, til hvilke eventuel hjælp

afholdes efter de sædvanlige finansieringsregler, dvs. som

hovedregel med 50 pct. statsrefusion.

Som et led i initiativerne på flygtningeområdet har regeringen

besluttet, at der skal skabes ligestilling af de omtalte grupper

af flygtninge med hensyn til refusion af sociale udgifter.

Dette betyder, at den gældende bestemmelse i bistandslovens § 134,

stk. 3, skal ændres, således at staten refunderer kommunernes

udgifter efter bistandsloven til forsørgelsen af flygtninge med

100 pct., hvad enten det drejer sig om konventionsflygtninge eller

de facto-flygtninge (indtil de har klaret sig selv uden hjælp i 2

år).

I udlændingelovens §§ 7 og 8 er fastsat regler for meddelelse af

opholdstilladelse til henholdsvis spontane flygtninge og

flygtninge, der kommer hertil som led i en international aftale.

Begge bestemmelser gælder både konventionsflygtninge og de

facto-flygtninge.

Gennem henvisning til de to bestemmelser i udlændingeloven sikres

det, at reglen om fuld statsrefusion kommer til at gælde for alle

grupper af flygtninge.

Forslaget, der ikke har administrative konsekvenser, vil ikke medføre

øgede udgifter for stat og kommuner under et.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1.

§ 134, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Staten afholder udgifterne ved forsørgelsen af personer,

der har opnået opholdstilladelse efter bestemmelserne i

udlændingelovens § 7-8. Dette gælder dog ikke når den pågældende

har klaret sig uden hjælp i en sammenhængende periode på 2 år.«

--/

§ 134. Staten afholder udgifterne vedrørende institutioner m.v., der forbliver under staten efter lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.

Stk. 2. Staten afholder udgifterne efter § 5 til forsørgelse i udlandet.

Stk. 3. Staten afholder udgifterne ved forsørgelsen af personer, der kommer til landet som flygtninge eller på anden måde særligt modtages her til forsørgelse.

/--

Versioner

  1. 1988-05-21