1985 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM SALTVANDSFISKERI

GældendeVersion 1988-05-21

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00059@1988-05-21/da

Indhold

Indledning

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

A. Lovens geografiske område

§ 1. Denne lov gælder, medmindre andet er bestemt, for fiskeri og

opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger på dansk

fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret

fiskerfartøj uden for det nævnte område.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer bestemme, om et område skal være omfattet af

denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri.

B. Erhvervsmæssigt fiskeri

§ 2. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15, må

erhvervsmæssigt fiskeri kun drives af personer og selskaber m.v.,

der er registrerede af fiskeriministeren i henhold til §§ 3, 4

eller 6.

§ 3. Myndige enkeltpersoner er berettigede til at blive registreret

som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de opfylder følgende

betingelser:

1) dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på

mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,

2) beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder og

3) mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de

foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri.

Stk. 2. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare retten til at

være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de opfylder

betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. En erhvervsfisker, hvis registrering er bortfaldet, kan blive

registreret igen, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt,

hvis erhvervsfiskeren godtgør, at betingelserne efter stk. 1 på et

tidspunkt - der ligger inden for de sidste 5 år forud for

ansøgningen og efter registreringens bortfald - har været opfyldt.

Stk. 4. En registrering efter stk. 3 bortfalder, hvis

erhvervsfiskeren ikke inden 18 måneder efter registreringen giver

fiskerikontrollen dokumentation for, at han i en periode på 12

måneder efter registreringen har opfyldt betingelserne i stk. 1,

nr. 3. I øvrigt finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller

lignende kan registreres som berettigede til at drive

erhvervsfiskeri, når mindst 2/3 af deltagerne er registrerede som

erhvervsfiskere i medfør af stk. 1 eller som selskaber i medfør

af nærværende stykke. Godkendelse kan kun ske, når vedtægterne

indeholder bestemmelser om,

1) at anparter, aktier og andelsbeviser m.v. svarende til 2/3 af

selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til

personer eller selskaber, der er registrerede af

fiskeriministeren, som berettigede til at drive erhvervsfiskeri,

2) at 2/3 af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser m.v. skal

noteres om denne begrænsning i omsætteligheden, og

3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser

m.v. kræver samtykke fra bestyrelsen.

Stk. 6. For aktie- og anpartsselskaber skal det fremgå af

vedtægterne, at 2/3 af aktier og anparter skal henføres til en

særlig aktie- eller anpartsklasse.

Stk. 7. Aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og

lignende, som inden denne lovs ikrafttræden drev erhvervsfiskeri i

henhold til de da gældende regler, bevarer retten til at drive

fiskeri og vil kunne registreres af fiskeriministeren som selskab

m.v. med ret til at drive erhvervsfiskeri. Disse selskaber må dog

kun fortsat drive erhvervsfiskeri, såfremt 2/3 af bestyrelsen er

danske statsborgere og er bosat her i riget. Såfremt selskabet

ønsker at udvide fangstkapaciteten ud over, hvad der var gældende

for det pågældende selskab før lovens ikrafttræden, skal selskabet

opfylde betingelserne for nye selskaber som omtalt i stk. 5 og 6.

§ 4. Berettigede til at være registreret som bierhvervsfiskere er

myndige enkeltpersoner, der har dansk indfødsret eller har haft

bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år

umiddelbart forud for registreringen, såfremt de opfylder en af

nedenstående betingelser:

1) registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som

bierhvervsfiskere,

2) registrerede erhvervsfiskere,

3) personer, der igennem 5 år har været registrerede som

fritidsfiskere og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3

omtalte nævn opnår tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et

nærmere angivet område. Ansøgningen skal indsendes til nævnet

gennem den lokale fiskerikontrol.

Stk. 2. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og uden anvendelse

af medhjælp, lønnet som ulønnet.

Stk. 3. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgninger om

tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1, nr.

3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2

repræsentanter for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks

Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1

repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for

Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Jydsk

Fritidsfiskerforbund. Formanden beskikkes af fiskeriministeren

blandt nævnets medlemmer. Fiskeriministeriet er sekretariat for

nævnet. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om nævnets

forretningsgang.

Stk. 4. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en

imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for

opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I

forbindelse hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet

allerede eksisterende erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge

vægt på, om ansøgeren igennem sit hidtidige fritidsfiskeri har

erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Hvor

forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i tilladelsen

fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af

redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.

Stk. 5. De under stk. 1, nr. 2 og 3, registrerede bierhvervsfiskere

skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst 1/10 af

bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12

måneder stammer fra fiskeri.

§ 5. Fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler for

fremgangsmåden ved godkendelsen af retten til at drive erhvervs-

og bierhvervsfiskeri samt for dokumentationen for, at

betingelserne for registrering er opfyldt.

Stk. 2. Ved beregning af indkomsten ved personlig virksomhed bortses

fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud og offentligt hverv.

§ 6. Personer, som i henhold til § 1, stk. 9, i lov nr. 195 af 26.

maj 1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af 16.

maj 1978, er registrerede hos fiskerikontrollen som landbrugere

med ret til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug, bevarer

denne ret.

§ 7. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at personer bliver

registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker i henhold til §

3, stk. 1, og § 4, når særlige helbredsmæssige eller sociale

hensyn taler herfor.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at personer,

der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf ved

arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan fortsætte fiskeriet,

uanset at betingelserne i § 3 ikke er opfyldt.

§ 8. Det er forbudt andre end de i § 3 nævnte at tilvirke eller

omlade fisk på dansk fiskeriterritorium uden tilladelse fra

fiskeriministeren.

§ 9. Fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, skal

være dansk indregistrerede, og 2/3 af besætningen skal have dansk

indfødsret eller have haft bopæl her i landet i en uafbrudt

periode på mindst 2 år umiddelbart før ansættelsesforholdet

påbegyndes.

§ 10. For personer og selskaber m.v., der driver fiskeri med

fiskerfartøjer, der er indregistrerede i andre EF-medlemslande,

finder bestemmelserne i §§ 3-9 kun anvendelse i det omfang, det er

i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks

medlemskab af De europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i

§§ 3 og 9, når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling,

ligesom der ved overenskomst med fremmed stat kan gøres undtagelse

fra nævnte bestemmelser.

C. Andre former for fiskeri

§ 11. Enhver kan drive lystfiskeri med stang, pilk eller lignende

lette håndredskaber.

§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jfr.

desuden § 15, er fritidsfiskeri.

Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er dog

enhver, som opfylder nedenstående betingelser:

1) fyldt 12 år,

2) fast bopæl her i landet og

3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i

henhold til § 3, stk. 1 eller 3, og § 4, stk. 1, eller § 6.

Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter efter forhandling med det i

henhold til stk. 4 nedsatte udvalg nærmere regler for arten og

antallet af fiskeredskaber, som fritidsfiskere må anvende.

Stk. 4. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg til rådgivning i

forbindelse med fastsættelse af regler vedrørende udøvelse af

fritids- og lystfiskeri. Udvalget består af 1 repræsentant for

Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk

Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk

Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser og 1 repræsentant for fiskeriministeriet.

Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets

forretningsgang.

§ 13. Fiskeriministeren kan fastsætte de foranstaltninger vedrørende

fiskeriets udøvelse, der er nødvendige for, at der ved statens

foranstaltning eller statens godkendelse kan iværksættes

undersøgelser, herunder videnskabelige fiskeriundersøgelser, på

dansk fiskeriterritorium. Sådanne undersøgelser kan gennemføres

uanset de øvrige bestemmelser i denne lov eller i henhold hertil

stadfæstede vedtægter.

D. Havbrug

§ 14. Opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger må kun finde sted

efter tilladelse fra fiskeriministeren. Relevante myndigheder og

organisationer, som berøres af etableringen, vil blive hørt. En

ansøgning om tilladelse efter denne lov gælder samtidig som

ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning. Fiskeriministeren

fastsætter de vilkår, herunder eventuelle krav om tidsbegrænsning,

som skal være gældende for sådanne tilladelser.

Stk. 2. Der kan ikke meddeles tilladelse til etablering af nye

havbrug i fjordområder.

Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter regler for afgrænsningen af

fjordområder.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan, når særlige grunde taler derfor og de

berørte myndigheder og organisationer, jfr. stk. 1, intet har at

indvende derimod, meddele undtagelse fra stk. 2 for så vidt angår

større og åbne fjordområder.

Stk. 5. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere end 565 m fra

hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede

bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende

redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser).

Stk. 6. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan der

i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes helt eller

delvist forbud mod fiskeri.

Stk. 7. For sådanne tilladelser kan fiskeriministeren fastsætte et

årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestanden og

forskning i akvakultur.

E. Særlige rettigheder

§ 15. Fiskeri må ikke udøves på sådan måde, at der sker indgreb i de

rettigheder, som i henhold til §§ 13 A og 13 B i lov om afløsning

af statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre

særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet er tillagt

udøvere af afløste ålegårdsrettigheder eller særlige

fiskerirettigheder indtil disse rettigheders endelige bortfald,

jfr. fornævnte lovs § 1, jfr. § 14.

Kapitel 2

Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet

A. Almindelige bestemmelser

§ 16. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen for lovligt

udøvet fiskeri.

§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper eller

hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre bundforholdene

uegnet til fiskeri eller i øvrigt påvirke den på

fiskeriterritoriet værende fauna og flora, må kun foretages efter

forhandling med fiskeriministeren.

Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte hensyn

varetages, ikke kræves efter anden lovgivning eller statens

højhedsret over søterritoriet, meddeler fiskeriministeren

tilladelse.

Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på fiskeriterritoriet, hvis

gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for det på stedet

normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der

samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn

til spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere,

hvis indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende

foranstaltning, eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved

et nævn, jfr. stk. 4.

Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og erstatninger herfor bør

ydes, samt om størrelsen af erstatninger kan af vedkommende

minister og fiskeriministeren henvises til afgørelse af et nævn

bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af

fiskeriministeren og 1 medlem af vedkommende minister, medens

formanden vælges af de således udpegede 2 medlemmer. Såfremt

enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af formand

af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv

procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige

skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der

berøres af den pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for

nævnet, kan den pågældende minister kræve sikkerhed for

sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de personer, i hvis

interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af, at

sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der

skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel fastsat

erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse,

såfremt intet andet er bestemt i denne.

Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges den lokale

fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter

foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.

Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår for den

pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.

B. Forholdet til skibsfarten

§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler for afmærkning af redskaber,

pæle og udstyr for at sikre, at den frie sejlads ikke hindres

eller vanskeliggøres.

Stk. 2. Hvor der sættes række af bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne

måler 20 m i ringen eller derover målt efter hele garnets omkreds,

dog således at der beregnes højst 2 m for fangståbningen for hvert

andet redskab regnet inde fra kysten, holdes en plads åben til

gennemsejling af en bredde på mindst 20 m, hvor intet fiskeredskab

må udsættes eller voddræt finde sted.

Stk. 3. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af den, der sidst har

brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle optages,

skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med

en stage med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet.

Fiskerikontrollen kan straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne,

når de efter kontrollens skøn kan medføre fare for sejlads eller

menneskeliv. Omkostningerne herved kan kræves refunderet hos den,

der har pligt til at fjerne pælene, og beløbene kan inddrives ved

udpantning.

Stk. 4. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson til sæson, samt

pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i sundene,

herunder Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri

straks optages. Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når

afbrydelse er sket i kortere tid for tørring eller udbedring af

redskaber. Ved fiskeri, hvor tidsrummet mellem sæsonerne ikke

overstiger 2 måneder, kan fiskerikontrollen dog tillade, at pælene

ikke optages. Fiskerikontrollen kan endvidere tillade at pælene

ikke optages mellem forårssæson og efterårssæson, såfremt

tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 4 måneder. Tilladelse

til at undlade at optage pælene kan kun gives, såfremt

fiskerikontrollen efter tilsyn ved hver sæsons ophør finder

pælenes tilstedeværelse, tilstand og afmærkning forsvarlig.

Stk. 5. Forvolder et skib skade på lovligt udsatte og forsvarligt

afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte skaden,

medmindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig

agtpågivenhed kunne være afværget.

C. Forholdet til kystejerne m.fl.

§ 19. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten forekommer opvækst

af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt fiskeri finde

sted.

Stk. 2. Tjørn og andre busk- eller trævækster må ikke udkastes i

vandet eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at

bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til

kystsikring altid forsvarligt fastgøres. Hegn må ikke sættes

længere ud end nødvendigt til kreaturhegningsformål. Disse hegn

skal fjernes fra fiskeriterritoriet hvert år inden 1. november og

må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er ophørt.

§ 20. Hvor der nægtes en erhvervs- eller bierhvervsfisker plads til

ophaling af hans både, oplagsplads for hans bundgarnspæle og

tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og tjæregryder,

og mindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange spørgsmålet,

om og hvor en passende ophalings-, oplags- og tørreplads kan

anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred

eller, hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort

på sin bekostning af 3 dertil af retten udmeldte uvildige mænd,

hvoraf mindst den ene skal være fiskerikyndig.

Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under overvejelse, om der

efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig begrundelse for

at opfylde fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller brugers

protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises

fiskeren, ikke forvolder dens ejer eller bruger større skade eller

ulempe end uundgåelig fornødent, og navnlig at plads ikke anvises

inden for områder, hvis særlige erhvervsmæssige udnyttelse eller

benyttelse til have, gårdsplads eller lignende er til hinder

herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af pladsen være at

iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved det

sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er

berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes efter

hegnsmyndighedernes anvisning.

Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel af mindelig

overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte,

uvildige personer. Erstatningen udredes årligt forud, forinden

pladsen må tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens

udredelse, er berettiget til at bruge pladsen.

Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne afgørelse, kan

vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham,

forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige personer, hvoraf

mindst 2 skal være fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed. Ved afgørelsen skal

bestemmes, hvem der skal bære omkostningerne. Disse kan pålægges

en af parterne eller fordeles mellem begge parter. Omkostninger

skal betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse og kan

inddrives ved udpantning.

Stk. 5. Når 5 år er forløbet efter,at en sag sidst er blevet afgjort

ved uvildige personers skøn, har såvel ejeren som fiskerne eller

andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve

spørgsmålet afgjort på ny.

Kapitel 3

Indbyrdes ordensregler for fiskeriet m.v.

A. Almindelige bestemmelser

§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af

redskaber, pæle og udstyr.

§ 22. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med forsvarligt

afmærkede redskaber, jfr. § 21, har fortrinsret til benyttelse af

pladsen fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må

ikke fortrænges fra stedet eller forulempes i sit fiskeri af

disse. For så vidt angår pæleredskaber, der ikke udsættes med 3-

eller 6-årig fortrinsret på bundgarnspladser, jfr. reglerne herom

i § 24, og som i deres hele anbringes på vanddybder over 2 m,

indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene

påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt ad gangen og

arbejdet tilendebringes inden 14 dage.

Stk. 2. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges

fra stedet eller forulempes i driften af bruget.

Stk. 3. Under udsætningen af redskaber skal enhver fisker søge

undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de

ikke kan holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt

udsætningen af sine redskaber, skal vige for den, der har begyndt

først. Viser det sig ved dragningen, at redskaberne er blevet

uklare og det bliver nødvendigt at kappe, skal dette altid ske på

egne redskaber.

Stk. 4. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter solnedgang til 1

time før solopgang.

Stk. 5. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og

forsvarligt afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af §

18, stk. 5, skal skade erstattes af den, der udøver fiskeriet

eller lader det udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke

kunne være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder,

hvor skaden forvoldes af drivende redskaber.

§ 23. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15,

hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom,

jfr. § 35, gælder de i stk. 2-8 anførte regler for afstanden

mellem fiskeredskaber i brug.

Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende

redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser), og som er forankrede, skal, når de måler 20 m i

ringen eller derover, jfr. § 18, stk. 2, sættes med en afstand af

565 m til siden. Sideafstanden måles mellem radenes midtpunkter.

Hvor disse redskaber på grund af kystens form ikke står i samme

kompasretning, må ingen hovedpæl stå en anden hovedpæl nærmere end

1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2 redskaber. Ved

redskabets længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den

inderste radpæl. Sættes redskabet uden for anden mands redskab af

heromhandlede art, skal der være en afstand af mindst 20 m mellem

det yderste redskabs inderste radpæl og det inderste redskabs

hovedpæl, og endvidere skal, hvor afstanden mellem de nævnte pæle

er under 200 m, det yderste redskab sættes i flugtlinje med det

inderste. Ved flydende bundgarn erstattes i denne henseende

hovedpæl med yderste hovedbøje og inderste radpæl med inderste

radbøje. De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides

på de steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage redskabsplads,

og forholdene i øvrigt egner sig for anbringelse af flere

redskaber eller rækker af redskaber inden for disse afstande. I

tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af

fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande mellem

redskaberne.

Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,

jfr. § 18, stk. 2, og de ovenstående i stk. 2 nævnte redskaber

skal være mindst 300 m målt mellem redskabernes nærmeste punkter.

Når redskaber af førstnævnte art sættes uden for hinanden eller

uden for de i stk. 2 nævnte redskaber, såvel som når sidstnævnte

redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer bestemmelserne i

stk. 2, 5. pkt., om afstand og retning i anvendelse.

Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3 nævnte skal, når

de er tjenlige til fangst af sild, makrel og hornfisk, uanset

størrelsen holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte

redskaber. Silde- og makrelnedgarn skal dog kun holdes i en

afstand af 125 m, og alle andre faststående redskaber skal holdes

i en afstand af 100 m fra de i stk. 2 nævnte redskaber.

Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,

jfr. § 18, stk. 2, skal være mindst 250 m.

Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet redskab må

komme allerede udsat ruserække, nedgarn, krogline eller lignende

redskab nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en

indbyrdes afstand af 50 m.

Stk. 7. For krogliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og lignende

småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.

Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller håndredskaber må ikke

udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn, ruser,

ruserækker, nedgarn, krogliner eller lignende faststående

redskaber. Undervandsfiskeri med håndredskaber må ikke udøves

inden for en afstand af 565 m fra andre redskaber.

Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sættes andre udsatte

redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat

begæring straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen.

Omkostningerne ved bortfjernelse af redskabet påhviler den, der

har fremsat begæringen, mod ret til at holdes skadesløs af ejeren

af det fjernede redskab eller - for så vidt han har overladt

brugen af dette til anden mand - af denne.

Stk. 10. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan

fiskeriministeren fastsætte ordensregler for fiskeriet, herunder

fravige foranstående regler i kap. 3.

B. Bundgarnspladser

§ 24. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15,

eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser

herom, jfr. § 35, gælder følgende regler for erhvervelse og

benyttelse af bundgarnspladser.

Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov pladser, på hvilke

der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller

lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser), bortset fra redskaber beregnet til fangst af

rejer.

Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for hvert år ved

skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelse, i

hvilke der skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed,

skal være fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.

Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne dato ved

anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning

samtlige anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne

af de anmeldte pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at

hver enkelt anmelder har haft adgang til at gøre sine ønsker

gældende med hensyn til de pladser, han har anmeldt. Anmelderne

skal give personligt møde, medmindre de på grund af sygdom eller

anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket tilfælde de kan

møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt af

flere, men om hvis fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler

er opnået eller på mødet opnås frivillig ordning, foretages

lodtrækning.

Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver

registreret erhvervsfisker, jfr. § 3. Den pågældende må endvidere

kunne dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til

at udsætte på pladsen. Berettiget til at deltage i lodtrækningen

er desuden aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og

lignende, der er registrerede, jfr. § 3, stk. 5 eller stk. 7.

Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker anden

lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I

tombolaen nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i

et antal svarende til antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver

deltager må trække et lod. Den, der har trukket nr. 1, skal på

kort eller kortskitse, jfr. stk. 8, angive, hvilken plads der

ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden, indtil hver af

deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible

pladser, har fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling

foregår derefter således, at den, der har trukket det højeste

nummer og altså har fået tildelt den sidste plads i første omgang,

får ret til at udvælge sig første plads i næste omgang, det

næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles, indtil hver

af deltagerne atter har fået en plads. I tredje omgang får den,

der har trukket lod nr. 1, atter ret til at udvælge den første

plads, nr. 2 den følgende plads og således skiftevis fremdeles,

indtil der ikke er flere pladser, der skal fordeles.

Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige bundgarnspladser, end

han kan og vil besætte, skal straks underette fiskerikontrollen

om, hvilke pladser han ikke kommer til at benytte. De pågældende

pladser betragtes herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk.

9 fastsatte frister for afmærkning af pladserne for redskabernes

hovedpæle, finder om fornødent ny lodtrækning sted.

Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser indtegnes af fiskerikontrollen

på kort eller kortskitser, der opbevares på vedkommende

fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af

garn i bundgarnsrækker.

Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30. april afmærkes

ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes plads

en bøje eller vager. På steder, hvor der sædvanligvis drives

forårsfiskeri, skal afmærkningen dog ske senest den 15. april.

Såfremt isforhold hindrer rettidig afmærkning, skal denne

foretages, så snart det er muligt. Afmærkningen skal ske i

overensstemmelse med de i henhold til § 18, stk. 2, fastsatte

forskrifter. Når bundgarnspladser derefter bruges til fiskeri med

garn, som måler mindst 20 m i ringen, jfr. § 18, stk. 2, bevarer

personer og selskaber m.v., som opfylder betingelserne i stk. 5,

fortrinsretten i 6 år (til en 1. januar) på følgende betingelser:

1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i

fiskedygtig stand inden den 1. maj,

2) at garnet, får så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og

hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,

3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er

udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober.

For garn, som måler mindre end 20 m i ringen, bevares fortrinsretten

kun i 3 år (til en 1. januar).

Stk. 10. Ud over de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes fortrinsretten

til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til siderne,

i længderetning eller dennes retning ændres. Den, der erhverver

fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en

række bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes

berettigede til pladsen udenfor, ikke føre sine inderpladser

længere udefter, end tilfældet var tidligere.

Stk. 11. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabt,

finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen sted efter

foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang

benyttes af alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets

udøvelse almindeligt givne regler. I tilfælde af brugerens død

bevarer hans ved dødsfaldet med ham samlevende hustru dog

fortrinsretten til at benytte bundgarnspladsen, indtil

fortrinsretten for den afdøde bruger ville være udløbet. Denne ret

kan af enken overlades til andre under forudsætning af, at de til

fiskeriet på pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig

overlades den nye bruger, eventuelt ved salg eller leje. Andre

arvinger bevarer den afdøde brugers fortrinsret til at benytte

bundgarnspladsen til årets udgang.

Kapitel 4

Bevaring af fiskebestandene

A. Fredningsbælter

§ 25. Uden særlig adkomst, jfr. § 15, må intet fiskeri finde sted

nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst

frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved

almindeligt dagligt højvande end 500 m, når åen, bækken eller

indvandet ved udløbet eller udmundingen har en bredde af mindst 2

m. I lige retning ud for vandløbets eller indvandets udløb eller

udmunding skal der altid være uhindret gennemgang til

fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst 500 m

og en længde af mindst 100 m. Foranstående bestemmelser gælder

såvel ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved

indvandets udløb eller udmunding i en fjord eller havet. Undtaget

er dog i august, september, oktober og november måned

ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af blankål, og hvis

munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til

fiskerikontrollen. For indvandes vedkommende kan fiskeriministeren

efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter

udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte et

efter forholdene passende fredningsbælte inden for udmundingen

eller udløbet.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til anvendelse

ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt

indvandes udløb eller udmunding, når bredden ved udløbet eller

udmundingen er mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet

laks og havørred fastsatte fredningstids begyndelse til

fredningstidens udløb.

Stk. 3. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2 nævnte

fredningsbælter, kan fiskeriministeren nærmere fastlægge deres

beliggenhed. Fiskeriministeren kan efter forhandling med

fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser, hvor forholdene efter hans skøn

måtte gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre

fredningsbælte end foran angivet, fastsætte anden retningslinie og

anden længde for den fredede gennemgangsstrækning samt fastsætte

anden form for fredning end den i stk. 1 nævnte totalfredning. I

forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1

nævnte åleruser.

Stk. 4. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af

fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havunderundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for

hvilket fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan

fastsættes såvel inden for som uden for udmundingen. For

Ringkøbing og Nissum Fjorde skal der, når udløbet er åbent, være

et sådant fredningsbælte på 750 m uden for udmundingen.

B. Kystnært fiskeri

§ 26. Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert vodredskab fæstet

til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst kraft.

Stk. 2. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af 3 sømil fra

lavvandslinien.

Stk. 3. Langs alle kyststrækninger er det hele året forbudt i en

afstand af 100 m fra lavvandslinien at anvende nedgarn.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser på nærmere fastsatte vilkår dispensere fra stk. 2

samt foretage ændringer såvel af den i stk. 3 fastsatte zones

afstand fra kysten som forbudsperiode.

Stk. 5. Fiskeriministeren kan fastsætte forbud mod eller vilkår for

fiskeri med andre redskaber end trawl inden for det i stk. 2

nævnte område.

C. Ophjælpning og beskyttelse af fiskebestandene

§ 27. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets

hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser med

henblik på at ophjælpe og beskytte bestande af fisk, krebs- og

bløddyr eventuelt for visse perioder og områder fastsætte regler

om:

1) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande,

2) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande,

3) mindstemål og mindste maskestørrelse.

4) fiskerfartøjers størrelse, herunder om tonnage og motorkraft, og

5) anvendelse af typer af redskaber.

§ 28. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for måling af

mindste maskestørrelse og mindstemål på fisk, krebs- og bløddyr

eller dele deraf.

§ 29. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster, skrabepilk,

eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er

forbudt.

Stk. 2. Brugen af vod, der drages langs kysten ved hjælp af heste,

motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes

forbudt.

Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene

tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede fisks

levemuligheder ikke unødigt forringes.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan forbyde brugen af redskaber, der er

forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af

bundvegetationen.

§ 30. Fiskeriministeren afgør efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne fiskeredskaber og

hjælpemidler, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil

kendte redskabers, må benyttes til fiskeri, og kan herunder

fastsætte nærmere betingelser for deres anvendelse.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan - eventuelt for visse dele af

fiskeriterritoriet - efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for

indretning af de til optagning af tang, søstjerner og andre

bunddyr benyttede redskaber.

D. Udsætning og omplantning

§ 31. Til fiskepleje, herunder udsætninger, afsætter

fiskeriministeren i finansåret 1987 10 mill. kr.

Stk. 2. Det afsatte beløb vil kunne anvendes til fiskepleje i

farvande omfattet af denne lov og søer, vandløb m.v. omfattet af

lov om ferskvandsfiskeri.

Stk. 3. Udarbejdelse af udsætningsplaner, disses iværksættelse og

ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt varetages af Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser.

Stk. 4. I spørgsmål vedrørende fiskepleje og ophjælpning af

fiskebestanden i øvrigt rådgives Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser af det i henhold til § 12, stk. 4, nedsatte

udvalg.

§ 32. Udsætning eller omplantning af fisk, krebs- og bløddyr samt æg

og yngel heraf er forbudt, medmindre særlig tilladelse er givet af

fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan for de vande, hvor der gives

tilladelse efter stk. 1, træffe særlige bestemmelser for

fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller delvist forbud

mod fiskeri.

Kapitel 5

Vedtægtsbestemmelser

§ 33. For fiskeri overalt på fiskeriterritoriet kan der træffes

nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere

lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for

fiskeriministeriet som udtryk for et ønske fremført af tilsammen

mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede.

Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der:

1) er registreret som erhvervsfisker i medfør af § 3, stk. 1 og stk.

3, og

2) har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende

vandområde, eller

3) som efter oplysning fra fiskerikontrollen helt eller delvis fisker

i det farvandsområde, som ønskes omfattet af en vedtægt.

Stk. 3. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har fundet sted i

en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående, indsender

foreningen gennem fiskerikontrollen begæringen til

fiskeriministeriet vedlagt:

1) en af fiskerikontrollen udarbejdet fortegnelse over de i

vedtægtssagen stemmeberettigede medlemmer af foreningen,

2) redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen,

3) forslag til 4 medlemmer af det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg

udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning

blandt dens (deres) stemmeberettigede medlemmer, jfr. stk. 2, med

angivelse af det antal stemmer, der er afgivet på hver enkelt,

idet dog formanden for foreningen altid skal udpeges til medlem.

Stk. 4. Når fiskeriministeren har modtaget den (de) i stk. 1

omhandlede begæring(er), og når mindst halvdelen af fiskerne har

støttet begæringen, og han efter samråd med vedkommende

hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de

naturlige forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er

egnet til vedtægtsvand, nedsætter han det i § 34 omhandlede

vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.

§ 34. Forslaget til de i § 33 omhandlede vedtægter affattes af et

udvalg bestående af en af fiskeriministeren beskikket formand samt

de 4 af den begærende forening dertil valgte medlemmer. For så

vidt flere foreninger har fremsat begæring, udpeger

fiskeriministeren de 4 medlemmer i forholdsmæssigt antal fra hver

forening efter antallet af stemmeberettigede fiskere i disse og

således, at de udpeges, som er valgt med størst stemmeantal. De

nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af

fiskeriministeren.

Stk. 2. Udvalget tiltrædes for så vidt angår vedtægtsvande, hvori

der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet

fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for

Danmark valgt medlem. Fiskeriministeren kan, i tilfælde hvor han

skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med særlig

biologisk indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds

bestyrelse indstillet medlem til at tiltræde udvalget. Hverken det

af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af

fiskeriministeren udpegede biologiske sagkyndige eller det af

Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har

dog stemmeret i udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved

flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens

stemme afgørende.

Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt skal

fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere

for fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal

udvalget på den på egnen sædvanligt anvendte måde udsende

meddelelse, ved hvilken tillige alle de stemmeberettigede fiskere

indvarsles til et møde på en i meddelelsen nærmere angiven dag

efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om forslaget.

Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende

meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede

fiskere. Er der ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af

samtlige stemmeberettigede fiskere, bliver der at afholde et nyt

møde, hvortil indkaldes med mindst 8 dages varsel på den foran

angivne måde. På mødet sættes forslaget efter behandling af

eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets

vedtagelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de

ovennævnte møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig

fuldmagt, afgive stemme for ikke mødende stemmeberettigede, dog

kan ingen afgive mere end 4 stemmer. Udvalgets formand leder

møderne og lader optage protokol over forhandlingerne på disse.

Det endeligt vedtagne forslag tillige med protokollen eller

bekræftet udskrift af denne indsendes til fiskeriministeriet.

Vedtægten stadfæstes af fiskeriministeren, der iværksætter

offentliggørelse herom i de lokale blade og i fagbladene.

Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver møde over 2

km fra deres hjem, godtgørelse for befordring efter regning eller,

hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen

befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne

herved, såvel som andre udgifter i anledning af vedtægternes

affattelse eller forandring samt udgifter ved vedtægtsvandes

afmærkning, afholdes af statskassen. Der tillægges de af

bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og

Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter

efter tjenestemandslovens regler.

§ 35. I vedtægterne kan der under iagttagelse af denne lovs

bestemmelser gives nærmere regler om:

1) tiden, hvori, og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,

2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilken brugen ikke er

forbudt i henhold til denne lov,

3) indtagelse af pladser til redskaber,

4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug

samt

5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.

Stk. 2. For sådanne steder, hvor fiskeyngel særligt opholder sig

eller udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med

kroge og nedgarn skal være forbudt.

Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de

stemmeberettigede fiskere anser reskabet for skadeligt, helt

forbydes, såfremt biologiske grunde eller hensynet til

erhvervsfiskeriets udøvelse taler afgørende herfor. I

tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, hvorvidt der i en vedtægt

kan optages forbud mod benyttelse af et redskab.

Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og

fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr og gives

bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads,

jfr. dog § 18, samt om færdsel med forbudte redskaber på

vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet.

Stk. 5. Ved vedtægt kan de i henhold til § 27 fastsatte

fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes og

fastsatte mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.

§ 36. Forandring af vedtægterne kan ske i overensstemmelse med

reglerne i § 33 og § 34, når mindst halvdelen af de i henhold til

§ 33, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en

vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes

udvikling åbenbart urimelige bestemmelser, kan fiskeriministeren

bestemme, at vedtægten skal optages til revision. Bestemmelserne i

§ 33 og § 34 finder da anvendelse.

Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet af de i

henhold til de i § 33, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker

det. Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan

tidligst fremsættes og bestemmelse om revision i henhold til stk.

1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år efter vedtægtens stadfæstelse.

Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større vandområde,

for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder

vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 2/3 af

samtlige stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde

stemmer for vedtægtens ophævelse og der derefter bliver oprettet

vedtægt for hele det større vandområde.

§ 37. Eksemplarer af de til enhver tid gældende vedtægter skal kunne

fås udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.

Kapitel 6

Kontrolbestemmelser

§ 38. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne lov og de

i henhold til loven givne forskrifter m.v. påhviler den under

fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol.

Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af

dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med

fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang

til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, og i øvrigt overalt,

hvor fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf opbevares,

transporteres og behandles m.v.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan herunder foretage undersøgelser,

udtage prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning,

indhente dokumentation og oplysninger, samt meddele påbud og

forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt

for tilsynets udøvelse.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter de nærmere regler til

gennemførelse af stk. 1-4.

Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelse om indretning og

drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og virksomheder,

hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.

§ 39. De ansvarlige for et parti fisk, alger, krebs- og bløddyr

eller dele heraf er pligtige at være fiskerikontrollen

behjælpelige ved udøvelse af tjenstlige handlinger og har ret til

at overvære udøvelse af sådanne handlinger.

§ 40. Partier af fisk, alger, krebs- eller bløddyr, der er fisket i

strid med forskrifter om fiskeriets udøvelse, må ikke opbevares,

transporteres eller behandles m.v. Sådanne fisk, alger, krebs- og

bløddyr skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i

levende tilstand.

Stk. 2. Aftagere og modtagere af partier af fisk, alger, krebs- og

bløddyr eller dele deraf, som er fisket i strid med de i stk. 1

nævnte forskrifter, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse

med forskrifter om fangstens sammensætning, kan fri sig for ansvar

ved i forbindelse med modtagelsen at gøre anmeldelse til

fiskerikontrollen med angivelse af fangstens omtrentlige størrelse

og sammensætning samt afsenderens navn og adresse. Anmeldt fisk,

alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf skal opbevares, således

at tilsyn hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller

behandles m.v. uden samtykke fra fiskerikontrollen.

Stk. 3. For så vidt der forekommer partier af fisk, alger, krebs- og

bløddyr eller dele deraf, hvis indhold er i strid med gældende

forskrifter, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre

frasortering af den ulovlige del finder sted under

fiskerikontrollens tilsyn eller prøveudtagning foretages for at

fastslå den ulovlige dels omfang.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra samt fastsætte

forskrifter om opbevaring, transport og behandling m.v. af fisk,

alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf under fredningstider,

fiskestop m.v.

Kapitel 7

Afgivelse af oplysninger

§ 41. Fiskeriministeren kan med henblik på administrationen af

bestemmelserne i denne lov og de i medfør heraf givne forskrifter

fastsætte regler om afgivelse af oplysninger om fiskeri, fangst,

omsætning, oplagring, tilvirkning og opdræt af fisk, krebs,

bløddyr samt alger og produkter tilvirket heraf samt om fartøjer,

redskaber og øvrigt materiel, herunder specificerede tekniske,

økonomiske og driftsmæssige oplysninger.

Kapitel 8

Straf og påtale

§ 42. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der:

1) overtræder § 2, § 4, stk. 2, § 8, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1

og 5, § 15, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 2- 4, § 19, § 22,

stk. 1- 4, § 23, stk. 2-6 og 8, § 24, stk. 7, § 25, § 26, stk. 2

og 3, § 29, § 32 og § 40,

2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 4, stk. 4,

§ 14, stk. 1, eller § 26, stk. 4,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til

loven eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for den i § 3, § 4 og § 38 omhandlede

dokumentation og

5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier

oplysninger der afkræves i henhold til § 38 og § 41.

Stk. 2. I forskrifter og vedtægter, der udfærdiges i henhold til

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne og vedtægterne.

Stk. 3. For overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på

tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af §

60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller

det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 43. Bøder efter denne lov fordeles af fiskeriministeren mellem

Danske Fiskeres kulturelle Fond, Dansk Fiskeriforenings Hjælpefond

og Danmarks Havfiskeriforenings Hjælpefond med henholdsvis 1/2,

1/3 og 1/6 til hver. Ophæves de nævnte fonde, bestemmes ved kgl.

resolution, hvorledes de fondene tillagte bøder skal anvendes.

§ 44. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs

regler herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres, selv

om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele

hidrører fra det ulovlige forhold.

Stk. 2. I sager om overtrædelse af bestemmelser om fredning af fisk,

alger, krebs, bløddyr eller mindstemål for fisk kan

fiskerikontrollen, når værdien åbenbart ikke overstiger 1.000 kr.,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig indforstået med konfiskationen.

Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i

politisager tilsvarende anvendelse.

§ 45. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som ikke

er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er

røgtet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, kan

redskabet konfiskeres, såfremt det ikke kan oplyses, hvem der er

ejer af det. Det samme gælder redskaber, der er sat eller forladt

på steder, hvor fiskeri med disse redskaber ikke må finde sted,

eller på steder, hvor en anden er eneberettiget til fiskeri eller

til den pågældende art af fiskeri.

§ 46. Udenlandske skibe, der har været anvendt til fiskeri på dansk

fiskeriterritorium under sådanne omstændigheder, at strafansvar er

indtrådt efter reglerne i § 42, kan tilbageholdes af de

tilsynsførende myndigheder, indtil de forskyldte bødebeløb og

sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for

betalingen. Sker dette ikke 2 måneder efter sagens endelige

afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.

Stk. 2. Med hensyn til de nævnte myndigheders iværksættelse af

tilbageholdelsen finder de i §§ 824 og 825 i lov om rettens pleje

fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde

konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske,

såfremt det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb.

Var den, der havde rådighed over skibet under fiskeriet,

uberettiget i besiddelse af det, kan tilbageholdelse ikke ske.

Stk. 3. Fredet fisk eller undermålsfisk skal af fiskerikontrollen

umiddelbart efter bevaringstagelsen eller beslaglæggelsen udsættes

i frit vand, for så vidt fisken er i levedygtig stand.

§ 47. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16, § 19, stk. 1, § 22,

stk. 1 og 2, § 23, stk. 2-8, er undergivet privat påtale.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 48. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2. Den i henhold til § 1, stk. 4 og 8, i lov nr. 195 af 26. maj

1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer udstedte

bekendtgørelse nr. 280 af 22. juni 1979 om det antal redskaber,

som må anvendes af ikke-erhvervsfiskere ved fiskeri på dansk

fiskeriterritorium, samt den i henhold til §§ 2 a og 32 i samme

lov udstedte bekendtgørelse nr. 458 af 6. december 1979 om

mærkning af fiskeredskaber, forbliver i kraft indtil den 31.

december 1986.

§ 49. Samtidig ophæves følgende lovbestemmelser:

1. Lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985.

2. Lov nr. 210 af 19. maj 1971 om internationale

reguleringsforanstaltninger vedrørende fiskeri og

3. Lov nr. 570 af 21. december 1972 om forbud mod laksefiskeri i det

nordvestlige Atlanterhav.

Stk. 2. Samtidig ophæves kongeligt åbent brev af 4. februar 1587 om

forbud mod at fange østers ud for Vestersøen i Riberhus Læn,

mandat af 26. februar 1720 om østerstyveris afskaffelse, plakat af

10. juli 1770 angående fredningen af østersfiskeri under Aalborg

Stift mellem Schagen og Hirtzholm med videre og bekendtgørelse af

21. december 1860 om østersfiskeri i de danske farvande og om

meddelelse af bevillinger til anlæg af kunstige østersbanker ved

kongerigets kyster.

§ 50. Nærværende lovs § 18, stk. 1, § 26, § 27 og § 28 træder først i

kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse. Indtil dette

tidspunkt forbliver de i § 5, stk. 1-3 og 7, § 9, § 13, § 17, §

18, § 20 og § 21 fastsatte bestemmelser i lov nr. 195 af 26. maj

1965, jfr. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i kraft.

Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der efter loven skal eller

kan fastsættes administrative forskrifter, forbliver

administrative forskrifter udstedt i medfør af lov nr. 195 af 26.

maj 1965, jfr. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i

kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør

af denne lov.

Stk. 3. Overtrædelse af §§ 5, stk. 1, 2 og 7, 9 nr. 9, 13, 17, 18,

stk. 1, 20 og 21 i lov nr. 195 af 26. maj 1965, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, straffes med bøde.

§§ 42, stk. 3, 43 og 44 finder anvendelse i sager om straf efter

stk. 1 og ved overtrædelse af de administrative forskrifter, der

er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. De i henhold til tidligere lovgivning om saltvandsfiskeri

oprettede vedtægter bortfalder ikke. Overtrædelse heraf straffes

med bøde. Dog bliver de i henhold til denne lov givne almindelige

bestemmelser, som ikke kan ændres ved vedtægt, gældende for

vedtægtsområderne fra denne lovs ikrafttræden.

§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 117

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

A. Lovens geografiske område

§ 1. Denne lov gælder medmindre andet er bestemt for fiskeri og

opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger på dansk

fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret

fiskerfartøj uden for det nævnte område.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer bestemme, om et område skal være omfattet af

denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri.

B. Erhvervsmæssigt fiskeri

§ 2. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15, må

erhvervsmæssigt fiskeri kun drives af personer, og selskaber m.v.,

der er registrerede af fiskeriministeren i henhold til §§ 3, 4

eller 6.

§ 3. Myndige enkeltpersoner er berettigede til at blive registrerede

som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de opfylder følgende

betingelser:

1) dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på

mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,

2) beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder, og

3) mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de

foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri.

Stk. 2. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare retten til at

være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de opfylder

betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. En erhvervsfisker, hvis registrering er bortfaldet kan blive

registreret igen, selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldte,

hvis erhvervsfiskeren godtgør, at betingelserne efter stk. 1 på et

tidspunkt, - der ligger inden for de sidste 5 år forud for

ansøgningen og efter registreringens bortfald - har været opfyldt.

Stk. 4. En registrering efter stk. 3 bortfalder, hvis

erhvervsfiskeren ikke inden 18 måneder efter registreringen giver

fiskerikontrollen dokumentation for, at han i en periode på 12

måneder efter registreringen har opfyldt betingelserne i stk. 1,

nr. 3. Iøvrigt finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber eller

lignende kan registreres som berettigede til at drive

erhvervsfiskeri, når mindst 55 pct. af deltagerne er registrerede

som erhvervsfiskere i medfør af stk. 1 eller som selskaber i

medfør af nærværende stk. Godkendelse kan kun ske, når vedtægterne

indeholder bestemmelser om,

1) at anparter, aktier og andelsbeviser m.v. svarende til 55 pct. af

selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til

personer eller selskaber, der er registrerede af

fiskeriministeren, som berettigede til at drive erhvervsfiskeri,

2) at 55 pct. af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser m.v.

skal noteres om denne begrænsning i omsætteligheden, og

3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser

m.v. kræver samtykke fra bestyrelsen.

Stk. 6. For aktie- og anpartselskaber skal det fremgå af vedtægterne,

at 55 pct. af aktier og anparter skal henføres til en særlig

aktie- eller anpartsklasse.

Stk. 7. Aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber og lignende,

som inden denne lovs ikrafttræden drev erhvervsfiskeri i henhold

til de da gældende regler bevarer retten til at drive fiskeri og

vil kunne registreres af fiskeriministeren som selskab m.v. med

ret til at drive erhvervsfiskeri. Disse selskaber må dog kun

fortsat drive erhvervsfiskeri, såfremt 2/3 af bestyrelsen er

danske statsborgere og er bosat her i riget.

§ 4. Berettigede til at være registrerede som bierhvervsfiskere er

myndige enkeltpersoner, der har dansk indfødsret eller har haft

bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år

umiddelbart forud for registreringen, såfremt de opfylder een af

nedenstående betingelser:

1) registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som

bierhvervsfiskere,

2) registrerede erhvervsfiskere,

3) personer, der igennem 5 år har været registrerede som

fritidsfiskere og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3

omtalte nævn opnår tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et

nærmere angivet område. Ansøgningen skal indsendes til nævnet

gennem den lokale fiskerikontrol.

Stk. 2. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og uden anvendelse

af medhjælp, lønnet som ulønnet.

Stk. 3. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgninger om

tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1, nr.

3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2

repræsentanter for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks

Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1

repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for

Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Jydsk

Fritidsfiskerforbund. Formanden beskikkes af fiskeriministeren

blandt nævnets medlemmer. Fiskeriministeriet er sekretariat for

nævnet. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om nævnets

forretningsgang.

Stk. 4. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en

imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for

opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I

forbindelse hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet

allerede eksisterende erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge

vægt på, om ansøgeren igennem sit hidtidige fritidsfiskeri har

erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Hvor

forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i tilladelsen

fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af

redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.

Stk. 5. De under stk. 1, nr. 2 og 3 registrerede bierhvervsfiskere

skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst 1/10 af

bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12

måneder stammer fra fiskeri.

§ 5. Fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler for

fremgangsmåden ved godkendelsen af retten til at drive erhvervs-

og bierhvervsfiskeri samt for dokumentationen for, at

betingelserne for registrering er opfyldte.

Stk. 2. Ved beregning af indkomsten ved personlig virksomhed bortses

fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud og offentligt hverv.

§ 6. Personer, som i henhold til § 1 stk. 9 i lov nr. 195 af 26. maj

1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af 16. maj

1978, er registrerede hos fiskerikontrollen som landbrugere med

ret til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug, bevarer denne

ret.

§ 7. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at personer bliver

registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker i henhold til §

3, stk. 1, og § 4, når særlige helbredsmæssige eller sociale

hensyn taler herfor.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at personer,

der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf ved

arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan fortsætte fiskeriet,

uanset at betingelserne i § 3 ikke er opfyldte.

§ 8. Det er forbudt andre end de i § 3 nævnte at tilvirke eller

omlade fisk på dansk fiskeriterritorium uden tilladelse fra

fiskeriministeren.

§ 9. Fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, skal

være dansk indregistrerede og 2/3 af besætningen skal have dansk

indfødsret eller have haft bopæl her i landet i en uafbrudt

periode på mindst 2 år umiddelbart før ansættelsesforholdet

påbegyndes.

§ 10. For personer og selskaber m.v., der driver fiskeri med

fiskerfartøjer, der er indregistrerede i andre EF-medlemslande

finder bestemmelserne i §§ 3-9 kun anvendelse i det omfang, det er

i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks

medlemsskab af De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i

§§ 3 og 9, når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling,

ligesom der ved overenskomst med fremmed stat kan gøres undtagelse

fra nævnte bestemmelser.

C. Andre former for fiskeri

§ 11. Enhver kan drive lystfiskeri med stang, pilk, eller lignende

lette håndredskaber.

§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jfr.

desuden § 15, er fritidsfiskeri.

Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er dog

enhver som opfylder nedenstående betingelser:

1) fyldt 12 år,

2) fast bopæl her i landet,

3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i

henhold til § 3, stk. 1 eller 3 og § 4, stk. 1 eller § 6, og

4) har erhvervet fiskelicens til fritidsfiskeri.

Stk. 3. For fiskelicensen betales et årlig gebyr, hvis størrelse

fastsættes af fiskeriministeren under hensyntagen til de med

ordningen forbundne omkostninger.

Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for arten og

antallet af fiskeredskaber, som licenshavere må anvende.

Stk. 5. Gebyret indbetales til fiskeriministeriet, der herefter

udsteder licenskort. Nærmere regler for licensordningen og

administrationen heraf fastsættes af fiskeriministeren.

Stk. 6. Licenskortet, der ikke må overdrages til andre og behørig

legitimation skal medbringes under fiskeri og på forlangende

forevises fiskerikontrollen. Medbringes licenskortet ikke under

fiskeriet, eller undlader licenshaveren af anden grund at

efterkomme fiskerikontrollens forlangende om forevisning af

licenskortet, pålægges den pågældende af fiskerikontrollen en

afgift, hvis størrelse fastsættes af fiskeriministeren.

Fremgangsmåden ved pålæggelse af afgiften og opkrævningen af denne

fastsættes af fiskeriministeren. Afgiften tilfalder statskassen.

Afgiften kan inddrives ved udpantning. Fiskerikontrollens

afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.

Stk. 7. Af det indbetalte gebyr afholdes omkostningerne ved

administrationen af licensordningen og udgifter til ophjælpning af

fiskebestanden.

Stk. 8. Udarbejdelse af udsætningsplaner, disses iværksættelse og

ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt varetages af Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser.

Stk. 9. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg, til at rådgive

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser i spørgsmål vedrørende

ophjælpning af fiskebestanden. Udvalget består af 1 repræsentant

for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk

Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk

Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser og 1 repræsentant for fiskeriministeriet.

Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer.

Stk. 10. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets

forretningsgang.

§ 13. Fiskeriministeren kan fastsætte de foranstaltninger vedrørende

fiskeriets udøvelse, der er nødvendige for, at der ved statens

foranstaltning eller statens godkendelse kan iværksættes

undersøgelser, herunder videnskabelige fiskeriundersøgelser, på

dansk fiskeriterritorium. Sådanne undersøgelser kan gennemføres

uanset de øvrige bestemmelser i denne lov eller i henhold hertil

stadfæstede vedtægter.

D. Havbrug

§ 14. Opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger må kun finde sted

efter tilladelse fra fiskeriministeren. Relevante myndigheder og

organisationer som berøres af etableringen vil blive hørt. En

ansøgning om tilladelse efter denne lov gælder samtidig som

ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning. Fiskeriministeren

fastsætter de vilkår, herunder eventuelle krav om tidsbegrænsning,

som skal være gældende for sådanne tilladelser.

Stk. 2. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere end 565 m fra

hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede

bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende

redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser).

Stk. 3. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan der

i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes helt eller

delvist forbud mod fiskeri.

Stk. 4. For sådanne tilladelser kan fiskeriministeren fastsætte et

årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestanden og

forskning i akvakultur.

E. Særlige rettigheder

§ 15. Fiskeri må ikke udøves på sådan måde, at der sker indgreb i de

rettigheder, som i henhold til §§ 13 A og 13 B i lov om afløsning

af statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre

særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet er tillagt

udøvere af afløste ålegårdsrettigheder eller særlige

fiskerirettigheder indtil disse rettigheders endelige bortfald,

jfr. fornævnte lovs § 1, jfr. § 14.

Kapitel 2

Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet

A. Almindelige bestemmelser

§ 16. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen for lovligt

udøvet fiskeri.

§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper eller

hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre bundforholdene

uegnet til fiskeri eller i øvrigt påvirke den på

fiskeriterritoriet værende fauna og flora, må kun foretages efter

forhandling med fiskeriministeren.

Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte hensyn

varetages, ikke kræves efter anden lovgivning, eller statens

højhedsret over søterritoriet, meddeler fiskeriministeren

tilladelse.

Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på fiskeriterritoriet, hvis

gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for det på stedet

normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der

samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn

til spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere,

hvis indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende

foranstaltning, eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved

et nævn, jfr. stk. 4.

Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides, og erstatninger herfor

bør ydes, samt om størrelsen af erstatninger, kan af vedkommende

minister og fiskeriministeren, henvises til afgørelse af et nævn

bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af

fiskeriministeren og 1 medlem af vedkommende minister, medens

formanden vælges af de således udpegede 2 medlemmer. Såfremt

enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af formand

af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv

procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige

skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der

berøres af den pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for

nævnet, kan den pågældende minister kræve sikkerhed for

sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de personer, i hvis

interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af, at

sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der

skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel fastsat

erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse,

såfremt intet andet er bestemt i denne.

Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges den lokale

fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter

foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.

Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår for den

pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.

B. Forholdet til skibsfarten

§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler for afmærkning af redskaber,

pæle og udstyr for at sikre, at den frie sejlads ikke hindres

eller vanskeliggøres.

Stk. 2. Hvor der sættes række af bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne

måler 20 m i ringen eller derover målt efter hele garnets omkreds,

dog således at der beregnes højst 2 m for fangståbningen for hvert

andet redskab regnet inde fra kysten, holdes en plads åben til

gennemsejling af en bredde på mindst 20 m, hvor intet fiskeredskab

må udsættes, eller voddræt finde sted.