1985 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL GRØNLANDS HJEMMESTYRE OG DE GRØNLANDSKE KOMMUNER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00061@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 510 af 21. december 1979 om tilskud til Grønlands
hjemmestyre og de grønlandske kommuner, som ændret senest ved lov
nr. 45 af 20. februar 1985, affattes § 1 således:
»§ 1. Staten yder i årene 1986 og 1987 følgende tilskud til Grønlands
hjemmestyre, jfr. dog stk. 2 og § 2:
I 1986 ydes 901,4 mill. kr.
I 1987 ydes 903,2 mill. kr.
Stk. 2. For 1987 reguleres beløbet efter stk. 1 med samme faktor, som
bevillingerne til ministeriet for Grønlands nettodriftsudgifter,
ekskl. forrentning og afskrivning, bliver reguleret med på
finansloven for 1987 på grund af pris- og lønstigninger.«
§ 2
Loven har virkning fra og med kalenderåret 1986.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 119
§ 1
I lov nr. 510 af 21. december 1979 om tilskud til Grønlands
hjemmestyre og de grønlandske kommuner, som ændret senest ved lov
nr. 45 af 20. februar 1985, affattes § 1 således:
»§ 1. Staten yder i årene 1986 og 1987 følgende tilskud til Grønlands
hjemmestyre, jfr. dog stk. 2 og § 2:
I 1986 ydes 901,4 mill. kr.
I 1987 ydes 903,2 mill. kr.
Stk. 2. For 1987 reguleres beløbet efter stk. 1 med samme faktor, som
bevillingerne til Ministeriet for Grønlands nettodriftsudgifter,
ekskl. forrentning og afskrivning, bliver reguleret med på
finansloven for 1987 på grund af pris- og lønstigninger.«
§ 2
Loven har virkning fra og med kalenderåret 1986.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Ifølge bestemmelsen i § 5 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om
Grønlands hjemmestyre kan rigsmyndighederne efter forhandling med
hjemmestyret ved lov bemyndige hjemmestyret til at overtage den
regelfastsættende myndighed for samt administrationen af et
sagsområde, der er nævnt i bilaget til loven. Tilskud til således
overtagne sagsområder fastsættes ved lov.
Hjemmestyrelovens § 7 giver endvidere mulighed for, at også andre
sagsområder end de, der er nævnt i bilaget, kan overtages af
hjemmestyret efter reglerne i lovens § 5, herunder at der ved lov
fastsættes tilskud.
Ved lov nr. 45 af 20. februar 1985 om ændring af lov om tilskud til
Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner -
Folketingstidende 1984-85, sp. 4090, 4644, 5417 og 5698; Tillæg A,
sp. 2093; Tillæg B, sp. 389; Tillæg C, sp. 151 - blev fastsat
regler om ydelse af statstilskud til hjemmestyret i årene 1985,
1986 og 1987 til de sagsområder, som er overtaget af hjemmestyret
efter bestemmelsen i hjemmestyrelovens § 5. I henhold hertil ydes
der i årene 1985, 1986 og 1987 et statstilskud på henholdsvis
894,9 mill. kr., 896,5 mill. kr. og 898,2 mill. kr. Tilskuddet
nedsættes dog med de koncessionsindtægter fra Greenex, som
hjemmestyret modtager det enkelte år. Tilskuddet for 1986 og 1987
reguleres med samme faktor, som bevillingerne til Ministeriet for
Grønlands nettodriftsudgifter, ekskl. forrentning og afskrivning,
bliver reguleret med på finansloven for 1986 på grund af pris- og
lønstigninger. For 1987 reguleres beløbet herudover med den
tilsvarende faktor for finansloven for 1987.
Ved lov nr. 135 af 28. marts 1984 for Grønland om produktion og salg
af grønlandske produkter blev Den kgl. grønlandske Handels
produktions- og salgsvirksomhed overført til hjemmestyret med
virkning fra 1. januar 1985.
Ved det samtidig med nærværende lovforslag fremsatte forslag til lov
for Grønland om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v. foreslås
det, at den resterende del af Den kgl. grønlandske Handels
virksomhed samt ansvaret for anlæg og drift af lufthavne i
Grønland overføres til hjemmestyret efter bestemmelsen i
hjemmestyrelovens § 5.
I forbindelse med overførslen af de nævnte sagsområder foreslås det i
nærværende lovforslag, at det fastsatte statstilskud til
hjemmestyret i 1986 og 1987 nedsættes med et beløb svarende til
statens mindreindtægter ved sagsområdernes overførsel.
På grundlag af blandt andet finansloven for 1985, forslag til
finanslov for 1986 og budgetoverslag for 1987 kan statens
nettoindtægter vedrørende de sagsområder, der overtages af
hjemmestyret, opgøres som vist nedenfor.
Udover de beløb, der direkte fremgår af budgettallene vedrørende Den
kgl. grønlandske Handel og drift og anlæg af lufthavne i Grønland,
omfatter oversigten rigsrevisionens budgetterede udgifter til
revision af Den kgl. grønlandske Handels regnskaber samt
pensionsbidragstilskud vedrørende tjenestemænd på de overførte
sagsområder, herunder også tilskud vedrørende understøttelse til
ikke-pensionssikret personale. Det skal dog bemærkes, at der i
driftsresultaterne for Den kgl. grønlandske Handels fællesudgifter
og rederi og luftfart er sket et fradrag for de udgifter, som
staten fortsat vil have i Dundas ved drift af funktionen som
speditørvirksomhed etc.
Alle beløb i oversigten er angivet i prisniveau medio 1986.
Gennemsnittet af de budgetterede nettoindtægter for staten 1985-87
vedrørende de sagsområder, der foreslås overført, udgør således i
prisniveau medio 1986 53,7 mill. kr.
Lønnings- og pensionsdepartementet har for perioden 1. januar 1986
til 31. december 1988 fastsat pensionsbidragsprocenter på 6 og 11
for henholdsvis hjemmehørende og ikke-hjemmehørende tjenestemænd
og tjenestemandslignende ansatte.
I perioden 1983-85 har de tilsvarende pensionsbidragsprocenter været
henholdsvis 7 og 14.
Som følge heraf foreslås tilskuddet nedsat med 2,4 mill. kr. i 1986
og 1987.
Tilskud til hjemmestyret vil herefter for årene 1986 og 1987 kunne
beregnes således:
Ved forslag til § 1, stk. 2, er det forudsat, at ovennævnte samlede
tilskudsbeløb for 1987 reguleres med samme faktor, som
bevillingerne til Ministeriet for Grønlands nettodriftsudgifter,
ekskl. forrentning og afskrivning, bliver reguleret med på
finansloven for 1987 på grund af pris- og lønstigninger.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
»§ 1. Staten yder i årene 1986 og 1987 følgende tilskud til Grønlands
hjemmestyre, jfr. dog stk. 2 og § 2:
I 1986 ydes 901,4 mill. kr.
I 1987 ydes 903,2 mill. kr.
Stk. 2. For 1987 reguleres beløbet efter stk. 1 med samme faktor, som
bevillingerne til Ministeriet for Grønlands nettodriftsudgifter,
ekskl. forrentning og afskrivning, bliver reguleret med på
finansloven for 1987 på grund af pris- og lønstigninger.«
--/
§ 1. Staten yder i årene 1985, 1986 og 1987 følgende tilskud til Grønlands hjemmestyre, jfr. dog stk. 2 og § 2:
I 1985 ydes 894,9 mill. kr. I 1986 ydes 896,5 mill. kr. I 1987 ydes 898,2 mill. kr.
Stk. 2. For 1986 og 1987 reguleres beløbet efter stk. 1 med samme faktor som bevillingerne til Ministeriet for Grønlands nettodriftsudgifter, ekskl. forrentning og afskrivning, bliver reguleret med på finansloven for 1986 på grund af pris- og lønstigninger. For 1987 reguleres beløbet herudover med den tilsvarende faktor for finansloven for 1987.
/--