Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00063@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jfr. lovbekendtgørelse nr. 578

af 26. oktober 1982, som ændret ved lov nr. 248 af 23. maj 1984 og

lov nr. 586 af 19. december 1985, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

Ȥ 1. Arbejdsgivernes Elevrefusion er en selvejende institution med

det formål gennem bidrag fra arbejdsgivere helt eller delvis at

refundere arbejdsgivere den løn, som de udbetaler til elever under

2. del af erhvervsfaglig grunduddannelse og til lærlinge under

elevernes og lærlingenes skoleophold, og at yde tilskud til

oprettelse af lære- og praktikpladser.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion kan endvidere beslutte at yde

tilskud til arbejdsgivere til hel eller delvis dækning af udgifter

i forbindelse med lærlinges og 2. dels EFG-elevers befordring samt

andre udgifter som arbejdsgivere har afholdt i forbindelse med

uddannelse af disse, jfr. stk. 3 og § 8 a. Den samlede udgift til

sådanne tilskud må ikke overstige 10 pct. af

refusionsudbetalingerne i det forudgående år.

Stk. 3. I fag eller dele af et fag vil der kunne indgås kollektive

overenskomster mellem fagets arbejdsgiver- og

arbejdstagerorganisationer vedrørende lærlinges og EFG-elevers

befordringsgodtgørelse samt andre udgifter, som arbejdsgiveren har

afholdt i forbindelse med uddannelse af disse lærlinge og

EFG-elever. Hvis sådanne overenskomster findes inden for faget

eller dele af faget, skal de heri fastsatte ydelser udredes af

samtlige arbejdsgivere inden for området, såfremt de er omfattet

af § 2.«

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »tilskud«: »efter § 1,

stk. 1 og stk. 2,».

3. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Beløb opkrævet til udbetaling af refusion, af tilskud efter § 1,

stk. 1, og af tilskud efter § 1, stk. 2, holdes adskilt.«

4. Efter kapitel 2 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 2 a

Tilskud til befordringsudgifter og andre udgifter i forbindelse med

uddannelse af elever og lærlinge

§ 8 a. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion træffer

beslutning om, hvorvidt og med hvilke beløb der inden for den i §

1, stk. 2, nævnte udgiftsramme skal ydes tilskud som nævnt i § 1,

stk. 2. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler om udbetaling af

tilskuddene.

Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvilke bidrag der skal

opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af de i stk. 1 nævnte

udgifter.«

5. I § 12 indsættes i 1. pkt. efter »refusion«: »og af tilskud efter

§ 1, stk. 2,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 122

§ 1

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jfr. lovbekendtgørelse nr. 578

af 26. oktober 1982, som ændret ved lov nr. 248 af 23. maj 1984,

foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

Ȥ 1. Arbejdsgivernes Elevrefusion oprettes som en selvejende

institution med det formål gennem bidrag fra arbejdsgivere:

1) helt eller delvis at refundere arbejdsgivere den løn, som de

udbetaler til elever under 2. del af erhvervsfaglig

grunduddannelse og til lærlinge under elevernes og lærlingenes

skoleophold,

2) at refundere arbejdsgivere det befordringstilskud, som de

udbetaler til elever under 2. del af erhvervsfaglig

grunduddannelse og til lærlinge,

3) at yde tilskud til oprettelse af lære- og praktikpladser.«

2. I § 7, stk. 2, indsættes efter »Landsorganisationen i Danmark

fastsætter« ordene: »for så vidt angår refusion af udbetalt løn«.

3. I kapitel 3 indsættes i kapiteloverskriften efter »løn« ordene:

»og befordringstilskud«.

4. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2

nævnte arbejdsgivere, der har udbetalt befordringstilskud efter

regler fastsat af undervisningsministeren i medfør af lov om

lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om

godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester-

og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler.«

5. I § 10 indsættes efter »skole« ordene: », jfr. § 9, stk. 1«.

6. I § 11 indsættes efter »udbetaling af« ordene: »de i § 9, stk. 1,

nævnte«.

7. I § 12 indsættes i 1. pkt. efter »udbetaling af« ordene: »den i §

9, stk. 1, nævnte«.

§ 2

I lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser,

som ændret senest ved lov nr. 265 af 6. juni 1985, foretages

følgende ændringer:

1. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Praktikvirksomheden yder tilskud til befordring mellem bopæl

og skole samt mellem bopæl og virksomhed for elever på

uddannelsens 2. del, jfr. § 3, stk. 2. Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om tilskuddet og om administrationen af

ordningen.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

2. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes i 2. pkt. efter »stk.

2« ordene: »og stk. 3«.

3. § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.

§ 3

I lov nr. 261 af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold, som ændret

senest ved lov nr. 266 af 6. juni 1985, foretages følgende

ændringer:

1. § 13, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Læremesteren yder tilskud til lærlingens befordring mellem

bopæl og skole samt mellem bopæl og virksomhed.

Undervisningsministeren fastsæter nærmere regler om tilskuddet og

om ordningens administration og kan herunder bestemme, at

afgørelser truffet om befordringstilskud ikke kan indbringes for

ministeren.«

2. § 17, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Læremesteren yder tilskud til lærlingens befordring mellem

bopæl og skole samt mellem bopæl og virksomhed.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddet og

om ordningens administration og kan herunder bestemme, at

afgørelser truffet om befordringstilskud ikke kan indbringes for

ministeren.«

§ 4

I lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt

maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. april 1981, som ændret senest

ved lov nr. 267 af 6. juni 1985, foretages følgende ændring:

§ 10a affattes således:

»§ 10a. Læremesteren yder tilskud til udgifter til lærlingens

befordring i forbindelse med deltagelse i lærlingeundervisning.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

tilskuddet og om ordningens administration og kan bestemme, at

også andre elever end lærlinge kan få tilskud som anført i stk. 1,

samt at afgørelser truffet om befordringstilskud ikke kan

indbringes for undervisningsministeren.«

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Den 29. maj 1985 blev undervisningsministerens lovkompleks lovforslag

nr. L 148-150, folketingsåret 1984-85, vedrørende fjernelse af

befordringsgodtgørelsen vedtaget af folketinget (se

Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 5073, 5734, 10515

og 10828, tillæg A sp. 2707, 2719 og 2725, tillæg B sp. 1539 samt

tillæg C sp. 575, 577 og 579). I den forbindelse advarede

socialdemokratiet mod konsekvenserne af, at disse love blev

vedtaget.

Udvalgsbehandlingen af lovforslagene i foråret 1985 påviste med al

ønskelig tydelighed, at en fjernelse af lærlinges og 2. dels

EFG-elevers befordringstilskud ville virke helt tilfældigt og

urimeligt. Unge mennesker i geografiske yderområder bliver først

og fremmest ramt, og det samme gælder mange unge, der har lang

afstand til skolen.

Resultatet er en grov forskelsbehandling af de unge. Man kan med

rette frygte, at mange unge af økonomiske årsager bliver

forhindret i at tage en uddannelse.

Formålet med undervisningsministerens lovforslag var at spare 25-30

millioner kr., hvilket nu er sket. Tilbage står, at det er de

unge, som må betale en urimelig pris herfor, mens arbejdsgiverne

holdes skadesløse.

På den baggrund fremsættes dette lovforslag, hvis formål er følgende:

- at genindføre befordringsgodtgørelsen for lærlinge og EFG-elever,

- at lægge finansieringen af denne godtgørelse over på den enkelte

arbejdsgiver, der vil få refunderet det fulde beløb af

Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER),

- at elever og lærlinge derved holdes skadesløse, mens den statslige

besparelse opretholdes. Som følge heraf skal arbejdsgivernes

bidrag til AER hæves, således at AER får råd til denne nye

finansieringsopgave. Ifølge undervisningsministerens besvarelse af

et spørgsmål vedrørende L 148-150 i folketingsåret 1984-85 (L 148,

bilag 17) vil en forhøjelse på en øre pr. arbejdstime (18 kr. pr.

år pr. heltidsansat) give et provenu på 20 mill. kr., altså næsten

fuld dækning for de unges transportudgifter.

Den økonomiske konsekvens for arbejdsgiverne er således til at overse

i forhold til den store gave, som gennemførelsen af lovforslaget

vil give de unge.

Versioner

1. 1988-05-21