Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00065@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr.

383 af 20. august 1985, foretages følgende ændring:

I § 17 A indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Ligningsrådet kan tillade, at ejere, der omfattes af stk. 1,

ikke skal anvende reglerne i stk. 2-6, hvis skibsprojektet ikke

omfatter udlejning af skibet for en periode af længere varighed

end 2 år.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for skibe, hvor skriftlig aftale om

erhvervelsen ikke er indgået før den 6. november 1985.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Efter socialistisk folkepartis opfattelse bør en løsning på

værfternes problemer ses som en helhed. Socialistisk folkeparti

har da også tidligere offentliggjort et forhandlingsoplæg om en

samlet løsning, der indebar ændrede skatteregler, direkte

statsstøtte med planlagt nedtrapning, støtte til modernisering og

omstilling, hjælp til lokalområder, hvor et værft måtte lukke, og

inddragelse af medarbejderne i beslutningsprocessen.

Da regeringen imidlertid nu fremsætter forslag om en isoleret ændring

af skattereglerne, har socialistisk folkeparti set sig nødsaget

til også at fremsætte denne del af sit oplæg som et enkeltstående

forslag.

Regeringens forslag om at forhøje antallet af parthavere med fuld

afskrivningsret fra 10 til 50 vil efter alle sagkyndiges vurdering

ingen betydning have for de større værfters

overlevelsesmuligheder. Dertil kommer, at det er helt urimeligt

kun at tillade skattetænkning for folk, der er velhavende nok til

at købe 1/50 af et skib. Enten bør man undlade en udvidelse af

antallet af parthavere, hvis der fortsat skønnes at være mulighed

for skattetænkning, eller også bør antallet gives helt frit.

Forslagsstillerne har noteret sig, at der fortsat er et behov for at

inddrage bredere kredse i finansiering af skibe med de muligheder

for risikospredning og kapitaltilførsel, det indebærer.

Endvidere har forslagsstillerne noteret sig, at de fleste af de

muligheder for skattetænkning, der dannede baggrund for

lovindgrebet i december 1984, er forsvundet på grund af

rentefaldet og forhøjelsen af selskabsskatteprocenten.

På den baggrund foreslås det, at begrænsningen i antallet af

parthavere helt ophæves. For at undgå de mest spekulative

arrangementer foreslås det dog, at ophævelsen kun gælder for

projekter, hvori der ikke indgår bareboatcharter af længere

varighed end to år. For at undgå at belaste de lokale

ligningsmyndigheder foreslås det, at det overlades til

ligningsrådet at forhåndsgodkende de enkelte arrangementer.

Denne ordning forventes kun at skulle gælde indtil skattereformens

ikrafttræden den 1. januar 1987. Forslagsstillerne har dog afstået

fra at udforme overgangsregler, dels fordi hele § 17 A må

forventes at skulle ændres betydeligt eller helt ophæves i

forbindelse med skattereformen, og dels fordi det er umuligt at

udforme overgangsregler, når de permanente regler ikke kendes.

På længere sigt er det væsentlige naturligvis, om de permanente

regler udformes, så de udelukker skattetænkning uden kunstige

regler om begrænsning af antallet af parthavere. Regeringens

forslag om som en midlertidig løsning at genindføre leasing, men

kun for millionærer, lover desværre ikke godt for det videre

forløb.

Versioner

1. 1988-05-21