Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00069@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel I

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for leje - herunder fremleje - af hus eller husrum.

Stk. 2. Loven gælder, selv om lejen skal betales med andet end penge,

herunder ved arbejde.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for lejeaftaler om midlertidig

benyttelse af beboelseslejligheder til fritidsformål.

Stk. 4. Loven gælder ikke for aftaler om leje af bolig med fuld kost

eller for aftaler melle et hotel og dets gæster.

Stk. 5. Loven gælder ikke lejeaftaler om lokaler, der udelukkende

skal anvendes til andet end beboelse.

§ 2. Loven gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er omfattet af

særlige regler i anden lovgivning.

Stk. 2. Loven gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er et led i et

ansættelsesforhold under staten eller under en institution,

hvortil staten yder tilskud, når løn- og andre ansættelsesvilkår

er godkendt af staten. Loven gælder heller ikke lejeforhold, der

er et led i et ansættelsesforhold under en amtskommune, en kommune

eller under en selvejende institution, hvorved en amtskommune

eller en kommune har indgået overenskomst om institutionens drift,

når løn og andre ansættelsesvilkår er godkendt af kommunernes

lønningsnævn.

§ 3. Reglerne i kapitel VII-XI og XX gælder ikke for lejeforhold i

ejendomme,

1) som ved lejemålets indgåelse ejes af et almennyttigt boligselskab,

jfr. § 2 i lov om boligbyggeri,

2) som ved lejemålets indgåelse ejes af institutioner som nævnt i

kap. 11 eller 12 i lov om boligbyggeri.

§ 4. I kapitel VII-XI og XX-XXI anses følgende som en ejendom:

1) Flere ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og

som ejes af samme udlejer.

2) Flere ejendomme, der ejes af samme ejer, og som er opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse, såfremt disse ejendomme

har fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab.

3) Flere ejendomme, der er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.

4) Udlejede lejligheder og lokaler i en ejendom, der ejes af en

andelsboligforening, når andelsboligforeningen efter

kontraktsforholdet er udlejer.

§ 5. Ved en beboelseslejlighed forstås en bolig, der består af et

eller flere beboelsesrum med køkken, som udelukkende benyttes af

lejeren og dennes husstand.

Stk. 2. Lovens regler om beboelseslejligheder finder også anvendelse,

når en lejlighed delvis er udlejet til andet end beboelse, jfr.

dog stk. 3.

Stk. 3. Omfatter en lejeaftale 2 eller flere enheder, der er

selvstændigt registreret i bygnings- og boligregistret, finder

lovens regler om beboelseslejligheder kun anvendelse på enheder

registreret som beboelsesarealer. Det er dog en forudsætning, at

lejligheden eller lokalet benyttes i overensstemmelse med

registreringen.

Kapitel II

Lejeaftalen

§ 6. En lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges

skriftligt, når en af parterne kræver det.

Stk. 2. En lejeaftale anses for indgået på lovens vilkår i det

omfang, der ikke udtrykkeligt er fastsat andet i aftalen.

Stk. 3. Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre det

beløb, der er rimeligt under hensyn til det lejedes værdi, jfr. §

41, stk. 2 og 3.

Stk. 4. I samarbejde med Lejernes Landsorganisation og Grundejernes

Landsorganisation udarbejder boligministeren en

standardlejekontrakt.

§ 7. Ved udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne

lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder er det ikke

tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at

betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et

led i lejeaftalen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke vederlag for afståelse af

en forretning eller vederlag for at formidle afståelsen.

Stk. 3. Beløb, der er betalt i strid med stk. 1, kan kræves

tilbagebetalt.

Stk. 4. Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde eller hæfte,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

§ 8. Lejeres rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod

enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om forudbetaling

af leje, indskud, depositum eller lignende, når disse beløb

tilsammen ikke overstiger et halvt års leje. Ved lejeforholdets

ophør skal lejerens krav efter 1. og 2. pkt. være gjort gældende

ved sagsanlæg inden 1 år fra ophørstidspunktet.

Stk. 2. En lejer, der ved aftale har erhvervet videregående

rettigheder, f.eks. aftalt uopsigelighed, afståelsesret eller ret

til at få godtgørelse efter § 28 ved fraflytning, kan kræve

aftalen tinglyst. Den tinglyste aftale respekterer størst mulige

offentlige lån samt de øvrige pantehæftelser og byrder, som var

tinglyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.

Stk. 3. Har ejeren ikke ladet aftalen tinglyse senest 1 uge efter, at

lejeren har forlangt det, har lejeren ret til at lade aftalen

tinglyse.

Stk. 4. Når lejeforholdet er ophørt, skal lejeren lade den tinglyste

aftale aflyse. Har lejeren ikke ladet aftalen aflyse senest 1 uge

efter, at udlejeren har forlangt det, har udlejeren ret til at

lade aftalen aflyse.

§ 9. Reglerne i §§ 6 og 7 og i § 8, stk. 1 og 3, kan ikke ved aftale

fraviges til skade for lejeren.

Kapitel III

Mangler ved det lejede

§ 10. Udlejeren skal stille det lejede til lejerens rådighed fra det

aftalte tidspunkt for lejeforholdets begyndelse og i hele

lejeperioden. Det lejede skal være i en forsvarlig stand og i en

stand, som lejeren efter retsforholdet mellem ham og udlejeren kan

kræve.

§ 11. Er det lejede mangelfuldt ved lejemålets begyndelse, skal

lejeren for ikke at miste retten til at påberåbe sig mangelen

senest 2 uger efter lejemålets begyndelse meddele udlejeren, at

han vil gøre den gældende. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen

ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed eller

udlejeren har handlet svigagtigt.

§ 12. Er det lejede ikke ved lejeforholdets begyndelse og under

lejeforholdets beståen i den stand, som lejeren efter

retsforholdet mellem ham og udlejeren kan kræve, og er udbedringen

af mangelen uopsættelig, kan lejeren afhjælpe den for udlejerens

regning. Ved andre mangler er lejeren først berettiget til at

afhjælpe mangelen, når udlejeren efter påkrav derom ikke har

udbedret den. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med lys,

gas, varme, kulde eller lignende, kan lejeren ved fogdens bistand

skaffe sig adgang til ejendommens installationer og afhjælpe

mangelen.

§ 13. Undlader en ejer, som skal levere varme og varmt vand, jfr. §

96, at lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning, og

afhjælper han ikke straks mangelen efter påkrav herom, jfr. § 12,

skal kommunen på begæring af en lejer lade ejendommen forsyne med

energi til opvarmning for udlejerens regning.

Stk. 2. Beløb, som kommunen har lagt ud, forrentes fra tidspunktet

for kommunens udbetaling med den rente, der er fastsat efter § 5,

stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Som gebyr

kan kommunen kræve 50 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige

beløb ud over 1.000 kr.

Stk. 3. Beløb, som kommunen har lagt ud, kan inddrives efter de

regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.

§ 14. Bliver det lejede ødelagt ved brand eller anden ulykke,

bortfalder aftalen.

§ 15. Ud over reglerne i §§ 10-14 finder aftaleloven og dansk rets

almindelige erstatningsregler anvendelse.

§ 16. Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til skade

for lejeren.

Kapitel IV

Betaling af leje

§ 17. Udlejeren skal anvise et betalingssted her i landet. Er der

ikke anvist et betalingssted, skal lejen betales på udlejerens

bopæl her i landet. Indbetaling til postvæsenet anses for betaling

på det anviste betalingssted. Udlejeren er endvidere berettiget

til at anvise, på hvilken måde betaling skal ske.

§ 18. Lejen kan kræves betalt månedsvis forud.

Stk. 2. Er lejen beregnet for en kortere periode end en måned, kan

den kræves betalt forud for den periode, den vedrører.

Stk. 3. Forfalder lejen eller anden pligtig pengeydelse til betaling

på en helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes

forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for

rettidig, når den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen.

Er denne hverdag en lørdag, er betaling den følgende hverdag

rettidig.

Stk. 4. I tilfælde af opsigelse eller ved det tidsbestemte

lejeforholds udløb er lejeren kun pligtig at betale leje for tiden

indtil lejeforholdets ophør.

§ 19. Leje kan ikke kræves betalt for mere end 3 måneder ad gangen.

Stk. 2. Lejen kan ikke kræves forudbetalt for et længere tidsrum end

3 måneder. Ved forudbetalt leje forstås i denne forbindelse det

beløb, der umiddelbart inden de aftalte betalingsterminer henstår

som indbetalt hos udlejeren. Ej heller kan der hos lejerne kræves

andet indskud, depositum eller lignende af en sådan størrelse, at

det samlede beløb - inklusive forudbetalt leje - overstiger 6

måneders leje.

Stk. 3. Gennemføres lejeforhøjelser, kan forudbetalt leje kun kræves

reguleret, hvis forudbetalingen ikke skal indestå som depositum

ved lejeforholdets ophør. Reguleringen kan kræves med lige store

månedlige beløb over samme antal måneder, som forudbetalingen

vedrører.

Stk. 4. Ved et husstandsmedlems fortsættelse af lejeforholdet efter §

112, stk. 2, kan depositum kræves reguleret, således at det svarer

til, hvad der i øvrigt er gældende i ejendommen, jfr. dog stk. 2.

Dette gælder dog ikke, hvis den person, der fortsætter

lejeforholdet, har levet sammen med den hidtidige lejer i et

ægteskabslignende forhold.

§ 20. Reglerne i § 17, § 18, stk. 3 og 4, og § 19 kan ikke ved aftale

fraviges til skade for lejeren.

Kapitel V

Lejerens brug af det lejede

§ 21. Lejeren skal behandle det lejede forsvarligt.

Stk. 2. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved

uforsvarlig adfærd af ham selv, hans husstand eller andre, som han

har givet adgang til det lejede.

Stk. 3. Skader, hvis udbedring er uopsættelig, skal lejeren straks

anmelde til udlejeren. Andre skader skal han anmelde uden ugrundet

ophold.

§ 22. Lejeren skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og

fornøden fornyelse af låse og nøgler og holde vand- og gashaner og

elafbrydere forsvarligt ved lige. Lejeren skal endvidere

vedligeholde ruder, wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar,

køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer,

medmindre lejeren kan godtgøre, at forringelsen ikke skyldes hans

forsømmelse.

§ 23. Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke bruge det lejede til

andet formål end aftalt.

Stk. 2. Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke overlade brugen af

det lejede eller nogen del deraf til andre end medlemmer af sin

husstand, jfr. dog §§ 106 og 107.

§ 24. Udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i

ejendommen.

Stk. 2. Lejeren skal overholde de almindelige ordensregler, der

gælder for ejendommen, og skal efterkomme andre rimelige påbud,

der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det lejede.

Stk. 3. Lejeren skal sørge for, at de pligter, der påhviler ham efter

stk. 2, også iagttages af de personer, for hvis handlinger han er

ansvarlig efter § 21.

§ 25. Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke foretage ændringer af

det lejede eller anbringe andre indretninger eller genstande end

de i § 26 nævnte, jfr. dog § 27.

§ 26. Lejeren har ret til at foretage sædvanlige tekniske

installationer i det lejede, medmindre udlejeren kan godtgøre, at

ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til

installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren, inden

han foretager installationen.

Stk. 2. Lejeren har ret til at anbringe andre antenner end de af § 91

omfattede på ejendommen efter udlejerens anvisning, medmindre

udlejeren godtgør, at anbringelsen vil være til ulempe for

ejendommen og dens beboere.

Stk. 3. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget

af de installationer, han har foretaget. Udlejeren kan kræve, at

lejeren ved forsikring eller på anden måde stiller fornøden

sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.

Stk. 4. Huslejenævnet afgør efter begæring tvister i henhold til stk.

1-2.

§ 27. Lejeren har, efter at have givet meddelelse herom til udlejeren

med det i § 31 nævnte varsel, ret til at foretage forbedringer af

det lejede. Udlejeren kan modsætte sig forbedringens udførelse,

hvis forbedringen er uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Huslejenævnet afgør efter begæring, om lejeren har ret til at

foretage forbedringer af det lejede, og under hvilke vilkår,

herunder om der skal stilles sikkerhed for retablering ved

lejerens fraflytning.

§ 28. Når lejeren ønsker at forbedre det lejede, kan han og udlejeren

aftale, at der ved lejerens fraflytning ydes ham en godtgørelse.

Stk. 2. Medmindre andet aftales under hensyn til forbedringens

karakter, udgør godtgørelsen lejerens udgift med fradrag af 1/10

af beløbet for hvert hele år, han har benyttet forbedringen.

Stk. 3. Udlejeren kan ved genudlejning enten kræve en lejeforhøjelse,

der modsvarer forbedringen, eller kræve godtgørelsen betalt af den

nye lejer.

§ 29. Reglerne i § 26, stk. 1 og 2, og § 27 kan ikke ved aftale

fraviges til skade for lejeren.

Kapitel VI

Udlejerens adgang til det lejede

§ 30. Udlejeren eller dennes stedfortræder har ret til at få eller

skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene kræver det.

§ 31. Udlejeren kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det

lejede, når udførelsen ikke er til væsentlig ulempe for lejeren.

Stk. 2. Inden iværksættelse af andre arbejder har lejeren krav på 3

måneders varsel.

Stk. 3. Udlejeren kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige

reparationer i det lejede.

§ 32. Ethvert arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres

uden unødig afbrydelse og med den størst mulige hensyntagen til

lejeren. Udlejeren skal straks foretage efterreparationer.

§ 33. Reglerne i §§ 31 og 32 kan ikke ved aftale fraviges til skade

for lejeren.

Kapitel VII

Lejerrepræsentation

§ 34. I ejendomme med mere end 6 beboelseslejligheder har lejerne af

beboelseslejlighederne ret til at vælge lejerrepræsentanter.

Lejerne skal på udlejerens begæring ved en underskriftsindsamling

dokumentere, at et flertal af lejerne ønsker oprettet

lejerrepræsentation i ejendommen.

Stk. 2. Ved oprettelse af lejerrepræsentation i en ejendom kan

flertallet af de på et møde fremmødte lejere vælge

lejerrepræsentanter. Der skal vælges 5 lejerrepræsentanter. I

ejendomme med mindre end 16 lejligheder nedsættes antallet dog til

3. Udlejeren skal have mulighed for at deltage i møderne.

Stk. 3. I stedet for valg efter stk. 2, 1. pkt., kan flertallet af de

på et møde fremmødte lejere beslutte, at en lejer- eller

beboerforenings bestyrelse er lejerrepræsentationen, såfremt et

flertal af ejendommens lejere af beboelseslejligheder er

tilsluttet foreningen, og såfremt foreningen kun har medlemmer,

der bor i ejendommen. Stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om

lejerrepræsentation.

§ 35. Lejerrepræsentanterne har ret til:

1) at forlange et møde med udlejer, inden driftsbudgettet udsendes,

2) at tilslutte sig, at udlejer medtager en forbedringsudgift på

driftsbudgettet, jfr. § 82, stk. 2,

3) at få udleveret ejendommens driftsregnskab samt drøfte spørgsmål

om lejeforhøjelse med udlejer,

4) at tiltræde en lejeforhøjelse, jfr. § 50, stk. 4,

5) at være medbestemmende med hensyn til anvendelse af de midler,

der er afsat til vedligeholdelse og renholdelse m.v. samt drøfte

gennemførelse af planlagte arbejder, jfr. f.eks. § 61,

6) at modtage underretning om, hvilke udgifter udlejer får udbetalt

fra vedligeholdelseskontoen efter § 62, jfr. § 72, stk. 2,

7) at protestere mod udbetaling af midler fra

vedligeholdelseskontoen efter § 62, jfr. § 72, stk. 3,

8) at få udleveret den af en energikonsulent udarbejdede

opstilling, jfr. lov om begrænsning af energiforbruget i

bygninger, samt få udleveret den af en varmekonsulent udarbejdede

rapport i henhold til regler udstedt i medfør af byggeloven samt

at få foretaget en vurdering af ejendommens energiøkonomiske

stand, jfr. lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger § 7,

9) at forlange energibesparende arbejder udført, jfr. § 89,

10) at forlange varmemålere opsat eller nedtaget, jfr. § 97, stk. 2

og 3, og tilvejebringelse af modtagerforhold for radio og TV, jfr.

§ 91,

11) at blive orienteret om udlejers ansættelse og afskedigelse af

ejendomsfunktionærer,

12) at indbringe spørgsmål for huslejenævnet efter kapitel VIII-XI

og XXI.

§ 36. Lejerrepræsentanterne kan:

1) foreslå gennemførelse af forbedringer, når der samtidig anvises

mulighed for finansiering og dækning af driftsudgifter, der følger

af forbedringens gennemførelse,

2) drøfte ethvert spørgsmål af betydning for ejendommens drift med

udlejer.

§ 37. Er der valgt lejerrepræsentanter, kan der på et møde vedtages

en husorden. Den skal være gældende, medmindre udlejeren har

vægtige grunde til at modsætte sig dette.

Stk. 2. I ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, og i ejendomme,

der ejes af andelsboligforeninger, skal samtlige beboere indkaldes

til det møde, der træffer afgørelse om husordenen. For hver

beboelseslejlighed kan afgives en stemme.

§ 38. I ejendomme, jfr. § 4, nr. 2 og 3, der er opdelt i

ejerlejligheder, og hvor mere end 6 lejligheder er lejet ud, har

en repræsentant for et flertal af de lejere, der ikke kan være

repræsenteret af en lejerrepræsentation efter § 34, ret til at

drøfte anliggender, der er fælles for alle beboerne, med

ejerforeningerne og lejerrepræsentanterne.

§ 39. Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til skade

for lejeren.

Kapitel VIII

Fastsættelse og ændring af lejen for beboelseslejligheder

§ 40. Reglerne i dette kapitel gælder for lejeforhold, der omfattes

af kapitel I.

Stk. 2. Undtaget fra reglerne i dette kapitel er lejeforhold i

ejendomme med 6 eller færre beboelseslejligheder, jfr. kapitel XX.

§ 41. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen ikke fastsættes til et

beløb, der overstiger den omkostningsbestemte leje ved lejemålets

begyndelse, jfr. § 42, med tillæg af lovlige lejeforhøjelser som

følge af forbedringer. Såfremt den efter 1. pkt. fastsatte leje

overstiger det lejedes værdi, må lejen ved lejeaftalens indgåelse

ikke fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det

lejedes værdi.

Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1, 2. pkt., skal der foretages en

sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i

kvarteret eller området for tilsvarende beboelseslejligheder med

hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og

vedligeholdelsestilstand.

Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort

fra:

1) forbedringer, der er gennemført efter § 89, og

2) lejeforhøjelse og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og

efter § 60 i lov om byfornyelse og boligforbedring.

Ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet

støtte efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og

boligforbedring, finder reglen i nr. 2 dog ikke anvendelse.

Stk. 4. Ved lejeaftalens indgåelse kan der ikke aftales en leje eller

lejevilkår, der efter en samlet bedømmelse er mere byrdefulde for

lejeren end de vilkår, der gælder for andre lejere i ejendommen.

Stk. 5. Reglen i stk. 4 er dog ikke til hinder for, at der ved

genudlejning kan aftales en leje efter reglen i stk. 1.

§ 42. Hvis lejen ikke kan dække

1) ejendommens driftsudgifter, jfr. § 43,

2) afkastet af ejendommens værdi, jfr. § 45,

3) forbedringsudgifter, der er godkendt af lejerrepræsentanterne,

jfr. § 82,

kan udlejeren på grundlag af et driftsbudget en gang hvert kalenderår

forlange lejeforhøjelse til udligning af forskellen.

Stk. 2. Lejeforhøjelse kan dog ikke kræves, dersom lejen efter

forhøjelsen væsentligt vil overstige det lejedes værdi, jfr. § 41.

Stk. 3. Krav om lejeforhøjelse kan tidligst få virkning 1 år efter,

at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft efter stk. 1.

Stk. 4. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når

udlejeren har forbeholdt sig at kunne regulere lejen.

Stk. 5. Lejeforhøjelse efter stk. 1 har, medmindre parterne træffer

en anden aftale, virkning fra den 1. i den måned, der indtræder 3

måneder efter kravets fremsættelse.

§ 43. De nødvendige driftsudgifter omfatter udgifter til

1) renholdelse,

2) administration,

3) henlæggelser til fornyelser,

4) afsætning til vedligeholdelse m.v. efter §§ 61 og 65,

5) udgifter ved udfærdigelse af varmeregnskab og revision af

ejendommens driftsregnskab,

6) lejerrepræsentationens udgifter i forbindelse med arbejdet for

bebyggelsen,

7) kontingent til grundejerforening, såfremt ejeren har pligt til

at være medlem,

8) skatter og afgifter, der hviler på ejendommen,

9) forsikringer,

10) serviceabonnementer vedrørende elevatorer, antenner, oliefyr

o.lign., i det omfang der ikke heri er indeholdt udgifter til

fornyelser og reparation,

11) leje, leasing og drift af maskiner til ejendommens

vedligeholdelse og renholdelse og

12) udgifter til kontrolmåling af større oliefyr, jfr. byggeloven.

§ 44. Efter fælles forhandlinger med Grundejernes Landsorganisation

og Lejernes Landsorganisation fastsætter boligministeren hvert år

inden 1. juni normaltal for de i § 43, stk. 1, nr. 1-6, nævnte

udgifter for det følgende kalenderår.

§ 45. Til afkastning af ejendommens værdi afsættes på budgettet et

beløb, der ikke må overstige 7 pct. af den ejendomsværdi, der er

fastsat pr. 1. april 1973 ved 15. almindelige vurdering af landets

faste ejendomme.

Stk. 2. I stedet for en afkastning efter reglen i stk. 1 kan

udlejeren i ejendomme, der tages i brug efter 1963, som afkastning

beregne et beløb, der ikke må overstige rimelige ydelser på

sædvanlige langfristede prioritetslån, der er optaget til

finansiering af ejendommens opførelse, med tillæg af en passende

forrentning af den resterende del af den rimelige anskaffelsessum

med fradrag af lejerindskud. Som passende forrentning anses:

Ibrugtagelsesår Pct. 1964 8 1965-69 10 1970-73 12 Efter 1973 14

Stk. 3. Er der i perioden 1. januar 1964-1. april 1973 gennemført

lejeforhøjelser for forbedringer, kan afkastningen beregnes med

indtil 7 pct. af ejendomsværdien ved den seneste almindelige

vurdering forud for forbedringens gennemførelse med tillæg af en

afkastning af den rimelige forbedringsudgift, beregnet efter

reglerne i stk. 2, således at tidspunktet for forbedringens

ibrugtagelse er afgørende for forrentningsprocentens størrelse.

§ 46. Såfremt ejendommen er opdelt i ejerlejligheder efter 15.

almindelige vurdering, beregnes afkastningen på grundlag af en

forholdsmæssig andel af ejendomsværdien ved 15. almindelige

vurdering.

§ 47. Det i § 42 nævnte driftsbudget skal kun omfatte de

driftsudgifter, der vedrører ejendommens beboelseslejligheder.

Fordelingen af de driftsudgifter, der er fælles for

beboelseslejlighederne, og de husrum, der ikke er omfattet af

reglerne i dette kapitel, sker på grundlag af bruttoetagearealet.

§ 48. Lejeforhøjelsen fordeles på beboelseslejlighederne efter

bruttoetageareal.

Stk. 2. Såfremt fordeling efter stk. 1 vil medføre, at lejen for en

eller flere beboelseslejligheder væsentligt kommer til at

overstige det lejedes værdi, kan fordeling dog ske efter

lejlighedernes indbyrdes brugsværdi.

§ 49. I ejendomme uden lejerrepræsentation skal krav om

lejeforhøjelse efter § 42 fremsættes samtidig over for de lejere,

hvis leje ønskes forhøjes. Kravet skal være skriftligt. Det skal

indeholde oplysning om lejeforhøjelsens størrelse, om dens

beregning, herunder om lejlighedens andel af den samlede

forhøjelse. Det skal endvidere være ledsaget af det seneste

regnskab, der er indsendt til Grundejernes Investeringsfond, jfr.

§ 63, samt af oplysning om saldo på lejlighedens konto for

vedligeholdelse, jfr. § 65, medmindre en sådan er udsendt inden

for det sidste år. Kravet skal indeholde oplysning om, at lejeren

inden 2 måneder, fra kravet er kommet frem, kan indbringe sagen

for huslejenævnet. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er

det ugyldigt.

§ 50. I ejendomme med lejerrepræsentation skal krav om lejeforhøjelse

efter § 42 fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje

ønskes forhøjet. Kravet skal være skriftligt. Det skal indeholde

en angivelse af lejeforhøjelsens størrelse, dens beregning samt

oplysning om saldo på lejlighedens konto for vedligeholdelse,

jfr. § 65, medmindre en sådan er udsendt inden for det sidste år.

Kravet skal tillige indeholde oplysning om, at det budget, der

begrunder lejeforhøjelsen, er forelagt lejerrepræsentanterne, samt

om deres eventuelle udtalelser. Indeholder kravet ikke disse

oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2. Senest samtidig med varslingen af lejeforhøjelsen over for

lejerne skal lejerrepræsentanterne have tilsendt en fortegnelse

over de varslede lejeforhøjelser og en genpart af

varslingsskrivelsen med en redegørelse for budgetteringen, der

indeholder en specifikation af budgettets poster i fornødent

omfang.

Stk. 3. Lejerrepræsentanterne kan inden 3 uger efter modtagelsen af

udlejerens oplysninger efter stk. 2 fremsætte krav om, at

udlejeren inden yderligere 3 uger fremkommer med nærmere angivne

supplerende oplysninger vedrørende budgettet og

vedligeholdelsesregnskabet. Lejerrepræsentanterne skal endvidere

have oplysning om, at de inden 6 uger, fra kravet er kommet frem,

kan protestere over for udlejeren. Modtager lejerrepræsentanterne

ikke disse oplysninger, er kravet om lejeforhøjelse ugyldigt.

Stk. 4. Såfremt lejerrepræsentanterne senest 6 uger efter, at

udlejerens henvendelse eller yderligere oplysninger efter stk. 3

er kommet frem, skriftligt har meddelt, at de ikke kan tiltræde

lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden 6 uger efter udløbet af

lejerrepræsentanternes protestfrist forelægge sagen for

huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om

lejeforhøjelse.

Stk. 5. Såfremt udlejeren ikke rettidigt har modtaget meddelelse fra

lejerrepræsentanterne som nævnt i stk. 4 eller

lejerrepræsentanterne har tiltrådt lejeforhøjelsen, kan udlejeren

oppebære den varslede lejeforhøjelse, når han har meddelt lejerne

dette med tilkendegivelse af, at den enkelte lejer kan indbringe

spørgsmålet om det lejedes værdi for nævnet efter § 57.

Stk. 6. Meddelelse efter stk. 5 kan gives i varslingsskrivelsen efter

stk. 1, såfremt den udsendes efter, at lejerrepræsentanterne har

svaret eller deres svarfrist er udløbet.

§ 51. Inden 5 måneder efter, at ejendommens regnskabsår er afsluttet,

skal ejeren fremsende revideret regnskab til lejerrepræsentanterne

eller, i ejendomme uden lejerrepræsentation, til lejerne.

Stk. 2. Regnskabet skal indeholde de i budgettet nævnte udgifter og

indtægter vedrørende beboelseslejlighederne. Manglende indtægter

som følge af, at reglerne i §§ 49, 50 og 53 ikke er overholdt,

skal tydeligt fremgå af regnskabet.

§ 52. Har udlejeren i det afsluttede regnskabsår opkrævet højere leje

end nødvendigt for at dække ejendommens driftsudgifter, nedsættes

lejen for resten af det løbende regnskabsår under hensyn hertil

med virkning fra den første lejebetaling, der skal finde sted, når

der er forløbet 1 måned efter, at regnskabet er udsendt.

Stk. 2. Har udlejeren i det afsluttede regnskabsår opkrævet en leje,

der ikke kunne dække de nødvendige driftsudgifter, kan lejen for

den resterende del af det løbende regnskabsår senest 6 måneder

efter regnskabsårets slutning kræves forhøjet med et beløb til

udligning af underskuddet, idet der bortses fra de i § 51, stk. 2,

nævnte manglende indtægter. Lejeforhøjelsen kan ske med 1 måneds

varsel.

Stk. 3. Meddelelse om lejeændring skal være skriftlig. Den skal

indeholde oplysning om lejeændringens størrelse og dens beregning,

herunder om lejlighedens andel af den samlede ændring. Meddelelsen

skal indeholde oplysning om, at lejeren inden 2 måneder efter, at

kravet er kommet frem, kan indbringe sagen for huslejenævnet.

Indeholder meddelelsen ikke disse oplysninger, kan der ikke ske

lejeændring i medfør af stk. 2.

§ 53. Undlader udlejeren at fremsende regnskab som nævnt i § 51,

eller undlader han regulering som nævnt i § 52, stk. 1, kan

lejeren undlade at betale leje med virkning fra den første

lejebetaling efter, at der er forløbet 6 måneder fra

regnskabsårets slutning. Når regnskabet foreligger, skal

lejebetaling genoptages. Udlejeren har mistet adgangen til at få

dækning for den forholdsmæssige del af lejen, svarende til det

antal måneder, som lejeren har undladt at indbetale leje for efter

1. pkt.

Stk. 2. Huslejenævnet kan på begæring bestemme, at lejeren, uanset

bestemmelsen i stk. 1, har pligt til at betale leje. Det er dog en

betingelse, at udlejeren over for nævnet dokumenterer, at det

skyldes helt ekstraordinære forhold, at der ikke er fremsendt

regnskab, jfr. § 51, eller sket lejeregulering, jfr. § 52.

§ 54. Udlejeren kan med 3 måneders varsel bestemme, at ejendommens

regnskabsår fremtidig skal afsluttes på en anden dato.

Regnskabsperioden ved overgang til det nye regnskabsår må højst

være 18 måneder og skal mindst være 6 måneder.

Stk. 2. Når der er sket omlægning af regnskabsår som nævnt i stk. 1,

kan fornyet omlægning først få virkning 5 år efter det nye

regnskabsårs begyndelse.

§ 55. I samarbejde med Lejernes Landsorganisation og Grundejernes

Landsorganisation udarbejder boligministeren budgetskema samt

standardskrivelser til varsling af lejeforhøjelser. I det omfang

disse skemaer m.v. er anvendt, vil lejeforhøjelsen ikke kunne

anfægtes af formelle grunde.

§ 56. Indbringes krav om lejeforhøjelse efter §§ 49 og 50 for

huslejenævnet, kan nævnet tilsidesætte kravet helt eller delvis,

dersom betingelserne for forhøjelsens gennemførelse ikke er til

stede.

Stk. 2. Indtil nævnets afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære

den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, der

dog ikke må overstige 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Lejen skal

reguleres i overensstemmelse med nævnets afgørelse. Regulering af

forudbetalt leje kan ikke forlanges, før kravet om lejeforhøjelse

er afgjort af nævnet. Såfremt sagen indbringes for ankenævnet,

udskydes reguleringen efter 2. og 3. pkt., til ankenævnets

afgørelse foreligger.

§ 57. På lejerens begæring skal huslejenævnet, medmindre nævnet har

truffet afgørelse efter § 56, afgøre, om lejen væsentligt

overstiger det lejedes værdi, jfr. § 41.

Stk. 2. Spørgsmålet om nedsættelse af lejen efter stk. 1 skal

indbringes for huslejenævnet inden 1 år efter det tidspunkt, den

forhøjede leje første gang skal betales. Nævnet kan ikke nedsætte

lejen til et beløb, der ligger under lejen inden den seneste

lejeforhøjelse.

§ 58. Med bøde eller hæfte straffes den, som afkræver en lejer højere

leje end tilladt efter reglerne i dette kapitel. På samme måde

straffes den udlejer, som aftaler leje og lejevilkår, der er mere

byrdefulde for lejeren end tilladt efter bestemmelserne i § 41.

Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et

aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar

pålægges selskabet som sådant.

§ 59. Har udlejeren opkrævet højere leje, depositum, indskud eller

lignende end tilladt, kan lejeren kræve det for meget betalte

tilbage, ligesom lejen kan kræves nedsat med virkning for

fremtiden.

Stk. 2. Lejeren kan ikke kræve tilbagebetaling af for meget betalt

leje med den begrundelse, at lejen overstiger den lovlige leje,

jfr. § 41, stk. 1, medmindre sag om tilbagebetaling er rejst inden

1 år efter det tidspunkt, lejen eller den forhøjede leje første

gang skal betales.

Kapitel IX

Vedligeholdelse og opretning

§ 60. Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved

lige. Alle indretninger til afløb og til forsyning med lys, gas,

vand, varme og kulde skal holdes i god og brugbar stand.

Stk. 2. Fornyelse af tapet, maling, hvidtning eller anden

istandsættelse som følge af forringelse ved slid og ælde skal

foretages så ofte, det er påkrævet under hensyn til ejendommens og

det lejedes karakter, jfr. dog § 65.

Stk. 3. Udlejeren skal ligeledes sørge for renholdelse og sædvanlig

belysning af ejendommen og adgangsvejene til det lejede, ligesom

han skal renholde fortov, gård og andre fælles indretninger.

§ 61. Som led i opfyldelsen af sin pligt til at vedligeholde

ejendommen skal udlejeren afsætte et årligt beløb pr. m2

bruttoetageareal på en konto for udvendig vedligeholdelse. Beløbet

udgør for ejendomme, der er taget i brug før 1964, 47 kr. For

ejendomme, der er taget i brug i perioden 1. januar 1964-31.

december 1969, udgør beløbet 40 kr., og for ejendomme, taget i

brug efter udgangen af 1969, udgør beløbet 25 kr. Beløbene

reguleres hver 1. januar, første gang den 1. januar 1987 til det i

medfør af § 44, jfr. § 43, nr. 4, fastsatte normaltal. For

ejendomme, der er fredet, forhøjes det i medfør af 4. pkt.

regulerede beløb med 1 kr. pr. m2 bruttoetageareal.

Stk. 2. Har ejendommen husrum, der ikke er omfattet af reglerne i

denne lov, skal der for sådanne lokaler afsættes samme beløb pr.

m2 på vedligeholdelseskontoen, som afsættes af lejen for

beboelseslejligheder.

Stk. 3. Beløb, der afsættes efter stk. 1 og 2, indsættes på en konto

for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond, jfr. kapitel X.

Stk. 4. Det indbetalte beløb kan ikke gøres til genstand for

kreditorforfølgning og kan kun udbetales efter reglerne i §§ 72,

73 og 75.

Stk. 5. Har lejeren ved aftale overtaget en væsentlig del af pligten

til at vedligeholde ejendommen, nedsættes det beløb, der afsættes

på vedligeholdelseskontoen, forholdsmæssigt.

Stk. 6. Såfremt det beløb, der er til disposition til vedligeholdelse

og opretning, ikke kan sikre udførelsen af påkrævede nærmere

angivne vedligeholdelses- eller opretningsarbejder i ejendommen,

kan udlejeren med tilslutning fra lejerrepræsentanterne eller et

flertal af lejerne optage et hertil nødvendigt større beløb på

driftsbudgettet og på vedligeholdelseskontoen efter stk. 1.

Stk. 7. Såfremt det beløb, der er til disposition til vedligeholdelse

og opretning, er for stort i forhold til ejendommens

vedligeholdelsestilstand, kan udlejeren med tilslutning fra

lejerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne optage et mindre

beløb på driftsbudgettet og på vedligeholdelseskontoen efter stk.

1.

Stk. 8. Uenighed om hensættelse af beløb til vedligeholdelse efter

stk. 6 og 7 afgøres af huslejenævnet.

§ 62. På kontoen efter § 61 kan fradrages beløb, der er anvendt til

opfyldelsen af udlejerens pligt til anden vedligeholdelse end

omhandlet i § 64, eller beløb anvendt til brandsikring og

opretning. Endvidere kan der med tilslutning fra

lejerrepræsentanterne fradrages beløb, der er anvendt til

forbedring eller lignende.

Stk. 2. Dækkes en udgift efter stk. 1 ved optagelse af lån, er

udlejeren berettiget til, i stedet for at fradrage udgiften, at

fradrage de årlige prioritetsydelser på kontoen, efterhånden som

disse betales.

§ 63. Der udarbejdes et særskilt årsregnskab for

vedligeholdelseskontoen, hvor udgiften vises, fordelt på de

enkelte arbejder eller forskellige kategorier af arbejder. En

positiv eller negativ saldo overføres til det følgende

regnskabsår.

Stk. 2. Har hverken lejerne eller lejerrepræsentanterne i løbet af

det sidste år modtaget vedligeholdelsesregnskab efter §§ 49 og 50,

kan enhver af lejerne kræve at få udleveret en genpart af det i

stk. 1 nævnte regnskab. Lejeren eller dennes fuldmægtig skal på

begæring gives adgang til at gennemgå bilagene.

Stk. 3. Ved ejerskifte overtager den nye udlejer

vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskontoen.

Kontoen i Grundejernes Investeringsfond følger ved ejerskifte

ejendommen.

§ 64. Udlejerens pligt til at vedligeholde den enkelte lejlighed med

hvidtning, maling og tapetsering anses for opfyldt, når han til

dette formål løbende har afholdt de beløb, der skal anvendes

hertil efter reglerne i §§ 65 og 66.

§ 65. Udlejeren skal i 1986 afsætte 17 kr. pr. m2 bruttoetageareal på

en vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbene afsættes med

1/12 månedsvis. Beløbet reguleres hver 1. januar, første gang den

1. januar 1987 til det i medfør af § 44, jfr. § 43, nr. 4,

fastsatte normaltal.

Stk. 2. Når udlejeren har afholdt udgiften til hvidtning, maling og

tapetsering, kan han fradrage den på vedligeholdeskontoen. Han

skal samtidig give lejeren en skriftlig opgørelse over de afholdte

udgifter samt oplysning om, hvilket beløb der herefter er til

rådighed. Lejeren kan kræve dokumentation for de afholdte

vedligeholdelsesudgifter.

Stk. 3. Har lejeren ikke i løbet af det sidste år modtaget

vedligeholdelsesregnskab efter §§ 49 og 50, har lejeren krav på,

at udlejeren inden 3 måneder efter regnskabsårets afslutning giver

lejeren skriftlig meddelelse om, hvilket beløb der ved

regnskabsårets afslutning var til rådighed til lejlighedens

vedligeholdelse. En negativ saldo kan ikke overføres.

§ 66. Lejeren kan kræve, at udlejeren foretager hvidtning, maling og

tapetsering, når det er nødvendigt og udgiften kan afholdes af det

beløb, der er til rådighed på vedligeholdelseskontoen.

Stk. 2. Er lejeaftalen opsagt af en af parterne, kan lejeren ikke

fremsætte krav efter stk. 1.

Stk. 3. Ved genudlejning skal vedligeholdelseskontoen videreføres, og

udlejeren skal oplyse den nye lejer om, hvilket beløb der ved

lejeforholdets begyndelse er til rådighed til vedligeholdelse.

Stk. 4. Ved ejerskifte overtager den nye udlejer

vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskontoen.

§ 67. Uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til renholdelse,

vedligeholdelse og fornyelse afgøres af huslejenævnet. Dette

gælder også uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til

istandsættelse efter fraflytning.

§ 68. Uenighed om opfyldelsen af udlejerens pligt til renholdelse,

vedligeholdelse og fornyelse afgøres af huslejenævnet. Det samme

gælder uenighed om beløb, der fradrages på kontoen for udvendig

vedligeholdelse.

Stk. 2. Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning fra nævnet om

inden et fastsat tidspunkt at fremlægge regnskaber med bilag for

de sidste 5 år vedrørende de konti, der er nævnt i §§ 61 og 65, og

kan nævnet ikke få de nødvendige oplysninger fra Grundejernes

Investeringsfond vedrørende den i § 61 nævnte konto, kan lejeren

kræve lagt til grund, at der på kontoen herstår et beløb svarende

til periodens hensættelser uden fradrag for afholdte udgifter til

vedligeholdelse.

Stk. 3. Nævnet kan pålægge udlejeren at lade bestemte arbejder

udføre. Nævnet skal i afgørelsen præcisere, hvilke arbejder

påbuddet angår. Nævnet kan fastsætte en tidsfrist for det enkelte

arbejdes fuldførelse.

Stk. 4. Er ejendommen opdelt i ejerlejligheder, og er de arbejder,

som nævnets påbud efter stk. 3 angår, af en sådan karakter, at

udlejeren kun kan udføre dem med ejerforeningens godkendelse, kan

nævnet alene pålægge udlejeren på foreningens generalforsamling at

stille forslag om, at arbejderne udføres, og at udlejeren stemmer

for forslaget.

Stk. 5. Nævnet kan endvidere fastsætte et afslag i lejen, indtil

arbejderne er udført.

Stk. 6. Ved ejerskifte påhviler huslejenævnets påbud den nye udlejer.

§ 69. Har en udlejer ikke udført renholdelses- og

vedligeholdelsesarbejder samt forbedringsarbejder inden en af

huslejenævnet fastsat frist, jfr. § 68, stk. 3, og § 88, stk. 4,

samt § 90, stk. 2, kan investeringsfonden på begæring af en lejer

lade de nævnte arbejder udføre for udlejerens regning.

Stk. 2. Bestrider udlejeren, at investeringsfonden har været

berettiget til at udføre arbejderne, eller udgifternes rimelighed,

kan han deponere beløbet eller efter aftale med fonden stille

sikkerhed for beløbets betaling.

Stk. 3. Forrentning af beløb, som investeringsfonden har lagt ud,

fastsættes af fonden med en rente, som svarer til renten på

kontantlån ydet i en serie med en løbetid på 10 år i realkredit i

et godkendt realkreditinstitut. Nærmere regler om fondens adgang

til at kræve gebyr for administration i forbindelse med

arbejdernes udførelse fastsættes af boligstyrelsen.

Stk. 4. Såfremt udlejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed

efter stk. 2, kan fonden til dækning af udgifterne ved arbejdernes

udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed for lånet lade

tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter,

men uden personlig hæftelse. Lånet udbetales kontant og forrentes

med en rentesats, der fastsættes af fonden, og som ved lånets

optagelse svarer til forrentningen efter stk. 3. Afdragstiden

fastsættes til højst 10 år. Dette gælder også for udgifter til

dækning af forundersøgelser og lignende, som er nødvendige for

fondens beslutning efter stk. 1.

Stk. 5. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af en ejendoms

administrator efter lov om tvungen administration af

udlejningsejendomme udlevere materiale vedrørende ejendommen.

Investeringsfonden kan kræve betaling til dækning af den udgift,

der med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette

materiale.

Stk. 6. Investeringsfonden kan i øvrigt bestemme, at indtil 50 pct.

af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil fonden har

fået dækning for sine udlæg med påløbne omkostninger og renter.

Investeringsfonden skal lade beslutningen, der er gyldig mod

enhver, tinglyse på ejendommen.

Stk. 7. Såfremt investeringsfonden efter stk. 6 kan oppebære en del

af lejeindtægten, skal alle lejerne efter påkrav herom betale

lejen til investeringsfonden, som refunderer udlejeren

overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden har

frigørende virkning.

§ 70. Med bøde straffes den, der undlader at give investeringsfonden

alle de oplysninger om lejens størrelse og lejerne, som er

nødvendige for, at § 69, stk. 6, kan anvendes.

Kapitel X

Vedligeholdelseskonto i Grundejernes Investeringsfond

§ 71. Det i § 61 nævnte beløb indbetales årligt bagud.

Boligministeren fastsætter nærmere regler om bindingspligten.

Stk. 2. Er der inden den årlige indbetaling afholdt beløb til

vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring eller

lignende, jfr. § 62, kan beløbet fradrages i den årlige

indbetaling. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud

er ydet efter anden lovgivning. Indbetalingen må ledsages af

dokumentation for fradraget.

Stk. 3. Grundejernes Investeringsfond påser, at det beløb, der til

enhver tid indestår på kontoen, svarer til udlejerens forpligtelse

efter § 61 med fradrag af beløb, som ikke er indbetalt, jfr. stk.

2, og beløb, som er frigivet i medfør af §§ 72 og 73.

Stk. 4. Er det på kontoen indestående beløb mindre end forudsat efter

reglerne i denne lov, kan frigivelse efter § 72 først ske, når det

manglende beløb er indbetalt.

Stk. 5. Er det på kontoen indestående beløb større end forudsat,

udbetales differencen snarest til udlejeren, som ikke kan oppebære

renter for den overskydende del for den tid, beløbet har været

bundet.

Stk. 6. Grundejernes Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling

finder sted rettidigt. For forfaldne beløb har fonden pant og

fortrinsret i den pågældende ejendom efter ejendomsskatter. Beløb,

der ikke indbetales rettidigt, inddrives ved udpantning efter

reglerne for udpantning af skatter og afgifter, som opkræves ved

kommunernes foranstaltning, jfr. loven om fremgangsmåden ved

inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Inddrivelsen foretages på

foranledning af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejeren er

bosat, eller - hvis ejeren bor i udlandet - i den kommune, hvori

ejendommen er beliggende. Inddrivelse sker med tillæg af et gebyr,

der tilfalder kommunen. Gebyret udgør 50 kr. plus 1/2 pct. af

beløb ud over 3.000 kr.

Stk. 7. Boligministeren fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes

Investeringsfond skal kontrollere indbetalinger, jfr. § 61, og

udbetalinger, jfr. §§ 72 og 75.

§ 72. Beløb indbetalt på en konto efter § 61 kan udbetales, når

udlejeren dokumenterer, at et tilsvarende beløb er anvendt til

ejendommens vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring

efter § 62, stk. 1, eller til ydelser på lån til de nævnte formål,

jfr. § 62, stk. 2. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil

tilskud er ydet efter anden lovgivning. Der bortses endvidere fra

den del af udgiften, hvortil der er frigivet bundne beløb fra

Grundejernes Investeringsfond, jfr. § 174.

Stk. 2. Senest samtidig med, at udlejeren kræver beløb udbetalt efter

stk. 1, skal lejerrepræsentanterne have underretning om, hvilke

udgifter der er afholdt, og hvilket beløb der kræves udbetalt.

Stk. 3. Beløb indsat på en konto efter § 61 kan udbetales, medmindre

lejerrepræsentanterne protesterer mod udbetalingen inden 6 uger

efter modtagelsen af underretningen efter stk. 2. Såfremt enighed

ikke kan opnås mellem udlejer og lejerrepræsentanter, skal

udlejeren indbringe sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at

fastholde kravet om udbetaling efter stk. 1.

§ 73. En udlejer, der på en ejendom har afholdt udgifter, der kan

fradrages efter § 62, kan kræve udbetaling af midler indbetalt på

en konto efter § 61 for en anden af sine ejendomme eller undlade

indbetaling for denne ejendom. Det er en betingelse, at midlerne

på kontoen efter § 61 for førstnævnte ejendom er opbrugt, og at

Grundejernes Investeringsfond efter aftale med udlejeren over for

lejerne i den ejendom, hvorfra midlerne ønskes udbetalt,

garanterer, at det beløb, der skulle være afsat, vil være til

stede til udførelse af arbejder på denne ejendom.

Stk. 2. Grundejernes Investeringsfond fastsætter i det enkelte

tilfælde afdragsperiodens længde og vilkårene for garantien.

Afdragstiden kan dog maksimalt fastsættes til 5 år fra

udbetalingstidspunktet.

Stk. 3. Ved overdragelse af en af de berørte ejendomme skal beløbet

straks indbetales til investeringsfonden.

§ 74. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af huslejenævnet

i den kommune, hvor ejendommen er beliggende, give oplysning om

binding og frigivelse af beløb samt størrelsen af indestående

beløb på ejendommens konto efter § 61.

§ 75. Såfremt ejendommen nedrives, udbetales de på kontoen efter § 61

indestående beløb til ejeren.

Stk. 2. Såfremt ejendommen overgår til sådan anden anvendelse, at den

ikke er omfattet af kapitel VIII, udbetales de på kontoen efter §

61 indestående beløb til ejeren. Ved udbetaling af erstatning fra

det offentlige ved ekspropriation eller kondemnering (jfr. lov om

byfornyelse og boligforbedring og lov om sanering) fragår

resterende beløb i den udmålte erstatning.

Stk. 3. Udbetaling efter stk. 1-2 skal ske i løbet af det kvartal,

der følger efter det kvartal, i hvilket indbetalingspligten er

ophørt.

§ 76. Grundejernes Investeringsfond kan afkræve offentlige

myndigheder alle nødvendige oplysninger til brug for

administrationen af bestemmelserne i dette kapitel.

§ 77. Tvister mellem ejeren og lejerne samt ejeren og Grundejernes

Investeringsfond i henhold til dette kapitel afgøres af

huslejenævnet.

§ 78. Den, der med henblik på indbetaling til eller udbetaling fra en

konto efter § 61 over for Grundejernes Investeringsfond afgiver

urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget,

hvorom han ingen kundskab har, straffes efter § 163 i borgerlig

straffelov.

Kapitel XI

Forbedringer m.v.

§ 79. Udlejeren har ret til under iagttagelse af reglerne i §§ 30-32

at forbedre ejendommen eller det lejede, medmindre forbedringen

væsentligt vil ændre det lejedes karakter, herunder forringe det

lejedes brugsværdi for lejeren.

§ 80. Har udlejeren forbedret det lejede, kan han forlange lejen

forhøjet med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes

værdi. Ved vurdering af det lejedes værdi ses der bort fra

forbedringer, der er gennemført efter reglen i § 89.

Stk. 2. Lejeforhøjelsen skal som udgangspunkt kunne dække afskrivning

samt give en passende forrentning af den udgift, der med

rimelighed er afholdt til forbedringen.

Stk. 3. Har en udlejer gennemført arbejder efter reglen i § 89, kan

han forlange en lejeforhøjelse, der dækker afskrivning samt giver

en passende forrentning af samtlige de udgifter, der følger af

arbejdernes gennemførelse.

Stk. 4. Foranstaltninger, der øger kapaciteten af ejendommens

forsynings- eller afløbsledninger af hensyn til lejernes brug,

anses for forbedringer.

§ 81. Vil en forbedring medføre en lejeforhøjelse, der - sammen med

lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år - vil

udgøre mere end 100 kr. pr. m2 bruttoetageareal, skal udlejeren

senest 3 måneder før forbedringens iværksættelse underrette

lejeren om, at han kan kræve at få tilbudt anden passende bolig

inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist. Beløbet reguleres

efter § 84.

Stk. 2. Fremsætter lejeren senest 6 uger efter varslingen krav om at

få tilbudt anden passende bolig, skal udlejeren inden

forbedringens iværksættelse tilbyde lejeren en bolig af passende

størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr og til en leje, der -

efter fradrag af eventuel boligstøtte - ikke afviger væsentligt

fra den hidtidige leje. Lejligheden har en passende størrelse, når

den har samme værelsesantal som lejerens hidtidige lejlighed eller

den har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer.

Stk. 3. Såfremt lejeren gør indsigelse, fordi han finder, at

udlejerens tilbud om anden bolig ikke opfylder betingelserne i

stk. 2, skal udlejeren indbringe spørgsmålet for huslejenævnet.

Stk. 4. Over for en lejer, der ikke har fået underretning efter stk.

1 om sin ret til at kræve anden bolig, kan lejeforhøjelse som

følge af forbedringen ikke gennemføres ud over den i stk. 1

angivne grænse.

§ 82. Såfremt udgiften til en forbedring efter § 80 medfører en

lejeforhøjelse, der udgør mindre end 15 kr. pr. m2

bruttoetageareal, kan hele udgiften medtages på det første

driftsbudget, der udarbejdes efter, at forbedringen er fuldført.

Beløbet reguleres efter § 84.

Stk. 2. I ejendomme med lejerrepræsentation skal udlejeren have

lejerrepræsentanternes tilslutning til at medtage den i stk. 1

nævnte forbedringsudgift på driftsbudgettet.

Stk. 3. Kan lejerrepræsentanterne ikke tiltræde, at

forbedringsudgiften medtages på budgettet, finder bestemmelsen i

§ 83 anvendelse. Den af huslejenævnet tiltrådte forbedringsudgift

kan udlejeren, uanset bestemmelsen i stk. 2, medtage på budgettet.

§ 83. Inden der iværksættes forbedringer, der vil medføre en

lejeforhøjelse, der overstiger den i § 82, stk. 1, nævnte, skal

udlejeren indsende projektmateriale vedrørende den påtænkte

foranstaltning, opgørelse over de anslåede udgifter ved

gennemførelsen og beregning af den ønskede lejeforhøjelse til

huslejenævnet. Nævnet skal herefter træffe afgørelse om projektets

hensigtsmæssighed og om størrelsen af den lejeforhøjelse, der vil

kunne gennemføres, når arbejdet er udført i overensstemmelse med

de forelagte tegninger og beskrivelser.

Stk. 2. I ejendomme med lejerrepræsentation skal projektmaterialet

ledsages af lejerrepræsentanternes bemærkninger hertil.

§ 84. Efter fælles forhandlinger med Grundejernes Landsorganisation

og Lejernes Landsorganisation fastsætter boligministeren hvert år

inden 1. juni det i §§ 81 og 82 nævnte beløb for det følgende

kalenderår.

§ 85. Har en udlejer under iagttagelse af reglerne i §§ 79, 81 og 83

forbedret det lejede, kan lejeforhøjelse efter § 80 gennemføres

med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog tidligst få

virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er fuldført.

Stk. 2. Reglerne i §§ 57 og 59 finder tilsvarende anvendelse.

§ 86. I ejendomme uden lejerrepræsentation skal krav om

lejeforhøjelse efter § 80 fremsættes samtidig over for de lejere,

hvis leje ønskes forhøjet. Kravet skal være skriftligt. Det skal

indeholde oplysnng om grunden til lejeforhøjelsen og om

lejeforhøjelsens størrelse og dens beregning, herunder

lejlighedens andel af den samlede forhøjelse. Kravet skal være

ledsaget af huslejenævnets afgørelse i henhold til § 83. Kravet

skal endvidere indeholde oplysning om, at lejeren inden 2 måneder,

fra kravet er kommet frem, kan indbringe sagen for huslejenævnet.

Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

§ 87. I ejendomme med lejerrepræsentation skal krav om lejeforhøjelse

efter § 80 fremsættes skriftligt over for de lejere, hvis leje

ønskes forhøjet. Kravet skal være skriftligt. Det skal indeholde

oplysning om grunden til lejeforhøjelsen og om lejeforhøjelsens

størrelse og dens beregning, herunder om lejlighedens andel af den

samlede forhøjelse. Kravet skal være ledsaget af huslejenævnets

afgørelse i henhold til § 83. Kravet skal endvidere indeholde

oplysning om, at den beregning, der begrunder lejeforhøjelsen, er

forelagt lejerrepræsentanterne, samt om deres eventuelle

udtalelser. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det

ugyldigt.

Stk. 2. Senest samtidig med varslingen af lejeforhøjelsen over for

lejerne skal lejerrepræsentanterne have tilsendt en genpart af

varslingsskrivelsen med en redegørelse for beregningen, der

indeholder en specifikation af beregningen i fornødent omfang,

samt af huslejenævnets afgørelse i henhold til § 83.

Lejerrepræsentanterne kan inden 3 uger efter modtagelsen af

udlejerens oplysninger efter 1. pkt. fremsætte krav om, at

udlejeren inden yderligere 3 uger fremkommer med nærmere angivne

supplerende oplysninger vedrørende budgettet.

Lejerrepræsentanterne skal endvidere have oplysning om, at de

inden 6 uger, fra kravet er kommet frem, kan protestere over for

udlejeren. Modtager lejerrepræsentanterne ikke disse oplysninger,

er kravet om lejeforhøjelse ugyldigt.

Stk. 3. Såfremt lejerrepræsentanterne senest 6 uger efter, at

udlejerens henvendelse eller yderligere oplysninger efter stk. 2

er kommet frem, skriftligt har meddelt, at de ikke kan tiltræde

lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden 6 uger efter udløbet af

lejerrepræsentanternes protestfrist forelægge sagen for

huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om

lejeforhøjelse.

Stk. 4. Såfremt udlejeren ikke rettidigt har modtaget meddelelse fra

lejerrepræsentanterne som nævnt i stk. 3 eller

lejerrepræsentanterne har tiltrådt lejeforhøjelsen, kan udlejeren

oppebære den varslede lejeforhøjelse, når han har meddelt lejerne

dette med tilkendegivelse af, at den enkelte lejer kan indbringe

spørgsmålet om det lejedes værdi for nævnet efter § 57.

Stk. 5. Meddelelse efter stk. 4 kan gives i varslingsskrivelsen efter

stk. 1, såfremt den udsendes efter, at lejerrepræsentanterne har

svaret, eller deres svarfrist er udløbet.

§ 88. Er forbedringen ikke fuldført på det tidspunkt, hvortil

lejeforhøjelsen er varslet, kan udlejeren uden fornyet varsel

efter §§ 86 og 87 gennemføre lejeforhøjelsen, når forbedringen er

fuldført og efterreparationer er foretaget.

Stk. 2. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse på grundlag

af et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt

krav, når byggeregnskabet er afsluttet. Lejen skal reguleres efter

byggeregnskabet, når det foreligger.

Stk. 3. Er sag indbragt for huslejenævnet, kan udlejeren, indtil

nævnets afgørelse foreligger, oppebære den varslede lejeforhøjelse

som en foreløbig lejeforhøjelse. Lejen skal reguleres i

overensstemmelse med nævnets afgørelse. Huslejenævnet kan dog

bestemme, at udlejeren kun kan oppebære et mindre beløb, indtil

nævnet har truffet sin afgørelse.

Stk. 4. Udfører udlejeren ikke et påbegyndt forbedringsarbejde med

den fornødne hurtighed, jfr. § 32, kan huslejenævnet fastsætte en

tidsfrist for arbejdets fuldførelse.

§ 89. Lejerrepræsentanterne kan forlange, at udlejeren udfører

hensigtsmæssige energibesparende arbejder i ejendommen. Det er en

betingelse, at lejerrepræsentanterne samtidig giver tilslutning

til en lejeforhøjelse i overensstemmelse med § 80, stk. 3.

Stk. 2. Er ejendommen opdelt i ejerlejligheder, og er de arbejder,

som lejerrepræsentanterne kræver udført, af en sådan karakter, at

udlejeren kun kan udføre dem med ejerforeningens godkendelse, kan

lejerrepræsentanterne alene kræve, at udlejeren på foreningens

generalforsamling stiller forslag om, at bestemte energibesparende

arbejder udføres, og at udlejeren stemmer for forslaget.

§ 90. På begæring afgør huslejenævnet, hvorvidt de arbejder, som

lejerrepræsentationen har krævet udført i medfør af § 89, må anses

for hensigtsmæssige og energibesparende i relation til ejendommens

alder og vedligeholdelsestilstand. §§ 82 og 83 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Nævnet kan pålægge udlejer at udføre de i stk. 1 nævnte

arbejder og fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes

fuldførelse.

§ 91. Lejerrepræsentanterne kan forlange, at udlejeren tilvejebringer

mulighed for den radio- og TV-modtagelse, der efter de lokale

forhold er sædvanlig. Det er en betingelse, at

lejerrepræsentanterne samtidig giver tilslutning til en

lejeforhøjelse efter reglen i § 80, stk. 3. §§ 82 og 83 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Anbringer udlejeren til brug for lejeren et

fællesantenneanlæg for radio- og fjernsynsmodtagelse, som opfylder

de forskrifter, der er fastsat af ministeren for offentlige

arbejder, kan han forlange, at lejerne med 3 måneders varsel

fjerner de af dem opsatte enkeltantenner eller fællesantenneanlæg,

som ikke opfylder de nævnte forskrifter.

Stk. 3. Huslejenævnet afgør efter begæring tvister i henhold til stk.

1.

§ 92. Når forbedringen alene omfatter foranstaltninger, der er påbudt

i henhold til lov, eller foranstaltninger, der er omfattet af en

kommunalbestyrelses beslutning efter lov om byfornyelse og

boligforbedring, finder reglerne i §§ 81 og 83 ikke anvendelse.

Stk. 2. Når forbedringen alene omfatter foranstaltninger, der er

gennemført i medfør af §§ 89 og 91, finder reglen i § 81 ikke

anvendelse.

§ 93. Ved installation af varmeanlæg i ejendommen har udlejeren ret

til med 6 ugers varsel at råde over de kælder- og loftsrum, der er

nødvendige til anlæggets drift, når der anvises lejeren andre rum,

der er anvendelige til det aftalte brug. Lejeren kan dog ikke

kræve anvist andet rum, hvis den forudsatte anvendelse af rummet

må anses for overflødiggjort af installationen.

§ 94. Med bøde eller hæfte straffes den, som gennemfører forbedringer

af en ejendom i strid med reglerne i dette kapitel eller med

kendskab til det lovstridige forhold finansierer sådanne

forbedringer.

Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et

aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar

pålægges selskabet.

§ 95. §§ 89, 90 og 91 kan ikke ved aftale fraviges.

Kapitel XII

Varmebetaling m.v.

§ 96. Leverer udlejeren varme og varmt vand, kan denne kræve sine

udgifter til lejerens forbrug refunderet. Udgiften hertil kan ikke

indeholdes i lejen.

Stk. 2. I varme- og varmtvandsregnskabet kan udlejeren kun medtage

udgiften til brændselsforbruget i varmeperioden. Sker leverancen

fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage

den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet. Rabatydelser

og lignende skal godskrives regnskabet.

Stk. 3. Lejerens bidrag efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i

lejeforholdet, jfr. § 130, stk. 2.

§ 97. Af de samlede udgifter til varme og varmt vand anses 30 pct.

som vedrørende varmt vand. Fordeling mellem lejerne af udgiften

til varmt vand sker efter antallet og arten af varmtvandshaner

samt antallet af rum. Udgiften til varme fordeles efter udlejerens

bestemmelse, dog således, at 30 pct. af udgiften fordeles enten

efter rumfang eller efter bruttoetageareal. Den øvrige del af

udgiften fordeles enten efter varmefordelingsmålere eller efter

bruttoetageareal eller rumfang.

Stk. 2. Fordeles de udgifter, der er nævnt i stk. 1, 4. pkt., efter

bruttoetageareal eller rumfang, kan lejerrepræsentanterne eller et

flertal af lejerne kræve, at fordelingen fremtidig skal ske på

grundlag af varmefordelingsmålere.

Stk. 3. Fordeles de udgifter, der er nævnt i stk. 1, 4. pkt., efter

varmefordelingsmålere, kan lejerrepræsentanterne eller et flertal

af lejerne kræve, at fordelingen fremtidig skal ske efter

bruttoetageareal eller rumfang.

Stk. 4. Er ejendommen opdelt i ejerlejligheder, kan

lejerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne, uanset

bestemmelserne i stk. 2 og 3, alene kræve, at udlejeren på

ejerforeningens generalforsamling stiller forslag om, at

fordelingen fremover skal ske enten efter varmefordelingsmålere

eller efter bruttoetageareal eller rumfang, og at udlejeren

stemmer for forslaget.

Stk. 5. Udgifter, som følger af ændret varmefordeling efter stk. 2 og

3, betragtes som en forbedring.

Stk. 6. Beslutninger efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 1 måneds

varsel til en varmeregnskabsperiodes begyndelse.

§ 98. Udlejeren kan med 1 måneds varsel forlange forhøjelse af a

conto-bidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter

til opvarmning og forsyning med varmt vand.

Stk. 2. Bidrag betales med lige store beløb i forbindelse med de

almindelige lejebetalinger.

Stk. 3. De samlede bidrag for et år må højst opkræves med den udgift,

som forventes at blive pålignet for varmeregnskabsperioden.

Stk. 4. Huslejenævnet afgør uenighed om lejerens betaling af a conto

bidrag.

§ 99. Varmeregnskabsåret slutter den 31. maj, medmindre andet er

aftalt.

Stk. 2. Udlejeren kan med 1 måneds varsel bestemme, at

varmeregnskabet fremtidig skal afsluttes på en anden dato.

Regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår må højst

være 18 måneder.

§ 100. Regnskabet vedrørende udgifterne til ejendommens opvarmning og

forsyning med varmt vand i varmeregnskabsåret skal være kommet

frem til lejerne senest 4 måneder efter varmeregnskabsårets udløb.

Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal

regnskabet dog være kommet frem til lejerne senest 4 måneder

efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende

forbruget af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget.

Regnskabet skal indeholde oplysning om lejernes andel af de

samlede varmeudgifter og om lejernes adgang til at gøre

indsigelse, jfr. stk. 3. Indeholder regnskabet ikke disse

oplysninger, mister udlejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling

af lejeren.

Stk. 2. Når varmeregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens

forlangende give ham eller hans befuldmægtigede adgang til at

gennemgå bilagene på ejendommen eller andetsteds i vedkommende

byområde.

Stk. 3. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod varmeregnskabet

senest 6 uger efter modtagelsen af varmeregnskabet. Indsigelsen

skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke

kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for huslejenævnet

senest 6 uger efter lejefristens udløb, hvis han ønsker at

fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet.

§ 101. Har lejeren betalt for lidt i a conto-bidrag, kan udlejeren

kræve tillægsbetaling ved den første lejebetaling, der skal finde

sted, når der er forløbet 1 måned efter, at lejeren har modtaget

regnskabet. Overstiger tillægsbetalingen 3 måneders leje, er

lejeren dog berettiget til at betale i 3 lige store månedlige

rater, således at første rate forfalder til det fastsatte

tidspunkt for tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal

tillægsbetalingen senest betales på fraflytningsdagen.

Stk. 2. Har lejeren betalt for meget a conto-bidrag, skal det for

meget betalte tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i

første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1

måned efter, at varmeregnskabet er udsendt.

§ 102. Er regnskabet ikke kommet frem til lejeren på det i § 100,

stk. 1, nævnte tidspunkt, mister udlejeren sin ret til at kræve

tillægsbetaling af lejeren.

Stk. 2. Fremsendes regnskabet ikke senest 2 måneder efter det i §

100, stk. 1, nævnte tidspunkt, kan lejeren undlade at indbetale

varmebidrag, indtil han har modtaget regnskabet og har modtaget et

eventuelt for meget betalt varmebidrag for den afsluttede

varmeregnskabsperiode.

Stk. 3. Udlejeren mister ved udsendelse af et varmeregnskab efter det

i § 100, stk. 1, nævnte tidspunkt adgangen til at få dækning for

den forholdsmæssige del af varmeudgiften, svarende til det antal

måneder, som lejeren efter stk. 2 har undladt at indbetale

varmebidrag for.

§ 103. Har udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt at

optage udgifter på regnskabet, kan udlejeren uden meddelelse til

lejerne overføre posten til det følgende varmeregnskab med højst

10 pct. af de samlede udgifter i det først afsluttede regnskab.

Stk. 2. I tilfælde af fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal

udlejeren snarest rette fejlen ved skriftlig meddelelse til de

berørte lejere. Med hensyn til tillægsbetaling og tilbagebetaling

som følge af rettelsen finder bestemmelsen i § 101 tilsvarende

anvendelse.

§ 104. For andre leverancer fra udlejeren til opvarmning, herunder el

og gas, finder reglerne i §§ 96-103 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Reglerne i § 97, stk. 2, 4, 5 og 6, finder endvidere

anvendelse for så vidt angår elektricitetsmålere, såfremt

udlejeren leverer el til andet formål end opvarmning.

§ 105. § 96, stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på aftaler om

udlejning af lejligheder, der er forbeholdt uddannelsessøgende

eller andre unge i ejendomme tilhørende almennyttige

boligselskaber, selvejende institutioner, fonds og lignende, hvis

vedtægter, fundats eller lignende er godkendt af det offentlige,

på lejeaftaler om enkelte værelser til beboelse eller på

lejeaftaler vedrørende kommunale pensionistboliger, jfr. lov om

individuel boligstøtte. Udlejeren kan med 1 måneds varsel

forlange, at lejerne skal betale a conto-bidrag til dækning af

lejerens andel i ejendommens udgifter til opvarmning og forsyning

med varmt vand, når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 97, stk. 1, § 98 og §§ 100-103 kan ikke

ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Stk. 3. Beslutninger efter § 97, stk. 2 og 3, er bindende for alle

lejere uanset modstående tidligere aftaler.

Kapitel XIII

Brugsrettens overgang til andre (Fremleje, bytte m.v.)

§ 106. Lejeren af en beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst

halvdelen af lejlighedens beboelsesrum til beboelse. Det samlede

antal personer, der bor i lejligheden, må ikke overstige antallet

af beboelsesrum.

Stk. 2. Lejeren skal i hvert enkelt tilfælde inden 2 måneder meddele

udlejeren, til hvem fremleje finder sted, og vilkårene herfor.

§ 107. En lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har

lejeren ret til at fremleje i indtil 2 år, når lejerens fravær er

midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold,

midlertidig beskæftigelse eller lignende.

Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig fremlejeforholdet, når

1) ejendommen omfatter mindre end 7 beboelseslejligheder eller

2) det samlede antal personer i lejligheden vil overstige antallet af

beboelsesrum eller

3) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig

fremlejeforholdet.

Stk. 3. § 106, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 108. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som ved uforsvarlig

adfærd forvoldes af personer, der i kraft af reglerne i § 106 og §

107 benytter det lejede.

Stk. 2. Lejeren er over for udlejeren ansvarlig for, at de i stk. 1

nævnte personer overholder de regler, der skal sikre en god

husorden og forsvarlig brug af det lejede.

Stk. 3. Lejeren er endvidere erstatningsansvarlig efter § 26, stk. 3,

for skade forårsaget af installationer, som de i stk. 1 nævnte

personer har foretaget i det lejede.

§ 109. Lejeren må ikke uden ægtefællens samtykke foretage fremleje,

såfremt dette vil medføre, at det lejede ikke længere kan tjene

til fælles bolig eller som grundlag for ægtefællernes eller den

anden ægtefælles virksomhed. Er den anden ægtefælle umyndig,

meddeler værgen samtykket. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og i §

20 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger

finder tilsvarende anvendelse.

§ 110. En lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har

lejeren ret til at bytte med en anden lejer af en

beboelseslejlighed, således at denne overtager lejligheden.

Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig at udleje lejligheden til den nye

lejer, hvis

1) ejendommen omfatter mindre end 7 beboelseslejligheder,

2) den fraflyttende lejer ikke har beboet lejligheden i 3 år,

3) lejligheden efter bytningen vil blive beboet af mere end 1 person

pr. beboelsesrum eller

4) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig

bytningen.

§ 111. Den lejer, der ved bytning ønsker at overtage en lejlighed,

der tilhører en kommune, et almennyttigt boligselskab, et

kollegieselskab eller en stiftelse, skal opfylde de særlige

vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder. Med

stiftelse ligestilles en pensionskasse eller lignende, der kun

genudlejer lejlighederne til sine medlemmer ved overgang til

pension.

Stk. 2. Det kan betinges, at den, der ved bytning opnår en lejlighed

i en andelsboligforening, skal indtræde som medlem af foreningen.

Stk. 3. Bytteretten gælder uanset vedtægtsmæssige begrænsninger i

beboernes bytteadgang.

§ 112. Dør lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte

lejeforholdet.

Stk. 2. Dør lejeren af en beboelseslejlighed uden at efterlade sig en

ægtefælle, har en anden person, der i mindst 2 år har haft fælles

husstand med lejeren, ret til at fortsætte lejeforholdet, jfr. dog

§ 19, stk. 4.

Stk. 3. Dør en lejer, der har drevet en erhvervsvirksomhed, hvis

stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi

for virksomheden, uden at efterlade sig en ægtefælle, har enhver

af lejerens livsarvinger eller svigerbørn ret til at overtage

lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at

modsætte sig det. Det er dog en betingelse, at den pågældende har

fornødent kendskab til den branche, hvori forretningen hidtil har

været drevet, og ønsker selv eller sammen med sin ægtefælle at

føre forretningen videre. Indtræder den pågældende ikke som lejer,

kan udlejeren ikke udleje til anden side på lempeligere vilkår,

end han har foreslået den pågældende.

Stk. 4. I øvrigt kan i tilfælde af lejerens død såvel udlejeren som

dødsboet opsige lejeforholdet med sædvanligt varsel, selv om

lejeforholdet måtte være indgået for en bestemt længere tid eller

med længere opsigelsesfrist.

§ 113. Hvis lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder eller

sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig eller lignende,

finder § 112, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.

§ 114. I tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse eller ved

omstødelse af lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved

bevillingen eller dommen, hvilken af ægtefællerne der har ret til

at fortsætte lejeforholdet. Den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed

er knyttet til et forretningslokale, har fortrinsret til dette og

den dertil hørende beboelse.

§ 115. Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand,

ophæver samlivet, kan parterne træffe aftale om, hvem af parterne

der skal have ret til at fortsætte lejemålet. Udlejeren kan

modsætte sig aftalen, såfremt han har vægtige grunde hertil.

Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, kan der, når

særlige grunde, herunder navnlig hensynet til parternes

mindreårige børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om,

hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet

til en lejlighed, der har tjent som fælles bolig. § 114, 2. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 116. Har lejeren forladt sin ægtefælle, har denne ret til at

fortsætte lejeforholdet efter reglen i § 112, stk. 1.

§ 117. Lejeren kan ikke give afkald på de rettigheder, der tilkommer

ham eller andre efter §§ 106-107, §§ 109-110 og §§ 112-116.

Kapitel XIV

Opsigelse

§ 118. Er lejeaftalen tidsbestemt, ophører lejeforholdet uden

opsigelse ved den aftalte lejetids udløb. Den tidsbestemte

lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i

lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i

lejeforholdet misligholder aftalen. Den aftalte lejetid kan ikke

udgøre mindre end en periode på 1 år.

Stk. 2. Benytter lejeren med udlejerens vidende det lejede i mere end

1 måned efter den aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har

opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet uden

tidsbegrænsning.

Stk. 3. Bliver en beboelseslejlighed udlejet tidsbestemt i mere end

en periode, jfr. stk. 1, kan boligretten tilsidesætte

tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt

begrundet i udlejerens forhold.

§ 119. Er lejeaftalen ikke indgået for et bestemt tidsrum, eller kan

det ikke oplyses, hvilken lejetid parterne har aftalt, kan lejeren

opsige lejeaftalen.

Stk. 2. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige

lejemål om familiens bolig eller om lokaler, hvortil ægtefællernes

eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet. § 109, 2. og 3.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 120. Udlejeren kan opsige lejeforhold om

1) enkelte værelser til beboelse, når værelset er en del af

udlejerens beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller

tofamilieshus, som udlejeren bebor,

2) beboelseslejlighed i et hus, hvori der på tidspunktet for

lejemålets indgåelse kun findes to beboelseslejligheder, hvoraf

ejeren bebor den ene. Reglen gælder, selv om ejeren anvender et

eller flere lokaler i huset til andet end beboelse, og selv om der

i ejendommen er udlejet et eller flere enkeltværelser til

beboelse.

§ 121. Andre lejeforhold end de i § 120 nævnte kan udlejeren kun

opsige i følgende tilfælde, jfr. dog §§ 122 og 126:

1) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede.

2) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af

ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. Opsigelse kan

dog ikke ske, når udlejeren efter en ombygning selv ønsker at

benytte det lejede.

3) Når lejeren af en beboelseslejlighed siden lejeaftalens indgåelse

har været antaget som funktionær ved ejendommens drift til

arbejde, for hvis udførelse det er af væsentlig betydning, at

funktionæren bor i ejendommen, og det lejede skal benyttes af

efterfølgeren.

4) Når lejeren af en beboelseslejlighed, som er lejet som arbejder-

eller funktionærbolig af den virksomhed, hvori lejeren er ansat,

udtræder eller er udtrådt af sit arbejdsforhold til virksomheden

og lejligheden skal benyttes af en anden ansat i virksomheden.

5) Når det må antages, at der trods udlejerens påmindelse ved det

lejedes benyttelse ikke er iagttaget god skik og orden, eller når

lejeren i øvrigt herved ved støjende adfærd, fysisk vold eller

trusler herom har været til ulempe for ejendommen eller de øvrige

beboere, uden at forholdet er af en sådan art, at udlejeren kan

ophæve lejeforholdet uden varsel.

6) Når lejeren af en kollegiebolig, der ikke er omfattet af kapitel

11 i lov om boligbyggeri, har fuldført sin uddannelse eller de

forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er

opfyldt.

7) Når en offentlig interesse gør det særlig magtpåliggende for

udlejeren at blive løst fra lejeforholdet.

§ 122. I opsigelsesretten efter § 121, stk. 1, nr. 1, gælder følgende

begrænsninger:

1) At udlejeren selv agter at bebo lejligheden.

2) Opsigelsen kan først afgives, når udlejeren har haft tinglyst

skøde eller anden tinglyst adkomst på ejendommen i mindst 2 år.

Udlejeren er berettiget til at regne nævnte frist fra det

tidspunkt, da hans ægtefælle fik tinglyst adkomst på ejendommen.

3) Opsigelsen skal være rimelig ud fra en vurdering af begge parters

forhold. Ved afgørelsen skal der bl.a. tages hensyn til lejerens

mulighed for at finde anden passende bolig.

4) Lejeforhold om lokaler, der er udlejet til erhvervsformål, kan

udlejeren ikke opsige med henblik på at drive erhverv i samme

branche som lejerens.

5) Er det lejede en ejerlejlighed, omfattes lejeforholdet kun af

opsigelsesretten, hvis lejemålet er indgået efter ejendommens

udstykning i ejerlejligheder, og hvis lejeren ved lejeforholdets

påbegyndelse var gjort bekendt med, at det lejede er en

ejerlejlighed, og at opsigelse kan ske efter § 121, nr. 1.

6) En lejer kan ikke opsiges, så længe han er lejerrepræsentant.

7) Bebor udlejeren ved opsigelsens afgivelse en lejlighed i

ejendommen, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren

at overtage denne lejlighed.

§ 123. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 121, nr. 1-3

eller 7, skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde ham at leje en

anden lejlighed i ejendommen, hvis der bliver en lejlighed ledig

til overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil

lejeren er opsagt, og lejligheden skal udlejes.

Stk. 2. Opsiges en lejer efter § 121, nr. 2, skal udlejeren samtidig

med opsigelsen tilbyde ham at leje en lejlighed eller lokaler af

samme art som det opsagte, hvis der efter genopførelsen eller

ombygningen sker udleje af lejligheder eller lokaler.

§ 124. Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en

måned, der ikke er dagen før en helligdag. Dog er

opsigelsesvarslet 1 måned for de i § 120, nr. 1, nævnte

lejeforhold.

Stk. 2. Ved opsigelse efter § 120, nr. 2, og § 121, nr. 1, har

lejeren krav på et opsigelsesvarsel på mindst 1 år til aftalt

flyttedag.

Stk. 3. Fraflytter lejeren inden opsigelsesvarslets udløb, skal

udlejeren bestræbe sig på at genudleje det lejede. Hvad udlejeren

indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning, skal fragå

i hans krav over for lejeren.

§ 125. Udlejerens opsigelse efter § 120, nr. 2, og § 121 skal være

skriftlig og indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre

indsigelse efter stk. 2. Udlejerens opsigelse efter § 121 skal

endvidere indeholde oplysning om opsigelsesgrunden. Er det lejede

udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indeholde

oplysning om lejerens rettigheder efter §§ 126-127. Indeholder

opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.

Stk. 2. Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal han senest 6 uger

efter, at opsigelsen er kommet frem til ham, fremsætte skriftlig

indsigelse. Udlejeren må da anlægge sag ved boligretten senest 6

uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at

opretholde opsigelsen.

§ 126. En lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige

forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for

virksomheden, kan kun opsiges efter § 121, hvis opsigelsen er

rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold.

Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der bl.a. tages hensyn til

længden af det tidsrum, hvori forretningen har været drevet i de

lejede lokaler, værdien af kundekredsen, forretningens

nettooverskud, vægtige indvendinger mod lejerens person eller

forretningsførelse, hans behandling af de lejede lokaler og hans

forbedringer af disse.

§ 127. Opsiges en lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis

stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi

for virksomheden, kan der gives lejeren erstatning for opsigelsen.

Stk. 2. Ved fastsættelse af en eventuel erstatning efter stk. 1 skal

boligretten ud over de i § 126, stk. 2, nævnte forhold navnlig

tage hensyn til:

1) Værdiforringelsen af lejerens inventar og lignende ved flytning,

2) lejerens flytteudgifter,

3) det forhold, at ejendommen skal nedrives eller ombygges og lejeren

er gjort bekendt hermed ved lejeaftalens indgåelse.

Stk. 3. Lejeren skal ikke fraflytte, før han har modtaget den

erstatning, der er tilkendt ham, eller udlejeren ved bankgaranti

eller på anden måde har stillet betryggende sikkerhed for

erstatningsbeløbets betaling.

§ 128. Boligretten kan fastsætte, at hele erstatningen eller en del

af denne skal tilbagebetales til udlejeren, hvis lejeren på ny

åbner forretning i samme branche inden for en af retten fastsat

tidsfrist på højst 3 år og inden for en af retten fastsat afstand

fra det tidligere forretningslokale.

Stk. 2. Lejeren må ikke åbne forretning i samme branche inden for den

af retten fastsatte afstand i tid og sted, før han har

tilbagebetalt erstatning i overensstemmelse med reglerne i stk. 1.

§ 129. Reglerne i §§ 121-127 kan, for så vidt angår opsigelse fra

udlejerens side, ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren,

så længe udlejeren ikke har opsagt ham.

Stk. 2. Lejeren kan ikke give afkald på sin ægtefælles ret efter §

119, stk. 2.

Kapitel XV

Udlejerens ret til at hæve lejeaftalen

§ 130. Udlejeren kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde:

1) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt

rettidigt, jfr. stk. 2.

2) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke

trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed.

3) Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang

til det lejede, hvor de har ret hertil efter §§ 30, 93 og 134.

4) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med

udlejeren.

5) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter

udlejerens påkrav bringer det lejede i stand.

6) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til

en anden i tilfælde, hvor han ikke er berettiget hertil, og trods

udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.

7) Når lejeren trods udlejerens påmindelse tilsidesætter sine

pligter til at iagttage god skik og orden i ejendommen eller hans

forhold trods udlejerens påmindelse er til ulempe for ejendommen

eller dens beboere.

8) Når lejeren af en butik eller beværtning trods udlejerens

indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen åben og

i forsvarlig drift.

9) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at

udføre arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets

udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes til ophør.

10) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan

måde, at hans fjernelse er påkrævet.

Stk. 2. Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen

betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 3 dage

efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til lejeren.

Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige

betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan

ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. Som

gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 100 kr. Gebyret er pligtig

pengeydelse i lejeforholdet.

§ 131. Skønnes det forhold, der lægges lejeren til last, at være af

uvæsentlig betydning, kan udlejeren ikke hæve lejeaftalen.

Stk. 2. Udlejeren kan ikke påberåbe sig de i § 130, stk. 1, nr. 1-6,

nævnte forhold, hvis de er rettet, inden udlejeren hæver

lejeaftalen.

§ 132. Når udlejeren hæver lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte

og betale leje m.v. for tiden, indtil han kunne fraflytte med

sædvanligt varsel. Lejeren skal endvidere erstatte udlejeren

ethvert tab, derunder omkostningerne ved lejerens udsættelse af

det lejede.

Stk. 2. Udlejeren skal bestræbe sig for at genudleje det lejede. Hvad

udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning i

det i stk. 1 nævne tidsrum, skal fragå i hans krav over for

lejeren.

§ 133. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at udlejeren skal kunne

hæve aftalen af andre grunde end de i § 130 nævnte, eller at disse

skal have videregående følger for lejeren end fastsat i § 132.

Kapitel XVI

Lejers fraflytning

§ 134. Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund

fraflyttes, skal lejeren give adgang til at bese det lejede.

Lejeren fastsætter tiden herfor. Den skal være mindst 2 timer hver

anden hverdag på et tidspunkt, der er bekvemt for en besigtigelse.

Denne kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren eller dennes

stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.

§ 135. Det lejede skal være fraflyttet senest kl. 12.00 på

fraflytningsdagen. Lejeren skal aflevere det lejede i samme stand

som ved overleveringen med undtagelse af den forringelse, som

skyldes slid og ælde samt mangler, som det påhviler udlejeren at

udbedre. Det kan ikke pålægges lejeren at bringe det lejede i

bedre stand end den, hvori han overtog det lejede.

Stk. 2. Udlejeren kan ikke gøre krav i medfør af stk. 1 gældende, når

der er forløbet mere end 2 uger fra fraflytningsdagen. Dette

gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af

sædvanlig agtpågivenhed eller lejeren har handlet svigagtigt.

§ 136. Forbedringer, som lejeren har foretaget, må kun fjernes, når

lejeren bringer det lejede i den stand, hvori han overtog det.

Stk. 2. Har lejeren med udlejerens samtykke efter § 25 foretaget

ændringer af det lejede, kan udlejeren kun kræve retablering, når

han har taget forbehold herom, da han meddelte samtykket.

§ 137. Reglen i § 135, stk. 1, 3. pkt., kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Kapitel XVII

Tilbudspligt

§ 138. I ejendomme med mere end 6 beboelseslejligheder skal udlejeren

tilbyde lejerne ejendommen til overtagelse på andelsbasis, inden

ejendommen overdrages til anden side.

Stk. 2. Reglerne om tilbudspligt finder ikke anvendelse på ejendomme,

der er opdelt i ejerlejligheder.

Stk. 3. Tilbudspligten efter stk. 1 og 2 opretholdes, selv om ejeren

efter lovens vedtagelse foretager matrikulær udstykning efter lov

om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme.

§ 139. Tilbudspligten respekterer private forkøbsrettigheder og

køberettigheder, der er tinglyst før 3. maj 1979, men går i øvrigt

forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er

stiftet.

Stk. 2. Tilbudspligten falder bort, når ejendommen er opdelt i

ejerlejligheder.

§ 140. Tilbudspligten gælder, når ejendommen eller en del heraf

overdrages ved salg, gave, fusion eller mageskifte. Den gælder

endvidere, når ejendommen erhverves af en juridisk person ved arv.

Stk. 2. Tilbudspligten kommer dog ikke til anvendelse,

1) når erhververen er staten, en kommune, et godkendt

saneringsselskab eller byfornyelsesselskab, eller

2) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er

beslægtet eller besvogret med ejeren i op- eller nedstigende linje

eller i hans sidelinje så nær som søskende eller disses børn,

eller

3) når erhververen er en hidtidig medejer.

§ 141. Tilbudspligten opfyldes ved, at ejeren over for samtlige

lejere af beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en af

beboerne dannet andelsboligforening kan erhverve ejendommen til

samme købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som ejeren

kan opnå ved salg til anden side. Vilkårene skal være af et

sådant indhold, at de kan opfyldes af en andelsboligforening.

Acceptfristen skal være mindst 6 uger.

Stk. 2. I tilfælde af påtænkt salg skal tilbuddet ledsages af

dokumentation for, at ejeren ved salget kan opnå de tilbudte

vilkår. I tilfælde af påtænkt overdragelse ved gave, fusion eller

mageskifte eller af påtænkt arveudlæg skal tilbuddet ledsages af

en erklæring fra en sagkyndig, der er udmeldt af boligretten, om,

at købesummen og de øvrige tilbudte vilkår svarer til ejendommens

værdi i handel og vandel som udlejningsejendom.

Stk. 3. Senest samtidig med tilbuddet skal ejeren give sædvanlige

oplysninger om ejendommen, herunder ejendommens driftsudgifter,

lejeforhold og saldi på de forskellige konti, som ejeren skal føre

i henhold til denne lov og lov om midlertidig regulering af

boligforholdene. Den i stk. 1 nævnte acceptfrist på 6 uger løber

fra det tidspunkt, hvor lejerne har modtaget oplysningerne.

Stk. 4. Ejeren kan afvise andelsboligforeningens accept, hvis ikke

mindst halvdelen af lejerne af beboelseslejligheder på

accepttidspunktet er medlemmer af foreningen, eller hvis

foreningen ikke på anfordring dokumenterer, at den kan betale den

krævede kontante udbetaling.

Stk. 5. Bliver ejerens tilbud ikke accepteret, kan ejendommen overgå

til andre ved salg på de tilbudte vilkår eller ved gave,

mageskifte eller arveudlæg, hvis skøde anmeldes til tinglysning

senest 1 år efter tilbuddet til lejerne.

§ 142. Regler om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en

ejendom, hvorpå der er tilbudspligt, kan fastsættes af

justitsministeren.

§ 143. Reglerne i §§138-142 kan ikke ved aftale fraviges til skade

for lejeren.

Kapitel XVIII

Benyttelse af boliger

§ 144. Reglerne i dette kapitel gælder for boliger med eget køkken,

der er eller har været benyttet til helårsbeboelse.

Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at enkelte eller samtlige

regler ikke skal gælde i kommunen.

Stk. 2. En beslutning, som kommunalbestyrelsen træffer efter stk. 1,

2. pkt., skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde,

der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke udtrykkeligt fastsat i

beslutningen, får den virkning fra og med datoen på det nummer af

Statstidende, hvori den er bekendtgjort.

Stk. 3, Kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af reglerne i dette

kapitel er endelige.

§ 145. Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at

nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten

nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis

sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen helt

eller delvis tages i brug til andet end beboelse.

Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 til sammenlægning af boliger er

ufornødent, når følgende betingelser er opfyldt:

1) ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et

bruttoetageareal på mere end 130 m2,

2) boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra

udlejers side efter lovens § 120 eller § 121, nr. 1-2,

3) boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under 2) eller

beboet af brugere, der ønsker at overtage den udvidede bolig.

Stk. 3. Hvis sammenlægning af boliger sker efter reglerne i stk. 2,

skal sammenlægningen anmeldes til kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. En bolig, der hidtil har været udlejet som

beboelseslejlighed, må ikke udlejes som enkeltværelser uden

kommunalbestyrelsens samtykke.

Stk. 5. Samtykke efter stk. 1 og 4, er ufornødent, når en bolig af

staten eller kommunen tages i brug til offentligt formål.

§ 146. Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt

personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end en

bolig i samme kommune. Københavns kommune, Frederiksberg kommune

og kommunerne i København, Roskilde og Frederiksborg amter

betragtes i denne henseende som en kommune.

§ 147. Uden kommunalbestyrelsens samtykke må en bolig, der inden for

de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke tages i

brug til midlertidig benyttelse, herunder sommerbeboelse eller

lignende, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til

helårsbeboelse.

Stk. 2. Har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget boligen i brug

til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte

reglerne i § 148. En af ejeren indgået lejeaftale om benyttelse

som sommerbeboelse m.v. kan af kommunalbestyrelsen kræves ophævet

efter reglerne i § 149.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på

helårsboliger, som i strid med § 145 er nedlagt uden

kommunalbestyrelsens samtykke, uanset at boligen ikke inden for de

sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse.

§ 148. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller

delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den

fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den

ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse, medmindre

den hidtidige bruger er midlertidigt fraværende på grund af

sygdom, forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste,

forflyttelse eller lignende.

Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren

foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til

kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen

selv indtræde i lejemålet eller umiddelbart anvise en

lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje

boligen. Hvis kommunalbestyrelsen selv indtræder i lejemålet, kan

kommunalbestyrelsen til en lejlighedssøgende enten overdrage

lejemålet på uændrede vilkår eller fremleje lejligheden. Fremleje

vil kunne finde sted, uanset om betingelserne i lovens § 107 er

opfyldt.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogden at lade sig

eller en lejlighedssøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist,

indsætte i lejligheden.

Stk. 5. Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens

skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået aftale

om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen

midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan

kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3

finder anvendelse.

Stk. 6. Har boligen hidtil været beboet af ejeren, og har denne i sin

anmeldelse godtgjort, at han udfolder rimelige bestræbelser for at

afhænde boligen, finder stk. 3 ikke anvendelse.

§ 149. Er en bolig som omhandlet i § 148 udlejet, men ledig, kan

kommunalbestyrelsen ophæve eller pålægge udlejeren at ophæve

lejeaftalen.

Stk. 2. Ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til

lejeren. Den skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at

gøre indsigelse, jfr. stk. 3.

Stk. 3. Vil lejeren ikke anerkende ophævelsen, skal han senest 6 uger

efter, at ophævelsen er kommet frem til ham, fremsætte skriftlig

indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den ønsker ophævelsen

opretholdt, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter

lejerfristens udløb.

Stk. 4. Har ejeren ikke senest 6 uger efter, at han fra

kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af

lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny er taget i

brug til beboelse, skal kommunen anvise en boligsøgende, til hvem

ejeren straks er pligtig at udleje boligen. § 148, stk. 3 og 4,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 150. Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke i

henhold til §§ 145, 146 og 147 skal foreligge senest 6 uger efter,

at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den

dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig. Såfremt

kommunalbestyrelsens svar ikke foreligger senest 6 uger efter

ansøgningens modtagelse, anses kommunalbestyrelsens samtykke for

meddelt.

Stk. 2. Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke,

hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet

af hensyn til boligsøgende i kommunen.

Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode

kommunalbestyrelsen om i medfør af § 148, stk. 3, at anvise en

lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger

efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens

samtykke for meddelt.

§ 151. Inden kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen

ikke tages i brug til andet formål end helårsbeboelse. Ej heller

må nogen bygningsforandring eller lignende iværksættes med henblik

på sammenlægning eller omdannelse til anden brug end beboelse.

Handles der i strid hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den

tidligere tilstand genoprettet.

Stk. 2. Fremgår det af den begrundelse, der ledsager en opsigelse,

eller godtgøres det på anden måde, at opsigelsen er afgivet med

det formål at tilvejebringe en tilstand som angivet i §§ 145, 146

og 147, er det en betingelse for opsigelsens gyldighed, at

kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved opsigelsens

afgivelse.

§ 152. Kommunalbestyrelsen kan til brug for administrationen af

bestemmelserne i dette kapitel afkræve en ejendoms ejer og

administrator samt offentlige myndigheder alle nødvendige

oplysniger vedrørende ejendommen og de enkelte lejemål.

§ 153. Med bøde straffes den, som uden kommunalbestyrelsens samtykke

1) i strid med reglerne i § 145, stk. 1, nedlægger en bolig helt

eller delvis,

2) i strid med reglerne i § 145, stk. 4, udlejer en

beboelseslejlighed som enkeltværelser,

3) i strid med reglen i § 146 benytter mere end en beboelseslejlighed

til bolig for personer, der tilhører samme husstand,

4) i strid med reglerne i § 147, stk. 1, tager en lejlighed i brug

til midlertid benyttelse, herunder sommerbeboelse eller lignende,

eller

5) i strid med reglerne i § 151 iværksætter bygningsforandringer

eller lignende med henblik på sammenlægning af boliger eller på

omdannelse af boliger til andet end beboelse.

Stk. 2. Med bøde straffes den, som undlader at indgive den i § 148,

stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter

udløbet af den angivne frist.

Stk. 3. Efterkommer ejeren eller lejeren ikke et af

kommunalbestyrelsen meddelt påbud, kan det ved dom pålægges den

pågældende inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende

bøder at efterkomme påbuddet.

Stk. 4. Er en af de i stk. 1, 2 eller 3, nævnte overtrædelser begået

af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar

pålægges selskabet som sådant.

Kapitel XIX

Fradømmelse af retten til at administrere udlejningsejendomme

§ 154. En ejer af en ejendom med mindst 2 udlejede

beboelseslejligheder kan ved dom miste retten til at administrere

ejendomme med udlejede beboelseslejligheder eller bestemme, hvem

der skal administrere hans ejendomme med udlejede

beboelseslejligheder. Det bestemmes ved dommen, om den kun har

virkning for et begrænset antal år.

Stk. 2. Fradømmelse i medfør af stk. 1 kan ske i tilfælde, hvor en

ejer to gange

1) er idømt bøde eller hæftestraf i medfør af bestemmelserne i denne

lov samt lov om byfornyelse og boligforbedring,

2) er idømt bødestraf i medfør af byggeloven for at undlade at

foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå,

at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre,

3) har været under tvungen administration, jfr. lov om tvungen

administration af udlejningsejendomme.

Stk. 3. Fradømmelse i medfør af stk. 1 kan i øvrigt ske, såfremt en

ejer gentagne gange groft har tilsidesat reglerne i denne lov.

§ 155. Når en ejer er dømt efter § 154, skal Grundejernes

Investeringsfond have meddelelse herom ved rettens foranstaltning.

Stk. 2. For ejerens regning forestår Grundejernes Investeringsfond

herefter administrationen af de af dommen omfattede ejendomme i

den af dommen omfattede periode.

Stk. 3. § 69, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel XX

Småhuse

§ 156. For lejeforhold, der omfatter enkelte værelser til beboelse

eller beboelseslejligheder i ejendomme med 6 eller færre

beboelseslejligheder, gælder dette kapitels regler om

lejefastsættelse, vedligeholdelse og forbedringer, medmindre

ejeren efter 1. april 1985 har foretaget matrikulær udstykning

efter lov om udstykning og sammenlægning af faste ejendomme.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte lejeforhold er i øvrigt omfattet af lovens

regler, idet de rettigheder, som er tillagt lejerrepræsentanterne,

tilkommer et flertal af lejerne.

§ 157. Ved lejeaftalens indgåelse og senere lejeregulering må lejen

ikke fastsættes til et beløb, der overstiger det lejedes værdi.

Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal der foretages en

sammenligning med den leje, der er almindeligt gældende i

kvarteret eller området for tilsvarende husrum med hensyn til

beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr,

vedligeholdelsestilstand og den offentlige vurdering af bygninger

og grund. Også ejendomme med mere end 6 beboelseslejligheder bør

indgå i sammenligningen.

Stk. 3. § 41, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Reglen i § 41, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, idet

bestemmelsen dog ikke er til hinder for, at der i lejemål, som er

forbedret, uden at der samtidig er gennemført en til forbedringen

svarende lejeforhøjelse, ved genudlejning kan aftales en leje

efter reglerne i stk. 1.

§ 158. Er lejen væsentligt lavere end det lejedes værdi, kan

udlejeren forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt

under hensyn hertil.

Stk. 2. § 157, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Krav om lejeforhøjelse efter stk. 1 kan tidligst få virkning

1 år efter lejeforholdets begyndelse eller 1 år efter, at der

sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft efter stk. 1.

Stk. 4. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.

§ 159. Lejeforhøjelse efter § 158 kan gennemføres med 3 måneders

varsel.

Stk. 2. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og

indeholde en angivelse af lejeforhøjelsens størrelse. Kravet skal

tillige indeholde oplysning om grunden til lejeforhøjelsen samt om

lejerens adgang til at indbringe kravet for huslejenævnet, jfr.

stk. 3. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 3. Vil lejeren ikke godkende kravet om huslejeforhøjelse, skal

han skriftligt indbringe sagen for huslejenævnet senest 2 måneder

efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem til ham.

§ 160. Forøges de ejendomsskatter, der hviler på ejendommen, kan

udlejeren uanset § 158 forlange udgiften udlignet gennem en

lejeforhøjelse for de lejligheder og lokaler, som skatten

vedrører. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.

Stk. 2. Lejeforhøjelsen fordeles efter § 48.

Stk. 3. Lejeforhøjelsen kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Lejeforhøjelsen kan dog kræves med virkning fra det tidspunkt,

udgiften er pålagt ejendommen, hvis kravet om lejeforhøjelse

fremsættes senest 5 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 4. § 159, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 161. Reglerne i § 160 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye

eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, wc,

skorstensfejning, kontrolmåling af større oliefyringsanlæg eller

lignende efter takster, der er fastsat eller godkendt af det

offentlige.

Stk. 2. Reglerne i § 160 gælder også, hvis der pålægges ejendommen

nye vej-, kloak- eller lignende bidrag til det offentlige. Er

bidrag pålagt ejendommen som en engangsydelse, kan udlejeren, når

den er betalt, udligne bidraget på lejerne gennem en

lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket udlejerens udlæg

med tillæg af sædvanlige finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen

bortfalder ved periodens udløb. Lejerne kan dog kræve at betale

beløbet kontant.

§ 162. Indbringes krav om lejeforhøjelse efter §§ 158, 160 og 161 for

huslejenævnet, kan nævnet tilsidesætte kravet helt eller delvis,

dersom betingelserne for forhøjelsens gennemførelse ikke er til

stede eller lejen efter forhøjelsen væsentligt vil overstige det

lejedes værdi.

Stk. 2. § 56, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 163. Er leje væsentligt højere end det lejedes værdi, kan lejeren

forlange lejen nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn

hertil. Ved vurdering af lejen og det lejedes værdi finder

reglerne i § 157, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Nedsættes lejen efter stk. 1, kan lejeren kræve det for meget

betalte tilbagebetalt.

Stk. 3. Spørgsmål om nedsættelse af lejen skal indbringes for

huslejenævnet inden 1 år efter det tidspunkt, lejen eller den

forhøjede leje første gang skal betales.

§ 164. Bortfalder eller nedsættes de i §§ 160 og 161 nævnte skatter

og afgifter m.v., skal udlejeren med virkning fra

nedsættelsestidspunktet foretage en tilsvarende lejenedsættelse

for de lejemål, i hvis leje udgiften har været indregnet.

Stk. 2. Udlejeren skal give lejeren skriftlig meddelelse om

nedsættelse af lejen inden 1 måned efter, at meddelelsen om

skatte- og afgiftsnedsættelsen er kommet frem til ham.

§ 165. Reglerne om lejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og

fornyelse, jfr. § 22 samt § 67, finder tilsvarende anvendelse.

§ 166. Reglerne om udlejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse

og fornyelse, jfr. §§ 60, 64-66, 68, stk. 1 og 3-6 samt § 69,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 167. Under iagttagelse af reglerne i §§ 79 og 80 kan en udlejer

forbedre det lejede og kræve lejeforhøjelse.

Stk. 2. Lejeforhøjelse efter § 80 kan gennemføres med 3 måneders

varsel. Lejeforhøjelsen kan dog tidligst få virkning fra det

tidspunkt, hvor forbedringen er fuldført.

Stk. 3. Krav om lejeforhøjelse skal fremsættes samtidig over for de

lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet skal være skriftligt.

Det skal indeholde oplysning om grunden til lejeforhøjelsen og om

lejeforhøjelsens størrelse og dens beregning, herunder

lejlighedens andel af den samlede forhøjelse. Kravet skal

endvidere indeholde oplysning om, at lejeren inden 2 måneder, fra

kravet er kommet frem, kan indbringe sagen for huslejenævnet.

Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

§ 168. En udlejer kan, inden han iværksætter en forbedring, indsende

projektmateriale vedrørende den påtænkte foranstaltning, opgørelse

over de anslåede udgifter ved gennemførelsen og beregning af den

ønskede lejeforhøjelse til huslejenævnet. Nævnet skal herefter

træffe afgørelse om projektets hensigtsmæssighed og om størrelsen

af den lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres, når arbejdet er

udført i overensstemmelse med de forelagte tegninger og

beskrivelser.

Stk. 2. Har en udlejer indhentet huslejenævnets godkendelse som

nævnt i stk. 1, finder § 167, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

§ 169. § 88 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. §§ 89-91 finder tilsvarende anvendelse, idet de rettigheder,

som er tillagt lejerrepræsentanterne, tilkommer et flertal af

lejerne.

Stk. 3. § 92 finder tilsvarende anvendelse.

§ 170. Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til

skade for lejeren.

Stk. 2. Der kan ikke træffes aftale om, at lejen skal reguleres på

anden måde end fastsat i §§ 156-164. I lejeperioden kan dog

aftales forhøjelser med bestemte beløb til bestemte tidspunkter.

§ 171. Med bøde eller hæfte straffes den, som afkræver en lejer

højere leje end tilladt efter reglerne i dette kapitel. På samme

måde straffes den udlejer, som aftaler leje og lejevilkår, der er

mere byrdefulde for lejeren end tilladt efter bestemmelserne i §

157.

Kapitel XXI

Grundejernes Investeringsfond

§ 172. Grundejernes Investeringsfond forvalter de lejeforhøjelser,

der er bundet i medfør af lov om midlertidig regulering af

boligforholdene af 14. februar 1967, samt midler, der er bundet i

medfør af §§ 18 a og 18 b i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, jfr. lovbekendtgørelse nr. 376 af 11. juli 1984,

§ 63 a i lov om leje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 375 af 11. juli

1984, samt § 61. Fondens vedtægter skal godkendes af

boligministeren. Vedtægterne skal indeholde fornødne bestemmelser

til sikring af forsvarlig virksomhed, herunder om revision af en

statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren.

Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Formanden for

bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne vælges af

landsomfattende sammenslutninger af ejere af udlejningsejendomme.

Boligministeren afgør i tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har

valgret. De øvrige medlemmer udpeges af boligministeren, heraf 3

efter indstilling af landsomfattende sammenslutninger af

foreninger af lejere af beboelseslejligheder. Efter samme regler

vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle

valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Til varetagelse af den daglige administration af fondens

anliggender ansætter bestyrelsen direktør og andet ledende

personale og fastsætter retningslinjer for arbejdets

tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der

udsendes til indskydere og låntagere, skal godkendes af

bestyrelsen.

§ 173. De beløb, der er indbetalt til fonden i medfør af lov om

midlertidig regulering af boligforholdene af 14. februar 1967

vedrørende et regnskabsår, bindes for en periode af 15 år, regnet

fra regnskabsårets udløb. Ved periodens udløb tilbagebetales de

for et regnskabsår indbetalte beløb over 10 år med lige store

andele hvert år.

Stk. 2. Fonden udsteder beviser for modtagne indbetalinger.

Indskyderen kan ikke sælge, pantsætte eller på anden måde råde

over beviset. Så længe et beløb er bundet, kan det heller ikke

gøres til genstand for udlæg eller udpantning.

§ 174. Har en indskyder efter 1. januar 1984 på en eller flere af

sine ejendomme afholdt udgifter, der kan fradrages efter § 62, kan

indskyderen kræve frigivelse af bundne beløb. Det er dog en

betingelse for frigivelse, at det dokumenteres, at indestående

beløb på de berørte ejendommes vedligeholdelseskonto efter § 61 er

opbrugt, og at lejerrepræsentanterne eller lejerne underrettes

herom.

Stk. 2. Det frigivne beløb kan udbetales, medmindre

lejerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne inden 6 uger

efter modtagelsen af underretningen har indbragt en sag for

huslejenævnet vedrørende anvendelse af indestående beløb på

ejendommens vedligeholdelseskonto efter § 61, jfr.§ 62.

Stk. 3. Resterende bundne beløb udbetales efter § 173, idet der dog

sker nedrunding af resterende beløb indbetalt vedrørende et

regnskabsår til nærmeste hele kronebeløb deleligt med det

resterende antal udbetalingsår.

§ 175. Ved indskyderens død, konkurs eller tvangsakkord eller i

tilfælde af et boligselskabs afvikling kan boet kræve de bundne

beløb frigivet.

§ 176. Indbetalte beløb forrentes med en rente, hvis størrelse

fastsættes af fonden under hensyn til det almindelige renteniveau

og instituttets driftsresultat. Renten kan dog ikke overstige 9

pct. p.a. Renten af beløb indbetalt i medfør af lov om midlertidig

regulering af boligforholdene af 14. februar 1967 udbetales en

gang årligt. Renten af beløb, der er bundet efter § 61, tilskrives

kontoen en gang årligt.

§ 177. De indbetalte beløb, der ikke er udlånt til forbedring eller

istandsættelse af beboelsesejendomme, herunder lån til

brandsikringsforanstaltninger, eller til erhvervelse af ejendomme

med henblik på sanering, skal til enhver tid være anbragt i

obligationer udstedt af de finansieringsinstitutter, der er

godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter.

§ 178. Udlån til beboelsesejendomme kan ydes til:

1) Installation af centralvarme eller anden forbedring af en ejendoms

varmeinstallation.

2) Varmeisoleringsarbejder.

3) Forbedring af sanitære installationer.

4) Forbedring af køkkener.

5) Brandsikringsforanstaltninger.

6) Andre forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi forøges i

væsentlig grad, herunder f.eks. omlægning af gårdspladser,

fjernelse af hegn, skure eller lignende, hvorved der

tilvejebringes opholdsarealer for beboerne, samt fjernelse af

bygninger, som ved deres beliggenhed, omfang eller anvendelse er

til væsentlig ulempe for beboerne, og hvis fjernelse medfører en

varig forbedring af forholdene.

7) Opretning.

Stk. 2. Lån kan kun ydes, hvis forbedringen og udgiften ved dens

gennemførelse er rimelig.

§ 179. De af fonden i medfør af § 178 ydede lån sikres ved pant i

vedkommende ejendom, således at lånet har sikkerhed inden for 85

pct. af, hvad der efter fondens skøn er pantets værdi. Lånet må

sammenlagt med eventuelle tillægslån til de i ejendommen

indestående lån, der optages til dækning af udgifterne ved

forbedringen, ikke overstige 90 pct. af disse udgifter.

Stk. 2. Lånene udbetales kontant og forrentes med 8 pct. p.a. Ved

lånets udbetaling kan der opkræves et indskud til reservefond.

Stk. 3. Afdragstiden for lånene skal fastsættes således, at fonden

har sikkerhed for til enhver tid at kunne udbetale de bundne

beløb, efterhånden som tilbagebetaling skal ske. Det kan

bestemmes, at låntagerne i lånets løbetid skal yde bidrag til

fondens administration og reservefond efter nærmere i fondens

vedtægter fastsatte regler.

Stk. 4. Lån ydet til etablering af et gård- og haveanlæg i

forbindelse med gennemførelse af en saneringsplan, til hvilken der

er givet tilsagn om statsstøtte, kan sikres ved ydelse af kommunal

garanti for lånet.

Stk. 5. Lån til brandsikringsforanstaltninger kan ydes, selv om

lånet ikke får pantesikkerhed inden for 85 pct. af pantets værdi,

når panteretten suppleres med en kommunal garanti efter § 10, stk.

4, i lov om brandsikring.

§ 180. Fonden kan anvende indtil 15 pct. af det årlige overskud til

1) kapitalindskud i godkendte sanerings- og byfornyelsesselskaber,

2) tilskud til landsdækkende grundejer- og lejerorganisationers

oplysningsarbejde,

3) tilskud til forskning, forsøg, oplysning, rådgivning og

planlægning vedrørende nybyggeri og bestående boliger og

4) tilskud til vedligeholdelse og fornyelse af ældre bydele eller

enkeltejendomme.

§ 181. Opstår der ved fondens virksomhed tab, der ikke kan dækkes af

de af fonden opsamlede reserver, dækkes tabet ved forholdsmæssig

nedskrivning af de ved vedkommende regnskabsårs udløb endnu ikke

tilbagebetalte indskud.

§ 182. Ved fondens ophør træffer bestyrelsen med tilslutning af

boligministeren og folketingets finansudvalg beslutning om

fordeling af eventuelt overskud til formål som nævnt i § 180.

Kapitel XXII

Huslejenævn

§ 183. Huslejenævnet afgør følgende:

1) Tvister om lejerens ret til at foretage installationer og

forbedringer i det lejede, jfr. §§ 26 og 27.

2) Tvister om lejefastsættelse og regulering af lejen, jfr. kapitel

VIII.

3) Tvister om udlejerens og lejerens pligt til vedligeholdelse og

fornyelse, herunder krav vedrørende lejerens pligt til

istandsættelse ved fraflytning, samt om beløb, der afsættes på og

1842 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.

Versioner

1. 1988-05-21