Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00071@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Støtte efter denne lov ydes til investeringer i anlæg til

opbevaring af husdyrgødning, der er nødvendige til opfyldelse af

miljølovgivningens krav til landbrug og andre virksomheder med

husdyrhold. Støtte ydes endvidere til investeringer i sådanne

anlæg, hvis investeringen er nødvendig for at give anlægget en

større opbevaringskapacitet end krævet i miljølovgivningen.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med landbrugsministeren

fastsætte bestemmelser om støtte til investeringer i andre anlæg

med tilknytning til landbruget.

Stk. 3. Der kan ikke ydes støtte til virksomheder, der ejes af det

offentlige.

Kapitel 2

Betingelser for støtte m.v.

§ 2. Støtte ydes til investeringer, der påbegyndes og afsluttes i

perioden fra 1. december 1985 og til 31. december 1989. Støtten

kan først udbetales efter 1. juli 1986.

§ 3. Støtte ydes til investeringer på ansøgerens ejendom, hvis

anlægget efter investeringen har en opbevaringskapacitet, der

svarer til produktionen af gødning i mindst 6 måneder. For

ejendomme med mindre end 20 dyreenheder er det dog tilstrækkeligt

med en opbevaringskapacitet på mindst 5 måneder. Miljøministeren

fastsætter regler om beregning af kapacitet og dyreenheder.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte særlige bestemmelser om støtte

til anlæg, der har forbindelse med eller indgår i fælles

biogasanlæg og andre anlæg til særlig udnyttelse af husdyrgødning.

§ 4. Der ydes støtte til ansøgerens udgifter til investeringen

bortset fra udgifter til løn m.v. til ansatte hos ansøgeren.

Stk. 2. Der fradrages 15.000 kr. i udgifterne efter stk. 1., hvis

kommunalbestyrelsen har stillet krav om ændring af det hidtidige

anlæg efter miljøbeskyttelseslovgivningen. Dette gælder dog ikke,

såfremt ansøgeren godtgør, at kravet er efterkommet.

§ 5. En investering kan kun støttes, hvis beløbet efter § 4 udgør

mindst 10.000 kr.

§ 6. Støtte efter denne lov kan kun gives til investeringer, der ikke

modtager støtte i medfør af anden lovgivning.

§ 7. Til investeringer, der ikke overstiger 85.000 kr. ydes støtten

som et kontant tilskud. Tilskuddet udgør den procentdel, der er

nævnt i stk. 2-4 af det beløb, der er opgjort efter § 4.

Stk. 2. For ejendomme med 0-19 dyreenheder udgør støtteprocenten 35,

hvis opbevaringskapaciteten svarer til 5-8 måneders

gødningsproduktion og 40, hvis opbevaringskapaciteten svarer til

mere end 8 måneders produktion.

Stk. 3. For ejendomme med 20-34 dyreenheder udgør støtteprocenten 30,

hvis opbevaringskapaciteten svarer til 6-8 måneders

gødningsproduktion og 35, hvis opbevaringskapaciteten svarer til

mere end 8 måneders produktion.

Stk. 4. For ejendomme med 35 dyreenheder og derover udgør

støtteprocenten 25, hvis opbevaringskapaciteten svarer til 6-8

måneders gødningsproduktion og 30, hvis opbevaringskapaciteten

svarer til mere end 8 måneders produktion.

Stk. 5. Antallet af dyreenheder i stk. 2-4 beregnes som et gennemsnit

af ejendommens dyreenheder indenfor det sidste år, før ansøgning

om støtte efter § 15 modtages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6. Miljøministeren kan ændre stk. 2-4.

§ 8. Til investeringer på over 85.000 kr. ydes støtte i lige store

rater en gang årligt i 10 år. Den kapitaliserede værdi af raterne

skal svare til det støttebeløb, som var fremkommet, hvis støtten

var udbetalt som et kontant tilskud efter reglerne herom i § 7.

Miljøministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 9. Støtte til anlæg til opbevaring af gødning m.v. efter § 3, stk.

2, ydes som et kontant tilskud efter § 7, idet støtten dog udgør

mindst 30 pct.

§ 10. Miljøministeren kan efter ansøgning yde statsgaranti for lån,

der optages til investeringer, der er berettiget til støtte efter

loven.

Stk. 2. Ansøgning om garanti indsendes senest 30. juni 1990 til

miljøministeren. Lån, der garanteres efter stk. 1, kan ikke

overstige 400.000 kr., og garantien kan ikke udstrækkes til mere

end 10 år fra datoen for lånets optagelse. Ydelse af garanti er

betinget af, at ansøgeren ikke er i stand til selv at stille den

sikkerhed, der kræves for optagelse af lån på det almindelige

lånemarked, og at lånet sikres efter regler, der fastsættes af

miljøministeren.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af

garanti, herunder om bortfald af statens garantiforpligtelse.

Stk. 4. Tilsagn kan gives indenfor beløb, som fastsættes på de årlige

finanslove.

§ 11. Støtten medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst.

Investeringsudgifter svarende til den udbetalte støtte kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af

grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til

anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

§ 12. Støtte efter denne lov kan kun ydes en gang pr. ejendom, og

støttebeløbet kan højest være 100.000 kr. Når støtten udbetales

efter reglerne i § 8, kan den kapitaliserede værdi af raterne

således højest udgøre et beløb på 100.000 kr.

§ 13. Miljøministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om ydelse af

støtte efter denne lov.

Kapitel 3

Administrative bestemmelser

§ 14. Inden investeringer omfattet af § 1, stk. 1 påbegyndes, skal

kommunalbestyrelsen efter anmodning fra den, der foretager

investeringer, vurdere projektet og give foreløbigt tilsagn om

støtte, hvis projektet opfylder betingelserne for at opnå støtte

efter loven. Investeringer omfattet af § 1, stk. 2 og § 3, stk. 2

vurderes af miljøministeren, der også kan give foreløbigt tilsagn

om støtte.

§ 15. Når investeringen er afsluttet, indsendes ansøgning om støtte

til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den ejendom er

beliggende, hvorpå anlægget ligger.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for de udgifter, der

er medgået til investeringen, med attest af en statsautoriseret

eller registreret revisor eller en landbrugskonsulent i

driftsøkonomi.

Stk. 3. Ansøgning om støtte skal være indsendt til

kommunalbestyrelsen senest den 30. juni 1990.

§ 16. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i sager om støtte jfr.

dog stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren træffer efter indhentet udtalelse fra

kommunalbestyrelsen afgørelse i sager om støtte efter § 1, stk. 2,

og § 3, stk. 2. Miljøministeren kan dog fastsætte regler om, at

afgørelser i nærmere angivne sager træffes af kommunalbestyrelsen.

§ 17. Støtte efter loven udbetales af miljøministeren indenfor

beløbsrammer fastsat på de årlige finanslove. Den del af en

beløbsramme, der ikke er udnyttet i finansåret, kan overføres til

følgende finansår.

§ 18. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan af ansøgeren,

amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, embedslægen,

samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig

interesse i sagens udfald, påklages til miljøministeren.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt

ansøgeren.

§ 19. Miljøministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

behandlingen af sagerne, herunder om ansøgningens form og indhold

og om, hvilke oplysninger kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe i

forbindelse med sagens behandling.

§ 20. Miljøministeren kan bemyndige miljøstyrelsen og Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til at udøve beføjelser,

der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage

over afgørelser, der er truffet i henhold til en bemyndigelse

efter stk. 1, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 21. Miljøministeren kan bestemme, at tilsagn om støtte efter denne

lov skal bortfalde helt eller delvis, hvis ansøgeren har afgivet

urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet

oplysninger af betydning for støtten.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan miljøministeren

bestemme, at udbetalt tilskud skal tilbagebetales helt eller

delvist.

Kapitel 4

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 22. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

miljøministeren.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Forslagets baggrund

Folketinget behandlede i foråret 1984 to beslutningsforslag (B 24 og

B 94), der begge havde til formål at forebygge forureningen af

grundvand og overfladevand med næringssalte og organisk materiale.

Miljøstyrelsen arbejdede på dette tidspunkt med en redegørelse, som

ville give en samlet fremstilling af kilderne til forureningen af

grundvand og overfladevand med kvælstof, fosfor og organisk

materiale (NPO-redegørelen). Redegørelsen skulle også indeholde

forslag til indgreb overfor denne forurening.

På den baggrund tilkendegav miljøministeren overfor folketingets

miljø- og planlægningsudvalg, at han fandt det rigtigst at vente

med at træffe beslutning om disse spørgsmål, indtil redegørelsen

forelå. Ministeren gav samtidig tilsagn om, når redegørelsen

forelå, at fremlægge en handlingsplan med de nøvendige forslag til

imødegåelse af den omhandlede forurening. Folketingets miljø- og

planlægningsudvalg tilsluttede sig, i beretning af 24. maj 1984

over de to beslutningsforslag, miljøministerens forslag.

NPO-redegørelsen fra miljøstyrelsen forelå i august 1984.

Miljøministeren gav den 12. decemer 1984 folketinget en redegørelse

med den lovede handlingsplan. I redegørelsen foreslås der

omfattende foranstaltninger overfor forureningen med næringssalte

og organisk materiale. Foranstaltningerne sigtede bl.a. på

landbrugets opbevaring og anvendelse af husdyrgødning. Tidsfristen

for gennemførelse af disse foranstaltninger var sat til den 31.

december 1989.

I ministerens handlingsplan blev det anslået, at foranstaltningerne

ville medføre investeringsudgifter for landbruget på ca. 3,5 mia

kr. beregnet i 1983-priser. Det var i miljøministerens redegørelse

forudsat, at der gennemføres en støtteordning, som afbøder de

værste økonomiske vanskeligheder for landmændene. Det blev

foreslået, at støtten skulle udgøre mellem 25-30 pct. af

investeringsudgiften, og at ordningen skulle udformes således, at

den gav den enkelte landmand et incitament til så hurtigt som

muligt at udføre forbedringer af opbevaringskapaciteten for

gødning. Det kunne opnås ved, at støtten blev størst umiddelbart

efter de nye retninslinjer trådte i kraft, hvorefter den skulle

nedtrappes. Ordningen burde endvidere indrettes således, at den

miljøforbedrende effekt blev så stor som mulig. Det kunne opnås

ved, at give større støtte til større kapacitet.

Regeringspartierne fremsatte den 18. januar 1985 beslutningsforslag

om nedbringelse af forureningen med næringssalte og organisk stof

(B 65). Beslutningsforslaget tilsigtede, at folketinget kunne tage

stilling til miljøministerens handlingsplan efter en forudgående

udvalgsbehandling. Beslutningsforslaget blev vedtaget af

folketinget ved 2. (sidste) behandling den 31. maj 1985.

Under folketingsbehandlingen blev der fra alle sider givet udtryk for

ønsket om at foranstaltninger til nedbringelse af forureningen

iværksættes hurtigst muligt. Hovedparten af de foranstaltninger,

der er indeholdt i det vedtagne beslutningsforslag kan gennemføres

med hjemmel i gældende miljølovgivning. Det gælder dog ikke med

hensyn til den nævnte støtteordning. Folketinget vedtog, at

miljøministeren straks i næste folketingsår (1985-86) skal

fremsætte lovforslag til miljøstøtteordning til finansiering af

beslutningsforslaget i perioden 1986-89 (folketingsbeslutningen

pkt. I.1.J).

2. Den gældende miljøstøttelov

I medfør af lov nr. 606 af 23. december 1980 om miljøstøtte kan

eksisterende private erhvervsvirksomheder opnå støtte til følgende

typer investeringer, der gennemføres i perioden 1. januar 1981-31.

december 1986.

1. Indførelse af ny teknologi, der er mindre forurenende end den

hidtil anvendte (lovens kapitel 2). Støtte kan ydes både til

udvikling, etablering og indkøring af produktionsanlæg.

2. Økonomisk tyngende investeringer, der skyldes skærpede krav fra

miljømyndighederne (lovens kapitel 3).

3. Pålignede anlægsbidrag i forbindelse med tilslutning til

offentlige renseanlæg eller forbedring af disse anlæg (lovens

kapitel 4). Støtte kan kun ydes til virksomheder, der var i drift

den 1. oktober 1974.

Investeringen skal være på mindst 40.000 kr., for at der kan ydes

støtte.

Støtten ydes som et tilskud på 25 pct. af støttegrundlaget, dvs. det

investerede beløb minus visse fradrag fastsat af miljøkreditrådet,

der efter loven er nedsat af miljøministeren. Rådet træffer den

endelige administrative afgørelse om alle ansøgninger vedrørende

miljøstøtte. Miljøstyrelsen fungerer som sekretariat for

miljøkreditrådet.

Med hensyn til de nærmere betingelser for at opnå støtte kan der

henvises til »Nyt fra miljøstyrelsen nr. 2, 1984: Miljøstøtte

1981-86«. Om den løbende administration af loven kan der henvises

til årsberetningerne fra miljøkreditrådet, der udgives af

miljøstyrelsen.

I tabel 1 fremgår den bevilgede støtte i perioden 1981-84:

Tabel 1. Bevilget støtte i 1981-84 i alt. Tal vedrørende landbruget

er angivet i parentes

--------------------------------------------------------------------- Antal tilsagn Samlet støtte beløb, mill. kr. --------------------------------------------------------------------- 1981 23 (6) 17,2 (0.2) 1982 154 (82) 19,1 (1.9) 1983 193 (132) 17,7 (3.7) 1984 198 (161) 15,0 (4.4) --------------------------------------------------------------------- I alt 568(381) 69,0 (10.2) ---------------------------------------------------------------------

Der er især i de seneste år sket en stærk stigning i antal

ansøgninger fra landbruget. Dette skyldes formentlig en stigende

miljøbevidsthed indenfor landbruget med hensyn til forbedring af

gødningsopbevaringsforholdene. I de senere år har kommunerne

endvidere forøget tilsynet med landbrugsvirksomhederne.

Den 1. november 1985 var der ca. 12 mill. kr. i udisponerede midler

til rådighed i perioden til loven udløber 31. december 1986. Der

er allerede indkommet ansøgninger, der forventes at udløse støtte

på ca. 27 mill. kr.

3. Lovforslaget og den gældende miljøstøttelov

Efter den gældende miljøstøtteordning kan der som nævnt ydes støtte

til både industri og landbrug. Loven udløber med udgangen af 1986.

Gennemførelsen af handlingsplanen betyder at der skal gennemføres

mange relativt ensartede investeringer i landbruget. Det muliggør

en meget enkel administration. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis

ansøgningerne - som det sker efter den gældende miljøstøttelov -

skal behandles af et råd. Da det desuden forudsættes, at der skal

kunne ydes støtte til investeringer i gødningsopbevaringsanlæg

frem til den 31. december 1989, er det fundet hensigtsmæssigt at

foreslå en ny lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i

landbruget.

I 1980 gav EF-Kommissionen medlemslandene mulighed for indtil

udgangen af 1986 at yde miljøstøtte til industrivirksomheder under

bestemte betingelser. Den gældende miljøstøttelov er udarbejdet

under hensyntagen til disse EF-regler. Disse retningslinjer på

fællesskabsplan vedrørende statsstøtte til miljøbeskyttelse gælder

ikke investeringer foretaget i forbindelse med produktion på

landbrugsejendomme.

Hvis EF's retningslinjer for støtte til investeringer i

industrivirksomheder ændres, kan det overvejes at forlænge den

gældende miljøstøttelov frem til 31. december 1989. Der bør i den

forbindelse især lægges vægt på at kunne støtte investeringer i ny

og renere teknologi og i mere miljøvenlige og ressourcebesparende

processer.

4. Behovet for støtte

I miljøministerens redegørelse af 12. december 1984 vedrørende

NPO-handlingsplanen fastholdes princippet om, at

forureningsbekæmpelse skal betales af forureneren normalt ved at

meromkostningerne søges overvæltet på priserne. Princippet har

været gældende siden miljøreformen i 1973. Princippet er dog

modificeret ved lovgivningen om miljøstøtte. En fuldstændig

konsekvent gennemførelse af princippet er ikke altid mulig eller

hensigtsmæssig ud fra et samfundsmæssigt helhedshensyn. Dette

gælder også i denne situation, hvor krav om milliardinvesteringer,

i løbet af en kort årrække kan forvride strukturen i landbruget og

skabe utilsigtede produktionsvanskeligheder.

Regeringen fastholder derfor, at landbruget skal betale hovedparten

af investeringsudgiften i forbindelse med gennemførelsen af

handlingsplanen, men er dog indstillet på at afbøde de værste

økonomiske vanskeligheder for landmændene ved at staten bidrager

til investeringerne.

Der er i NPO-redegørelsen foretaget en række økonomiske overslag over

de investeringer, der følger af de foreslåede ændringer i

bestemmelserne om gødningsopbevaring.

Ifølge det skøn, der ligger til grund for miljøministerens

handlingsplan af 12. december 1984, skal der i perioden 1986-89

investeres ca. 3,5 mia kr. for at opfylde kravene om

gødningsopbevaringsanlæg m.v. Dette skøn blev udarbejdet i

samarbejde mellem De danske Landboforeninger, Danske

Husmandsforeninger og miljøstyrelsen. Beregningerne tager

udgangspunkt i en rapport fra landbohøjskolen, udarbejdet af

Morten Gylling, april 1984, i hvilken det skønnes, at der for at

opnå 6 måneders kapacitet skal opføres ca. 11.000 gylleanlæg, ca.

5.500 møddingspladser, ca. 27.000 ajlebeholdere og ca. 61.000

møddingvandsbeholdere.

På baggrund heraf blev det beregnet, at de statslige udgifter til en

støtteordning til landbruget vil andrage ca. 200 mill. kr. årligt

i 1983-priser under forudsætning af en støtte på mellem 25 og 30

pct. af investeringsudgifterne. Det blev understreget, at det

anslåede investeringsbeløb var behæftet med en betydelig

usikkerhed.

Det beslutningsforslag (B 65) folketinget vedtog den 31. maj 1985

indeholder en handlingsplan, der på en lang række punkter er

forskellig fra miljøministerens.

Dette gælder bl.a. bestemmelsen om halmafbrænding og bestemmelserne

om gødningsopbevaring. I disse bestemmelser er nu fastsat en

minimumskapacitet på 6 måneders opbevaring for landbrug med mere

end 20 storkreaturer. For så vidt angår brug under denne størrelse

vil der i de kommende regler om gødningsopbevaring m.v., som skal

udarbejdes i bekendtgørelsesform, blive fastsat nærmere

bestemmelser om mindstekapacitet. Da det vedtagne

beslutningsforslag således afviger fra det oprindelige, er

miljøstyrelsen i samarbejde med landbrugets organisationer og

landbrugsministeriet ved at analysere tallene nærmere for at

skaffe et mere sikkert skøn over investeringsbehovet. I denne

analyse indgår også mulighederne for tilslutning til fælles

biogasanlæg samt støttemuligheder til ensilage og til

halmbortskaffelse.

Under udformningen af dette lovforslag var der ved forhandlingerne

med landbrugets organisationer og landbrugsministeriet enighed om,

at det er overordentlig vanskeligt på nuværende tidspunkt at

vurdere det samlede investeringsbeløbs størrelse. En række

faktorer peger på, at beløbet vil blive mindre end før antaget,

medens andre peger på, at det vil blive større. Dette beror bl.a.

på, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt, at skønne over,

hvor mange landmænd, som vil vælge at skifte fra traditionel

gødningsopbevaring til gylleanlæg, og hvor mange landbrug, der i

den pågældende periode vil nedlægge den animalske produktion.

Under hensyn hertil, er det i beregningerne over de økonomiske og

administrative konsekvenser af lovforslaget lagt til grund, at de

samlede investeringsudgifter til gennemførelse af B 65 vil være på

ca. 2,7 mia kr. til 3 mia kr. beregnet i 1983-priser.

I forbindelse med gennemførelsen af beslutningsforslagets

bestemmelser skal miljøministeren inden udgangen af 1987 give

folketingets miljø- og planlægningsudvalg en redegørelse om

resultaterne af den øgede indsats mod NPO-forureningen. Der vil i

denne forbindelse blive søgt udarbejdet et mere præcis skøn over

de udgifter, som skal afholdes til gennemførelse af

handlingsplanen i B 65.

5. Miljøinvesteringers afledede virkninger

Beregninger af beskæftigelsesvirkningen foretaget på basis af

støttede miljøinvesteringer har vist, at den gennemsnitlige

lønkvote for miljøinvesteringer - det vil sige en del af en

investering, der anvendes til lønudgifter - er ca. 44 pct.

Lønkvoten afhænger i øvrigt af, hvilke typer investeringer, der

gennemføres.

Der er ikke foretaget særlige beregninger over

beskæftigelsesvirkningen ved den hidtidige miljøstøtte til

landbruget. Det vil være meget vanskeligt at opgøre den samlede

beskæftigelsesvirkning af det foreliggende lovforslag. Der er

imidlertid ingen tvivl om, at lovforslaget vil have en betydelig

beskæftigelsesvirkning, idet der vil komme et øget behov for

projektering af anlæg, produktion af det nødvendige anlægsudstyr

og udgravning og opsætning af anlæggene.

Lovforslaget må forventes at have en meget lille importvirknng.

produktionsforøgelsen i bygge- og anlægsbranchen må imidlertid

forventes at ville medføre en betydelig produktudvikling indenfor

gødningsopbevaringsanlæg, herunder materialevalg,

produktionsmetoder, udmugningssystemer, lagrings- og

udbringningssystemer m.v. Det vil igen kunne danne baggrund for

udvidelse af eksporten af landbrugsudstyr.

6. Hvilke projekter kan støttes

Støtte kan ydes til investeringer i gødningsopbevaringsanlæg m.v.,

som efter investeringens afslutning har en opbevaringskapacitet på

mindst 6 måneder. For brug med under 20 dyreenheder er kravet for

at opnå støtte dog mindst 5 måneder Støtteprocenterne fremgår af

lovens § 7.

De investeringer, der kan støttes, bliver ifølge miljøstyrelsens skøn

fordelt på ca. 50.000 ejendomme. Da mindre husdyrbrug vil blive

undtaget fra kravet om en bestemt opbevaringskapacitet i de

kommende regler om husdyrgødning og ensilage, må det forventes, at

antallet af ejendomme, som skal støttes efter denne lov, bliver

noget mindre end 50.000. I det forslag til bekendtgørelse, som

miljøstyrelsen har udsendt til høring, er det foreslået, at brug

med under 15 dyreenheder skal være undtaget fra kapacitetskravet.

Det er ikke muligt præcist at skønne over, hvor mange af disse

ejendomme, som vil vælge at opfylde kapacitetskravet på 5 mdr. for

at opnå støtte.

Handlingsplanens gennemførelse vil medføre en stærk stigning i

efterspørgslen på gødningsopbevaringsanlæg som vil kræve store

udvidelser i branchens produktionsapparat. Dette er bl.a.

baggrunden for, at handlingsplanen skal gennemføres over en

årrække, og at det ikke er fundet hensigtsmæssigt at aftrappe

støtteprocenten igennem perioden.

Det er ikke muligt at sige noget nærmere om, hvordan investeringerne

faktisk vil fordele sig over årene. Der forudsættes derfor en jævn

fordeling.

Det er ikke muligt nærmere at angive, hvor stor kapacitet de opførte

anlæg vil få. For nogle anlæg er en kapacitet på 6-8 måneder den

mest økonomisk og miljømæssigt forsvarlige investering. For mange

anlæg er en større kapacitet dog at foretrække af miljømæssige

årsager. For at give et incitament til i disse tilfælde at bygge

større, foreslås større støtteprocent ved større kapacitet.

Fælles biogasanlæg medfører store miljømæssige og navnlig

energimæssige fordele. Teknologisk er anlæggene imidlertid endnu

ikke færdigudviklede. Det må forventes, at det inden

støtteordningens udløb vil blive teknisk og økonomisk fordelagtigt

at etablere fælles biogasanlæg. Det er nødvendigt at indrette

støtteordningen, så den ikke modvirker investeringer i sådanne

anlæg. Det tænkes stillet som betingelse for støtte, at de fælles

biogasanlæg bliver indarbejdet i varme/energiplanlægningen i

kommunerne.

Af administrative og statsfinansielle grunde foreslås ordningen

tilrettelagt således, at støtten til investeringer på op til

85.000 kr. ydes som et direkte investeringstilskud. Til

investeringer på over 85.000 kr. ydes støtten i form af lige store

rater en gang årligt i 10 år.

I investeringsbeløbet kan der dog foretages fradrag på 15.000 kr.,

jfr. de særlige bemærkninger til § 4, stk. 2. For at tilgodese de

mindre familiebrug og brug på under 20 dyreenheder foreslås

minimumsgrænsen for det beløb, hvortil der kan ydes støtte, sat

til 10.000 kr. I den gældende miljøstøttelov er grænsen som nævnt

fastsat til 40.000 kr.

Støttens størrelse er afhængig dels af ejendommens størrelse og dels

af den kapacitet, der fremkommer efter det støtteberettigede

anlægs opførelse.

Støtteprocenterne for de enkelte anlægstyper fremgår af lovens § 7.

Det er ikke muligt præcist at forudsige støttebehovet i de enkelte

år, da det er usikkert, hvorledes ansøgningerne vil fordele sig

over lovens gyldighedstid. I konsekvens heraf er der også

usikkerhed med hensyn til det samlede støttebehov i lovens

gyldighedsperiode.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser

Baggrund og forudsætninger

I miljøministerens NPO-handlingsplan af 12. december 1984 blev det

forventede behov for midler til en støtteordning til landbruget

inklusive administrationsomkostninger skønnet til ca. 800 mill.

kr. i 1983-priser.

Dette beløb, der var skønnet ud fra, at landmændene ikke investerer i

nye anlæg, men kun forbedrer de allerede eksisterende

gødninsopbevaringsanlæg, således at de opfylder de nye krav om

kapacitet m.m. indeholdt også udgifter til forskning og

administration i forbindelse med handlingsplanen.

Folketingsbeslutningen af 31. maj 1985 indeholder nogle ændrede krav

i forhold til handlingsplanen. Bl.a. skal der tages specielt

hensyn til mindre brug, og i folketingsbeslutningen lægges vægt

på, at der skal igangsættes forskellige forsknings- og

udredningsopgaver.

Den her foreslåede støttelov er endvidere på visse punkter forskellig

fra den støtteordning, der blev præsenteret i ministerens

handlingsplan.

På baggrund heraf har miljøstyrelsen foretaget nye skøn over det

samlede statslige udgiftsbehov.

Det er herved forudsat, at der p.t. er 70.000 ejendomme med dyrehold,

hvoraf de 30.000 har mindre end 20 dyreenheder, og at i alt 50.000

ejendomme skal foretage investeringer ifølge NPO-handlingsplanen.

Disse 50.000 ejendomme forudsættes at fordele sig med 21.700 over 35

dyreenheder, 6.900 mellem 20 og 34 samt 21.400 under 20

dyreenheder. I den sidstnævnte gruppe har 15.000 ejendomme under

15 dyreenheder, og det er forudsat, at disse ikke vælger at

foretage investeringer, som udløser støtte.

Yderligere er det på grund af usikkerheden med hensyn til

strukturudviklingen i landbruget forudsat, at dette antal

ejendomme ikke vil falde i perioden, og at ingen ejendomme

investerer i 8 måneders kapacitet eller derover.

Endvidere er det forudsat, at de kommende investeringer har samme

fordeling efter investeringsbeløb som de støtteansøgninger, der

indtil nu er indkommet i den nuværende støttelov.

Endelig er der i forbindelse med ydelsestilskud indlagt en

forrentning på 10 pct. p.a.

Støttebehov

På basis af de ansøgninger, der er indkommet i 1984 og 1985 fra

landmændene efter den nuværende miljøstøttelov har miljøstyrelsen

under forudsætning af, at landmændene kun udbedrer de eksisterende

anlæg, så de opfylder de nye krav om kapacitet m.m., skønnet, at

det samlede støttebehov bliver 760 mill. kr., efter principperne i

den her foreslåede støttelov. Hertil kommer behov for midler til

forsknings- og udredningsopgaver samt administrationsomkostninger.

Ifølge erfaringerne fra 1984 og 1985 skønnes støttebehovet at fordele

sig på følgende måde:

-------------------------------------------------------------------- Antal dyreenh. Ant. ejd. Gnsinv. Støtte-pct. Støtte mill. kr. --------------------------------------------------------------------- Under 15 15.000 16.000 0 0 15-19 6.400 39.000 35 87 20-34 6.900 61.000 30 126 Over 35 21.700 101.000 25 547 --------------------------------------------------------------------- I alt 50.000 760 ---------------------------------------------------------------------

Som det fremgår af lovforslaget skal til investeringer på under

85.000 kr. gives direkte støtte, medens der til investeringer på

over 85.000 kr. skal gives et ydelsestilskud over en 10-årig

periode. Da ydelsestilskuddet skal forrentes bliver det samlede

støttebeløb forhøjet til i alt ca. 1.100 mill. kr.

Udbetalingen af støtte vurderes at ville fordele sig som vist i det

følgende:

Ejendomme, der får kontant investeringstilskud

Ejendomme i alt: 15.000

Samlet støttebeløb: 250 mill. kr.

Ejendomme, der får ydelsestilskud

Ejendomme i alt 20.000

Samlet støttebeløb: 850 mill. kr.

Erfaringsmæssigt slår en støttelov, som den her foreslåede, først

fuldt igennem, efter at den har været i kraft i nogen tid. Det

antages derfor, at behovet for kontant støtte i 1986 vil ligge

lavere end i de efterfølgende 3 år. Til dækning af udgifterne til

tilskud, forsknings-, udviklings-, og udredningsvirksomhed samt

administration forudsættes der på finansloven for 1986 afsat i alt

75 mill. kr., heraf 62 mill. kr. til tilskudsudbetalinger. Den

tidsmæssigeforskydning samt ekspeditionstid m.v. betyder tillige,

at der for 1990 skønnes et behov for kontant støtte på 10 mill.

kr.

Det er vanskeligt at forudse, hvornår i perioden, de

støtteberettigede investeringer gennemføres og afsluttes, så

udbetaling af støtte kan ske. Det foreslås derfor, at der bliver

adgang til kumulativ overførsel til følgende finansår af ikke

forbrugte beløb, jfr. § 17. Hvis bevillingerne et år bruges op,

overføres ansøgningerne i datoorden til det følgende finansår.

Garanti

En forudsætning for, at de enkelte landbrug er i stand til at

foretage de krævede investeringer i anlæg til opbevaring af

gødning m.m. er, at den nødvendige kapital kan fremskaffes til at

finansiere investeringen. Det vil i almindelighed betyde, at der

skal optages lån med sikkerhed i ejendommen. Nogle landbrug har i

forvejen så stor en gældsbyrde, at de helt eller delvist vil være

afskåret fra at optage lånene på sædvanlige vilkår med sikkerhed i

ejendommen.

En forudsætning for, at de nødvendige miljøforbedrende investeringer

kan iværksættes, er derfor, at der i sådanne situationer skabes

mulighed for at lånene kan ydes med anden form for sikkerhed. Det

er baggrunden for, at der i loven foreslås etableret en ordning,

hvorefter staten kan stille garanti for lån overfor de

kapitalformidlende institutioner.

Det er herved forudsat, at der kun skal ydes garanti for lån til

støtteberettigede investeringer, når det ikke er muligt for

låntager selv at stille sikkerhed. Samtidig vil ordningen blive

udformet således, at der normalt kun kan ydes garanti for lån, som

optages med sikkerhed i ejendommen indenfor dennes værdi. Statens

garantiforpligtelser vil strække sig over samme årrække som

lånenes løbetid. Der vil formentlig gå en vis tid, inden det

bliver aktuelt for de kapitalformidlende institutioner at benytte

sig af muligheden for at lade staten betale for misligeholdte lån.

Der vil således næppe blive gjort nogen garantiforpligtigelser

gældende før tidligst i 1987.

Den samlede ramme for statens garantistillelse er skønnet til 800

mill. kr. Skønnet tager udgangspunkt i en opgørelse af antal

bedrifter efter antal storkreaturer og gældsprocent udarbejdet af

Statens Jordbrugsøkonomiske Institut. Der er foretaget beregninger

for brug med gældsprocent på mellem 70-100. Der er endvidere taget

udgangspunkt i forannævnte gennemsnitlige investeringsbeløb og

støtteprocenter fordelt på forskellige bedriftsstørrelser efter

antal dyreenheder.

Forskning og administration

Folketinget besluttede ved vedtagelsen af handlingsplanen at

miljøministeren skal sikre, at der igangsættes intensiveret

forsknings-, udviklings- og udredningsvirksomhed til belysning af

landbrugets bidrag til forureningen af grundvand og overfladevand

med næringssalte og organiske stoffer for at udbygge det faglige

grundlag, der skal til for at gennemføre intentionerne bag

folketingets beslutning.

Udover de bevillinger, der afsættes til gennemførelse af

handlingsplanens støtteordning, vil der i 1986 blive afsat 10

mill. kr. på miljøstyrelsens forsknings- og udviklingskonto til

igangsættelse af forsknings-, udviklings- og udredningsprojekter.

Der vil i hvert af de følgende 3 til 4 år blive afsat et

tilsvarende beløb. Aktstykke herom vil blive forelagt for

finansudvalget.

For at lette behandlingen af det store antal sager, som må forudses,

er det ved forslaget tilstræbt, at ordningen bliver enkel og klar,

og administrationen så lidt ressourcekrævende som muligt.

Ansøgninger om støtte til individuelle gødningsopbevaringsanlæg,

som har karakter af rutinesager, administreres af

primærkommunerne, mens administration af alle øvrige ansøgninger

vil blive henlagt til miljøstyrelsen efter bemyndigelse fra

ministeren. Udbetaling af støtte vil ske fra Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og finansforvaltning.

Miljøstyrelsen vil blive bemyndiget til at behandle klager over

kommunalbestyrelsernes afgørelser om støtte. Styrelsen skal

samtidig forestå den meget betydelige forsknings-, udviklings- og

udredningsvirksomhed, der skal igangsættes og koordinere denne med

anden forskning indenfor området.

Det skønnes, at miljøstyrelsens personaleforbrug til administration

af støtteloven vil udgøre 4 årsværk. Administrationen vil blive

varetaget af det kontor i miljøstyrelsen, der administrerer den

gældende miljøstøttelov. Kontorchefstillingen hertil er

midlertidig godkendt indtil 31. marts 1988, idet den gældende

miljøstøtteordning skulle være afviklet på dette tidspunkt. Det

vil derfor være nødvendigt, at forlænge kontorchefstillingen til

udgangen af 1990.

Udgifter til lønninger samt annoncer og anden information om

støtteordningen, trykning af ansøgningsskemaer, konsulentbistand

m.v. vil udgøre 1,4 mill. kr. i hvert af årene 1986 og 1987 og 1,9

mill. kr. i hvert af årene 1988, 1989 og 1990.

Der vil herudover være udgifter forbundet med Hypotekbankens

administration af støtteordningen. Omfanget af udgifterne vil

afhænge af den endelige udformning af garantiordningen.

Hypotekbanken skønner på det foreliggende grundlag, at udgifterne

vil være i størrelsesordenen ca. 1,5 mill. kr. årligt.

Finansieringen af disse udgifter vil blive afklaret i forbindelse

med den endelige tilrettelæggelse af støtteordningen.

Det øgede personaleforbrug i miljøstyrelsen til administration af

støtteloven vil blive tilvejebragt ved omprioritering af årsværk

indenfor miljøministeriet.

Primærkommunernes opgaver i medfør af lovforslaget vil først og

fremmest bestå i at behandle indkomne ansøgninger om støtte til

gødningsopbevaringsanlæg m.v. I forbindelse med sagsbehandlingen

skal kommunalbestyrelsen godkende projektet og give foreløbigt

tilsagn om støtte. Når investeringen er afsluttet træffer

kommunalbestyrelsen afgørelse om støtte, idet man påser, at

gødningsopbevaringsanlæg m.v. opfylder de krav, som fastlægges for

at udmønte folketingets beslutning herom. Kommunalbestyrelsens

opgaver med hensyn til at påse, at gødningsopbevaringsanlæg m.v.

opfylder gældende krav er ikke nye eller ændrede i forhold til det

tilsyn, kommunerne har skullet udføre siden

miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden 1. oktober 1974. Der henvises

i øvrigt til den opprioritering af tilsynet, der for tiden

gennemføres i kommunerne. Derimod pålægges primærkommunerne nye

arbejdsopgaver dels med hensyn til forhåndstilsagn om støtte dels

i beregningen af anlæggenes kapacitet samt beregning af eventuelt

støttebeløb. Omfanget af kommunale merudgifter hertil vil afhænge

af de forventede antal ansøgninger om henholdsvis individuelle

gødningsopbevaringsanlæg eller anlæg i forbindelse med biogasanlæg

m.v.

Folketingsbeslutningens bestemmelser om foranstaltninger mod

forurening fra gødning og ensilage vil blive udmøntet i en

bekendtgørelse udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven. I

overensstemmelse med folketingsbeslutningen vil der i en række

tilfælde kunne dispenseres fra de generelle krav, ligesom der i

nogle tilfælde kan gives videregående tilladelser. Dette vil

medføre nye konkrete sager for primærkommunerne og - i begrænset

omfang - for amtskommunerne.

Størrelsen af de samlede primær- og amtskommunale merudgifter til

gennemførelse af folketingsbeslutningen samt spørgsmålet om

eventuel kompensation heraf vil blive forhandlet med de kommunale

organisationer.

Finansiering

Til dækning af udgifterne til tilskud, forsknings-, udviklings- og

udredningsvirksomhed, administration samt eventuel kompensation af

amts- og primærkommunale merudgifter forudsættes der på

finansloven for 1986 afsat i alt 75 mill. kr. for 1986 og 112,8 i

BO1, 129,4 i BO2 og 151,4 i BO3. I 1986 finansieres udgifterne ved

kompenserende besparelser på 30 mill. kr. på miljøministeriets

øvrige budget, medens resten tilvejebringes ved overførsel fra

landbrugsministeriets promilleafgiftsfond, og ved omprioriteringer

af de statslige udgifter i øvrigt.

Finansiering af udgifterne i 1987 og fremefter vil blive taget op i

forbindelse med finanslovforslaget for 1987.

Behovet for støtte vil være stigende indtil 1989. Efter 1990 vil de

kontante tilskud bortfalde og ydelsesstøtten være konstant frem

til 1995, hvorefter den aftrappes over en 4-årig periode.

Det skal påny understreges, at forudsætningerne for skønnet er

usikre, og at de vil blive revideret i 1987, i forbindelse med at

miljøministeren skal give folketinget en redegørelse om

resultaterne af den øgede indsats mod NPO-forureningen.

Til dækning af udgifterne til en evt. opfyldelse af

garantiforpligtelsen vil der på de årlige finanslove blive afsat

en beløbsramme udover de øvrige bevillinger til gennemførelse af

folketingsbeslutningen af 31. maj 1985. Som nævnt vil

garantiforpligtelsen næppe medføre udgifter i 1986.

Uanset at den samlede garantiramme er skønnet til 800 mill. kr., må

det dog vurderes, at kun en mindre del af dette beløb vil komme

til udbetaling som følge af misligholdelse af gældsforpligtelser.

På baggrund af de hidtidige erfaringer med sådanne

garantiordninger indenfor landbruget skønnes det, at

garantiforpligtelsen kan blive udløst for omkring 10-15 pct. af de

lån, der er stillet garanti for.

Forslaget har været sendt til høring hos energiministeriet,

budgetdepartementet, administrationsdepartementet,

indenrigsministeriet, industriministeriet, justitsministeriet,

landbrugsministeriet, landbrugsministeriets arealdatakontor,

ministeriet for skatter og afgifter, Landbrugsrådet, De danske

Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Industrirådet,

Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Hovedstadsrådet, OOA,

Natur og Ungdom, Organisationen for Vedvarende Energi (O.V.E.),

NOAH, Danmarks Naturfredningsforening, Hedeselskabet,

Samarbejdsudvalget for Foreningen for biodynamisk Jordbrug,

Biodynamiske jordbrugeres Samvirke, Landsforeningen Økologisk

Jordbrug.

I henhold til gældende regler (Rom-traktatens § 92) er dette

lovforslag fremsendt til EF-Kommissionen med henblik på

kommissionens godkendelse af støtteordningen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Formålet med støtteordningen er at støtte de investeringer, der

gennemføres for at opfylde handlingsplanens skærpede bestemmelser

om opbevaring af husdyrgødning, hvorfor ordningen hovedsageligt

omfatter investeringer i anlæg til opbevaring af husdyrgødning.

Som eksempler på støtteberettigede investeringer kan nævnes,

gylletanke, ajlebeholdere, møddingvandbeholdere, pumper og

el-installation hertil, møddingspladser, transportører og

el-installationer hertil.

Foruden landbrugsbedrifter vil bl.a. mink- og rævefarme, hønserier,

andefarme og rideskoler kunne støttes.

Der vil også kunne ydes støtte til gødningsopbevaringsanlæg i

tilknytning til fælles biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg eller

andre alternative udnyttelsesformer af husdyrgødning.

Der kan ikke ydes støtte til offentligt ejede anlæg. Såfremt et anlæg

er delvist ejet af det offentlige, delvist privat ejet vil de

private virksomheder, der har andele i de pågældende anlæg kunne

søge støtte efter denne lov til deres forholdsmæssige del af

investeringen.

Støtte kan også ydes til etablering af tagrender på tagflader, der

vender ind mod møddingsstedet, nedløbsbrønde, faskiner m.v. i

forbindelse med opbevaringsanlæggene for at forhindre regnvand i

at løbe til møddingsstedet. Tagrenderne skal være opsat i

overensstemmelse med de krav og tidsfrister, som bliver fastsat i

den kommende bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage.

Det vil også være muligt at yde støtte til anlæg, der bevirker, at

landmanden overgår fra een type gødningsopbevaringsanlæg til en

anden - typisk fra opbevaring på møddingsplads og ajletank til

opbevaring i gylletank eller gyllekælder.

I forbindelse med fælles biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg m.v.

vil det endvidere være muligt at yde støtte til transportudstyr,

der skal transportere gødningen mellem ejendommen og

fællesanlægget.

Der vil i medfør af denne lov ikke kunne ydes støtte til

udmugningssystemer, ændringer i stalde, indvendige gyllekanaler,

omrørere til gylletanke og udbringsanordninger - f.eks.

gyllevogne, da sådanne investeringer ikke primært gennemføres af

miljømæssige årsager.

I medfør af stk. 2 kan miljøministeren efter forhandling med

landbrugsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om støtte til

andre miljøforbedrende investeringer til nedbringelse af

forureningen med næringssalte og organisk stof (NPO), som har

tilknytning til landbruget. Denne bestemmelse vil kunne give

mulighed for at yde støtte til investeringer i visse

ensilage-opbevaringspladser og til projekter til

halmbortskaffelse, dog ikke halmfyringsanlæg.

Til kapitel 2

Til § 2

Til opfølgning af handlingsplanen skal der med hjemmel i

miljøbeskyttelsesloven udstedes en bekendtgørelse, der fastsætter

de skærpede krav til gødningsopbevaringsanlæg.

Alle gødningsopbevaringsanlæg skal opfylde bestemmelserne i denne

inden udgangen af 1989. Det foreslås, at der kan ydes støtte til

projekter, hvor anlægsarbejderne påbegyndes og afsluttes i

perioden fra 1. december 1985 og til 31. december 1989.

I henhold til § 12 kan der kun ydes støtte een gang pr. ejendom efter

denne lov. Hvis landmanden skal foretage yderligere investeringer

for at opfylde de nye bestemmelser inden udgangen af 1989, kan der

ikke ydes støtte til denne yderligere investering.

Til § 3

En ejendom i denne lov defineres ud fra ejendommens matrikulære

forhold. Det er en betingelse for opnåelse af støtte, at

kapaciteten af anlægget er mindst 6 måneder. For ejendomme med

mindre end hvad der svarer til 20 dyreenheder er det dog

tilstrækkeligt med 5 mdr.'s kapacitet, jfr. bemærkningerne til §

7. Det afgørende er, at den samlede opbevaringskapacitet opfylder

lovens krav for hver enkelt type af husdyrgødning, dvs. fast

gødning, ajle og gylle. Ved opgørelse af kapaciteten kan kun

medregnes anlæg, der findes på ansøgers ejendom. Der vil blive

fastsat bestemmelser om beregning af kapaciteten. Anlægget skal

opfylde bestemmelser om gødningsopbevaring i lov om

miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør heraf, herunder de

krav, som vil blive fastlagt i de regler, som skal udstedes for at

gennemføre beslutningsforslag (B 65). I disse regler vil det også

blive fastsat, hvad der forstås ved en dyreenhed. De nye krav skal

være opfyldt efter 1. januar 1990.

Hvis ansøgers ejendom eller dele heraf er tilknyttet et fælles

biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg eller et andet fællesanlæg,

vil der kunne ydes støtte til den beholder på ansøgers ejendom,

der opbevarer den gødning, der skal tilføres det fælles anlæg. I

disse tilfælde kan beholderen have en kapacitet på mindre end hvad

der ellers kræves for at være støtteberettiget. Der vil også kunne

ydes støtte til gødningsopbevaringsanlæg, der er placeret i

tilknytning til det fælles anlæg. Der vil blive fastsat nærmere

bestemmelser herom efter forhandling med de berørte ministre.

Nærmere bestemmelser vedrørende fælles biogasanlæg fastsættes

således efter forhandling med energiministeren.

Til § 4

Alle omkostninger, der er nødvendige for investeringens

gennemførelse, er støtteberettigede. Det vil sige materialer og

lønomkostninger. Til investeringen medregnes projektering,

jordarbejde, el-arbejder, montage, kanaler og afløb. Det skal

bemærkes, at værdien af landmandens eget arbejde og arbejde udført

af ansatte hos denne ikke er støtteberettiget.

I medfør af stk. 2 foretages der et fradrag på 15.000 kr., hvis

ejendommens hidtidige anlæg af kommunalbestyrelsen er stillet krav

om ændring af indretning eller placering efter

miljøbeskyttelseslovgivningen.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der ikke bør udbetales støtte til

lovliggørelse af ulovlige anlæg, der er omfattet af

miljøbeskyttelseslovgivningen og ikke er i overensstemmelse

hermed.

Hvis det pågældende gødningsopbevaringsanlæg efter et påbud er blevet

lovliggjort, inden der foretages investeringer for at opfylde de

regler, der er udstedt til opfyldelse af handlingsplanen, vil der

kunne opnås støtte til denne yderligere investering uden at der

foretages fradrag.

Til § 6

Såfremt et anlæg modtager støtte i medfør af anden lovgivning, kan

dette anlæg som hovedregel ikke tillige modtage støtte efter denne

lov. Dette gælder til eksempel for anlæg, som vil kunne opnå

støtte efter forslag til lov om støtte til forbedring af

strukturen og effektiviteten i jordbruget. På den anden side kan

støtte efter denne lov i visse tilfælde supplere støtte i medfør

af anden lovgivning. Dette gælder for eksempel i forbindelse med

fælles biogasanlæg, hvortil der kan ydes støtte til

gødningsopbevaringsdelen efter denne lov og støtte til andre dele

af biogasanlægget efter anden lovgivning.

Efter den gældende miljøstøttelov kan der ydes støtte til

miljøinvesteringer i landbruget. Ansøgning om støtte kan indsendes

både før og efter projektets gennemførelse. Der kan derfor i

medfør af ovennævnte lov allerede være indsendt ansøgning om

støtte til et projekt, der påbegyndes den 1. december 1985 eller

senere.

For disse ansøgninger bestemmer lovforslaget, at projekter, der kan

støttes efter lovforslaget, ikke kan støttes efter den gældende

miljøstøttelov. Sådanne ansøgninger må derfor af Miljøkreditrådet

henvises til behandling efter lovforslaget.

Det understreges, at rådet behandler de allerede indkomne ansøgninger

om støtte til projekter, der er påbegyndt inden fremsættelsen af

forslag til denne lov, efter den gældende miljøstøttelov.

Miljøkreditrådets praksis for så vidt angår krav til anlæggenes

opvevaringskapacitet har været mere lempelige end kravet efter den

her foreslåede støtteordning. For at skabe ensartede forhold vil

det blive henstillet til rådet, at rådet ændrer sin praksis for så

vidt angår krav til opbevaringskapacitet, således at rådet fra

dette lovforslags vedtagelse alene giver støtte til investeringer,

der har en opbevaringskapacitet som krævet efter denne lov. I

medfør af § 19, stk. 3 i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 607

af 23. december 1980 om miljøstøtte kan Miljøkreditrådet uden

varsel ændre sin praksis.

Der vil kunne ydes støtte til udgifterne til at bringe et anlæg i

overensstemmelse med de nye bestemmelser i miljøreglementet, selv

om en del af anlægget tidligere er støttet efter den gældende

miljøstøttelov eller tidligere miljøstøtteordninger.

Til §§ 7-9

Støtten udbetales til den, som har afholdt udgifterne i forbindelse

med investeringen. Når investeringsudgifterne er opgjort efter

kriterierne i lovens § 4, indsendes dokumentation herfor til

kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgningen om støtte.

De procentsatser, som bestemmer støttens størrelse, er anført i § 7.

For at tilgodese de mindre familiebrug på under 20 dyreenheder

foreslås en støtteprocent på 35, hvis disse brug investerer i en

opbevaringskapacitet på 5-8 mdr. og 40 pct., hvis

opbevaringskapaciteten er på mere end 8 mdr. og i øvrigt opfylder

kravene, jfr. § 3. For ejendomme med 20 til 34 dyreenheder gives

30 pct. i støtte ved en opbevaringskapacitet på 6-8 mdr. og 35

pct. i støtte for kapacitet på mere end 8 mdr. For ejendomme med

over 35 dyreenheder gives 25 pct. i støtte ved

opbevaringskapacitet på 6-8 mdr. og 30 pct. i støtte for kapacitet

på mere end 8 mdr.

Ved at graduere støtteprocenten efter ejendommens størrelse,

tilsigtes det at modvirke en strukturforvridning i landbruget,

idet det er forholdsvis mere belastende for mindre brug at opfylde

kravene om investeringer i gødningsopbevaringsanlæg m.m. Ud fra

miljømæssige hensyn gives der større støtte ved større

opbevaringskapacitet.

Antallet af dyreenheder beregnes som et gennemsnit af dyreenhederne

på ejendommen i et år, før ansøgningen om støtte modtages af

kommunalbestyrelsen. Da dette tidspunkt ligger senere end

tidspunktet for et forhåndstilsagn om støtte, vil ejendommen på

ansøgningstidspunktet kunne have et andet antal dyreenheder end

det, der blev kalkuleret med, da forhåndstilsagnet blev givet,

hvis husdyrholdet siden er reduceret eller udvidet. Hvis der er

sket en varig udvidelse af besætningen på ansøgningstidspunktet,

er det denne besætningsstørrelse, som skal lægges til grund for

beregningen af kapaciteten og dermed også støtteprocenten.

Til investeringer, der ikke overstiger 85.000 kr., ydes støtten som

et direkte investeringstilskud. I de tilfælde, hvor investeringen

overstiger 85.000 kr. gives støtten i form af et ydelsestilskud,

uanset om der i det enkelte tilfælde optages separat lån.

Tilskuddet, som udgør en nærmere angivet procentdel af den

foretagne investering, baseres på renteniveauet på

igangsættelsestidspunktet for investeringen, og udbetales med et

fast årligt beløb i 10 år, uden hensyntagen til den pågældende

finansierings specifikke vilkår.

Hvis man eksempelvis forudsætter en investering på 200.000 kr., en

støtteprocent på 25 pct. og et renteniveau på 10 pct., vil den

årlige støtte udgøre 8.138 kr. eller i alt 81.380 kr. i stedet for

et engangsbeløb på 50.000 kr.

Støtte til investeringer i gødningsopbevaringsanlæg i forbindelse med

fælles biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg eller andre

alternative udnyttelsesformer af husdyrgødning samt støtte til

andre miljøforbedrende investeringer, jfr. § 9, ydes som et

direkte tilskud.

Til § 10

Miljøministeren fastsætter, efter forhandling med Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, landbrugets organisationer, de

långivende pengeinstitutter og landbrugsministeriet, nærmere

bestemmelser om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at

der kan ydes tilsagn om garanti. Der vil blive fastsat nærmere

regler om rammerne for en garantistillelse, om

rykningsbestemmelser for lån med statsgaranti, om bortfald af

garantiforpligtelsen m.v. Det er tanken, at der som udgangspunkt

kan stilles garanti for lån, der ligger inden for en gældsprocent

mellem 70-100 pct., idet der vil blive taget særligt hensyn til om

ansøgeren har en rimelig mulighed for at opfylde sine økonomiske

forpligtelser, herunder tilbagebetaling af det statsgaranterede

lån. Omfanget af statens garantiforpligtigelse for de ydede lån

vil blive nærmere afklaret i forhandlingerne med de berørte

organisationer, herunder fordelingen af garantiforpligtelsen

mellem staten og pengeinstitutter i overensstemmelse med andre

lignende garantiordninger inden for landbruget. I denne

forbindelse vil placeringen i forhold til eventuelle øvrige

statsgaranterede lån blive fastlagt.

Til § 12

Der kan først ydes støtte, når ejendommen opfylder bestemmelserne om

gødningsopbevaringsanlæg, jfr. § 3.

Støttebeløbet kan højst udgøre 100.000 kr. pr. ejendom. Såfremt flere

ejendomme beslutter sig til at opføre et fælles anlæg f.eks. i

forbindelse med et biogasanlæg, vil der til hver ejendom kunne

ydes en støtte på maximalt 100.000 kr. Når den støtteberettigede

investering er på mere end 85.000 kr. udbetales støtten ikke som

et kontant tilskud, men i rater over 10 år. Den kapitaliserede

værdi af raterne må højst udgøre et beløb på 100.000 kr.

Til kapitel 3

Til § 14

For at sikre, at der kun ydes støtte til investeringer der er

omfattet af § 1 og § 3, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen eller

miljøministeren inden investeringens påbegyndelse efter anmodning,

vurdere det pågældende projekt og afgive foreløbigt tilsagn om

støtte, hvis projektet opfylder betingelserne herfor.

Herved vil den enkelte landmand opnå sikkerhed for, at investeringen

er tilstrækkelig til at opfylde miljølovgivningens krav, og at den

er støtteberettiget. Det er dog ingen betingelse for at modtage

støtte, at der er givet et foreløbigt tilsagn herom, hvis det

færdige anlæg er støtteberettiget efter loven.

Til § 15

Ansøgningen skal være bilagt en erklæring om, at investeringen er

gennemført, og bilagt konstruktionstegninger samt attesteret

dokumentation for afholdte udgifter.

Ansøgninger om støtte til individuelle gødningsopbevaringsanlæg kan

først indsendes, når investeringen er gennemført, og udgifterne

hertil er afholdt.

Opgørelsen over de relevante udgifter i forbindelse med den

støtteberettigede investering skal attesteres af en

statsautoriseret eller registreret revisor, eller en af

landbrugets driftsøkonomikonsulenter.

Der tænkes udarbejdet et særligt ansøgningsskema til brug for

ansøgning om støtte samt et skema til brug for opgørelsen af de

relevante udgifter, hvorpå også revisorattestationen eller

attestationen af driftsøkonomikonsulenten skal ske.

Til § 16

Da der vil blive tale om et meget betydeligt antal sager, som skal

behandles i løbet af få år, er det af afgørende betydning, at

ordningen tilrettelægges administrativt enkelt.

Ansøgninger om støtte til individuelle gødningsopbevaringsanlæg

tænkes administreret af kommunalbestyrelsen efter en form for

positivliste over støtteberettigede investeringer.

Kommunalbestyrelsen skal herunder tage hensyn til, om der

tidligere af denne er stillet krav om ændringer til de hidtidige

anlæg, samt hvorvidt anlægget på investeringstidspunktet var

udbedret i overensstemmelse med disse krav, jfr. § 4, stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til miljøministeren, jfr.

§ 18.

Kommunalbestyrelsen påser, at anlægget opfylder de

konstruktionsmæssige krav med hensyn til styrke, bestandighed og

tæthed, og andre krav, herunder afstandskrav, der er fastsat i

bestemmelser om gødningsopbevaring i lov om miljøbeskyttelse,

eller regler udstedt i medfør heraf.

I ansøgninger i forbindelse med fælles anlæg samt andre

miljøforbedrende investeringer i henhold til § 16, stk. 2 skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling om gennemførelsen af

anlægget. Endvidere skal kommunalbestyrelsen attestere, om kravene

i denne lov er opfyldt. Ansøgningen med indstilling og attestation

fremsendes til miljøministeren, der behandler ansøgningen, og

derefter kan give tilsagnet om støtte.

I medfør af § 16, stk. 2 kan miljøministeren bestemme, at visse

afgørelser om ansøgning om støtte til andre investeringer end

individuelle gødningsopbevaringsanlæg, kan træffes af

kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen tænkes først og fremmest anvendt, hvis miljøministeren i

henhold til § 1, stk. 2 giver mulighed for at yde støtte til

investeringer i visse ensilageopbevaringspladser.

I medfør af § 20 kan ministeren bestemme, at afgørelser efter § 16,

stk. 2 henlægges til miljøstyrelsen.

Til § 17

Baggrunden for denne bestemmelse er, at det er særdeles vanskeligt at

forudse, hvornår i perioden de støtteberettigede investeringer

gennemføres og afsluttes, så udbetaling af støtte kan ske, jfr. de

almindelige bemærkninger. Hvis bevillingerne i et finansår ikke

slår til, overføres ansøgningerne i datoorden til følgende

finansår.

Til § 19

I praksis tænkes ordningen gennemført således, at de nødvendige

oplysninger kan afgives i fortrykte skemaer. Hjemmelen til at

udfærdige sådanne skemaer samt nærmere bestemmelser om behandling

af sagerne i øvrigt findes i § 19.

Til § 20

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, tænkes

miljøministerens beføjelser efter loven henlagt til

miljøstyrelsen. Det er tanken at henlægge kompetencen til at

udbetale støttebeløbene og meddele statsgaranti for lån til

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

I § 20, stk. 2 er der hjemmel til at bestemme, at miljøstyrelsens og

Hypotekbankens afgørelse ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed. Det er tanken, at miljøstyrelsens

afgørelser som klagemyndighed ikke skal kunne indbringes for anden

administrativ myndighed. Hvor miljøstyrelsen træffer afgørelse som

1. instans, er det tanken, at kun væsentlige afgørelser af mere

principiel betydning skal kunne påklages til miljøministeren.

Til § 22

Det er hensigten, at loven skal træde i kraft den 1. januar 1986,

idet tidspunktet dog vil afhænge af EF-kommissionens behandling af

notifikationen af lovforslaget.

Til § 23

Da miljøbeskyttelsesloven og den gældende miljøstøttelov ikke gælder

for Færøerne og Grønland, omfatter det foreliggende lovforslag

heller ikke Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 1988-05-21