1985 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF TOLDLOVEN (SIKKERHEDSSTILLELSE)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00072@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I toldloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 659 af 15. december 1982, som
ændret bl.a. ved lov nr. 148 af 11. april 1984 og senest ved § 1 i
lov nr. 21 af 30. januar 1985, foretages følgende ændringer:
1. § 83, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
2. § 83, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Sikkerheden kan stilles ved
1) deltagelse i toldvæsenets sikkerhedsstillelsesordning eller
2) anden sikkerhedsstillelse.
Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler
om toldvæsenets sikkerhedsstillelsesordning, herunder størrelsen
af det bidrag, der skal betales af varemodtagere, der deltager i
ordningen. Bidraget betales efter reglerne for betaling af told,
jfr. stk. 1.
Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler
om sikkerhedsstillelsen efter stk. 3, nr. 2.«
3. I § 86 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Told af varer, for hvilken der ikke er stillet sikkerhed
efter § 83, stk. 2, skal betales til toldvæsenet senest den 5.
hverdag efter fortoldningsdagen.
Stk.6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem
betalingen påhviler, at betale en afgift på 200 kr. for den
pågældende fortoldningsekspedition. Afgiften betales efter
reglerne for betaling af told, jfr. § 83, stk. 1.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9.
4. I § 86, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-5«.
5. I § 86, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
6. I § 89, stk. 1, indsættes efter »§ 83«: »eller § 86, stk. 5,
bidrag efter § 83, stk. 4, afgift efter § 86, stk. 6,».
7. I § 89, stk. 4, indsættes efter »rentebeløb,»: »bidrag efter §
83, stk. 4, afgift efter § 86, stk. 6,».
§ 2
Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren
for skatter og afgifter.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1 finder anvendelse på varer, der angives
til fortoldning efter lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 151
§ 1
I toldloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 659 af 15. december 1982, som
ændret bl.a. ved lov nr. 148 af 11. april 1984 og senest ved § 1 i
lov nr. 21 af 30. januar 1985, foretages følgende ændringer:
1. § 83, stk. 2, 2.pkt. ophæves.
2. § 83, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Sikkerheden kan stilles ved
1) deltagelse i toldvæsenets sikkerhedsstillelsesordning eller
2) anden sikkerhedsstillelse.
Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler
om toldvæsenets sikkerhedsstillelsesordning, herunder størrelsen
af det bidrag, der skal betales af varemodtagere, der deltager i
ordningen. Bidraget betales efter reglerne for betaling af told,
jfr. stk. 1.
Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler
om sikkerhedsstillesen efter stk. 3, nr. 2.«.
3. I § 86 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Told af varer, for hvilken der ikke er stillet sikkerhed
efter § 83, stk. 2, skal betales til toldvæsenet senest den 5.
hverdag efter fortoldningsdagen.
Stk.6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem
betalingen påhviler, at betale en afgift på 200 kr. for den
pågældende fortoldningsekspedition. Afgiften betales efter
reglerne for betaling af told, jfr. § 83, stk. 1.«.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9.
4. I § 86, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-5«.
5. I § 86, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
6. I § 89, stk. 1, indsættes efter »§ 83«: »eller § 86, stk. 5,
bidrag efter § 83, stk. 4, afgift efter § 86, stk. 6,».
7. I § 89, stk. 4, indsættes efter »rentebeløb,»: »bidrag efter §
83, stk. 4, afgift efter § 86, stk. 6,».
§ 2
Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren
for skatter og afgifter.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1 finder anvendelse på varer, der angives
til fortoldning efter lovens ikrafttræden.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Toldlov nr. 519 af 13. december 1972 med senere ændringer er
bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 659 af 15. december 1982.
Forarbejder til toldloven findes i Folketingstidende 1972-73.
Forslaget Tillæg A, sp. 545
1. behandling Tidende, sp. 516
2. behandling Tidende, sp. 1612
3. behandling Tidende, sp. 1825
Ved forslaget foreslås nogle ændringer af toldloven som følge af et
krav fra EF-kommissionen om, at toldlovens bestemmelser om
fritagelse for sikkerhedsstillelse ved henstand med betaling af
told ophæves.
Det er kommissionens opfattelse, at Danmark ved at give mulighed for
fritagelse for sikkerhedsstillelse i forbindelse med henstand med
betaling af import- og eksportafgifter ikke har overholdt de
forpligtelser, der påhviler medlemslandene efter artikel 2, stk.
1, i direktiv 78/453/EØF (EF-Tidende nr. L 146 af 2. juni 1978).
En retssag, der verserer herom ved EF-domstolen, må forventes tabt af
Danmark, og det foreslås derfor, at toldlovens bestemmelser om
fritagelse for sikkerhedsstillelse ophæves (forslagets § 1, nr.
1-7).
Forslaget vil medføre øgede udgifter til toldvæsenets administration.
Disse anslås til årligt 600-700.000 kr. Engangsudgifterne ved
gennemførelse af lovforslaget (tryksager, annoncering,
EDB-omkostninger m.v.) skønnes til ca. 1.000.000 kr.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i toldloven kan registrerede varemodtagere
opnå henstand med betaling af told, således at tolden af varer,
der er fortoldet i løbet af en måned, skal betales senest den 15.
i den følgende måned. Samme henstand indrømmes med betaling af
landbrugsimportafgifter. Henstanden er efter toldlovens § 83, stk.
1, 1. pkt., betinget af, at varemodtageren stiller sikkerhed.
Toldvæsenet kan dog efter § 83, stk. 2, 2. pkt., når
omstændighederne taler derfor, fritage for sikkerhedsstillelse.
Det er toldvæsenets faste praksis at indrømme alle registrerede
importører henstand med betaling af told og
landbrugsimportafgifter uden sikkerhedsstillelse. Virksomheder,
der gentagne gange har betalt told og importmoms m.v. for sent,
kan dog miste denne kredit. Indtægten af told og
landbrugsimportafgifter overføres i deres helhed til EF, således
at EF ikke har indtægtstab som følge af den manglende
sikkerhedsstillelse.
Bestemmelsen om henstand med betaling af told skal være i
overensstemmelse med EF's direktiv 78/453 af 22. maj 1978. Ifølge
dette direktiv kan der indrømmes henstand med betaling af told og
landbrugsimportafgifter, på betingelse af at varemodtageren
stiller en passende sikkerhed, hvis form fastsættes af
medlemsstaternes kompetente myndigheder.
Danmark er det eneste EF-land, der ikke kræver sikkerhedsstillelse
for tolden, og det er EF-kommissionens opfattelse, at dette er i
strid med direktiv 78/453/EØF. EF-kommissionen har derfor krævet
fritagelsesbestemmelsen i § 83, stk. 2, 2. pkt. ophævet.
Ved forslagets § 1, nr. 1, foreslås denne bestemmelse derfor ophævet.
Den foreslåede ændring af toldloven betyder, at virksomheder, der
ønsker at benytte den almindelige henstandsordning, skal stille
sikkerhed for betaling af told og landbrugsimportafgifter. Andre
virksomheder må betale told og landbrugsafgifter kontant. Det
foreslås, at der gives disse virksomheder en betalingsfrist på 5
dage efter fortoldningsdagen (forslagets § 1, nr. 3). De gældende
henstandsregler for importmomsen og andre forbrugsafgifter, der
betales ved indførslen, berøres ikke af forslaget. Arbejdet med
administrationen af en sikkerhedsstillelsesordning, med opkrævning
af kontantfortoldningernes toldbeløb og kontrol med betaling af
beløbene indebærer en administrativ merbelastning for toldvæsenet.
Merbelastningen vil være afhængig af, hvor mange virksomheder, der
vælger kontant afregning i stedet for sikkerhedsstillelse og af
den form for sikkerhedsstillelse, der vælges.
Til nr. 2
Med henblik på at gøre sikkerhedsstillelse så billig og enkel for
virksomhederne og toldvæsenet som muligt foreslås det, at
toldvæsenet etablerer en sikkerhedsstillelsesordning.
Varermodtagere, der vælger at deltage i denne ordning, skal herfor
betale et bidrag, der beregnes som en del af told- og
importafgiftsbeløbet for de indførte varer. Bidraget foreslås
fastsat af ministeren for skatter og afgifter og vil blive fastsat
således, at de tab, som statskassen påføres som følge af manglende
betaling af told- og importafgiftsbeløb, kan dækkes af bidragene.
Bidraget foreslås betalt efter reglerne for betaling af told,
d.v.s. at der gives samme henstand med betaling af bidraget som
med betaling af told.
De årlige indtægter ved told og landbrugsimportafgifter udgør ca. 2
mia. kr. Toldvæsenets tab på uerholdelige fordringer af denne
karakter skønnes at være 1-2 mill. kr. årligt. En indbetaling til
toldvæsenets sikkerhedsstillelsesordning på ca. 1 promille af det
skyldige told- og importafgiftsbeløb vil således give ordningen
indtægter, som skønnes at kunne dække tab ved uerholdelige told-
og importafgiftsbeløb samt toldvæsenets udgifter ved
administration af ordningen.
En af toldvæsenet etableret sikkerhedsstillelsesordning med bred
tilslutning skønnes at reducere toldvæsenets merbelastning ved
sikkerhedsstillelse, især fordi antallet af ekspeditioner med
kontant betaling af toldbeløbet derved skønnes at blive mindre.
Varemodtagere, der ikke ønsker at deltage i toldvæsenets
sikkerhedsstillelsesordning, kan i stedet vælge at stille
individuel sikkerhed i form af bankgaranti, deponering af
værdipapirer, kaution eller lignende. Det foreslås, at ministeren
bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler herom.
Erhvervslivets omkostninger ved individuel sikkerhedsstillelse kan
ikke vurderes.
Til nr. 3
Det foreslås, at betaling af told, for hvilken der ikke stilles
sikkerhed, skal ske senest den 5. hverdag efter fortoldningsdagen.
De, der vælger denne form for afregning af tolden, vil først kunne
disponere over varerne, når tolden er betalt.
For at reducere antallet af overskridelser af 5 dages fristen og
dermed toldvæsenets arbejde med betalingskontrol for disse
ekspeditioner foreslås det, at der opkræves en afgift på 200 kr. i
tilfælde, hvor fristen ikke overholdes. Denne afgift samt de ikke
betalte toldbeløb foreslås opkrævet via toldvæsenets almindelige
afregningssystem for importører, der har opnået henstand.
Til nr. 4-5
Ændringerne er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 6
Det foreslås, at varemodtagere, som ikke overholder 5 dages fristen,
jfr. forslagets § 1, nr. 3, skal betale morarenter fra den første
dag i den følgende måned, d.v.s. efter samme regler, som gælder
for varemodtagere, der har opnået henstand. Forfaldne bidrag til
toldvæsenets sikkerhedsstillelsesordning og forfaldne afgifter
efter forslagets § 1, nr. 3, foreslås ligeledes pålagt morarenter.
Til nr. 7
Det foreslås, at toldvæsenets udpantningsret udvides til også at
omfatte bidrag til toldvæsenets sikkerhedsstillelsesordning efter
forslagets § 1, nr. 2, samt den i § 1, nr. 3, omhandlede afgift.
Til § 2
Den foreslåede sikkerhedsstillelsesordning samt opkrævning af
kontantfortoldningernes told- og importafgiftsbeløb vil mest
hensigtsmæssigt kunne iværksættes samtidig med, at toldvæsenets
nye edb-system vedrørende debitorer og restancer tages i
anvendelse. Systemet er i øjeblikket under planlægning og
forventes iværksat i foråret 1986. Det foreslås derfor, at denne
lovs ikrafttræden fastsættes af ministeren for skatter og
afgifter.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. § 83, stk. 2, 2.pkt. ophæves.
--/
§ 83. - -
Stk. 2. Kredit efter stk. 1 er betinget af, at varemodtageren stiller sikkerhed. Når omstændighederne taler derfor, kan toldvæsenet fritage for sikkerhedsstillelse. - -
/--
2. § 83, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Sikkerheden kan stilles ved
1) deltagelse i toldvæsenets sikkerhedsstillelsesordning eller
2) anden sikkerhedsstillelse.
Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler
om toldvæsenets sikkerhedsstillelsesordning, herunder størrelsen
af det bidrag, der skal betales af varemodtagere, der deltager i
ordningen. Bidraget betales efter reglerne for betaling af told,
jfr. stk. 1.
Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler
om sikkerhedsstillelsen efter stk. 3, nr. 2.«.
--/
§ 83. - -
Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler om sikkerhedsstillelsens art og omfang.
/--
3. I § 86 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Told af varer, for hvilken der ikke er stillet sikkerhed
efter § 83, stk. 2, skal indbetales til toldvæsenet senest den 5.
hverdag efter fortoldningsdagen.
Stk.6. Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem
betalingen påhviler, at betale en afgift på 200 kr. for den
pågældende fortoldningsekspedition. Afgiften betales efter
reglerne for betaling af told, jfr. § 83, stk. 1.«.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9.
4. I § 86, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-5«.
§ 86. - -
--/
Stk. 5. Betales told og afgifter i de i stk. 1-4 nævnte tilfælde ikke ved fortoldningens afslutning, kan toldvæsenet tage varerne i bevaring eller forlange dem genudført. - -
/--
5. I § 86, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
§ 86. - -
--/
Stk. 6. Betales told og afgifter af varer, der er taget i bevaring efter stk. 5, ikke inden 3 måneder efter fortoldningens afslutning, bortsælges varerne ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Varer, der efter toldvæsenets skøn er ukurante eller urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under toldkontrol. Nettoprovenuet af auktionssalget tilfalder statskassen, medmindre varemodtageren inden 1 år efter auktionen begærer auktionskøbesummen udbetalt, i hvilket tilfælde den udbetales med fradrag af told og afgifter samt påløbne omkostninger ved opbevaring og salg. - -
/--
6. I § 89, stk. 1, indsættes efter »§ 83«: »eller § 86, stk. 5,
bidrag efter § 83, stk. 4, afgift efter § 86, stk. 6,».
--/
§ 89. Betales skyldig told efter § 83, beløb efter § 108a,
Stk. 2, eller ekspeditionsafgift efter § 124a ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. dag efter afregningsperiodens udløb. - -
/--
7. I § 89, stk. 4, indsættes efter »rentebeløb,»: »bidrag efter §
83, stk. 4, afgift efter § 86, stk. 6,».
§ 89. - -
--/
Stk. 4. Toldvæsenet har udpantningsret for told-, afgifts- og rentebeløb efter § 108a, stk. 2, og ekspeditionsafgift efter § 124a.
/--