Gelex

1985 LSF 74 FORSLAG TIL LOV OM FJERNSYNSVIRKSOMHED I SYD- OG SØNDERJYLLAND (TV-SYD)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00074@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1. Ministeren for kulturelle anliggender kan efter forhandling med

ministeren for offentlige arbejder give en midlertidig tilladelse

til ved hjælp af radioanlæg at sprede lyd- og billedprogrammer,

der er bestemt til modtagelse af almenheden i Syd- og

Sønderjylland.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter vilkår for

tilladelsen.

§ 2. Fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og

billedprogrammer til lokaler, der anvendes til privatbeboelse, må

benyttes til fordeling af de programmer, der er nævnt i § 1.

Stk. 2. Fordelingen af programmerne må kun finde sted uden ændringer

og samtidig med, at udsendelsen finder sted.

§ 3. Radiorådet kan af radiofonden, jfr. § 14, stk. 2, i lov nr. 421

af 15. juni 1973 om radio- og fjernsynsvirksomhed, stille et beløb

på 10 mill. kr. til rådighed til drift i 1986 af den

fjernsynsvirksomhed, der er nævnt i § 1.

§ 4. Klager over et program skal indgives til den, der er ansvarlig

for programmet, inden 4 uger efter, at programmet er udsendt.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 16-18 i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed om radiorådets afgørelser i klagesager finder

tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet af den, der er

ansvarlig for programmet.

§ 5. § 23, stk. 1-3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed finder

tilsvarende anvendelse på fjernsynsvirksomhed efter denne lov.

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 153

§ 1. Ministeren for kulturelle anliggender kan efter forhandling med

ministeren for offentlige arbejder give en midlertidig tilladelse

til ved hjælp af radioanlæg at sprede lyd- og billedprogrammer,

der er bestemt til modtagelse af almenheden i Syd- og

Sønderjylland.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter vilkår for

tilladelsen.

§ 2. Fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og

billedprogrammer til lokaler, der anvendes til privatbeboelse, må

benyttes til fordeling af de programmer, der er nævnt i § 1.

Stk. 2. Fordelingen af programmerne må kun finde sted uden ændringer

og samtidig med, at udsendelsen finder sted.

§ 3. Radiorådet kan af radiofonden, jfr. § 14, stk. 2, i lov nr. 421

af 15. juni 1973 om radio- og fjernsynsvirksomhed, stille et beløb

på 10 mill. kr. til rådighed til drift i 1986 af den

fjernsynsvirksomhed, der er nævnt i § 1.

§ 4. Klager over et program skal indgives til den, der er ansvarlig

for programmet, inden 4 uger efter, at programmet er udsendt.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 16-18 i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed om radiorådets afgørelser i klagesager finder

tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet af den, der er

ansvarlig for programmet.

§ 5. § 23, stk. 1-3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed finder

tilsvarende anvendelse på fjernsynsvirksomhed efter denne lov.

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Bestemmelser om radio- og fjernsynsvirksomhed findes i lov nr. 421 af

15. juni 1973 om radio- og fjernsynsvirksomhed som senest ændret

ved lov nr. 276 af 6. juni 1985. Der er den 9. oktober 1985

fremsat forslag til lov om ændring af denne lov (se

Folketingstidende, sp. 437 og 608). Med det den 9. oktober 1985

fremsatte lovforslag tilsigtes det at skabe en varig ordning med

lokal radio- og fjernsynsvirksomhed uden for Danmarks Radio.

I perioden juni 1983 til 31. december 1985 er der af Danmarks Radio

gennemført et forsøg med regional-TV i Syd og Sønderjylland.

Projektet vil ikke blive videreført inden for Danmarks Radio, og

der er på lokalt plan blevet taget initiativ til at søge

etableret en regional fjernsynsvirksomhed uden for Danmarks Radio

fra 1. januar 1986. Der vil ikke med det ovennævnte forslag til

lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed blive skabt

hjemmel til, at forsøget kan videreføres, idet lovforslaget ikke

omhandler så store geografiske områder, som har været omfattet af

Danmarks Radios regionalforsøg.

For at muliggøre at TV-Syd kan videreføres, indtil der er truffet

beslutning om TV-2, fremsættes nærværende lovforslag. Det

forudsættes, at loven tages op til fornyet overvejelse i lyset af

resultatet af de igangværende drøftelser om etablering af et TV-2.

På grund af lovens foreløbige karakter foreslås det, at der ikke i

loven opstilles et fast regelsæt for oprettelse og drift af

TV-Syd, som vil kunne foregribe drøftelser om et TV-2. De nærmere

regler, der skal gælde for TV-Syd, forudsættes fastlagt i den

tilladelse, som kulturministeren efter lovforslaget kan give

TV-Syd, og vilkårene vil blive udformet i overensstemmelse med

bemærkningerne til nærværende lovforslag.

For så vidt angår bestemmelser om erstatningsansvar og klager over

urigtige oplysninger m.v. henvises til bestemmelserne om Danmarks

Radio i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

For så vidt angår strafansvar vil dansk rets almindelige regler være

gældende.

Der henvises til, at justitsministeriet efter forhandling med

statsministeriet og kulturministeriet har besluttet at nedsætte et

udvalg til at gennemgå aktuelle presseretlige, strafferetlige og

erstatningsretlige spørgsmål på medieområdet. På den baggrund

synes det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler herom i

en midlertidig lov. Indtil UHF-sendere er etableret, forudsættes

TV-Syd at sende på Danmarks Radios sendenet i perioder uden for

Danmarks Radios normale sendetid. Radio-Syd forudsættes at optage

forhandlinger med Danmarks Radio og Post- og Telegrafvæsenet

herom.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Radiorådet besluttede i juni 1983 at gennemføre et 2-årigt forsøg med

regional-TV i Syd- og Sønderjylland.

I forsøgsperioden sender TV-Syd over Rangstrup-senderen på

tidspunkter, hvor denne ikke benyttes til udsendelse af det

landsdækkende TV.

Ved forsøgets start blev der afsat 18 mill. kr. til dækning af

forsøgsperiodens udgifter, inkl. 4,6 mill. kr. til anlæg. Der er

senere givet en bevilling på yderligere 6,5 mill. kr. til driften,

således at forsøget kan fortsætte til udgangen af 1985.

For så vidt angår 1986 har radiorådet vedtaget at afsætte 10 mill.

kr. til formålet, såfremt der skabes grundlag - lovmæssigt og

økonomisk - for en videreførelse af TV-Syd projektet uden for

Danmarks Radio.

Amtsprogramområdene i Ribe, Vejle og Sønderjyllands amter har nedsat

et TV-Syd arbejdsudvalg med den opgave at afprøve mulighederne for

at etablere en selvstændig regional TV-station i området.

Det er udvalgets vurdering, at der er gund til at antage, at en

selvstændig regional station vil kunne etableres i løbet af de

nærmeste måneder, og udvalget har på denne baggrund forelagt

ministeriet spørgsmålet om et lovgrundlag for TV-Syd. Det bemærkes

i denne forbindelse, at udvalget antager, at TV-Syd på længere

sigt skal tilpasses det lovgrundlag, som måtte blive tilvejebragt

for et nyt TV-2 med regionale stationer.

Udvalget foreslår oprettelse af en selvejende institution med navnet

»Den selvejende institution TV-syds Fond«. Fonden skal ledes af et

repræsentantskab med maksimalt 100 medlemmer. Repræsentantskabet

vælger en fondsbestyrelse på 7 medlemmer.

»Støtteforeningen for den selvejende institution TV-Syd« er en

selvstændig forening med det formål at kanalisere bred folkelig

interesse for TV-Syd samt fremskaffe økonomiske midler til

selskabet.

Til gennemførelse af driften skal TV-Syd-fonden etablere et

»Driftsselskab A/S TV-Syd«. Den udøvende myndighed ligger hos

driftsselskabets bestyrelse og direktion.

Med hensyn til de økonomiske forhold tilstræber

TV-Syd-arbejdsudvalget gennem støtteforeningen at indsamle 4-6

mill. kr. i 1986 til supplement af det beløb, som forventes

stillet til rådighed af Danmarks Radio. Det foreligger oplyst, at

man skønner, at der på nuværende tidspunkt er indsamlet et beløb

på ca. 2 mill. kr. gennem støtteforeningens p.t. godt 22.000

medlemmer.

Efter at rapport om det 2. år af regional-TV-forsøget er afgivet til

radiorådet, har radiorådet vedtaget at frigive de 10 mill. kr. til

drift af TV-Syd i 1986 alene under forudsætning af, at der skabes

det nødvendige lovgrundlag.

På den baggrund anser ministeriet det for rimeligt, at der skabes

hjemmel til, at TV-Syd søges videreført, indtil der er truffet

beslutning om TV-2. Det forudsættes, at der ikke stilles

økonomiske midler til rådighed fra staten, ligesom der ikke

stilles krav om, at der bidrages økonomisk fra de sønderjyske

amter eller kommuner. Det er dog tilladt for de lokale kommuner og

amtskommuner at yde bidrag til TV-Syds drift.

Driften af TV-Syd i overgangsperioden forudsættes at hvile på samme

økonomiske grundlag, som har været gældende for forsøgsordningen

for lokal radio og -TV. Kommerciel reklame eller kommerciel

sponsorvirksomhed vil således ikke være tilladt. Det forudsættes

endvidere, at salg af sendetid ikke kan finde sted.

Til stk. 1

Som nævnt i de almindelige bemærkinger har man på grund af

lovforslagets midlertidige karakter ikke ment det rigtigt i loven

at opstille faste regler for organiseringen af TV-Syd. Da formålet

med lovforslaget alene er at muliggøre, at det i Danmarks Radios

regie startede TV-Syd kan fortsætte, indtil der er truffet

beslutning om TV-2, har man anset det for hensigtsmæssigt at

overlade til de personer, der står bag ønsket om videreførelsen,

at udforme strukturen. Tilladelsen vil kun blive givet til en

sådan institution, der er en klar fortsættelse af det nuværende

TV-Syd.

Til stk. 2

I de oplysninger, der for ministeriet foreligger om den ønskede

opbygning af et nyt TV-Syd, fremgår det, at der skal produceres

vedkommende, oplysende og underholdende programer på et alsidigt

og afbalanceret grundlag. Det forudsættes, at kulturministeren som

vilkår for en tilladelse til at drive TV-virksomhed bl.a.

fastsætter bestemmelser om alsidighed i det samlede programudbud.

I vilkårene vil endvidere indgå krav om, at det fastsættes, hvem

der er ansvarlig for programvirksomheden. Derudover kan der

fastsættes vilkår, der sikrer sammenhængen med den øvrige

lovgivning om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Overstrædelse af vilkår kan medføre, at tilladelsen inddrages.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 1 og 2, i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed.

Til § 3

Radiorådet har som nævnt under bemærkningerne til § 1 besluttet for

1986 at afholde et beløb på 10 mill. kr. til videreførelse af

TV-Syd uden for Danmarks Radio under forudsætning af, at der

skabtes grundlag, lovmæssigt og økonomisk, for en videreførelse.

Bestemmelsen skaber hjemmel for radiorådet til at disponere over

midler fra radiofonden til formålet.

Til § 4

Under hensyn til lovforslagets midlertidige karakter finder

ministeriet det ikke hensigtsmæssigt at stille forslag om

oprettelse af et nyt organ til behandling af klager over

afgørelser vedrørende klager over programmer udsendt af TV-Syd.

Man foreslår derfor, at klager, med den modifikation, der er

nødvendig, behandles af det radionævn, der også behandler klager

over programmer udsendt af Danmarks Radio.

I vilkårene for tilladelse til fjernsynsvirksomhed vil der blive

stillet krav om, at tilladelsens indehaver optager og i 3 måneder

opbevarer alle udsendelser på bånd i overensstemmelser med regler,

der fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender. I

forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende

programvirksomheden kan det pålægges tilladelsens indehaver at

aflevere optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af sager

vedrørende programvirksomheden gør det nødvendigt, kan det

pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3 måneder.

Vilkåret skal sikre, at der foreligger bevismateriale i tilfælde, der

kræver dokumentation af indholdet af programmer. Der tilsigtes

hermed ingen stillingtagen til spørgsmålet om en egentlig

arkivering af programmerne. Dette spørgsmål overvejes i øjeblikket

af en under kulturministeriet nedsat arbejdsgruppe vedrørende

bevaringsforanstaltninger og arkivering for radioog TV-programmer

i almindelighed.

Til § 5

Justitsministeriet har efter forhandling med statsministeriet og

kulturministeriet besluttet at nedsætte et hurtigtarbejdende

udvalg til at gennemgå presseretlige, strafferetlige og

erstatningsretlige spørgsmål på medieområdet og navnlig tage

stilling til, om der bør gennemføres et ensartet ansvarssystem for

alle medier, herunder periodiske skrifter. Det er således ikke

afklaret, hvorledes man i fremtiden ønsker at vurdere

erstatningsansvar inden for medieområdet, og ministeriet finder

det derfor formålstjenligt for TV-Syds fjernsynsvirksomhed at

henvise til de regler, der gælder for Danmarks Radio vedrørende

erstatningsansvar.

Til § 6

Som nævnt er formålet med lovforslaget, at TV-Syd kan videreføres med

virkning fra 1. januar 1986, når forsøgsperioden under Danmarks

Radio ophører.

Af hensyn til det forberedende arbejde hermed foreslås det, at

lovforslaget træder ikraft umiddelbart efter bekendtgørelse i

lovtidende.

Versioner

  1. 1988-05-21