Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00075@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension, som senest

ændret ved lov nr. 255 af 16. juni 1980, foretages følgende

ændringer:

1. § 28 affattes således:

Ȥ 28. Ved udbetaling af pension efter denne lov til personer, der er

berettigede til folkepension eller førtidspension efter lov om

social pension, foretages et fradrag i folkepensionen eller

førtidspensionen efter reglerne i §§ 29-30.«

2. I § 29 ændres »§ 3, stk. 2, i lov om folkepension« til: »lov om

social pension«.

3. I § 30 ændres »§ 3, stk. 1, i lov om folkepension, invalidepension

i medfør af § 3 i lov om invalidepension m.v. eller pension efter

lov om pension og hjælp til enker m.fl.« til: »lov om social

pension eller førtidspension efter samme lov«.

4. I § 30, stk. 2. 1. og 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 2, i lov om

invalidepension m.v.« til: »§ 13, nr. 1, i lov om social

pension«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Reglerne om samordningsfradrag i tjenestemandspension har givet

anledning til voksende kritik fra de berørte grupper.

Specielt er det kritiseret, at der er tale om to samordningsfradrag

for en tjenestemandspensionist, hvis ægtefælle modtager social

pension ligesom vedkommende selv.

De gældende regler om samordningsfradrag blev fastlagt sidst i

1960erne forud for indførelsen af fuld folkepension.

Reglerne virkede dengang mere rimeligt end nu. Dels eksisterede endnu

i en række andre sammenhænge en »sambeskatningsfilosofi«,

hvorefter skat såvel som offentlige ydelser blev beregnet på

grundlag af den samlede familieindkomst. Dels var niveauet for en

tjenestemandspension dengang relativt højere i forhold til

folkepensionen, end det nu er tilfældet. Der er i de sidste 15 år

sket en relativt svag stigning i lønningerne for tjenestemænd

sammenlignet med stigningstakten i folkepensionen, og det

afspejler sig kraftigt i en forskydning af relationerne mellem

tjenestemandspensionisterne og andre - også fordi

samordningsfradragene beregnes i forhold til folkepensionens

aktuelle størrelse. Endelig har stigende skattetryk indsnævret

forskellen mellem pensionister med og uden indtægt ved siden af

folkepensionen.

Virkningen af dobbelt samordningsfradrag ved en relativt lav

tjenestemandspension illustreres i socialministeriets besvarelse

af 28. maj 1984 af spørgsmål fra folketingets socialudvalg, der er

optrykt som bilag til nærværende lovforslag. Eksemplerne nr. 2 og

4 illustrerer, at nettoudbyttet af en tjenestemandspension i

ekstreme tilfælde er direkte negativt og ofte er væsentligt under

10 pct. af bruttobeløbet, når der foretages to samordningsfradrag.

Det er på denne baggrund, at socialdemokratiet hermed foreslår

afskaffelse af samordningsfradrag vedrørende en ægtefælles sociale

pension fra og med 1986.

Samtidig foreslås, at det resterende samordningsfradrag fremover

teknisk foretages i den enkelte tjenestemandspensionists

folkepension.

Lovforslaget skal ses som et uomgængeligt led i løsningen af det

påtrængende samspilsproblem i mellem skat og sociale ydelser.

Det bemærkes, at lovforslaget er en uændret genfremsættelse af et i

folketingsåret 1984-1985 fremsat lovforslag, jfr.

Folketingstidende 1984-85, tillæg A sp. 3703 og forhandlingerne

sp. 8965 og 10394.

Provenumæssige konsekvenser

I betænkning nr. 1028 skønnes, at det samlede samordningsfradrag

vedrørende ægtefæller, der modtager sociale pensioner, udgør 420

mill. kr.

Ved bortfald af disse samordningsfradrag øges skatteindtægterne i de

offentlige kasser med ca. 200 mill. kr., og der sker en

begrænsning i adgangen til en række indkomstbestemte ydelser,

sommåske samlet kan opgøres til en besparelse på mindst 100 mill.

kr. Nettobelastningen af de offentlige finanser anses derfor at

være i størrelsesordenen 100 mill. kr.

Bemærkninger til de enkelte paragraffer

Til § 1, nr. 1

I tjenestemandspensionslovens § 28 hedder det: »Ved udbetaling af

pension efter denne lov til personer, der er berettiget til

pension i henhold til lov om folkepension eller lov om

invalidepension m.v., eller hvis ægtefælle har en sådan ret, eller

som er berettiget til pension efter lov om pension og hjælp til

enker m.fl., foretages fradrag efter reglerne i §§ 29-30.«

Lovforslaget indebærer, at der ikke længere skal ske

samordningsfradrag, hvis ægtefællen har ret til en social pension.

Samordningsfradraget skal endvidere i fremtiden ske i den sociale

pension og ikke i tjenestemandspensionen.

Desuden indebærer den nye formulering af stk. 1, at der fremover skal

ske samordningsfradrag i den enkelte tjenestemandspensionists

sociale pension uanset tjenestemandspensionistens ægteskabelige

stilling.

Tjenestemandslovens § 28, stk. 2, siger:

»For samlevende ægtefæller, der begge oppebærer tjenestemandspension,

foretages fradrag kun i den tjenestemandspension, der er størst.«

Lovforslaget indebærer, at § 28, stk. 2, udgår.

Det bemærkes, at socialdemokratiet naturligvis i udvalgsarbejdet

medvirker til nødvendige tekniske korrektioner, der fastholder

forslagets hovedsigte.

Til § 1, nr. 2-4

De foreslåede bestemmelser er konsekvenser af, at lov om social

pension har erstattet lov om folkepension og lov om

invalidepension.

Bilag

Spørgsmål nr. 56 og 57 fra socialudvalget til socialministeren og

dennes besvarelse af 28. maj 1984 heraf

Spørgsmål nr. 56:

En tjenestemand på tjenestemandspension får trukket

samordningsfradraget ifølge gældende regler, nå han/hun modtager

folkepension.

Er der noget i vejen for, at en sådan tjenestemand kan lade være med

at søge folkepension og dermed slippe for samordningsfradraget?

Svar:

Finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, har oplyst

følgende:

Efter bestemmelserne i tjenestemandspensionslovens kapitel 9 om

samordning med pensioner efter den sociale pensionslovgivning skal

der foretages samordningsfradrag ved udbetaling af

tjenestemandspension til personer, der er berettigede til folke-

eller invalidepension m.v., eller hvis ægtefælle har sådan ret.

Ifølge lovens § 29, der fastlægger rammerne for beregning af

samordningsfradrag, når tjenestemandspension kombineres med

folkepension med fuldt grundbeløb, gælder, at der foretages

samordningsfradrag for personer, der opfylder betingelserne for at

oppebære folkepensionens grundbeløb uden hensyn til de økonomiske

forhold.

Det følger heraf, at samordningsfradrag efter denne bestemmelse skal

foretages, når tjenestemandspensionisten og/eller ægtefællen efter

det fyldte 67. år opfylder betingelserne for at modtage

folkepension med fuldt grundbeløb, og uanset om begæring om

folkepension ikke måtte være indgivet.

Jeg skal i denne forbindelse bemærke, at det udvalg, som regeringen

er ved at nedsætte om forskellige pensionistspørgsmål, bl.a. skal

vurdere de gældende samordningsregler. Det rejste spørgsmål vil

indgå i udvalgets overvejelser om forslag til ændlinger på

området.

Spørgsmål 57:

Kan ministeren belyse forskellen i værdien af de ydelser, en

folkepensionist uden egne indtægter eller formue modtager i

pension plus samtlige frynsegoder (hjemmehjælp, hjælp til husleje,

varme, TV-licens osv.), og det, der tilkommer en

tjenestemandspensionist på laveste sats minus skat og minus

samordningfradrag plus folkepension?

Der ønskes et par eksempler herpå.

Svar:

Udmålingen af offentlige ydelser til pensionister er for en dels

vedkommende ikke kun afhængig af indkomst- og formueforhold, men

afhænger desuden af størrelsen af de udgifter, ydelse er tiltænkt

delvis at dække. Dette gælder f.eks. for boligydelse, varmehjælp,

hjemmehjælp og medicinhjælp. Størrelsen af ydelserne efter disse

ordninger afhænger således ikke kun af pensionistens indkomst og

formue, men også af pensionistens husleje, varmeforbrug,

hjemmehjælpsbehov og medicinforbrug. Såfremt værdien af ydelserne

skal eksemplificeres ved alternative udgiftsstørrelser på alle de

nævnte områder, vil antallet af eksempler blive meget stort. Det

er derfor valgt kun at variere husleje og varmeudgift.

Forskellen i værdien af de ydelser, der tilkommer en folkepensionist

uden indtægter og en tjenestemandspensionist på laveste sats

belyses nedenfor ved 4 eksempler:

1. Enlig folkepensionist med og uden tjenestemanspension

sammenlignes.

2. Folkepensionistægtepar med og uden tjenestemandspension

sammenlignes:

a) med 1 tjenestemandspension,

b) med 2 tjenestemandspensioner.

3. Pensionistægtepar, hvor manden er førtids- og

tjenestemandspensionist.

Der forudsættes følgende om pensionistfamilierne:

- Hver familie modtager 6 timers ugentlig hjemmehjælp.

- Hver familie har farve-TV.

- Hver familie har efter sygesikringstilskud et forbrug af medcin på

25 kr. om måneden.

- Den enlige pensionist bor i en 2-værelses lejlighed.

- Pensionistægteparret bor i en 3-værelses lejlighed.

- Ingen af familierne har formue.

- Bortset fra tjenestemandspensionen har ingen af familierne

indtægter ud over pensionen.

Der forudsættes følgende om indkomst- og udmålingsforhold i 1984:

- Indkomstgrundlaget for udmåling af de sociale ydelser er aktuel

indkomst lig med skattepligtig indkomst.

- Tjenestemandspensionen er laveste sats med fuld optjeningstid

92.000 kr.

- Pensionisterne bor i en kommune med landsgennemsnitlig

skatteprocent på 47,95 på 1. skalatrin. Kommunen følger

socialministeriets vejlendende retningslinjer ved udmåling af

varme- og medicinhjælp.

For den enlige pensionist er der valgt alternative årlige huslejer på

12.000 kr. og 24.000 kr. og alternative årlige varmeudgifter på

6.000 kr. og 9.000 kr.

For pensionistægteparret er der valgt huslejer på 12.000 kr., 24.000

kr. og 36.000 kr. og samme varmeudgifter som for den enlige.

Versioner

1. 1988-05-21