Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00082@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 371 af 22. juli 1983, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 2 indsættes som § 2 a:

»§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber

m.v., der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne

overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af

finansiel karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end

efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1

opgøres efter reglerne i § 5 eller for skattepligtige, der er

omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer

m.v., efter reglerne i § 6.

Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke

anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte

tilfælde.«

2. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »de i § 2, stk. 3, 1. pkt.,

omhandlede tilfælde« til: »de i § 2, stk. 3, 1. pkt., og § 2 a

omhandlede tilfælde«.

3. I § 6, stk. 1, sidste pkt., ændres »§ 2« til: »§§ 2 og 2 a«.

§ 2

Stk. 1. § 1 har virkning for afståelse af aktier, der finder sted den

1. januar 1986 eller senere.

Stk. 2. For aktier, der er erhvervet før den 27. november 1985, og

som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder kursværdien

pr. 1. januar 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum,

medmindre denne er højere.

Stk. 3. Hvis beskatning efter § 1 sker på grundlag af aktiernes

kursværdi pr. 1. januar 1986, jfr. stk. 2, beskattes forskellen

mellem kursværdien pr. 1. januar 1986 og den faktiske

anskaffelsessum efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 1, 1. pkt., smh. med stk. 2-3. Er afståelsessummen mindre end

kursværdien pr. 1. januar 1986, træder afståelsessummen dog i

stedet for kursværdien pr. 1. januar 1986.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 196

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 371 af 22. juli 1983, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 2 indsættes som § 2a:

»§ 2a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v.,

der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne

overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af

finansiel karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end

efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1

opgøres efter reglerne i § 5 eller for skattepligtige, der er

omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer

m.v., efter reglerne i § 6.

Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke

anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte

tilfælde.«

2. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »de i § 2, stk. 3, 1. pkt.,

omhandlede tilfælde« til »de i § 2, stk. 3, 1. pkt., og § 2a

omhandlede tilfælde«.

3. I § 6, stk. 1, sidste pkt., ændres »§ 2« til »§§ 2 og 2 a«.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 512 af 31. oktober 1983, som ændret ved lov

nr. 125 af 31. marts 1985 og lov nr. af december 1985,

affattes § 1, stk. 1, nr. 5 a) således:

»5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter

er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse

for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret:

a) indtjente renter og udbytter,

b) realiserede kursgevinster på fordringer, hvor den pålydende rente

ikke opfylder kravet til mindsterenten efter lov om skattemæssig

behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld og

c) realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2a.«

§ 3

Stk. 1. § 1 har virkning for afståelse af aktier, der finder sted den

1. januar 1986 eller senere.

Stk. 2. For aktier, der er erhvervet før den 27. november 1985, og

som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder den

formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1986 i stedet for den

faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Stk. 3. Hvis beskatning efter § 1 sker på grundlag af aktiernes

formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1986, jfr. stk. 2,

beskattes forskellen mellem den formueskattepligtige værdi pr. 1.

januar 1986 og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. smh. med stk.

2-3. Er afståelsessummen mindre end den formueskattepligtige værdi

pr. 1. januar 1986, træder afståelsessummen dog i stedet for den

formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1986.

Stk. 4. § 2 har virkning fra og med indkomståret 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

1. Lovens formål

Lovforslaget tilsigter at forhindre, at personer, der er fuldt

skattepligtige til Danmark, kan undgå beskatning eller opnå en

relativ lav beskatning ved investering i visse udenlandske

investeringsselskaber. Beskatningen undgås ved, at renter m.v.,

der er almindelig skattepligtig indkomst i Danmark, konverteres

til skattefrie aktieavancer ved at blive kanaliseret gennem

investeringsselskaber, hvis indkomster beskattes relativt lavt

eller slet ikke.

2. Aktieavancebeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 265 af 8.

juni 1983, jfr. Folketingstidende 1982-83 sp. 9503, 9824, 11.580,

12.018, tillæg A sp. 3937, tillæg B sp. 1333, tillæg C sp. 507.

3. De gældende regler

Efter de ændringer, der gennemførtes i 1981 og 1983, gælder nu

følgende regler om aktieavancebeskatning:

Fortjeneste ved afhændelse af aktier m.v. efter mindre end tre års

ejertid medregnes ved opgørelsen af den almindelige skattepligtige

indkomst. Dette gælder for alle typer aktionærer bortset fra

aktionærer, der har erhvervet aktierne som led i deres næring.

Reglen gælder, uanset om aktionæren er en person eller et selskab,

og uanset om der er tale om en almindelig aktionær eller en

hovedaktionær.

Afhændes aktier efter en ejertid på tre år eller mere, gælder der

forskellige beskatningsregler for de forskellige typer aktionærer:

Efter lovens § 3 skal skattepligtige, der har erhvervet aktier som

led i deres næring (næringsaktionærer), medregne fortjeneste eller

tab ved afhændelse af aktierne i den almindelige skattepligtige

indkomst uanset ejertidens længde.

I § 4, stk. 2 og 3, afgrænses den kreds af skattepligtige, der

beskattes efter hovedaktionærreglerne. Efter disse regler sker der

dels en aftrapning af den skattepligtige fortjeneste efter

ejertidens længde, dels foretages der visse nærmere angivne

fradrag i fortjenesten.

For de personer, der hverken er næringsaktionærer eller omfattede af

hovedaktionærreglerne, er fortjeneste ved afståelse af aktier

efter tre års ejertid skattefri. Aktie- og anpartsselskaber er

ikke omfattede af hovedaktionærreglerne, jfr. § 4, stk. 5.

Der sker således en relativt lempelig eller slet ingen beskatning,

når aktionærer (bortset fra næringsaktionærer) afhænder deres

aktier efter en vis ejertid.

Baggrunden herfor er blandt andet, at værdistigningen på aktierne

stammer fra selskabets indtjening, der allerede er beskattet med

40 (nu 50) procent selskabsbeskatning. Af samme grund ydes der ved

indkomstbeskatningen af aktieudbytter hidrørende fra danske

selskaber en skattegodtgørelse, som delvis kompenserer for den

beskatning, der er sket af selskabets indkomst.

4. Investeringsselskaber i skattely-lande

Der er i den senere tid set eksempler på, at der i lande med ingen

eller meget lav selskabsbeskatning, er oprettet

investeringsselskaber eller investeringsforeninger, som synes at

rette sig mod danske investorer. Investeringsselskabets aktivitet

kan typisk bestå i investering i danske statsobligationer og

garanterede pantebreve, dvs. i risikofri, passiv

kapitalanbringelse.

Selskabet betaler ikke dansk indkomstskat af obligationernes afkast.

Årets indkomst, f.eks. i form af renter og kursgevinster, udloddes

normalt ikke, men akkumuleres i selskabet. Herved stiger værdien

af selskabets aktier.

Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningsloven bliver som

nævnt ovenfor aktionærer, bortset fra næringsaktionærer,

skattefrie eller lempeligt beskattet af avancer på aktier og

investeringscertifikater m.v. ved afhændelse efter tre års

ejertid. Det vil derfor være meget fordelagtigt for en dansk

skatteyder at investere i sådanne udenlandske

investeringsselskaber m.v., der - i modsætning til danske

selskaber og akkumulerende investeringsforeninger - beskattes

lempeligt eller slet ikke beskattes i deres hjemland, samtidig med

at selskabernes renteindtægter m.v. ikke kildebeskattes i Danmark.

Ved at købe sådanne aktier m.v. opnår en dansk investor, at de

renter og andet finansielt afkast, der ville være skattepligtig

indkomst ved direkte investering i Danmark, konverteres til

skattefrie aktieavancer.

Den fordel, der ligger i investering i selskaber af denne type,

består i den nævnte skattebesparelse.

Det er regeringens opfattelse, at sådanne investeringer i udlandet,

der ikke tjener noget aktivt, erhvervsmæssigt formål, men alene

eller i overvejende grad har til formål at undgå dansk beskatning,

bør forhindres.

Hidtil har danske skatteydere kun i beskedent omfang investeret i

udenlandske investeringsselskaber af denne type. Dette skyldes

blandt andet de valutamæssige restriktioner, der har været på

valutaindlændinges investeringer i sådanne selskaber.

Siden 1. januar 1984 har valutaindlændinge frit kunnet investere i

børsnoterede, udenlandske selskaber, hvorimod det kræver

Nationalbankens tilladelse at investere i udenlandske

ikke-børsnoterede selskaber ud over den valutariske bundgrænse på

p.t. 40.000 kr. En sådan tilladelse gives ikke til investering i

passive kapitalforvaltende selskaber.

For danskere, der under ophold i udlandet bliver valutaudlændinge, er

der ingen restriktioner vedrørende udenlandske investeringer. Ved

senere tilbagevenden til Danmark kan udenlandske værdipapirer

indføres uden begrænsninger. De fleste investeringsselskaber, der

hidtil har været på markedet i forskellige skattely-lande, har

ikke været børsnoterede, og danske investorer har derfor som nævnt

kun i begrænset omfang kunnet placere midler i disse foretagender.

Kravene i udlandet for opnåelse af børsnotering er imidlertid ikke

lige restriktive alle steder, og det må derfor antages, at det vil

være forholdsvis nemt at få disse investeringsselskaber

børsnoteret i visse lande. Da der ikke gælder nogen valutamæssige

restriktioner for investeringer i børsnoterede selskaber, vil

danske investorer uden vanskeligheder kunne opnå en urimelig

skattemæssig fordel ved at placere midler i udenlanske,

akkumulerende investeringsselskaber, fremfor ved direkte

investering i danske værdipapirer eller investeringsbeviser.

Som nævnt ovenfor har reglerne i aktieavancebeskatningsloven,

hvorefter almindelige aktionærer og selskaber ikke beskattes af

fortjeneste på aktier, der afhændes efter tre års ejertid, blandt

andet den baggrund, at selskabets indkomster, der ligger til grund

for aktieavancen, er blevet beskattet med 40 (nu 50) procent

selskabsskat.

Det foreslås derfor, at fortjeneste ved afhændelse af aktier i

udenlandske selskaber uanset ejertidens længde beskattes som

almindelig skattepligtig indkomst, hvis fortjenesten vedrører

aktier, hvis værdiforøgelse i overvejende grad hidrører fra

finansiel virksomhed, der beskattes væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

5. Forslagets provenumæssige og administrative konsekvenser

Det forventes, at forslaget ikke vil have mærkbare administrative

virkninger.

Forslaget tilsigter at modvirke fremtidige provenutab som følge af

skattetænkning i forbindelse med de omhandlede udenlandske

investeringsforeninger. Herudover må der forventes en mindre

provenugevinst som følge af indkomstbeskatningen af fortjenesten

på de aktieafståelser, der bliver omfattet af forslaget.

6. Forslagets nærmere indhold (§ 1)

a. Kredsen af skattepligtige i den foreslåede bestemmelse er alle

typer aktionærer, der er omfattede af aktieavancebeskatningsloven,

med undtagelse af næringsaktionærer, der beskattes efter samme

lovs § 3. Omfattede er således almindelige aktionærer,

hovedaktionærer og selskaber.

Forslaget omfatter samme arter af værdipapirer som

aktieavancebeskatningslovens regler i øvrigt.

Indgrebet er ikke begrænset til selskaber m.v., der er hjemmehørende

i egentlige skattely-lande. Man kan opnå de samme skattemæssige

fordele ved at indskyde et mellemliggende selskab i et land, der

ikke kan betegnes som skattely-land, men som ligesom Danmark på

visse betingelser fritager kursgevinster på aktier og

investeringsbeviser for indkomstskat. Det foreslås derfor, at

indgrebet skal omfatte aktier i selskaber m.v., der er

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, som i

skattemæssig henseende er »udland«.

Da det ikke er tanken, at indgrebet skal rette sig mod almindelige

investeringer i udlandet, indeholder forslaget en række

betingelser, der alle skal være opfyldte, for at lovbestemmelsen

finder anvendelse.

b. For det første sker der kun indkomstbeskatning af aktieavancen,

hvis det må antages, at formålet med erhvervelsen eller

besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå

værdistigning på disse.

Det er nødvendigt at inddrage formålet såvel med erhvervelsen som med

den fortsatte besiddelse af aktierne. Såfremt kun formålet med

erhvervelsen indgik i bedømmelsen, ville en investering i et

udenlandsk selskab, der en gang var »blåstemplet«, varigt bringe

aktierne uden for lovbestemmelsens område, selv om selskabets

virksomhed fuldstændig ændrede karakter, f.eks. fra aktiv

erhvervsvirksomhed til passiv akkumulerende kapitalanbringelse i

et skattely-land.

Investeringer i aktier vil normalt bero på en forventning om såvel

udbytte som kursstigning på aktierne. Det vil ikke altid være

muligt for en investor at vide, hvorledes et selskabs aktiviteter

udvikler sig i løbet af den periode, hvor han ejer aktierne i

dette. Som nævnt kan et selskab ændre karakter, ligesom det kan

ændre udbyttepolitik i løbet af ejerperioden, uden at den enkelte

aktionær har indflydelse herpå.

Den foreslåede bestemmelse åbner imidlertid mulighed for, at

skatteyderen selv kan skabe formodning for, at aktieavancen ikke

er omfattet af lovens bestemmelser. Hvis en aktionær således

afhænder sine aktier i et selskab forholdsvis kort tid efter, at

selskabet er ophørt med aktiv erhvervsvirksomhed, vil der være

skabt en sådan formodning. Det vil også være tilfældet, hvis

selskabet f.eks. fører en udbyttepolitik, der medfører, at der

ikke akkummuleres overskud ud over, hvad den aktive virksomhed

kræver til konsolidering.

c. For det andet er det en betingelse for indkomstbeskatning, at

virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel

karakter.

Her opstår nogle afgrænsningsproblemer med hensyn til, hvorvidt en

virksomhed kan siges overvejende at have været af finansiel

karakter.

Indtægterne ved finansiel virksomhed består først og fremmest af

renteindtægter. Indtægter ved finansiel virksomhed kan imidlertid

også bestå af andre former for kapitalafkast. Der kan for

eksempel være tale om aktieudbytter, kursgevinster på

værdipapirer, royalties og indtægter fra finansiel leasing.

De ovenfor omtalte investeringsforeninger m.v., der er beliggende i

lande med relativ lav beskatning, og som investerer i

statsobligationer og garanterede pantebreve og lignende, hvor de

løbende indtægter (renter, kursgevinster og indfrielsesbeløb)

reinvesteres, er typiske eksempler på foretagender, der driver

finansiel virksomhed. Det er i øvrigt karakteristisk for

beskatningsreglerne i visse lande, at der gælder særlig gunstige

beskatningsregler for foretagender, der udelukkende driver

finansiel virksomhed. Afkastet vil her typisk være forudsigeligt

og relativt sikkert og vil derfor normalt svare til markedsrenten.

Omfattede vil imidlertid også være f.eks. banker,

forsikringsselskaber samt finansierings- og investeringselskaber.

Det indgår som et almindeligt led i de fleste selskabers

erhvervsvirksomhed, at midlertidige likviditetsoverskud anbringes

til bedst mulig forrentning. Selv om sådanne investeringer i

enkelte år udgør en væsentlig del af selskabets indtjening,

betyder dette ikke nødvendigvis, at selskabets virksomhed kan

karakteriseres som overvejende af finansiel karakter. Ved

vurderingen heraf må der ske en samlet bedømmelse af virksomhedens

aktiviteter i den periode, aktieavancen vedrører.

Såfremt et selskab overvejende driver finansiel virksomhed og er

beliggende i et land med relativ lav beskatning, vil det som

udgangspunkt være omfattet af de foreslåede regler. Et sådant

selskab vil imidlertid som nævnt ovenfor kunne skabe formodning

for, at formålet med besiddelsen af aktierne ikke primært har

været at opnå værdistigning på disse, hvis det fører en

udbyttepolitik, som mærkbart modvirker akkumulation af midler i

selskabet, udover hvad der kræves i konsolidering af hensyn til

den aktive virksomhed.

d. For det tredje er det en betingelse for indkomstbeskatningen, at

det samlede afkast af den finansielle virksomhed er blevet

beskattet væsentlig lavere end efter danske regler.

Dette rejser nogle afgrænsningsproblemer med hensyn til, hvad

væsentligt lavere betyder.

Det kunne være nærliggende at søge vejledning i reglerne vedrørende

selskabsskattelovens § 13, stk. 3, om skattefritagelse for

udbytter fra udenlandske datterselskaber. På den anden side er der

væsentlige forskelle mellem det typiske

moder-datterselskabsforhold og den typiske investering i

udenlandske investeringsselskaber.

For det første sker placeringen af udenlandske datterselskaber typisk

ud fra forretningsmæssige overvejelser, f.eks. vedrørende

produktionstekniske eller markedsmæssige forhold i det pågældende

land. For det andet vil et moderselskab sædvanligvis uden større

vanskeligheder kunne honorere ganske vidtgående dokumentationskrav

vedrørende den faktiske beskatning af datterselskabets indkomst.

Modsat vil de investeringsselskaber, som dette lovforslag især retter

sig mod, typisk vælge deres hjemsted således, at de enten direkte

eller indirekte kan kanalisere indtægterne gennem et skattely-land

på en sådan måde, at indkomsten ikke beskattes eller beskattes

meget lavt. Det er endvidere karakteristisk for de omhandlede

foretagender, at de er placeret i (eller modtager deres indtægter

gennem) lande med meget stramme regler om bankhemmelighed etc. Det

er derfor ikke sandsynligt, at den praksis, der har dannet sig

efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, kan danne grundlag for

praksis efter lovforslagets regler. Det må forventes, at kravene

til den beskatning, som selskabets samlede afkast skal være

belastet med efter lovforslagets regler, er noget højere end efter

den nævnte regel i selskabsskatteloven.

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, påhviler det den

skattepligtige (moderselskabet) at dokumentere, at

datterselskabets indkomst er blevet selskabsbeskattet efter

regler, der ikke afviger væsentligt fra de danske

beskatningsregler. En sådan dokumentationspligt er ikke pålagt

skatteyderne i dette lovforslag. Dette skyldes, at skatteyderne

som nævnt ovenfor normalt ikke vil være i stand til at

tilvejebringe en så udførlig dokumentation.

Alligevel må det antages, at reglerne i lovforslaget forudsætter, at

den skattepligtige for at afkræfte skattemyndighedernes påstand

om, at der er tale om udenlandske aktier, der omfattes af

forslagets regler, må tilvejebringe de oplysninger og

dokumentationer, som støtter hans påstand, og som han efter

forholdene har bedre adgang til at skaffe end skattemyndighederne.

Det vil således være naturligt, at den skattepligtige kan redegøre

for og dokumentere, hvorfor han har anset investeringen for

lønsom, uden at denne lønsomhed stammer fra en særlig lempelig

beskatning i forhold til beskatning efter interne danske regler.

Det må omvendt være naturligt, at skattemyndighederne - som

forudsætning for beskatning - må påvise, f.eks. at de reserver,

der er akkumuleret i selskabet, hidrører fra formueafkast, hvoraf

beskatningen er ukendt eller notorisk lavere end efter interne

danske regler.

Ved vurderingen af, om det finansielle afkast er beskattet væsentligt

lavere end i Danmark indgår ikke alene beskatningsprocentens

størrelse, men også det beskatningsgrundlag, hvoraf skatten

beregnes. Herunder vil blandt andet indgå, om

beskatningsgrundlaget kun består af indkomst fra kilder i det

pågældende land, eller om selskabets globale indkomst beskattes.

Der skal foretages en samlet bedømmelse af, hvorledes det samlede

afkast af den finansielle virksomhed er blevet beskattet over hele

den periode, der ligger til grund for den realiserede aktieavance,

sammenholdt med beskatningen af tilsvarende afkast i Danmark.

Såfremt det er en afgørende betingelse for, at et arrangement giver

økonomisk gevinst, at kapitalafkast kanaliseres gennem forskellige

lande, vil dette i sig selv være et indicium for, at afkastet af

den finansielle virksomhed beskattes væsentlig lavere end efter

danske regler.

e. Det er foreslået, at fortjeneste ved afståelse af de omfattede

aktier opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 5

for almindelige aktionærer og reglerne i § 6 for hovedaktionærer.

Ved opgørelsen af hovedaktionærers fortjeneste finder 1

pct.-reglen i § 4 ikke anvendelse, og der gives ikke 65.000

kr.-fradrag efter § 7, ligesom der ikke sker nedtrapning af

fortjenesten efter ejertidens længde.

Tab ved afståelse af aktier, der er omfattede af den foreslåede

bestemmelse, kan ikke fradrages i skattepligtig fortjeneste på

afståelse af aktier. Det gælder både fortjeneste på

aktieafståelser, der omfattes af den foreslåede bestemmlse, og

fortjeneste omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

Det er heller ikke tilladt i fortjenesten, der er omfattet af den

foreslåede bestemmelse, at fradrage tab på aktieafståelser, der

omfattes af § 2, stk. 2.

7. Udloddende investeringsforeninger (§ 2)

Forslaget om ændring af selskabsskatteloven går ud på at inddrage

udloddende investeringsforeninger under beskatning, medmindre

foreningerne også udlodder realiserede fortjenester på aktier, som

er omfattede af den foreslåede § 2a i aktieavancebeskatningsloven.

Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 125 af 31.

marts 1985, jfr. Folketingstidende 1984-85: sp. 8059, 8067, 8374,

8495, tillæg A sp. 4199, tillæg B sp. 1057, 1145 og tillæg C sp.

301.

Endvidere har ministeren for skatter og afgifter den 2. oktober 1985

fremsat forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven (L 20),

jfr. Folketingstidende 1985-86, sp. 79, 547.

Ved udformning af nærværende forslag er det forudsat, at L 20

vedtages ved 3. behandlingen senest samtidig med den endelige

vedtagelse af dette lovforslag.

Efter de gældende regler er udloddende investeringsforeninger ikke

skattepligtige, selv om de undlader at udlodde realiserede

fortjenester på aktier.

Forslaget tilsigter at hindre, at fortjenester, der er omfattet af de

foreslåede regler i aktieavancebeskatningslovens § 2a, realiseres

uden beskatning enten hos foreningerne eller hos medlemmerne. De

nævnte investeringsforeninger vil efter forslaget bevare status

som ikke-skattepligtige foreninger, hvis pligten til udlodning

ifølge vedtægterne omfatter realiserede fortjenester af den nævnte

art.

8. Samtidig med nærværende lovforslag er fremsat forslag til lov om

ændring af lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler

m.v. Dette forslag har til formål at inddrage aktieavancer m.v.,

der efter nærværende lovforslag bliver almindelig skattepligtig

indkomst for personer og selskaber, under realrenteafgiften.

9. Ikrafttræden

Det er foreslået, at § 1 får virkning for aktieafståelser, der finder

sted den 1. januar 1986 eller senere.

De skatteydere, der inden lovforslagets fremsættelse, dvs. inden den

27. november 1985, har erhvervet aktier, som bliver omfattet af

forslagets bestemmelser, skal ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste benytte den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar

1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den

faktiske anskaffelsessum er højere end denne. Herved undgås, at

der ved afståelsen sker beskatning af fortjeneste, der er optjent,

inden lovforslaget blev fremsat.

Også for hovedaktionærer benyttes ved opgørelsen af den

skattepligtige fortjeneste den formueskattepligtige værdi af

aktierne pr. 1. januar 1986. Det foreslås, at fortjeneste optjent

inden denne dato beskattes efter aktieavancebeskatningslovens

hidtil gældende regler.

Den foreslåede overgangsordning har til hensigt at sikre, at de

skærpende regler ikke gennemføres med tilbagevirkende kraft.

For så vidt angår den foreslåede § 2 om udloddende

investeringsforeninger, foreslås det, at denne bestemmelse får

virkning fra og med indkomståret 1986, dvs. det indkomstår, der

ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1987-88.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 371 af 22. juli 1983, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 2 indsættes som § 2a:

»§ 2a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v.,

der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne

overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af

finansiel karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end

efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1

opgøres efter reglerne i § 5 eller for skattepligtige, der er

omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer

m.v., efter reglerne i § 6.

Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke

anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte

tilfælde.«

2. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »de i § 2, stk. 3, 1. pkt.,

omhandlede tilfælde« til »de i § 2, stk. 3, 1. pkt., og § 2a

omhandlede tilfælde«.

--/

§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde som forskellen mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.

/--

3. I § 6, stk. 1, sidste pkt., ændres »§ 2« til »§§ 2 og 2a«.

--/

§ 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for afståelsen selv eller sammen med den i § 4, stk. 3, angivne kreds af personer m.v. har ejet aktier eller rådet over stemmeværdien som angivet i § 4,

Stk. 2 og 3, opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier efter reglerne i stk. 2-8. Dette gælder, hvad enten fortjenesten indgår i skattepligtig almindelig indkomst efter § 2 eller særlig indkomst efter § 4.

/--

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 512 af 31. oktober 1983, som ændret ved lov

nr. 125 af 31. marts 1985 og lov nr. af december 1985,

affattes § 1, stk. 1, nr. 5 a) således:

»5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter

er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse

for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret:

a) indtjente renter og udbytter,

b) realiserede kursgevinster på fordringer, hvor den pålydende rente

ikke opfylder kravet til mindsterenten efter lov om skattemæssig

behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld og

c) realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2a.«

--/ L 20 fremsat af ministeren for skatter og afgifter den 2. oktober 1985: »5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente renter og udbytter samt de realiserede kursgevinster på fordringer, hvor den pålydende rente ikke opfylder kravet til mindsterenten efter lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.«

/--

Gældende lov:

--/

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende:

1) indregistrerede aktieselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, 2 a) sparekasser,

3) brugsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser helt eller delvis til medlemmernes private forbrug, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse, 3 a) indkøbsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenestydelser, som medlemmerne udelukkende benytter til udøvelse af deres bedrift, når sammenslutningen - bortset fra normal forrentning af indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse,

4) produktions- og salgsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - foretager deres overskudsfordeling på grundlag af de af medlemmerne til foreningen leverede produkter,

5) gensidige forsikringsforeninger, som også overtager forsikringer uden forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar, 5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente renter og udbytter,

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jfr. dog § 3, for så vidt angår indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

/--

Versioner

1. 1988-05-21